Atuagagdliutit - 21.10.1976, Qupperneq 19

OKausexaut:
Sujumut inugsi
ortungilaK
AG-p normo 41-me agdlautigisså pingårnex Sujumut-
mit ima oKausexarfigineKarpoK:
AG nr. 41-me avisip inuiangnut
tamarssuarnut nalunaerutigå —
asulo agdlautigissat pingarnersså-
tut inigssitdlugo — sujumukor-
miut „angutauserniartutut, per-
Rarnisårniartutut åmivdlo Kali-
pautå pissutigalugo inungnik ing-
mikortitsiniartutut sarKumiune-
rat“, — åmalo „Kavdlunåt nunav-
tinit anisineKåsåput pissauneK a-
tordlugo, sujumukcrmiut nålag-
kersuinikut OKartugssaulerpata".
tamåkugoK tamaisa „paitsugag-
ssåungitdluinartumik" nalunaeru-
tigisimavavut Sujumut nr. 35-p
sarKåne. sarKåne tåssane oKauser-
taKångilaK. kisiånile pingårneru-
ssumik agdlauseringnigtoK takor-
dluinermut imåinausimagunéngit-
sck tamåkuninga tamanik påsi-
ssaKarsimavoK patsisigalugit i-
nuit mardluk KilernerussaKardlu-
tigdlo Kilertigdlit nunarput tunu-
ngavdlugo tukarujugssup sujor-
natungånltut tungavigalugit.
erKornerpausimåsagaluarpoK
AG-p agdlauserisså avdlamik o-
RausertalersorKigata tåssaune-
råinarsimagaluaruvtigo asulina-
vik tungaveKångivigsuliorneK, tå-
ssame ilumut taimaingmat. ima-
lunit inuit taimatut iut Kinuvi-
ginarsimagaluaruvtigik uvdlumi-
kut nunavtine inuiaKatigit KanoK
inerånik erKarsautitik anikusug-
dluinarunikik atuartartut tornar-
dlugit sågfigissarKuvdlugit isser-
tuardlutik Sujumut politikeringit-
dluinagånik isumalersordlugo pat-
sikåliussornago.
ilame asule pivfigssaiautåinavi-
ugaluarpoK oKatdlisigisavdlugo ti-
tartagånguaK nalinginaussoK ilu-
mut aulajangersimavdluinartu-
mik isumaKartitariaKarnersoK i-
sumaKarnersordlunit.
kisiånile piumassarineKarpat
taisinauvarput inuit arpagtut téu-
ko tusåmassångulersut mardluk
uvavtinut tåssaussut Kavdlunåju-
tiniarnagitdlo kalåliutiniartaria-
Kångitsut, kisiånile inuit mardluk
Kimagdluta autdlartut nunavtine
OKartugssaulernigssarput isuma-
Katiginginamiko (takuk agssak ti-
tartagkamitoK, tåssaussoK oKar-
tugssauneK) åmalo isumaKatigi-
nginamiko uvagut politikerput,
ilåtigut tåssaussoK nuna måna
nunanavigsut pigigåt åmalo inui-
aKatigit nunavta tungavigssariti-
tai tungavigalugit åraigssorneKå-
sassut.
åmale soruname AG-p agdlau-
tigissamine pingårnerme issiging-
nigtauseK toringikujoKissoK tu-
ngavigisimagunagå tungavigalugo
titartagaK isumasiordluarsinau-
varput. atago misileriartigo! —
kalåtdlit kialunit nalungilå tukaK
taimaiginardlune såkuginiåsav-
dlugo isumavdlutaorpiångivigsoK.
åmalo titartagkame takutineKar-
tutut inuit ardlagdlit sorssugku-
matorpasingivigsut (Kularnångit-
sumik Kavdlunåt kalåtdlitdlc,
AG-p oKalugtausiatut) tukap Kå-
vane igsiatitdlugit tukap sujorna-
tungånineK ulorianartorsivfiusi-
nåunginguatsiarpoK, tåssa kalåt-
dlit itsånitdle piniarnikut misi-
kgtagait tungavigisaguvtigik. —
imåisimångigpåme avisiliortut
AG-me annonce
akeKarpoK kr. 750, -
Kalipautilik
3ma kr. 1,75 mm-mut
„sorssugkumatut" ilåt issertordlu-
ne tukaliorsimassoK batteritortu-
mik erKorniagkaminik nangmi-
nérdlune ornigissartumik. tåuna
piniartunut iluatingnåinarane 5-
ma takuneKarsinauvoK angatdlå-
nermut iluaKutaussoK kisalo nu-
navta inuisa Kasujaitdlisarnerå-
nut ikiutausinauvdlunisaoK (tako-
riarsigik inuit mardluk arpagtut).
Danmarkip åssinga Kiviaruvti-
go kangimut arpagtoK isumaku-
lungnartumik ernarsalersitsivoK
Danmarkip tamanut angmassumik
politikikut isumaminik avdlå-
ngortitsivdluinarsimagunarnera.
Danmarkip tunungmatigut so-
tuname uvavtinut taména ajora-
luaKaoK. kisiånile sule ajorneru-
vok Danmarkip måna EF Euro-
pavdlo kitå tamåt tunusimang-
mago titartagkamilo takutineKar-
tutut kangimut arpalersimavdlu-
ne, Kularnångitsumik Sverigemut
ilångutivingniardlune, imalunit
Moskvamukalerdlune aningaussat
Ruslandimit pigssarsiane nunanut
avdlanut akiligagssaminut atu-
gagssane kaussarfingmiordlugit,
taorsiutdlugulo NATO-me isser-
tugkat tamaisa oKalugtuariartor-
dlugit.
månale taimatut isumasiuissau-
seK taimaitinaKisigo, nauk Kuia-
nartunik nåpitsivigssauvdluaru-
naraluartoK.
naggatågut sule atausiardluta
ersserKigsarKlnartigo inuiaKati-
gikutånut åmivdlo Kalipautånut
tungatitdlugo ingerdlatsissungi-
navta. inugsiortungilagut, kisiåne
inuit atugarigsårnikut åssigingi-
sitauvatdlårnerat akiorniardlugo
sulivugut. inuit atausiåkåt, Kav-
dlunåt, kalåtdlit avdlatdlunit, a-
kerdlilersorniardlugit sulingila-
gut. kisiånile suliniarpugut nuna
måna inuvfigiuminarnerussungor-
tikumavdlugo periautsit pissutsit-
dlo inungnik måne najugaKartu-
nik OKartugssåussusérutitsissussut
pérdlugit pitsaunerussunik naler-
Kunerussunigdlo taorserneKar-
Kuvdlugit ilungersornivtigut.
ilerKorårput isumavut issertuå-
ngitsumik ersserKigsumigdlo ani-
tardlugit. taimaingmat KanoK isu-
maKarnerput KaKugulunit titar-
tagkanut torKorterdlugo sarKU-
miunaviångilarput.
taimaingmat sule atausiardluta
AG-me pasigdliutit tamavisa er-
Kiingitdluinartunerarpavut.
sordlulo radioavisime OKarérsi-
massugut piumassarårput AG-p
ugpernarsåsagå ilumut taimatut
Kanga oKalugdlutalunit agdlagsi-
manersugut. taimailiorsinåungi-
kunilo navsuisassoK erKungitsu-
mik OKautigisimavdluta.
„ugpernarungnaersaineK kingu-
neKapilungitsorsinåungilaK11, ilå-
tigut AG agdlautigissat pingår-
nerssåne måne ereartugkavtine
CKarpoK. tamåna isumaKatigiv-
dluinarparput. taimaingmat suju-
nigssame månamutut pingårtine-
Kardlune issigineKarumagåine pa-
sigdliutit tungaveKångivigsut na-
lungikaluardlugit erKungitsune-
rarumajungnaerneKarsinåungit-
dlat imatut OKautigingnigsimaneK
agdlauserissat pingårnerssåtigut
sarKumiuneKarsimatitdlugo: inuit
uko angutauserniartuput, perKar-
nisårniartuput åmivdlo Kalipautå
pissutigalugo ingmikortitsiniar-
tuvdlutik. OKautsit såkortut ato-
rumanagit OKåsaugut tamåna tå-
ssaussoK erKungitsoK!
SUJUMUT.
SUJUMUTs kommentar på denne side forsøger at forklare, hvad meningen med bladets forside nr. 35 er —
eller snarere ikke er. Der er ikke tale om, at danskerne skal smides ud af landet med vold og magt, me-
ner Sujumut. Og mændene, der løber foran harpun spidsen, har grønlandsk hårtop, og der er også dan-
skere blandt folkene ovenpå harpunspidsen. Her er Sujumuts forsidetegning, der gav anledning til AG leder!
Kupernerme uvane SUJUMUT-p oKauseKautåne navsu iarniarneKarpoK avTsime nr. 35-me sarKåne titartagaK
KanoK isumaKarnersoK — imalunit KanoK isumaKånginersoK. Sujumut isumaKarpoK Kavdlunåt pissauneK
atordlugo anisiniarneKångitsut. angutitdlo tOkap sujornanltut Kilertigdlit OKautigineKardlune. åmalo tukamT-
tut inuit ilait Kavdlunåjunerarpait. åjuna Sujumut-p sarKå AG-p agdlautigissånut tungaviussoKl
Sujumut tænker
ikke i hudfarve
Kommentar fra Sujumut i anledning af AG’s leder
AG nr. 41 forkyndte for hele fol-
ket — oven i købet på lederplads
— at sujumut „identificerer sig
med vold, terror og racisme", og
at „danskerne skal smides ud af
Grønland, hvis sujumut får magt
til det." Alt dette skulle vi ifølge
AG have meddelt „helt utvety-
digt" på forsiden af vort blad nr.
35. Der står ikke nogen tekst på
forsiden af det nævnte nummer af
sujumut. Men den fantasifulde le-
derskribent har sluttet sig til alt
det citerede og meget andet, på
grund af to personer med slips og
hårtop på, som vender ryggen til
Grønland cg befinder sig foran en
overdimensioneret harpunspids.
Det mest korrekte ville have
været, at vi blot afviste AG’s le-
der som det, den i grunden er,
nemlig: sludder og vrøvl. Eller at
vi kort bad personer af den kate-
gori om, hvis de absolut skal give
udtryk fer deres forestillinger om
samfundets situation i dag, ikke
forsøge at bilde folk noget ind,
sem intet har med sujumuts poli-
tik at gøre.
Det er i grunden spild af tid at
gå ind i diskussion om, om et til-
fældigt billede absolut skal fortol-
kes på den ene eller den anden
måde.
Men vi kan da ganske kort sige,
at de to famøse mennesker foran
harpunspidsen er to mennesker,
som forlader os, fordi de ikke er
enige i, at vi skal have kompetan-
ce cg magt over vore egne anlig-
gender (hånden i kortet) og er
uenige i, at landet ejes af den
fastboende befolkning og for frem-
tiden må bygges på landets egne
realiteter og forudsætninger, hvil-
ket som bekendt er Sujumuts of-
ficielle politik.
Men vi kan naturligvis også
kravle ned til det niveau, hvorfra
lederen i AG tilsyneladende er
skrevet og give os til at fortolke
tegningen på tilsvarende vis. Lad
os prøve engang! — Enhver grøn-
lænder ved, at en harpunspids
ikke er meget værd som våben,
når den ikke er fastgjort til har-
punen. Og når der oven i købet
står og sidder adskillige, meget
lidet krigsliderligt udseende per-
soner (uden tvivl danskere og
grønlændere, for nu at være tro
mod AG-stilen), oven på harpun-
spidsen, så skulle der efter tu-
sindårige grønlandske erfaringer
med harpuner og spidser til sam-
men være endog meget ringe risiko
ved at befinde sig foran en har-
punspids. Medmindre naturligvis
en eller anden „krigsliderlig “jour-
nalist i al hemmelighed har kon-
strueret en batteridrevet, målsø-
gende harpunspids, som foruden
at lette persontrafikken også har
den udmærkede egenskab, at den
kan være med til at forbedre be-
folkningens kondition (se de to lø-
bende foran harpunspidsen).
Hvad angår Danmarkskortet,
som løber mod øst, giver dette i
sig selv anledning til alvorlige
overvejelser om Danmarks funda-
mentalt ændrede politiske stand-
punkt. At Danmark her vender
os ryggen er selvsagt alvorligt
nok endda. Men det er dog intet
imod, at Danmark pludselig ikke
længere identificerer sig med EF
og Vesteuropa, men som vist på
tegningen løber mod øst i umis-
kendeligt forsøg på at indlemme
sig selv i Sverige eller iler til
Moskva med de penge i lommen,
som det har fået fra USSR for at
klare betalingsbalancen imod at
røbe alle NATO’s hemmeligheder.
— Men lad os nu forlade denne
form for fortolkning, selv om den
absolut har sine fornøjelige sider.
Lad os til slut blot sige, endnu
engang understrege, at vi ikke
tænker i racer og hudfarve. Vi
tænker i sociale sammenhænge.
Vi kæmper ikke i mod bestemte
personer eller nationalitetsgrup-
per, men vi kæmper for at gøre
dette land bedre at leve i ved at
kæmpe, at for visse systemer og
mekanismer, som virker umyndig-
gørende for menneskene heroppe,
fjernes og erstattes med nogle
bedre og hensigtsmæssige.
Vi går ind for at udtrykke vore
meninger klart og åbent. Derfor
kan det ikke falde os ind at of-
fentliggøre vore standpunkter
skjult ind i tilfældige tegninger.
Derfor afviser vi blankt alt,
hvad vi beskyldes for i AG. Og
sådan som vi sagde i vores svar
til AG i radioavisen, kræver vi,
at AG i næste nummer dokumen-
terer, at Sujumut nogen sinde har
skrevet eller sagt alt det, som nu
forkyndes for alt folket som vores
pelitiske standpunkt, eller at AG
kommer med et klart dementi.
„Man kan ikke skilte med utro-
værdighed, uden at det får kon-
sekvenser", hedder det bl. a. i den
her omtalte leder i AG. Det er vi
helt enig i. Og man kan ikke for-
vente fortsat at blive taget alvor-
ligt, når man fuldstændig grund-
løst og mod bedre vidende i sine
vigtigste spalter beskylder nogen
for vold, terror og racisme, uden
at tilbagekalde sine beskyldnin-
ger, når man ved, at det er (for
at sige det pænt) usandhed.
SUJUMUT
19