Atuagagdliutit - 16.02.1978, Blaðsíða 28

GRONLANDSBANKEN-imit
nutars iagssat
sujunigssame Grønlandsbanken uvane navssågssaussåsaoK.
Kåumåmut mardloriardluta tutsiutåsaugut, tåssa kalåtdlisut xav-
dlunåtutdlo atausiardluta. uvguna påslssutigssissåsaugut ani-
ngaussarsiornermut tungassunik nalinglnaussunik pingårnerpau-
titdlugulo Grønlandsbanken.
kinauna Grønlandsbanken?
Grønlandsbanken autdlarnerneKarpoK ukiut Kulit matuma sujor-
nagut angmardlunilo 1. juli 1967.
aningausserivingmik autdlarnissuput Danmarkip nålagauvfiata
aningausserivia (Danmarks Nationalbank) kisalo Danmarkime
aningausserivtt nangminerssortut tamardluinangajangmik. Grøn-
landsbanken måne aningausseriviuvoK, tåssa uvagut Kalåtdlit-
nunåne taimågdlåt nunamut inuinutdlo iluaKutaussumik.
aningausserivik ilåtigut ingmikut akuerissauvdlune avdlamiut
aningaussåinut nutsissarnerit tåukualo aningaussåinik aningau-
ssavtinut nutsissarnernut tamanut ingerdlatsinigssamut.
nautsorssutit
aningausserivik januarip xiterxunerane 1977-ime nautsorssuti-
nik inårivoK, takutitsissunik nåmaginartumik inerneKartut. naut-
sorssutit nalunaerutdlo kingusingnerussukut tamanut tusagag-
ssiarinexarumårpox, ilåtigut AG-me.
decemberip xåumatåne BALANCEp katinera
1.000 kr December December avdlångQtit
1977 1976
atortitat 82.313 65.764 + 16.649
Obligationer aningaussat ilångautig- ssamingnik ilångarnexa- rérdlutik bankine 138.867 88.198 + 50.669
sparekassenilo uningassut 47.686 55.417 7.731
xularnavérxutit 14.171 13.189 + 982
torxortitat 221.474 159.811 + 61.663
nangminex pigissat 16.246 19.143 -i- 2.897
Balance katitdlune 322.351 240.101 + 82.250
torxortitat december 1976-imit december 1977-imut xagfaria-
ngåtsiarsimåput, tåssa 62 mili. kr. migss. åssigalugo 38,6 pct.
pivfigssame tåssanisaox atugkiussat amerdlisimåput 17 mili. kr.
migss. imalunit 25 pct.-imik.
soruname nåmagisimårparput taima malungnartigissumik torxor-
titat amerdleriarsimangmata, tåssame torxortitat tåukua, suli-
ssutavtinit tigusimassavut tungaviungmata taorsigagssarsisitsi-
sinaunivtinut akiligagssarsisitsisinaunivtinutdlo aningausseriviuv-
dlo pingårtipå Kalåtdlit-nunåne aningaussalersugagssarpagssu-
arnut nangminérdlune pexataunigssane.
GRØNLANDSBANKEN A/S
— ivdlit aningausserivit
Hval å la Nuuk
Den meget heftige debat, der vist
nok har været i den senere tid,
om menuen ved Nuuks byjubi-
læum, har bragt mange interes-
sante synspunkter frem. Intet for-
tjener imidlertid så stor opmærk-
somhed som det forslag, kommu-
nalbestyrelsen nu siges at være
gået ind for: Helstegt hval!
Kommunalbestyrelsen i Nuuk
har haft mange nederlag i den
senere tid. De fleste medlemmers
anseelse har lidt stor skade efter
beslutningen om det ny rådhus —
og om pomp og pragt i øvrigt.
Men dette er noget andet.
Jævnt og gedigent og typisk
grønlandsk. — Og så viser det sig,
at det formentlig også bliver ri-
meligt billigt, siger iagttagere ved
kommunekontoret. Noget tyder
på, at hele herligheden kan ser-
veres for lidt under en halv mili.
danske kr. Og så har man endda
fået den verdensberømte franske
gastronom, Pierre Blommes d’Che-
valier, til at tage sig af den appe-
titlige del af projektet. Han blev
meget begejstret, da han modtog
opfordringen for en halv snes da-
ge siden, og udtalte, at han ville
gøre hvalen til sit livsværk.
Men det er ikke bare et spørgs-
mål om at kunne lave mad. Der
er forbundet mange tekniske van-
skeligheder med at få de ca. otte
tens kød placeret på en sådan
måde, at det hele kan steges på
én gang og samtidig se nogen-
lunde præsentabelt ud.
Et udsendt ingeniørfirma, der er
specialist i lignende opgaver, har
i nogle uger foretaget grundige
beregninger, og allerede nu me-
nes det med sikkerhed, at hvalen
ikke bør steges på spid. Selve
monteringen er let nok, men kø-
det vil på grund af sin kolossale
vægt falde af spiddet, længe før
stegningen er tilendebragt. Fir-
maet foreslår, at hvalen anbrin-
ges direkte på fjeldet, og at der
opbygges store glødebål af grøn-
landsk kul på hver side.
Det har borgmesteren været
noget ked af, fordi man derved
går glip af en del af det festlige
og maleriske ved spidstegningen.
Sammen med sine kommunetek-
nikere har han derfor foreslået
at rulle hvalen ind i et stålnet,
der spændes ud over gløderne.
Hvalen skulle så drejes rundt
over ilden ved hjælp af lange
bådshager og grønlandske kvin-
der i nationaldragt.
Kun et enkelt af kommunalbe-
styrelsens medlemmer gik imod
dette forslag, fordi det fra anden
teknisk side blev betegnet som
fuldstændig idiotisk. Forslaget var
nok blevet gennemført, hvis ikke
kvindeforeningerne havde grebet
ind med en underskriftindsam-
ling.
For et halvt års tid siden for-
bød kommunalbestyrelsen i Nuuk,
at der flænses hval i nærheden
af byen. Der må end ikke slæbes
hval gennem det colibakteriefyld-
te omkringliggende farvand. Pro-
blemet med at tage den 12-14 me-
ter lange jubilæumshval om bord
i et skib et sted ude til havs —
uden at beskadige den — har vist
sig at være så vanskeligt, at pro-
jektet nær måtte aflyses. Men
kommunalbestyrelsen besluttede i
et hastemøde forleden at give dis-
pensation med den begrundelse,
at en eventuel epidemi af mave-
onder midt under jubilæumsfest-
lighederne næppe ville kunne
spores til netop hvalen.
Det danske ingeniørfirma oply-
ser, at stegetiden bliver 28 timer,
hvis hvalen skal være „rouge", og
der beregnes 67 tons kul til gløde-
bålene.
Der er rigeligt kød til, at hele
byens befolkning kan bespises i
næsten to døgn, og det har fået
kommunernes tilsynsråd til at an-
mode kommunalbestyrelsen om at
kræve betaling for kødet for at
nedbringe omkostningerne ved ju-
bilæumsfesten og spare skatte-
ydernes penge. Men det har borg-
mesteren slet ikke villet høre talp
om. Han har i en pressemedde-
lelse fremhævet, at „arrangemen-
tet nødigt skulle opfattes som
hvalflæsk".
,,-den."
Sibiriens
afskyelige
snemand...
Sovjetiske videnskabsmænd me-
ner at have fundet „Den afskye-
lige snemand" i Sibiriens istun-
dra. Historien fra det sovjetiske
telegrambureau Tass går ud på,
at „man har mange vidneudsagn
fra mennesker, der er stødt på
vildmanden" i Jakutsk-Verkho-
jansk-området ca. 600 km nord
for byen Jakutsk. Ifølge vidnerne
beskrives snemanden som høj,
tynd, i oprejst stilling ca. to me-
ter, og med lange arme, der når
ned under knæene. Han kaldes af
jakuterne for „Chuchunaa".
Tass citerer en af de ledende
videnskabsmænd ved Jakutsk-in-
stituttet, Semyon Nikolayev: „Næ-
sten alle vidner taler om Chuchu-
naa som om han virkelig eksiste-
rer og uden at tilføje fantastiske
detaljer, som så ofte præger le-
gender".
Videnskabsmændene påpeger, at
de beskrivelser, som vidnerne har
givet af Chuchunaa er sammen-
faldende både hvad angår udse-
ende og adfærd.
Skade, at vidnerne ikke har
haft et fotoapparat ved hånden,
da de mødte den sibiriske „sne-
mand" ...
-h.
Frasorterede Lee cowboybuks i store støneiser Ira
livvidde 84 cm til..................................
kun 98.-
AGASINET,
tlf. 2 12 34 . Box 22 . 3900 Nuuk
-det er loppen!.