Atuagagdliutit - 21.10.1976, Síða 14

toK. inuit tamåko amerdlangåt-
sianissut inuniarnikut periarfig-
ssardleriartorsimåput, sårugdling-
niarnerdlo ajorsiartortoK taortig-
ssaKartiniardlugo Angmagssalik
kommune 1972-ime baråkimik Ke-
rititsiviussumik pisisimavoK pui-
ssit neKait Kerissut ImaKalo Kale-
ragdlit Kerissut niorKutigssiarine-
Karsinaunigssait enrarsautigalu-
git.
taineKarérsutut niorKutigssior-
neK tamåna pigssarsiviungårsi-
mångilaK. månale Angmagssalik
kommunip KGH isumaKatiginiar-
dlugulo isumaKatigissuteKarfigisi-
mavå KGH neKinik aulisagkanig-
dlo Kerititanik kommunip barå-
kiutåne Kerititsiviussume niorKU-
at indhandle andet end skind og
nogen steder også torsk.
I Angmagssalik by vil man få
produkter fra selve distriktet i
stedet for som nu, hvor det sæl-
kød, man kan købe i KGH-bu-
tikken, er fra Upernavik. For di-
striktet som helhed betyder en
indhandling og produktion i
Kungmiut, at de ressourcer i form
af fisk, fugle og fangstdyr, der er,
kan udnyttes meget bedre end
hidtil.
Grunden til, at der kan startes
indhandling og produktion i
Kungmiut er, at kommunen si-
den 1972 har haft et frysehus i
bygden, som det dog ikke hidtil
har været muligt at udnytte til
produktion, samt at der i bygden
er et stort salteri.
Salteriet blev bygget i 1960-61,
og samtidig blev der opstillet en
række tørrestativer — begge dele
tigssiornermik årKigssussisassoK.
isumaKatiglssutigineKarsimavoK
tarajorteriviup ilåne niorKutig-
ssiorfiliortoKåsassoK Kerititagssa-
nik avguissarfiuvdlunilo portui-
ssarfigssamik, åmalo KGH-p ba-
råke KerititsiviussoK niorKutigssi-
orfigisagå.
ine niorKutigssiorfigssaK åmalo
pisiortornerup niorKutigssiome-
ruvdlo autdlarnersautaussumik
piarérsarneKarnigssåt ukiume
aggersume ukiunerane suliagssa-
Kartitsiniarnermut atassumik su-
liarineKåsåput. taimatut piarér-
saivdlune sulinerme akigssaiautit
40.000 kr. migssiliordlugit amer-
dlåssuseKåsåput.
b.
med henblik på at udnytte de
rigelige torskeforekomster, der
dengang var. I 1960’erne foregik
der et betydeligt torskefiskeri
drevet fra joller og små motor-
både. Indhandlingen i Kungmiut
det bedste år — 1960 — kom op
på næsten 1000 tons torsk.
Imidlertid gik fiskeforekom-
sterne tilbage i slutningen af
1960’erne. I 1970 blev der kun ind-
handlet 300 tons, og i de senere
år har torskefiskeriet været me-
get begrænset. I år er der kun
indhandlet cirka 60 tons fisk.
Kungmiut er den største bygd i
Angmagssalik distrikt med godt
og vel 500 indbyggere. Erhvervs-
mulighederne for denne ret store
befolkning blev gradvist forringet
og for at skaffe en slags kompen-
sation for det svigtende torske-
fiskeri købte Angmagssalik kom-
mune i 1972 en frysebarak med
henblik på at få igangsat en pro-
duktion af frosset sælkød og even-
tuel frosset hellefisk.
Det kom der — som nævnt —
ikke meget ud af. Men nu har
Angmagssalik kommune ført for-
handlinger og er blevet enig med
KGH om, at KGH organiserer en
indhandling og produktion af kød
og fisk til frysning i den kommu-
nalt ejede frysebarak.
Der er truffet aftale om, at der
i en del af salteriet indrettes et
produktionslokale til udskæring
og pakning af frysevarer, samt at
KGH får overladt frysebarakken
til produktionen.
Indretningen af produktionslo-
kalet samt klargøring til at starte
indhandling og produktion vil
blive foretaget som vinterbeskæf-
tigelse i den kommende vinter.
Omkostningerne hertil vil beløbe
sig til cirka 40.000 kr.
b.

ULO
Grønlandsk kvindekniv som ved-
hæng.
I massivt sterlingsølv med ben-
håndtag.
Meget kraftig facetteret anker-
kæde, 60 cm lang.
UNISEX-smykket for både
mænd og kvinder.
Håndlavet på eget værksted.
ALT INCL. KUN KR. ... 275,-
Ring eller skriv til:
JUVELERER og GULDSMED JØRGEN HANSEN
Box 9 . 3952 Jakobshavn . Tlf. 4 30 23
Kungmiut
Angmagssalik
pilersulfsagåt
Angmagssagdlup pigissåne Kung-
miune ukiumut tugdlermit neKi-
nik aulisagkanigdlo niorKutigssi-
crneK autdlarnisaoK — pingårtu-
mik puissit neKåinik.
Kungmiune niorKutigssiat pi-
ngårneipåmik Angmagssagdlup
igdloKarfiane tunineKartartug-
ssåuput. kisiånile niorKutigssiat
amerdlavdluåsagpata kalåtdlinut
Danmarkimltunut tunississarneK
åma nautsorssutigineKarpoK.
Kungmiune niorKutigssiorner-
mik autdlarnineK pingåruteKa-
ngåtsiarpoK Kungmiunut kisime
pinane, åmale Angmagssagdlup
igdloKarfianut nunaKarfingnutdlo
Kungmiunut Kanigtunut.
nicrKutigssiornikut Kungmiune
sulivfigssaileKineK ikiorserneKå-
saoK, åmalo aulisartut piniartut-
dlo iluaKutigisavåt isertitaKarne-
russalisagamik puissip neKå, ting-
missat, aulisagkat il. il. tunisinå-
ngorunikik månatut åmit sårug-
dlitdlo kisisa pinagit.
piniartut aulisartutdlo nuna-
Ksrfingne Kungmiut Kanitåine
nunaKartut Kungmiunut tuniniai-
artortarsinaulisåput. uvdlumikut
åmit ilåtigutdlo åma sårugdlit ki-
sisa tunisinaussarpait.
Angmagssagdlup igdloKarfiane
nangmineK kcmmunerissamit pi-
ssunik niorKutigssaKalersugssau-
vok, månamume neKisiagssaussar-
tut KGH-p niuvertarfiane pisiau-
ssertut Upernaviup kommunianit
pissussaraluarmata. kommune-
Karfingmut tamarmut Kungmiune
tunitsivigssaKalerneK pingårute-
KartugssauvoK piniagagssat isu-
mavdlutaussut aulisagkat, ting-
missat umassutdlo piniagkat av-
dlat pissausinaussut månamornil
pitsaunerussumik iluaKutigine-
Karsinaulersugssaungmata.
Kungmiune niorKutigssiortoKa-
lersinauneranut tungaviuvoK
kommune 1972-imitdle nunaKar-
fingme tåssane KerititsiveKarsi-
mangmat niorKutigssiornermut a-
tc rneKarsinausiméhgitsumik åma-
lo nunnKarfingme angisumik ta-
rajorteriveKardlune.
tarajorterivik 1960—61-ime sa-
naneKarsimavoK tamatumalo pe-
Katigissånik ikåliortoKarsimav-
dlune — tåssa taimanikut sårug-
dleKardluarnera iluaKutiginiar-
dlugo. 1960-ikune sårugdlingniar-
toKardluarsimavoK umiatsiårKat
tukutuarKatdlo atordlugit. ukiu-
me tunissaKarfiunerpaussume
KQngmiut.
Kungmiune tunissat amerdlåssu-
seKarsimåput 1960-ime sårugdlit
1000 tons.
1960-ikutdle nålerneråne sårug-
dlit ikilisimåput. 1970-ime 300
tons kisimik tunineKarsimåput,
ukiunilo kingugdlerne sårugdling-
niarneK angnikitsuararssusima-
vok. ukioK måna sårugdlit 60 tons
migssiliuinardlugit tunineKarsi-
måput.
Kungmiut Angmagssagdlup
kommuniane nunaKarfit angner-
ssaråt 500 sivnitsiardlugit inoKar-
Tuborg-til hverdag.
Kungmiut skal
forsyne Angmagssalik
I Angmagssalik-bygden Kung-
miut startes til næste sommer
indhandling og produktion af kød
og fisk — primært sælkød.
Produktionen fra Kungmiut
skal først og fremmest sælges i
Angmagssalik by, hvor der ikke
findes nogen produktion af grøn-
landske produkter, men bliver
produktionen tilstrækkelig stor,
vil man sælge til grønlændere i
Danmark.
Etableringen af indhandling og
produktion i Kungmiut betyder
en hel del, ikke alene for selve
bygden, men også for Angmagssa-
lik by og de bygder, der ligger
nærmest Kungmiut.
Produktionen vil afhjælpe ar-
bejdsløsheden i Kungmiut, og
fiskerne og fangerne vil kunne
tjene mere, når de kan indhandle
sælkød, fugle, fisk m. v. og ikke
kun som nu skind og torsk.
Fangerne og fiskerne fra de
bygder, der ligger nærmest Kung-
miut, vil kunne sejle til Kung-
miut og indhandle deres fangst. I
dag har de ikke muligheder for
Juiianehåb revisions-
og bogføringskontor
Postboks 91 . Telefon 3 83 91
3920 Juiianehåb
— VI ER OGSÅ UDE PÅ KYSTEN —
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
14