Atuagagdliutit - 02.02.1978, Blaðsíða 10

Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen erklærer:
Byggestandarden må
ikke hæves i Grønland
Derimod skal byggeriet forenkles og „gøres mindre
følsomt over for byggesjusk og hårdhændet
anvendelse.
I 1975-1976-priser kostede det fra
ca. 2.000 kr. helt op til 5.000 kr.
pr. kvadratmeter at gennemføre
boligbyggeri i Grønland. Dette
fremgår af en redegørelse fra
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen til folketingsmedlem Stef-
fen Kjærulff-Schmidt, Frp. Efter
læsning af GTO-rapporten om
byggeri i Sibirien, spurgte Kjæ-
rulff-Schmidt grønlandsministe-
ren, hvad han ville gøre for at
nedsætte byggeudgifterne i Grøn-
land ved at forenkle boligstandar-
den.
— Det er væsentligt — som og-
så påpeget i GTO-rapporten — at
vi i de kommende år er yderst
påpasselige med ikke at hæve
byggeriets standard yderligere,
hedder det bi. a. i grønlandsmini-
sterens svar. I den forløbne tid
er der sket en standardhævning i
byggeriet i takt med den almin-
delige højnelse af levestandarden
i det grønlandske samfund. Siden
Kalåtdlit-nunåne KommuneKarfit kåtuvfiat
De grønlandske kommuners Landsforening
Offentlig licitation
Kontorbygning, Kuussuaq, Nuuk
De grønlandske kommuners Landsforenings sekretariat udby-
der herved ovennævnte kontorbygning i offentlig licitation.
PROJEKTET OMFATTER:
300 m2 stueetage — 170 m2 overetage plus ca. 60 m2 tagarkiv.
KONSTRUKTIONER:
135 m3 støbte fundamenter og dæk, teglstensskillevægge (ca.
36.000 sten), 120 m2 klinkegulve, 400 m2 trægulve, træfacader
og 35° paptag på limtræsbjælker, 90 m2 sprængstensskalmur.
ENTREPRISER:
A. Jordentreprisen og terrænpleje
B. Betonentreprisen
C. Murerentreprisen
D. Tømrer- og snedkerentreprisen
E. Malerentreprisen
F. V.V.S.-entreprisen
G. El-entreprisen
LICITATIONSMATERIALE:
Kan rekvireres fra tirsdag den 14. februar 1978 hos ARKI-
TEKT ALEX ERIKSENS TEGNESTUE, Tuapånguit 6, 3900
Nuuk, tlf. 2 14 32, Postboks 340.
DEPOSITUM:
For hvert sæt udbudsmateriale skal der stilles et depositum
på kr. 1.000,- som crosset check udstedt til: De grønlandske
kommuners Landsforening, Postboks 18, 3900 Nuuk.
Checks skal afleveres til ARKITEKTFIRMAET, og deposiet
returneres når aflevering af udbudsmaterialet i ubeskadiget
stand er sket til ARKITEKTFIRMAET senest 8 dage efter
licitationen.
LICITATION:
Afholdes tirsdag den 7. marts 1978 kl. 14.00 på ARKITEKT-
TEGNESTUEN, Tuapånguit 6, 3900 Nuuk, i overværelse af
de bydende, der måtte være til stede.
OVERDRAGELSE AF ARBEJDET:
Under forudsætning af bygherres godkendelse af licitations-
resultatet vil arbejdets overdragelse finde sted senest den 21.
marts 1978.
BYGGEPERIODE:
Fra ca. 1. april 1978 til 31. december 1978.
BYGGERIETS TEKNIKERE:
ALEX ERIKSEN ARKITEKT
Tuapånguit 6 . Boks 340 . 3900 Nuuk . Telefon 2 15 32
EGON MIKKELSEN RADG. INGENIØR M AF I
Inspektørbakken B 801 . Boks 178 . 3900 Nuuk . Telefon 2 20 11
SPANGENBERG & MADSEN Rådg. INGENIØRFIRMA F.R.I.
K’uagssunguaK B 1427 . Boks 48 . 3900 Nuuk . Telefon 2 16 61
g I I
gj :
■ RI
BT I
inigssiat 1975/76-ime sananeKarsimassut åtartornerånut ake avguaKati-
gigsitdlugo ukiumut 9.000 kr. migssånipoK, saniatigutdlo kiagsarnex. åjuna
Blok 17 Nungme radiup KåKåne.
Den gennemsnitlige husleje for boliger opført i 1975/76 er ca. 9.000 kr.
om året, plus varmeudgifter. Her Blok 17 på Radiofjeldet i Nuuk.
(åss./Foto: LIL).
1974 har der imidlertid som be-
kendt været lagt loft over bevil-
lingerne i Grønland, hvilket med-
fører meget stramme økonomiske
rammer for byggeriet. Heri ligger
en vigtig begrundelse for ikke at
hæve byggeriets standard og der-
ved byggeomkostningerne yderli-
gere. Efter min opfattelse spiller
det tillige en væsentlig rolle i
denne sammenhæng, at vi står
over for i løbet af de nærmeste år
at gennemføre et hjemmestyre,
som efterhånden vil give grøn-
lænderne mulighed for selv at
fastsætte de normer og standar-
der, som skal være gældende i det
grønlandske samfund, tilføjer
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen.
BYGGERIET SKAL FORENKLES
Han fortsætter:
— Vi er i ministeriet meget op-
mærksomme på, at byggestan-
darden ikke bør hæves. Det kan
nævnes, at det i enkelte tilfælde
i den senere tid har været nød-
vendigt at ministeriet i forbindel-
se med planlægning af nye bolig-
områder krævede andre alterna-
tiver gennemført end de, der blev
foretrukket af kommunalbestyrel-
sen, men som efter ministeriets
opfattelse var udtryk for en hø-
jere byggestandard end forsvar-
ligt.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen slutter:
— Jeg lægger stor vægt på, at
de igangværende bestræbelser for
at forenkle byggeriet fortsættes.
Det skal gøres lettere for de lokale
mestre og den lokale arbejdskraft
at gennemføre opgaverne i en til-
fredsstillende kvalitet. Jeg finder
det også i høj grad ønskeligt, at
der — som anført i GTO-rappor-
ten — søges udviklet et byggeri,
der er mindre følsomt over for
byggesjusk end det hidtidige, og
som samtidig er robust over for
hårdhændet anvendelse.
STOR FORSKEL PÅ
BYGGEOMKOSTNINGERNE
Af grønlandsministerens redegø-
relse fremgår, at der er betydelig
forskel på byggepriserne i de for-
skellige områder i Grønland. Det
er væsentligt dyrere at bygee i
Nord- og Østgrønland end på
vestkysten. Byggeomkostningerne
1 bygderne ligger også forholdsvis
højere end i byerne. Lokale kon-
kurrenceforhold spiller også ind.
Og det har stor betydning for byg-
gepriserne, om boligerne forsynes
med vandtilførsel og kloakering.
EENFAMILIEHUSE
Her er nogle eksempler på bygge-
omkostninger:
Det drejer sig om eenfamilie-
huse, opført i 1975-76 i Pamiut —
2 GTO-typehuse, type 67/12 på 82
kvadratmeter og med vand og
kloaksystem kostede 263.000 kr.
pr. hus — eller 3.207 kr. pr kv.m.
I Ausiait og K’asigianguit op-
førtes tre GTO-typehuse, type
67/16, hver på 108 kv.m. uden
kloak og vandtilførsel for 217.000
kr. pr. hus — eller 2.009 kr. pr.
kvadratmeter.
I bygden Satut, UmanaK Kom-
mune, opførtes eet GTO-typehus
type 67/8 på 55,5 kvadratmeter
uden vandtilførsel og kloak for
228.000 kr. eller 4.108 kr. pr. kv.m.
ETAGEHUSE
Og nogle eksempler på, hvad
etagebyggeri har kostet. Radio-
fjeldsbyggjeriet i Nuuk, der er
gennemført fra 1971 til 1977, rum-
mer 525 boliger med et gennem-
snitsareal på 73,1 kv.m. pr. bolig.
I oktoberpriser 1976 kostede byg-
geriet godt 162 mili. kr. Det er i
gennemsnit 309.000 kr. pr. bolig
eller 4.232 kr. pr. kv.m.
Rækkehusene på Radiofjeldet i
Nuuk er lidt dyrere. Prisen for de
60 rækkehusboliger har været ca.
26 mili. kroner eller ca. 426.000
kr. pr. bolig med et gennemsnits-
areal på 92,5 kvadratmeter. Det
giver en byggeudgift på 4.609 kr.
pr. kv.m.
Til sammenligning kan nævnes,
at et boligbyggeri, der gennem-
føres i Ilulissat i 1977-78, bestå-
ende af både rækkehuse, kæde-
huse og eenfamiliehuse, vil koste
4.975 kr. pr. kv.m. for rækkehus-
boligerne, 4.435 kr. pr. kv.m. for
kædehusene og 4.036 kr. pr. kv.m.
for eenfamiliehusene.
87 PCT. I STATSSTØTTE
M.h.t. statsstøtte til nedbringelse af
huslejen oplyses, at statstilskud-
det for hovedparten af boligmas-
sen er på 87 pct. af, hvad bolig-
udgiften ville være, hvis beboerne
skulle betale den fulde pris for
boligbyggeriet.
Den gennemsnitlige husleje i
udlejningsboliger opført i 1970 er
herefter for en familie med to
børn ca. 5.000 kr. om året, og for
boliger opført i 1975-76 ca. 9.000
kr. Hertil kommer så varmeud-
gifter for beboerne på 5-6.000 kr.
årligt.
-h.
DET GRØNLANDSKE kalatdlit uliamik
OLIEAKTIESELSKAB pigingnekatigigfiat
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin- dliagssat POLAROIL-ime KangerdluarssorutsimTtumit agssartut
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har IRLAND atordlugo kalatdlit igdloKarfinukiussuissoKartarpoK,
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib. slnerssortauiinit imigagssanik perKumausivilingnut.
10