Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 19
Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savalingmiut nangminerssornerunerat — Savaling Erlendur Patursson. Pauli Ellefsen. Atli Dam. Hilmar Kass. Håkun Djurhuus. Savalingmiut tusåmassåussutigåt seKinerKalårdlufnarnertik. nuiajuåina- ngajagpoK. nuissat takoråneKaut åssilissartunit AG-p åssilissuinit piko- ringnerussunit åssilineKardluartartut. Færøerne er kendt for, at solen er en sjælden gæst. Der er ofte over- skyet. Skyerne er maleriske og frister ofte langt dygtigere fotografer end AG’s. inuit partfat inuit partiat — téssa 1936-mérsoK — autdlancaumutdle ingerdlav- dluarpoK. 1940-mile KinersineKar- mat nangminerssorumassunik Ki- nersissartut agfaisa migssinge pigssarsiarait, taimångarnitdlo parti Savalingmiune nålagkersui- nerme aulajangissumik pingåru- teKarsimavoK. landsstyriussarsi- måput nålagkersuinikut partit ta- maisa ilagissardlugit — måna ki- ngugdlermik sccialdemokratit ku- ngitsuniatdlo pesatigalugit. inuit partiata sujuligtajssua, Hakun Djurhuus, tåssauvoK Joannes Paturssonimik maling- nigtoK, tåuna nangminerssoruma- ssut partiånit aningmat. 68-inik ukioKarpoK ukiunilo 9-ne folke- tingimut ilaussortausimavdlune. lagtingimut ilaussortausimavoK ukiune 31-ne åmalo nangminer- ssorumassut-landsstyriåne ilau- ssortausimavdlune (lagmand). Hakun Djurhuusip partine tå- ssaunerarpå nangminerssoruma- ssut nutålerinikut, inussutsikut demokratiskiussumigdlo partiat. — partip inuiåussutsikut angu- niagå tåssa savalingmiormiut Sa- valingmiune aulajangissusassut — tåssa ingmikortune tamane inatsisiliortusassut avåmutdlo sangmititdlugo nålagauvfiusassut avdlanit OKartugssauvfigineKå- ngitsut, Djurhuus OKarpoK. nangigpordlo inuit partiat inui- éussutsimut aningaussaKamer- mutdlo tungatitdlugo Savaling- miune akunermiliutut (Kiterdliu- ssut) partérigåt (agdlautigissap naggatåne takusavarput Zakarias Wang tamatumunga KanoK isu- maitartoK). kungitsujumassut kungitsujumassut partiat 1948-me pilersineKarpoK. savalingmior- miutut ateKarpoK Tjodveldisflok- kurin, isumaKartoK inuit aKutsi- ssut partiat, tåukunungalo tunu- liaKutaussut tåssa inuit ilait 1946- me atajungnaernigssamut aulag- sagsårissut. partip taimane sujunertå tåssa „Savalingmiune ingmikortoKarfit inuiaKatigingnut tungassut ta- marmik iluåne inuit aKutsinigssåt atulersiniardlugo — nålagkersui- nermut inussutsimutdlo tungassu- ne tamane". KanoK sujunertaKarnermine (program) partip OKauseitarfigi- ngilå socialismip (nålagauvfing- mit ingerdlatitsinikut inuit ta- marmik åssigingmik iluaKuseme- Karnigssåt) atortulersineKamig- sså, tåssa kigsautigineKarunar- mat inuit partiånut ilaussortau- ssunik nåmagigtaitsunik socialde- mokratinigdlo namagingningitsu- nik ilagssarsiornigssaK. 1954-imitdle kungitsuniat par- tiat erssendgsumik malungnaute- KalerpoK tåssa parti langtingimut Kinersinerme ajugaugame. Erlen- dur Patursson partip sujulerssui- ssorå, iluagtitsivdlunilo aulisartut angnikitdliortitat peicatigigfiånut sujuligtaissutut KinerneKarpoK. taimailivdlune kungitsuniat par- tiat inuit pigssakinerussut parté- lilerpåt. partit avdlat tamarmik Kinersinerme tåssane angnikitdle- riarput. taimåitordle parti aitsåt 1962- ime landsstyrime peKatausinau- lerpoK. tåssalo tåssane nangmi- nerssorumassut-landsstyriånik taineKartume, lagtingimut Kiner- sinerme tugdliussume tåssa tu- nuartitaussume. manale kungitsuniat kingumut landsstyringorput — månarpian socialdemokratit inuitdlo partiat penatigalugit. kungitsuniat partiata sujuligtai- ssuata, Erlendur Paturssonip nangmineK pingårtitdluinarpå Kavdlunåt-nunånut atajungnaer- nigssamik partip kigsauteKamera. — nålagkersuineK inatsisinik u- A/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK SCANDIAGADE 29 2450 KØBENHAVN SV niorKutitsinermik tungaveKarpoK, OKarpoK, taimailinermine inuit 14. september 1946-me taisisineKar- nerat encarsautigalugo (tamatu- minga atuarsinauvat agdlautigi- ssat ukua kingugdlersåt normume tugdlerme). — Kanigtukut partimik ataut- simérssuartitsineKarpoK tåssanilo KanoK ingerdlanigssaK erssencig- sarneKarpoK, Patursson OKalugtu- arpoK. — tamatuma inemera u- nauvoK savalingmiormiut kivfåu- ngissuseKardluinalisassut Sava- lingmiutdlo kungitsuvf Ingusassut. nålagkersuinikut KanoK inger- dlanigssaK socialisterpalårpoK. savalingmiormiut aningaussatigut ingerdlanerat Savalingmiune o- Kartugssaussunit aKuneKartaria- KarpoK, parti taima isumaKarpoK. — inuiåussutsime aningausserive- KartariaKarpugut savalingmior- miunit ingerdlåneKartumik ani- ngaussarsisitsissarfitdlo tamaisa oKartugssauvfigilerdlugit. — au- lisartut sulissartutdlo pivdlugit agsut iliuseKarniarsimavugut, Er- lendur Patursson OKarpoK. — isu- maKarpugut aulisariutit aulisar- tunit pigineKartariaKartut nior- Kutigssiorfitdlo sulissartut pigi- ssariaKarait. sujumukarniat partiat sujumukarniat partiat angnertu- mik pisångilarput. parti 1956-imi- ngånérpoK atausinarmik inugta- Kardlune atausinarmilo Kinigag- ssångortitdlune KinemeKardlunilo inungnit 100-nit mardlugsungnit. lagtingime ilaussortanit avdlanit tamanit KinersissikinerpauvoK. Savalingmiune partit taima naitsumik amigauteKartumigdlo agdlauserineKarnerånut naggasi- ssutaussumik måne ilångutfsavar- put apereutit aningaussanut inui- åussusermutdlo tungassut pivdlu- git partit talerpigdlemut såmer- dlemutdlo avguatåmeKarnerånik Zakarias Wangip nalilinera: såmerdliuniat kungitsuniat partiat socialdemokratit nangminerssorumassut partiat atåinarumassut partiat inuit partiat sujumukarniat partiat talerpigdliuniat såmerdliuniat kungitsujumassut partiat „ sujumukarniat partiat a & m inuit partiat £ | « nangminerssorumassut S, 3 a partiat 3 ^ socialdemokratit .5 atåinarumassut partiat talerpigdliuniat a 5 w> p 4-> *5 CO ^ II 05 m c E 3 3 Rolex Submariner. Hvis De vil have et ur, der kan stå for lidt af hvert, så er her noget af det stærkeste, der nogen sinde er lavet. Urkassen er skåret ud af en massiv blok rustfrit stål af den type, der bruges til kirurgiske instrumenter. Optrækskronen er beskyttet af en plade panserstål - og uret er garanteret vandtæt til 200 meters dybde. Men bag alt det robuste ligger der selvfølgelig et officielt godkendt kronometer - næsten dobbelt så præcist som det skal være for at opnå den højeste titel blandt ure. Submariner er automatisk med dato og har en kalibreret ring til at måle tidsafsnit. Skriv efter den store Rolex-brochure. ROLEX of Geneva Rolex Submariner i stål kr. 2.445,-. Fås også i 18 kt. guld POVL KLARLUND Vesterbrogade 6, 1620 København V. 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.