Atuagagdliutit - 21.10.1976, Page 4

iliniartut nåmagigtaitsut 16-it
atuarfingmit anisfneKarsimassut
K’aKortume ningiugssat atuarfiåne sujornatigut pisi-
mångitsumik isumaKatigingmeKarsimavoK sujuligtai-
ssup ilmiartutdlo akornåne, tamatumanilo ajuatdlag-
titsisimassutut pasigdltneKarpoK atorfiligtutdlo påsi-
niaivigingningneKardlune
sinik påsisimassaKarnerussumik.
Nungmit autdlartitat tåssaussut
atuarfeKarnerme direktøre John
Jensen, inutigssarsiutinik iliniar-
titsinerme inspektøre Sven E.
Koch åma landshøvdingeKarfing-
mit peKatautitaussoK sapåtip a-
kunerane kingugdlerme K’aKor-
tumisimåput isumaKatigigsainiar-
dlutik årKigssuiniardlutigdlo.
angalatitat tamanut OKauseKau-
teKardlutik sapåtip akunerata nå-
nerane nalunaerput atuarfiup pi-
ssortåta KanoK iliuseKarfiginig-
ssånut tungavigssarsisimanatik
namagigtaitdliutaussut tungavi-
galugit, kisiånile Kirsten M. Ben-
nike Madsen atorfiligtut misig-
ssuivfigineKésassoK kigsautigigi-
tik. atuartut. kajumigsårneKarput
atausingornikut atuarnertik na-
ngerKuvdlugo, kisiånile sapåtip a-
kunerata nånerane iliniartut o-
KauseKauteKarput nutåmik mi-
sigssuinigssaK piumassaralugo. i-
liniartut isumaKarput nangming-
neK isumatik nautsorssutigineKar-
simångitsut.
iliniartut 16-it tåuko atausi-
ngormat atuariartungingmata au-
lajangernenarpoK angerdlartine-
Kåsassut. H.
16 protesterende elever
bortvist fra fagskolen
Injuriesøgsmål og tjenestemandssag i kølvandet på
enestående konflikt mellem forstander og elever på
husholdningsfagskolen i K’aKortoK
K’aKortume ningiugssat atuarfiå-
nit iliniartut 16-it anisineKarsi-
måput atuarfiup pissortå angner-
tumik isumaKatigingerérdlugo.
tåuna tåssauvcK Birgit Esmark.
atuarfiup iliniartitsissuisa ilåt,
Kirsten M. Bennike Madsen, ili-
niartitserKussaujungnaeratdlar-
simavcK atuarfeKarnermilo direk-
tøre John Jensen landshøvdingi-
mut inåssuteKarsimavoK atorfi-
ligtut misigssuivfigerKuvdlugo
„suleKatiminut séimissångitsumik
pissusilersorsimassutut åmalo a-
jcrtitsiniarsimassutut".
Birgit Esmarkip iliniartitsissut-
dlo ilåta Johanne Schou-ip Kir-
sten-M. Bennike Madsen pasig-
dlersimavåt ajuatdlagtitsissutau-
ssunik pasigdliuteKarsimanerar-
dlugo.
årKigssuissut normumik matu-
minga inaersinerata nalåne tusar-
parput iliniartut arfinigdlit atu-
Kup. sujulianit natigituK.
Kårdlutik aitsåt Kujatåta naKite-
riviane naKineKartartut. tusåma-
vara sulivfeKarfit avdlat åma tai-
matut suleriauseKartut, tamånalo
uvagut akuerisinåungilarput.
— naKiterissut kåtuvfiat nalor-
nissuteKångila isumaKatigingissu-
me uvane? tåssame isumaKatigi-
ngineK Kalåtdlit-nunåne inger-
dlåneKarmat, tåssanilo pissutsit
Danmarkime sungiusimassanit
avdlauneruvdlutik.
— isumaKatiginginerme ingmi-
kut itOKarpoK. åssersutigalugo a-
jussårnartuvoK Kalåtdlit-nunåne
sulissartut kåtuvfiata pissutsit
påitsorsimangmagit peKatiging-
nigssardlo ajagtorsimavdlugo. ta-
måna ajussårnarpoK, tåssame na-
Kiterissut kåtuvfiat peKataoru-
sugsimagaluarmat kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo akigssarsiaisa åssigiler-
siniarnigssånut.
— kåtuvfiup tungånit Kalåt-
dlit-nunåne sulissartut kåtuvfiat
isumaKatiginiarneKarsimava?
— sule nåme. uvanga nangmi-
neK pilerssårutigåra sapåtip aku-
nerane uvane inatsissartunut
arnertik ingerdlaterKigkåt, kisiå-
nile .iliniartut 16-it måna suliti-
galutik iliniarnermingnik inger-
dlatsissut isumaKatiginginermit
sujuleKångitsumit tamatuminga
erKorneKarsimångitsut.
iliniartut 16-it tåuko anisitausi-
massut oktoberip autdlartinerani-
le atuarumajungnaersimåput Bir-
git Esmarkip atuarfingmik axut-
sineranut akerdliuvdlutik.
iliniartut 16-it tåuko nåmagig-
taitdliutitik agdlauserisimavait,
agdlagardlo tåuna ilåtigut AG-
mut nagsiuneKarsimavoK. agdlag-
kame taineKarsimavoK iliniartut
isumaKartut Birgit Esmark per-
Karnitsuvdlunilo kisermåussiv-
dlune nålagkersuiniartussoK. pa-
sigdlerpåt inugtut inunermingnut
akuliusosrtutut torKigsisimajung-
naersitsissututdlo. naggatågut pi-
umassaråt atuarfik nutåmik suju-
lerssortertåsassoK kalåtdlit pissu-
ilaussortaK Lars Emil Johansen
atåssuteKarfiginiardlugo isuma-
sioKatigalugo. kåtuvfigput neriug-
poK uvdlune Kaningnerne sivni-
ssuminik mardlugsungnik Kalåt-
dlit-nunånukartitsisinåusavdlune.
åmalo tåuko soruname sulissar-
tut kåtuvfiat OKalOKatiginiartug-
ssåusavåt, Bernhard Eriksen o-
KarpoK.
Kujatåta naKiteriviane naKite-
rissut nunalisitat sivnissuat Svend
Biroh: — soruname isumaKatigl-
nginerup ingerdlarKingnerane na-
Kiterissut kåtuvfiata inåssutai
maligtuarumavavut.
— KanoK iliorniarpise suliuma-
jungnaernermut atassumik mini-
steria soraersitsiortulisagaluarpat
inigssavsinitdlo anerKussivdlune?
— takordlorsinåungilarput a-
kigssarsiat pivdlugit piumassa-
Karnerme inatsisinik uniuissu-
ngitsume ministeria taimailiorni-
arsinåusassoK. kisiånile taimailiu-
sagaluarpat isumaKarpunga a-
merdlanerssavut portueriardlutik
Danmarkimut angerdlarumårtut.
H.
16 elever er udelukket fra Hus-
holdningsfagskolen i K’aKortoK
efter alvorlige stridigheder med
skolens leder, Birgit Esmark. En
af skolens lærere, Kirsten M. Ben-
mke Madsen, er midlertidigt fri-
laget for undervisning, og skole-
direktør John Jensen har indstil-
let til landshøvdingen, at der ind-
ledes tjenestemandssag mod hen-
de „for ukollegial optræden og
undergravede virksomhed".
Birgit Esmark og en anden af
skolens lærerkræfter, Johanne
Schou, har indledt injuriesøgs-
mål mod Kirsten M. Bennike
Madsen for ærefornærmende be-
skyldninger.
Ved redaktionens slutning for-
lød det, at seks elever fortsætter
undervisningen på skolen, mens
16 andre elever der for tiden er i
praktik, foreløbig ikke er berørt
af den enestående konflikt.
De 16 elever, der nu er udeluk-
ket, har siden begyndelsen af ok-
Fortsal fra forige side.
blikkelig lønforhøjelse på 160 kr.
pr. uge pr. medlem i Grønland.
Konflikten vil rent praktisk for-
løbe på den måde, at typograf-
forbundet beordrer sine medlem-
mer i Grønland til at forlade Syd-
grønlands Bogtrykkeri, når 2.
sterjkevarsel er udløbet. Bern-
hard Eriksen siger, at det er
sandsynligt, at andre fag inden
for den grafiske brance inddra-
ges i sympati-aktioner. Det gæl-
der f. eks. bogbinderne og lito-
graferne på Sydgrønlands Bog-
trykkeri. Mens konflikten varer,
udbetales strejkeløn til de 10 dan-
ske typografer. Lønnens størrelse
fastsættes af typografforbundet.
— Spørgsmålet om det såkald-
te „piratarbejde" vil vi prøve at
løse ved specielle forhandlinger
med Ministeriet for Grønland, si-
ger Bernhard Eriksen. Her tæn-
ker vi særlig på større tryksager
som f. eks. Grønlands Landsråds
mødereferater, som i dag produ-
ceres af ikke-faglærte arbejds-
kraft, hvorefter det trykkes på
Sydgrønlands Bogtrykkeri. Jeg
har hørt, at andre institutioner
bruger denne fremgangsmåde,
som vi ikke kan acceptere.
— Er typografforbundet ikke
betænkelig ved dene konflikt,,
fordi den foregår på Grønland
under andre omstændigheder end
dem, man kender fra Danmark?
— Der er da specielle proble-
mer ved konflikten. Det er f. eks.
kedeligt, at Grønlands Arbejder-
tober boykottet undervisningen
på hushcldningsfagskolen i pro-
test mod Birgit Esmarks måde at
lede skolen på.
De 16 elever har samlet deres
klagepunkter i en skrivelse som
bl.a. er tilstillet AG. Af skrivel-
sen fremgår, at eleverne finder
Birgit Esmark streng og diktato-
risk, eleverne beskylder Birgit
Esmark for at have blandet sig i
deres privatliv og i det hele taget
have skabt utrygge forhold, og
de konkluderer deres klageskrift
med kravet om en ny skoleleder,
scm bedre forstår de grønland-
ske forhold.
En delegation fra Nuk, bestå-
ende af skoledirektør John Jen-
sen, uddannelsesinspektør Sven
E. Koch og en repræsentant fra
landshøvdingeembedet var i sid-
ste uge i K’aKortoK for at søge at
mægle og finde en løsning. I en
pressemeddelelse fastslår delega-
tionen, at de ikke har fundet
sammenslutning har misforstået
situationen og ikke ønsker at stå
solidarisk. Det er beklageligt, for-
di typografforbundet gerne ville
medvirke til, at lønforskellene
mellem de to grupper var ud-
jævnet.
— Har man på forbundsplan
forsøgt forhandlinger med Grøn-
lands Arbejdersammenslutning?
— Ikke endnu. Jeg regner selv
med at tage kontakt til folke-
tingsmedlem Lars Emil Johansen
i denne uge for at udveksle syns-
punkter med ham. Forbundet hå-
ber at kunne sende et par re-
præsentanter til Grønland inden
for de nærmeste dage. De vil na-
turligvis også søge at få en drøf-
telse igang med Grønlands Arbej-
dersammenslutning, siger Bern-
hard Eriksen.
Tillidsmandenfor de udsendte
typografer på Sydgrønlands Bog-
trykkeri, Svend Birch: — Vi er
naturligvis fortsat indstillet på at
efterkomme typografforbundets
henstillinger i konfliktens videre
forløb.
— Hvad vil I gøre, hvis strej-
ken følges op med en masseaf-
skedigelse fra ministeriets side og
opsigelse af boliglejemålet?
— Vi kan ikke forestille os, at
ministeriet vil gribe til så uhyrli-
ge metoder i forbindelse med en
lovlig lønaktion. Skulle det virke-
lig ske, så vil de fleste af os vel
pakke kufferten og rejse til Dan-
mark.
H
grundlag til sanktioner over for
skolens leder på grundlag af de
fremførte klager, men at man sø-
ger indledt tjenestemandssag
mod Kirsten M. Bennike Madsen.
Eleverne blev opfordret til at
genoptage undervisningen i man-
dags, men i weekenden udsendte
eleverne en erklæring, hvori de
krævede, at der blev gennemført
en helt ny undersøgelse. Eleverne
mener ikke, at der er taget hen-
syn til deres synspunkter.
Da de 16 elever ikke mødte på
husholdningsfagskolen i mandags,
blev beslutningen om at hjemsen-
de dem truffet.
H
Til forhand-
ling med
kommunerne
Landsrådet besluttede, at arbejds-
cg socialdirektoratet undersøger
mulighederne for at give alders-
rentenydere samme rettigheder i
Grønlandstrafikken som andre
rejsende. Arbejds- og socialdirek-
toratet skal forhandle med kom-
munerne om forbedring af de ek-
sisterende tilskudsmuligheder til
rejseudgifterne og om en eventuel
byrdefordeling for at få ophævet
de ulemper for de ældre, der er
forbundet med den nuværende ra-
batordning.
Den nuværende rabatordning
giver aldersrentenydere 50 pro-
cent rabat med indenlandske
transportmidler. Men ordningen
er betinget af, at der er uudnyt-
tede pladser på helikoptere og
skibe. Aldersrentenyderne kan dog
først få meddelelse herom et døgn
før afrejsedatoen.
Jonathan Motzfeldt sagde: —De
gamle skal have samme mulighe-
der som andre. Det er ikke bare i
kysten, de kommer til at hænge
under deres rejser. Men det er og-
så mange gange i Kangerdlug-
ssuaK, de kommer til at hænge på
grund af den nuværende ordning,
hvor de ufrivilligt kommer til at
bruge masser af penge til opholds-
udgifter.
Formanden bemærkede, at når
de ældre ikke kan komme af sted
til tiden, må det hænge sammen
med en administrativ fejl.
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
avisekarpoK
sitdlimasmeK - sok?
tamavta uvdluinarne nuånitscrpagssuarnik nåpitaKarsinau-
vugut.
nåpautit ajunårneritdlo pinerisigut inup pisinaunera — ila-
me ilaKutarit tamarmik — akigssarsiorsinaunerat aserorne-
KarsinauvoK. ikuatdlangneK, tigdlingniat avdlatdlunit pisi-
massupiluit kinguneKarsinåuput pigissat ånaivdlugit imaKa
pigssarsiarerKi'savdlugit akigssaKartingisavut.
tamavta taima ajcrtigissunik nåpitaKarneK ajorpugut. ki-
siåniuna nalautscrnerinaussartoK kina erKugaunersoK.. tai-
måitumik periarfigssaKarpcK taimatut pigissat sitdlimaser-
nigssåinut.
t.amatumane KGL. BRAND savssarpoK, tåssalo KGL.
BRAND-ip nunaiiarfingne sulissuane tamatigut neKerorfigi-
neKarsinauvutit sitdlimasinigssamut ivdlerpiaK pissariaKar-
titangnut.
KGL. BRAND
sulimajungnaernialerput . . .
Strejken på trykkeriet. . .
4