Atuagagdliutit - 30.06.1977, Síða 19

Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savaling
Erlendur Patursson.
Pauli Ellefsen.
Atli Dam.
Hilmar Kass.
Håkun Djurhuus.
Savalingmiut tusåmassåussutigåt seKinerKalårdlufnarnertik. nuiajuåina-
ngajagpoK. nuissat takoråneKaut åssilissartunit AG-p åssilissuinit piko-
ringnerussunit åssilineKardluartartut.
Færøerne er kendt for, at solen er en sjælden gæst. Der er ofte over-
skyet. Skyerne er maleriske og frister ofte langt dygtigere fotografer
end AG’s.
inuit partfat
inuit partiat — téssa 1936-mérsoK
— autdlancaumutdle ingerdlav-
dluarpoK. 1940-mile KinersineKar-
mat nangminerssorumassunik Ki-
nersissartut agfaisa migssinge
pigssarsiarait, taimångarnitdlo
parti Savalingmiune nålagkersui-
nerme aulajangissumik pingåru-
teKarsimavoK. landsstyriussarsi-
måput nålagkersuinikut partit ta-
maisa ilagissardlugit — måna ki-
ngugdlermik sccialdemokratit ku-
ngitsuniatdlo pesatigalugit.
inuit partiata sujuligtajssua,
Hakun Djurhuus, tåssauvoK
Joannes Paturssonimik maling-
nigtoK, tåuna nangminerssoruma-
ssut partiånit aningmat. 68-inik
ukioKarpoK ukiunilo 9-ne folke-
tingimut ilaussortausimavdlune.
lagtingimut ilaussortausimavoK
ukiune 31-ne åmalo nangminer-
ssorumassut-landsstyriåne ilau-
ssortausimavdlune (lagmand).
Hakun Djurhuusip partine tå-
ssaunerarpå nangminerssoruma-
ssut nutålerinikut, inussutsikut
demokratiskiussumigdlo partiat.
— partip inuiåussutsikut angu-
niagå tåssa savalingmiormiut Sa-
valingmiune aulajangissusassut
— tåssa ingmikortune tamane
inatsisiliortusassut avåmutdlo
sangmititdlugo nålagauvfiusassut
avdlanit OKartugssauvfigineKå-
ngitsut, Djurhuus OKarpoK.
nangigpordlo inuit partiat inui-
éussutsimut aningaussaKamer-
mutdlo tungatitdlugo Savaling-
miune akunermiliutut (Kiterdliu-
ssut) partérigåt (agdlautigissap
naggatåne takusavarput Zakarias
Wang tamatumunga KanoK isu-
maitartoK).
kungitsujumassut
kungitsujumassut partiat 1948-me
pilersineKarpoK. savalingmior-
miutut ateKarpoK Tjodveldisflok-
kurin, isumaKartoK inuit aKutsi-
ssut partiat, tåukunungalo tunu-
liaKutaussut tåssa inuit ilait 1946-
me atajungnaernigssamut aulag-
sagsårissut.
partip taimane sujunertå tåssa
„Savalingmiune ingmikortoKarfit
inuiaKatigingnut tungassut ta-
marmik iluåne inuit aKutsinigssåt
atulersiniardlugo — nålagkersui-
nermut inussutsimutdlo tungassu-
ne tamane".
KanoK sujunertaKarnermine
(program) partip OKauseitarfigi-
ngilå socialismip (nålagauvfing-
mit ingerdlatitsinikut inuit ta-
marmik åssigingmik iluaKuseme-
Karnigssåt) atortulersineKamig-
sså, tåssa kigsautigineKarunar-
mat inuit partiånut ilaussortau-
ssunik nåmagigtaitsunik socialde-
mokratinigdlo namagingningitsu-
nik ilagssarsiornigssaK.
1954-imitdle kungitsuniat par-
tiat erssendgsumik malungnaute-
KalerpoK tåssa parti langtingimut
Kinersinerme ajugaugame. Erlen-
dur Patursson partip sujulerssui-
ssorå, iluagtitsivdlunilo aulisartut
angnikitdliortitat peicatigigfiånut
sujuligtaissutut KinerneKarpoK.
taimailivdlune kungitsuniat par-
tiat inuit pigssakinerussut parté-
lilerpåt. partit avdlat tamarmik
Kinersinerme tåssane angnikitdle-
riarput.
taimåitordle parti aitsåt 1962-
ime landsstyrime peKatausinau-
lerpoK. tåssalo tåssane nangmi-
nerssorumassut-landsstyriånik
taineKartume, lagtingimut Kiner-
sinerme tugdliussume tåssa tu-
nuartitaussume.
manale kungitsuniat kingumut
landsstyringorput — månarpian
socialdemokratit inuitdlo partiat
penatigalugit.
kungitsuniat partiata sujuligtai-
ssuata, Erlendur Paturssonip
nangmineK pingårtitdluinarpå
Kavdlunåt-nunånut atajungnaer-
nigssamik partip kigsauteKamera.
— nålagkersuineK inatsisinik u-
A/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK
SCANDIAGADE 29
2450 KØBENHAVN SV
niorKutitsinermik tungaveKarpoK,
OKarpoK, taimailinermine inuit 14.
september 1946-me taisisineKar-
nerat encarsautigalugo (tamatu-
minga atuarsinauvat agdlautigi-
ssat ukua kingugdlersåt normume
tugdlerme).
— Kanigtukut partimik ataut-
simérssuartitsineKarpoK tåssanilo
KanoK ingerdlanigssaK erssencig-
sarneKarpoK, Patursson OKalugtu-
arpoK. — tamatuma inemera u-
nauvoK savalingmiormiut kivfåu-
ngissuseKardluinalisassut Sava-
lingmiutdlo kungitsuvf Ingusassut.
nålagkersuinikut KanoK inger-
dlanigssaK socialisterpalårpoK.
savalingmiormiut aningaussatigut
ingerdlanerat Savalingmiune o-
Kartugssaussunit aKuneKartaria-
KarpoK, parti taima isumaKarpoK.
— inuiåussutsime aningausserive-
KartariaKarpugut savalingmior-
miunit ingerdlåneKartumik ani-
ngaussarsisitsissarfitdlo tamaisa
oKartugssauvfigilerdlugit. — au-
lisartut sulissartutdlo pivdlugit
agsut iliuseKarniarsimavugut, Er-
lendur Patursson OKarpoK. — isu-
maKarpugut aulisariutit aulisar-
tunit pigineKartariaKartut nior-
Kutigssiorfitdlo sulissartut pigi-
ssariaKarait.
sujumukarniat partiat
sujumukarniat partiat angnertu-
mik pisångilarput. parti 1956-imi-
ngånérpoK atausinarmik inugta-
Kardlune atausinarmilo Kinigag-
ssångortitdlune KinemeKardlunilo
inungnit 100-nit mardlugsungnit.
lagtingime ilaussortanit avdlanit
tamanit KinersissikinerpauvoK.
Savalingmiune partit taima
naitsumik amigauteKartumigdlo
agdlauserineKarnerånut naggasi-
ssutaussumik måne ilångutfsavar-
put apereutit aningaussanut inui-
åussusermutdlo tungassut pivdlu-
git partit talerpigdlemut såmer-
dlemutdlo avguatåmeKarnerånik
Zakarias Wangip nalilinera:
såmerdliuniat
kungitsuniat partiat
socialdemokratit
nangminerssorumassut
partiat
atåinarumassut partiat
inuit partiat
sujumukarniat partiat
talerpigdliuniat
såmerdliuniat
kungitsujumassut partiat
„ sujumukarniat partiat
a & m inuit partiat
£ | « nangminerssorumassut
S, 3 a partiat
3 ^ socialdemokratit
.5 atåinarumassut partiat
talerpigdliuniat
a 5
w> p
4-> *5
CO ^
II
05 m
c E
3
3
Rolex
Submariner.
Hvis De vil have et ur, der kan stå for lidt af hvert, så er
her noget af det stærkeste, der nogen sinde er lavet.
Urkassen er skåret ud af en
massiv blok rustfrit stål
af den type, der bruges til
kirurgiske instrumenter.
Optrækskronen er beskyttet
af en plade panserstål -
og uret er garanteret vandtæt
til 200 meters dybde.
Men bag alt det robuste ligger
der selvfølgelig et officielt
godkendt kronometer -
næsten dobbelt så præcist
som det skal være for at
opnå den højeste titel blandt
ure. Submariner er automatisk
med dato og har en kalibreret
ring til at måle tidsafsnit.
Skriv efter den store
Rolex-brochure.
ROLEX
of Geneva
Rolex Submariner i stål
kr. 2.445,-.
Fås også i 18 kt. guld
POVL KLARLUND
Vesterbrogade 6, 1620 København V.
19