Atuagagdliutit - 16.02.1978, Blaðsíða 20

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
mere om tænder
Noget
Kære Suko-Andr. Lund-Drosvad.
Det var interessant at læse dit
indlæg i AG den 19/1 om de gode
tænder i det gamle Grønland. Nu
er sagen jo den, at medens man-
ge ting siden dengang du var 19
år gammel har forandret sig til
det bedre, er det desværre m.h.t.
tandsundhed her i Grønland gået
meget stærkt ned ad bakke, ja,
jeg kan fortælle dig, at det lige-
frem er sådan, at Grønland er
indehaver af en verdensrekord og
det endda en kedelig en, nemlig
verdensrekord i antal huller i
tænderne og antallet af unge
tandløse personer.
I de „gode gamle dage" fandtes
tilbudet om sukkervarer og slik
ikke som det gør i dag. Som du
skriver så rigtigt, var det ved
handelspladsen, at folk havde
dårlige tænder, og det var gan-
ske rigtigt, fordi man her kunne
få sukker. I dag kan man få suk-
ker cg sukkerholdige produkter
(slik, sodavand, kiks osv.) overalt,
hvor der bor mennesker, og nu
er det sådan, at de bakterier som
findes i mundhulen, og som skal
være der, har den evne, at de kan
omdanne dette sukker (kulhydrat)
til syre, og da tanden er opbyg-
get af kalk, bliver den herved
ganske langsomt, men sikkert op-
løst af den dannede syre og der
opstår et hul.
Du er inde på, at fluor er godt
for tænderne, og det er ganske
rigtigt, det er nemlig sådan, at
fluor hvis det bliver indbygget i
tanden, gør denne mere mod-
standsdygtig overfor syrens an-
greb, hvilket vil sige, at tanden
går meget langsommere i opløs-
ning, den er blevet stærkere.
Den allerbedste måde, man kan
få fluor på, er igennem føden, og
så skal det helst være medens
tænderne dannes i kæben, og det
vil sige fra fødslen til ca. 7 års
alderen. I denne periode minera-
liseres tænderne, dvs. at de bliver
omdannet fra nogle bløde anlæg
til den hårde tand, vi kender, når
den sidder fremme i munden.
I Grønland findes fluor prak-
tisk taget ikke i drikkevandet,
fordi det meste vand er overfla-
devand, men til gengæld er der
Hvor var det i grunden kedeligt
at høre evig og altid snak om læ-
gerne, når man kom til Grøn-
land. Og når man besøger ens
venner og der høre tale om hvad
man havde været udsat for fra
sygehusets side, bliver man efter-
hånden træt af at høre om det.
Og jeg selv havde oplevet under
mine besøg i Grønland vores læ-
gers gnavenhed og hastværk.
I en by med 3.000 mennesker
bestemmer man hvor mange der
skal til lægekonsultation, hvor
der bl. a. ikke skal være flere end
15 mennesker. Men når disse
nævnte tal bliver overskredet så
plejer patienten nødvendigvis
bare at gå ind til lægen, som
havde ikke tid — der var jo ingen
andre muligheder — og så bliver
vedkommende givet medicin som
man plejer at give hunde noget.
Men på den anden side ynkes
man over lægerne, fordi vores
politikere har for lidt initiativ,
gør for lidt for at afhjælpe man-
gel af læger og sygeplejersker.
meget fluor i eks. fisk og tang,
begge dele vigtige fødeemner i
gamle dage. Vi har her på klinik-
ken fået analyseret angmasetter
for fluorindhold, og det har vist
sig, at der i en enkelt angmaset
findes ca. lige så meget fluor som
i en fluortablet, så du kan nok
se, at dengang man spiste tørrede
angmasetter som slik, fik man
netop det, der er godt for tæn-
derne. Kosten dengang kød (tør-
ret, kogt, osv.), spæk, fisk, tang,
indeholdt intet skadeligt for tæn-
derne, men kun gode ting, den
grove kost havde tilmed rensende
effekt. Skindtygning var også med
til at give tyggeapparatet god
„motion".
Dengang var det overhovedet
ikke nødvendigt at spekulere på
noget så underligt som tandbørst-
ning og renhold af tænderne, de
var ikke udsat for nedbrydende
kræfter. Og heri er det måske, at
vi skal finde en stor del af for-
klaringen på den kedelige ver-
densrekord. Der har simpelt hen
ikke været tradition for tand-
børstning i Grønland, og det er nu
sådan, at de unge skal lære af de
gamle. I dag står børnene helt
alene på dette område. Af mis-
forstået godhed bliver børnene af
forældrene forsynet med så man-
ge lommepenge, at de frit kan
forsyne sig med alskens slikkeri,
sodavand og franske kartofler.
Vidste du for resten, at mange
børn til morgenmad får en pose
Af den grund skulle man mene,
at vore politikere måtte foretage
sig noget. For når vort land får
hjemmestyre skulle den gerne
have mere sunde mennesker (be-
folkning). Et land med hjemme-
styre med syge mennesker kan
ikke være i fremskridt.
En mulighed for telefonsamtale
i den største del af kysten er
blevet indført som var betalt af
den danske stat og senere hen gav
EF tilskud til det. Sådan var det
gået, men hvorfor havde man så
ikke givet bedre tilskud til sund-
hedsvæsenet?
For at gennemføre de mange
tekniske initiativer har de nævn-
te politikere måske ikke engang
tid til at blive og være syge?
Når man blader i AG for at
læse — igen de samme ansigter.
Ja, når man anløber Sdr. Strøm-
fjord på vej til København, igen
de samme. Mon det er dem som
ikke kan stoppe grundet de store
tekniske fremskridt?
Jonathan L. Svendsen
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
franske kartofler og en sodavand?
Udbudet af slik er i dag ganske
enormt. Her i byen omsætter
brugsen for en million kr. slik om
året, og vi er kun ca. 2300 indb.
Og så har jeg lagt mærke til, at
de handlende anbringer alle „læk-
kerierne" på disken sådan, at de
næsten falder ned i munden på
børnene.
Et andet forhold spiller ind.
Her i Grønland stiller man ikke
så store kosmetiske krav som an-
dre steder, her føler man sig ikke
udenfor, fordi der mangler et par
tænder, heller ikke selv om det
drejer sig om fortænder. Netop
dette kosmetiske krav og det psy-
kologiske pres fra omgivelserne,
er andre steder med til at gøre
befolkningen tandbevidst.
Hvad skal vi så gøre for at for-
bedre tandsundheden i Grønland?
Ja først må vi vel gøre os klart,
om befolkningen i det hele taget
er interesseret i at bevare deres
egne tænder, eller om den mener,
at det tredje tandsæt (proteserne)
er lige så gode som de to foregå-
ende. Som tandlæge her kan man
godt undertiden have sine tvivl.
Hvis man vil bevare sine egne
tænder, hvad kan der så gøres?
Man må prøve på at forbedre
kostvanerne, så de gode gamle
kostemner kommer til værdighed
igen.
Man må indse, at tænderne
kræver omhyggelig pasning, med
børstning hver dag, helst både
morgen og aften og med en flu-
orholdig tandpasta.
Helst gå til tandlæge med re-
gelmæssige mellemrum, f.eks. 1-2
gange årligt, afhængig af den
stedlige kapacitet, således at evt.
skader ikke bliver så store, at
tænderne ikke kan repareres.
Nedsætte det umådeholdne for-
brug af sukker, slik og sodavand,
eventuelt prøve noget sukkerfrit
slik.
Har du tænkt på, at man også
ligesom med spiritusrestriktioner-
ne kunne indføre slikrestriktioner,
således at der for eksempel kun
måtte udhandles slik to dage om
ugen efter kl. 14, så undgik man
også slikkeriet i skolerne.
Men jeg kan sige dig, at jeg er
sikker på, at alfa og omega i den-
ne sag er at skabe bevidstheden
om, at det nytter at gøre en ind-
sats, hvis man vil bevare sine
tænder sunde og friske til man
skal herfra.
Marianne og Jørgen Jensen,
tandlæger, Pamiut
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ALLAGARSEEQQINNEQ
Piaartumik sulilertussanik
NUUMMI IMERAJUTTUNIK
NAKORSAASARFIK
Ulluinnarni pisortassar-
siorneqarlunilu marlunnik
ikiortissarsiuunneqarpoq
Kalaallit Nunaata Landsråd-iani aalajangiunneqarsimavoq
Nuummi imerajuttunik nakorsaasarfiliornissaq ukiuni mar-
lunni misiligutitut ingerlanneqarallartussamik.
Nakorsaasarfik illumut Nuup qiterisaaniittumut inissinne-
qartussaavoq.
Nakorsartinniartunik sulissuteqarneq, tassa imigassamik
atuipilussimanerup kingunerisinnaasaanik pinaveersaartitsi-
niarneq ajorunnaarsitsiniarnerlu, ingerlanneqartussaavoq
peqqinnissap tungaatigut pisortaqarfik isumaginninnermilu
pisortaqarfiit il. il. suleqatigilluinnarlugit.
Allaffimmi suliassat tungaasigut nakorsaasarfik Inunnik
Isumaginninnermi Qullersaqarfimmut misiliinerup ingerlane-
rani atasussaavoq, pisariaqartinneqartillugulu siunnersuisut
qullersaqarfimmi socialrådgiver-itut allatullu suleqataasut
ikiorsiisinnaanermut piareersimatinneqartussaallutik.
Nakorsaasarfiup ullaakkut unnukkullu ammasarnisaa ili-
magineqarpoq, taannalu pissutigalugu nikingasumik sulisar-
nissaq naatsorsuutigineqartussaalluni. Kisianni nakorsaasar-
fiup atulersinneqarnissaa suli naammassineqarsimanngilaq,
taamaattumillu ammasarfissai il. il. nakorsaasarfimmi suli-
sussat isumaqatigiissuteqarfigalugit aalajangiiffigineqartus-
saallutik.
Ulluinnarni pisortassatut atorfik kalaallisut qallunaatullu
oqalussinaasumik socialrådgiver-itut socialpædagog-itulluun-
niit ilinniagaqarsimasumik inuttalerumaneqarpoq, kisianni
allat atorfimmut naleqqussinnaasumik allamik ilinniagaqar-
simasut tunulequtaqartulluunniit atorfinitsinneqarsinnaap-
put.
Atorfik atorfiuvoq tjenestemand-it atorfinitsinneqartarne-
rannut assingusoq akissarsiaqarfiullunilu Kalaallit Nunaanni
tjenestemand-it aningaasarsiaqartitaaneranni atortuusumi
lønramme 20-mi, aallarniutigalugu qaammammut akissarsia-
ritinneqartartoq massakkut angissuseqarpoq 5.624,48 kr. kil-
ligalugulu 6.504,44 kr.
Taassuma saniatigut sulisussarsiariniarneqarput ikiortit
marluk kalaallisut qallunaatullu oqalusinnaasut isumagin-
ninnermut peqqinnissamulluunniit tunngassutilimmik ilinnia-
gaqarsimasut imaluunniit allatut nakorsaasarfimmi ulluin-
narni sulisinnaanermut naleqqussinnaasumik ilinniaqarsimal-
lutilluunniit tunulequtaqartut. Atorfiit taakku aamma ator-
fiupput tjenestemand-it atorfinitsinneqartarnerannut assi-
ngusut aningaasarsiaqarfigineqassallutillu aningaasarsiaritin-
neqartartut atortuusut lønramme 11-anni aalarniutigalugu
akissarsiaritinneqartussaq angissuseqarpoq 4.546,00 kr. killi-
galugulu 4.993,04 kr.
Pisariaqartinneqarpat Inunnik Isumaginninnermi Quller-
saqarfik najugassap pissarsiariniarneqarneranik isumagin-
nissinaavoq soorlu aamma nutsernermi aningaasartuutaasin-
naasut qullersaqarfimmit matuneqarsinnaasut atorfinitsinne-
qartut sivikinnerpaamik ukiuni marlunni atorfeqarsinnaap-
pata.
Qinnuteqaat, tassunga ilanngullugit ilinniagaqarsimaner-
mut tunulequtarisamullu paasissutissat aamma soraarum-
meersimanermut uppernarsaatit piukkunneqarnermullu alla-
gartat assilineqarneri kingusinnerpaamik 26. februar 1978
uunga nassiunneqassaput, Inunnik Isumaginninnermi Quller-
sarfik, box 615,3900 Nuuk.
Kan ikke stoppe grundet
store tekniske fremskridt
20