Atuagagdliutit - 05.08.1976, Blaðsíða 6

Langsommelig planlægning
truer med at kvæle fiskeriet
Det grønlandske fiskeris omstilling til aktuelle fangst-
muligheder går alt for trægt — men alligevel søger
man ikke ekspertbistand fra de nationer, som tjener
godt på fiskeriet ved Grønland
I sidste uge fremkom endnu en
rapport — fra det såkaldte „Nør-
regaard-Rasmussen-udvalg" —
om det grønlandske fiskeris kata-
strofale situation og fremtidsud-
sigter. Hvordan går det dog til, at
det statsstyrede grønlandske fis-
keri giver dundrende underskud
år for år, mens udenlandske fi-
skerflåder på samme tid henter
en rigdom af fangst i grønlandske
farvande?
Spørgsmålet stilles gang på
gang, uden at man fra officiel side
endnu har kunnet give en for-
klaring, der tilfredsstiller fornuf-
ten.
GRUNDIGT OG LANGSOMT
En større delegation af fremtræ-
dende fiskerifolk fra Norge har
netop besøgt Grønland. Og ved
den lejlighed fremkom oplysnin-
ger, der måske kan kaste lidt lys
over gåden. Af samtalerne med
de norske fiskerieksperter kan
man i hvert fald uddrage et par
hovedkonklusioner:
1. Planlægningen og opbygningen
af det grønlandske fiskerierhverv
sker så grundigt og så langsomt,
at udviklingen i det praktiske
fiskeri løber langt forud. Det be-
tyder, at de eksisterende fartøjer,
industrianlæg og fiskeriuddannel-
sen i dagens Grønland nogenlunde
svarer til det fiskeri, der var ak-
tuelt ved Grønland for en halv
snes år siden.
2. Hverken fra dansk eller grøn-
landsk side har der tilsyneladende
været interesse for at hente erfa-
ringer fra de udenlandske fisker-
flåder, der tjener sig rige i vest-
grønlandske farvande. Her kunne
man ellers få kendskab til den
teknik, som f.eks. norske fiskere
behersker, og som gør fiskeriet
absolut rentabelt.
NEJ TIL ROVFISKERI
Delegationen var Velfærdsrådet
for det norske fiskerierhverv.
Dens ærinde var angiveligt at
vurdere velfærdsforanstaltninger-
ne for de 4—500 norske fiskere,
som nogenlunde konstant virker
ved Grønland. Men rådets sam-
mensætning af topfolk fra norsk
fiskeri har også gjort det muligt
for delegationen at „sondere ter-
rænet" i fiskerikredse i Grøn-
land umiddelbart før de store af-
gørelser om fiskerigrænserne
træffes.
Det forudses, at der indføres
200 sømiles grænse ved Grønland,
og at Norge — i bedste fald — til-
deles en rejekvote på ca. 8.000
tons, som man fiskede i 1975. En
sådan tildeling vil i givet fald bli-
ve opnået på grund af Norges
„historiske" rettigheder i grøn-
landske farvande. Norge vil næp-
pe heller gøre krav på mere, siger
afdelingsleder Anders Tangen,
Norges Fiskarlag. Vi er på ingen
måde interesseret i rovfiskeri,
men har tværtimod selv begræn-
set vort eget fiskeri ved Grøn-
land.
SADAN OPBYGGES
FISKERIERHVERVET
— Er det ikke ejendommeligt, at
grønlandsk fiskeri er en million-
underskudsforretning, mens nor-
ske fiskere kan tjene store penge
ved Grønland trods afstanden?
Den norske delegation —
velfærdsrådet for norske sø-
folk — bestod af følgende:
Afdelingsleder Anders Tan-
gen, Norges Fiskarlag, reder
Einar Ytterstad, Norges Fi-
skarlag, sekretær Bernt Nlidt-
bo, Norsk Sjømannsforbund,
afdelingsingeniør Johan
Røssland, Fiskeridirektoratet,
sognepræst Konrad Stor-
mark, Den Indre Sjømanns-
mission, velfærdssekretær
Håkon Jensen, Færingehavn
(Fiskeridirektoratet), og un-
dervisningskonsulent Bjørn
Mykleburs, Fiskeridirektora-
tet.
En af delegationsdeltageme,
som i denne forbindelse ikke øn-
sker sig navngivet, mener, at for-
klaringen kan ligge i hele plan-
lægningen af fiskeriet. Han siger:
— Den naturlige fremgangsmå-
de for opbygning af en fiskeindu-
stri vil være:
1. Ved videnskabelige og prakti-
ske undersøgelser fastlægger man
„råstofområdet" — altså hvor
fisken er og de omtrentlige
mængder.
2. Med udgangspunkt i denne vi-
den opbygges en fiskerflåde og
redskaber, der er beregnet på
netop dette fiskeri.
3. Herefter afgøres beliggenheden
og udformningen af industrianlæg
på land.
4. Næste led i kæden er opbyg-
ningen af markedsføringsappara-
tet, der skal afstemmes efter:
5. Markedet.
— Vi skal ikke gøre os kloge
på grønlandske forhold, men jeg
tror, det grønlandske fiskeri ville
have set anderledes ud, hvis man
kunne have fulgt samme frem-
gangsmåde. Jeg ved nok, at man
har udviklet produktionsappara-
tet i tillid til konstante mængder
af torsk i de grønlandske farvan-
de. Men da torsken forsvandt, gik
det altfor langsomt med omstil-
ling til andet fiskeri.
HVORFOR SØGER MAN IKKE
EKSPERT-BISTAND?
Til eksempel kan jeg nævne, at
det har taget den sovjetiske fi-
skerflåde nogle få måneder at op-
bygge specielle rejefartøjer på
flere tusinde tons, som nu virker
på de grønlandske felter. Og det
har vel taget norske fiskere to-
tre år at gennemføre en tilsva-
rende omstilling.
Andre medlemmer af delega-
tionen udtrykte forundring over,
at det grønlandske fiskeri over-
hovedet ikke synes at gøre brug
af den ekspertice, der er at hente
fra de udenlandske fiskerflåder
ved Grønlands vestkyst i form af
fangstteknik og redskaber.
NORSK FISKERI TILBYDER
HJÆLP
En delegationsdeltager siger:
— Der skal ikke være tvivl om,
at vi fra norsk side er parat med
oplysning og bistand til grøn-
landske fiskere, hvis blot vi bli-
ver spurgt. Men hidtil har man
ikke fra dansk eller grønlandsk
side søgt oplysninger om, hvordan
vi og andre nationer kan drive
rentabelt fiskeri ved Grønland.
— Vi kan også fra norsk side
tilbyde gratis fiskerifaglig uddan-
nelse til grønlandske fiskere, hvis
der skulle være interesse herfor.
Dette tilbud har tidligere været
udnyttet af nogle få unge grøn-
lændere, men af en eller anden
grund er udvekslingen stoppet.
FINE INDTÆGTER
På årsbasis anslår den norske de-
legation, at 4—500 norske fiskere
virker i grønlandske farvande. I
øjeblikket befinder der sig ca. 25
trawlere i størrelsen 100—300 tons
hver med 10—15 mands besætning
på rejefelterne ud for Holsteins-
borg. Indtjeningen pr. fisker an-
slås til 60—70.000 kr. for en sæ-
son. Trawlerrederi emes indtje-
ning pr. fartøj kan ikke oplyses.
Men der er ingen tvivl om, at der
ville være langt flere norske reje-
kuttere ved Grønland, hvis den
norske stat gav grønt lys.
Undervisningskonsulent Bjørn Myk-
leburs, Fiskeridirektoratet: — ka-
låtdlit aulisartue neKerorfigåvut
Norge-me illniarnigssånut.
Undervisningskonsulent Bjørn Myk-
leburs, Fiskeridirektoratet: — Grøn-
landske fiskere er velkommen til
gratis uddannelse i Norge.
„REMØY“-AFFÆREN
Dette understreges af friske ek-
sempler på, at norske rederier
søger deres trawlere indregistre-
ret under dansk flag — jævnfør
artiklen i AG nr. 21, hvor vi kun-
ne oplyse, at rejetrawleren Re-
møy“ havde skiftet fra norsk til
dansk nationalitet.
Afdelingsleder Anders Tangen,
Norges Fiskarlag, siger hertil:
— Vores organisation har ikke
haft noget at gøre med den sag.
Men det står klart, at vi ikke på
nogen måde kan acceptere en så-
dan fremgangsmåde. Det er om-
gåelse af både norsk og dansk
lovgivning.
H.
nåkutigdlfneK
såkortusivdlugo
Ilulissat kcmmunalbestyrelsiata
suliarisimavå nåkutigdlinerup su-
kanganerulersitaunigsså imiårKat
imigagssatdlo niorKutigineKarnere
inungnut aulakorérsunut. suju-
nersut sarKumiuneKarpoK kom-
munalbestyrelsimut ilaussortamit
Pele Jensen-imit åma Blå Korsit
peKatigigfiånit, tamånalo kingu-
neKarpoK kommunalbestyrelsip
atautsiméKatigingmagit niuver-
tarfiutigdlit hoteliutigdlitdlo di-
rektøré, tåssane ilerKorencussa-
liat aulajangersagkatdlo ersser-
KigsarneKardlutik.
angmarKingnigsså
misigssorneKartoK
Ilulissat kommunalbestyrelsiata
aulajangersimavå andelskonsulent
Jens Kreutzmann åma kontorchef
ErhvervsstøttemérsoK John Kron-
borg IlulissanukarKuvdlugit Kinu-
vigiumavdlugit kommunalbesty-
relse peKatigalugo OKatdlisiger-
Kuvdlugit pigingneKatigiliornig-
ssamut periarfigssat åmalo taper-
sériarfigssat fabrikip Arctic Sea-
food-ip angmarKingnigssånut.
sungivfingme
angerdlarsimavfik
Ilulissane kommunalbestyrelse
måna sungivfingme angerdlarsi-
mavfigssamik pigssarsiulerpoK ta-
månalo pivdlugo Arbejds- åma
Socialdirektionimut Ki'nuteKarsi-
mavdlune aningaussanik. piler-
ssårutigineKarpoK uvalikut ung-
domsklubime angerdlarsimavfili-
ornigssåt piårnerpåmik nåmagsi-
niartariaKartoK.
> j. , « > ,
£ E « £ S u"C. «E'C
□ □ abonn. + porto, Godthåb ...................... -175 87,50
□ G abonn. + porto, Grønland ................ kri 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ............ kr, 300 150,00
□ □ abonn. 4- porto, Danmark, skib ...........|<r. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........
Stilling .......
Postbox ........
Postnummer, by
fri-
mærke
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
6