Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Qupperneq 19
OKausexaut: Sujumut inugsi ortungilaK AG-p normo 41-me agdlautigisså pingårnex Sujumut- mit ima oKausexarfigineKarpoK: AG nr. 41-me avisip inuiangnut tamarssuarnut nalunaerutigå — asulo agdlautigissat pingarnersså- tut inigssitdlugo — sujumukor- miut „angutauserniartutut, per- Rarnisårniartutut åmivdlo Kali- pautå pissutigalugo inungnik ing- mikortitsiniartutut sarKumiune- rat“, — åmalo „Kavdlunåt nunav- tinit anisineKåsåput pissauneK a- tordlugo, sujumukcrmiut nålag- kersuinikut OKartugssaulerpata". tamåkugoK tamaisa „paitsugag- ssåungitdluinartumik" nalunaeru- tigisimavavut Sujumut nr. 35-p sarKåne. sarKåne tåssane oKauser- taKångilaK. kisiånile pingårneru- ssumik agdlauseringnigtoK takor- dluinermut imåinausimagunéngit- sck tamåkuninga tamanik påsi- ssaKarsimavoK patsisigalugit i- nuit mardluk KilernerussaKardlu- tigdlo Kilertigdlit nunarput tunu- ngavdlugo tukarujugssup sujor- natungånltut tungavigalugit. erKornerpausimåsagaluarpoK AG-p agdlauserisså avdlamik o- RausertalersorKigata tåssaune- råinarsimagaluaruvtigo asulina- vik tungaveKångivigsuliorneK, tå- ssame ilumut taimaingmat. ima- lunit inuit taimatut iut Kinuvi- ginarsimagaluaruvtigik uvdlumi- kut nunavtine inuiaKatigit KanoK inerånik erKarsautitik anikusug- dluinarunikik atuartartut tornar- dlugit sågfigissarKuvdlugit isser- tuardlutik Sujumut politikeringit- dluinagånik isumalersordlugo pat- sikåliussornago. ilame asule pivfigssaiautåinavi- ugaluarpoK oKatdlisigisavdlugo ti- tartagånguaK nalinginaussoK ilu- mut aulajangersimavdluinartu- mik isumaKartitariaKarnersoK i- sumaKarnersordlunit. kisiånile piumassarineKarpat taisinauvarput inuit arpagtut téu- ko tusåmassångulersut mardluk uvavtinut tåssaussut Kavdlunåju- tiniarnagitdlo kalåliutiniartaria- Kångitsut, kisiånile inuit mardluk Kimagdluta autdlartut nunavtine OKartugssaulernigssarput isuma- Katiginginamiko (takuk agssak ti- tartagkamitoK, tåssaussoK oKar- tugssauneK) åmalo isumaKatigi- nginamiko uvagut politikerput, ilåtigut tåssaussoK nuna måna nunanavigsut pigigåt åmalo inui- aKatigit nunavta tungavigssariti- tai tungavigalugit åraigssorneKå- sassut. åmale soruname AG-p agdlau- tigissamine pingårnerme issiging- nigtauseK toringikujoKissoK tu- ngavigisimagunagå tungavigalugo titartagaK isumasiordluarsinau- varput. atago misileriartigo! — kalåtdlit kialunit nalungilå tukaK taimaiginardlune såkuginiåsav- dlugo isumavdlutaorpiångivigsoK. åmalo titartagkame takutineKar- tutut inuit ardlagdlit sorssugku- matorpasingivigsut (Kularnångit- sumik Kavdlunåt kalåtdlitdlc, AG-p oKalugtausiatut) tukap Kå- vane igsiatitdlugit tukap sujorna- tungånineK ulorianartorsivfiusi- nåunginguatsiarpoK, tåssa kalåt- dlit itsånitdle piniarnikut misi- kgtagait tungavigisaguvtigik. — imåisimångigpåme avisiliortut AG-me annonce akeKarpoK kr. 750, - Kalipautilik 3ma kr. 1,75 mm-mut „sorssugkumatut" ilåt issertordlu- ne tukaliorsimassoK batteritortu- mik erKorniagkaminik nangmi- nérdlune ornigissartumik. tåuna piniartunut iluatingnåinarane 5- ma takuneKarsinauvoK angatdlå- nermut iluaKutaussoK kisalo nu- navta inuisa Kasujaitdlisarnerå- nut ikiutausinauvdlunisaoK (tako- riarsigik inuit mardluk arpagtut). Danmarkip åssinga Kiviaruvti- go kangimut arpagtoK isumaku- lungnartumik ernarsalersitsivoK Danmarkip tamanut angmassumik politikikut isumaminik avdlå- ngortitsivdluinarsimagunarnera. Danmarkip tunungmatigut so- tuname uvavtinut taména ajora- luaKaoK. kisiånile sule ajorneru- vok Danmarkip måna EF Euro- pavdlo kitå tamåt tunusimang- mago titartagkamilo takutineKar- tutut kangimut arpalersimavdlu- ne, Kularnångitsumik Sverigemut ilångutivingniardlune, imalunit Moskvamukalerdlune aningaussat Ruslandimit pigssarsiane nunanut avdlanut akiligagssaminut atu- gagssane kaussarfingmiordlugit, taorsiutdlugulo NATO-me isser- tugkat tamaisa oKalugtuariartor- dlugit. månale taimatut isumasiuissau- seK taimaitinaKisigo, nauk Kuia- nartunik nåpitsivigssauvdluaru- naraluartoK. naggatågut sule atausiardluta ersserKigsarKlnartigo inuiaKati- gikutånut åmivdlo Kalipautånut tungatitdlugo ingerdlatsissungi- navta. inugsiortungilagut, kisiåne inuit atugarigsårnikut åssigingi- sitauvatdlårnerat akiorniardlugo sulivugut. inuit atausiåkåt, Kav- dlunåt, kalåtdlit avdlatdlunit, a- kerdlilersorniardlugit sulingila- gut. kisiånile suliniarpugut nuna måna inuvfigiuminarnerussungor- tikumavdlugo periautsit pissutsit- dlo inungnik måne najugaKartu- nik OKartugssåussusérutitsissussut pérdlugit pitsaunerussunik naler- Kunerussunigdlo taorserneKar- Kuvdlugit ilungersornivtigut. ilerKorårput isumavut issertuå- ngitsumik ersserKigsumigdlo ani- tardlugit. taimaingmat KanoK isu- maKarnerput KaKugulunit titar- tagkanut torKorterdlugo sarKU- miunaviångilarput. taimaingmat sule atausiardluta AG-me pasigdliutit tamavisa er- Kiingitdluinartunerarpavut. sordlulo radioavisime OKarérsi- massugut piumassarårput AG-p ugpernarsåsagå ilumut taimatut Kanga oKalugdlutalunit agdlagsi- manersugut. taimailiorsinåungi- kunilo navsuisassoK erKungitsu- mik OKautigisimavdluta. „ugpernarungnaersaineK kingu- neKapilungitsorsinåungilaK11, ilå- tigut AG agdlautigissat pingår- nerssåne måne ereartugkavtine CKarpoK. tamåna isumaKatigiv- dluinarparput. taimaingmat suju- nigssame månamutut pingårtine- Kardlune issigineKarumagåine pa- sigdliutit tungaveKångivigsut na- lungikaluardlugit erKungitsune- rarumajungnaerneKarsinåungit- dlat imatut OKautigingnigsimaneK agdlauserissat pingårnerssåtigut sarKumiuneKarsimatitdlugo: inuit uko angutauserniartuput, perKar- nisårniartuput åmivdlo Kalipautå pissutigalugo ingmikortitsiniar- tuvdlutik. OKautsit såkortut ato- rumanagit OKåsaugut tamåna tå- ssaussoK erKungitsoK! SUJUMUT. SUJUMUTs kommentar på denne side forsøger at forklare, hvad meningen med bladets forside nr. 35 er — eller snarere ikke er. Der er ikke tale om, at danskerne skal smides ud af landet med vold og magt, me- ner Sujumut. Og mændene, der løber foran harpun spidsen, har grønlandsk hårtop, og der er også dan- skere blandt folkene ovenpå harpunspidsen. Her er Sujumuts forsidetegning, der gav anledning til AG leder! Kupernerme uvane SUJUMUT-p oKauseKautåne navsu iarniarneKarpoK avTsime nr. 35-me sarKåne titartagaK KanoK isumaKarnersoK — imalunit KanoK isumaKånginersoK. Sujumut isumaKarpoK Kavdlunåt pissauneK atordlugo anisiniarneKångitsut. angutitdlo tOkap sujornanltut Kilertigdlit OKautigineKardlune. åmalo tukamT- tut inuit ilait Kavdlunåjunerarpait. åjuna Sujumut-p sarKå AG-p agdlautigissånut tungaviussoKl Sujumut tænker ikke i hudfarve Kommentar fra Sujumut i anledning af AG’s leder AG nr. 41 forkyndte for hele fol- ket — oven i købet på lederplads — at sujumut „identificerer sig med vold, terror og racisme", og at „danskerne skal smides ud af Grønland, hvis sujumut får magt til det." Alt dette skulle vi ifølge AG have meddelt „helt utvety- digt" på forsiden af vort blad nr. 35. Der står ikke nogen tekst på forsiden af det nævnte nummer af sujumut. Men den fantasifulde le- derskribent har sluttet sig til alt det citerede og meget andet, på grund af to personer med slips og hårtop på, som vender ryggen til Grønland cg befinder sig foran en overdimensioneret harpunspids. Det mest korrekte ville have været, at vi blot afviste AG’s le- der som det, den i grunden er, nemlig: sludder og vrøvl. Eller at vi kort bad personer af den kate- gori om, hvis de absolut skal give udtryk fer deres forestillinger om samfundets situation i dag, ikke forsøge at bilde folk noget ind, sem intet har med sujumuts poli- tik at gøre. Det er i grunden spild af tid at gå ind i diskussion om, om et til- fældigt billede absolut skal fortol- kes på den ene eller den anden måde. Men vi kan da ganske kort sige, at de to famøse mennesker foran harpunspidsen er to mennesker, som forlader os, fordi de ikke er enige i, at vi skal have kompetan- ce cg magt over vore egne anlig- gender (hånden i kortet) og er uenige i, at landet ejes af den fastboende befolkning og for frem- tiden må bygges på landets egne realiteter og forudsætninger, hvil- ket som bekendt er Sujumuts of- ficielle politik. Men vi kan naturligvis også kravle ned til det niveau, hvorfra lederen i AG tilsyneladende er skrevet og give os til at fortolke tegningen på tilsvarende vis. Lad os prøve engang! — Enhver grøn- lænder ved, at en harpunspids ikke er meget værd som våben, når den ikke er fastgjort til har- punen. Og når der oven i købet står og sidder adskillige, meget lidet krigsliderligt udseende per- soner (uden tvivl danskere og grønlændere, for nu at være tro mod AG-stilen), oven på harpun- spidsen, så skulle der efter tu- sindårige grønlandske erfaringer med harpuner og spidser til sam- men være endog meget ringe risiko ved at befinde sig foran en har- punspids. Medmindre naturligvis en eller anden „krigsliderlig “jour- nalist i al hemmelighed har kon- strueret en batteridrevet, målsø- gende harpunspids, som foruden at lette persontrafikken også har den udmærkede egenskab, at den kan være med til at forbedre be- folkningens kondition (se de to lø- bende foran harpunspidsen). Hvad angår Danmarkskortet, som løber mod øst, giver dette i sig selv anledning til alvorlige overvejelser om Danmarks funda- mentalt ændrede politiske stand- punkt. At Danmark her vender os ryggen er selvsagt alvorligt nok endda. Men det er dog intet imod, at Danmark pludselig ikke længere identificerer sig med EF og Vesteuropa, men som vist på tegningen løber mod øst i umis- kendeligt forsøg på at indlemme sig selv i Sverige eller iler til Moskva med de penge i lommen, som det har fået fra USSR for at klare betalingsbalancen imod at røbe alle NATO’s hemmeligheder. — Men lad os nu forlade denne form for fortolkning, selv om den absolut har sine fornøjelige sider. Lad os til slut blot sige, endnu engang understrege, at vi ikke tænker i racer og hudfarve. Vi tænker i sociale sammenhænge. Vi kæmper ikke i mod bestemte personer eller nationalitetsgrup- per, men vi kæmper for at gøre dette land bedre at leve i ved at kæmpe, at for visse systemer og mekanismer, som virker umyndig- gørende for menneskene heroppe, fjernes og erstattes med nogle bedre og hensigtsmæssige. Vi går ind for at udtrykke vore meninger klart og åbent. Derfor kan det ikke falde os ind at of- fentliggøre vore standpunkter skjult ind i tilfældige tegninger. Derfor afviser vi blankt alt, hvad vi beskyldes for i AG. Og sådan som vi sagde i vores svar til AG i radioavisen, kræver vi, at AG i næste nummer dokumen- terer, at Sujumut nogen sinde har skrevet eller sagt alt det, som nu forkyndes for alt folket som vores pelitiske standpunkt, eller at AG kommer med et klart dementi. „Man kan ikke skilte med utro- værdighed, uden at det får kon- sekvenser", hedder det bl. a. i den her omtalte leder i AG. Det er vi helt enig i. Og man kan ikke for- vente fortsat at blive taget alvor- ligt, når man fuldstændig grund- løst og mod bedre vidende i sine vigtigste spalter beskylder nogen for vold, terror og racisme, uden at tilbagekalde sine beskyldnin- ger, når man ved, at det er (for at sige det pænt) usandhed. SUJUMUT 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.