Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 16

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 16
Alfred Toft GODTHÅB.NUUK I GÅR OG I DAG- (Fortsat) Medens de 'trak saven og svang hammeren, fløjtede de ikke på munter håndværkervis. De skrå- lede heller ikke sjofle sømands- viser, som dem, man plejede at høre i Godthåb. PIETISTER De Måhriske Brødre kaldte de sig, og de tilhørte en pietistisk vækkelsesbevægelse i Måhren i Tyskland. NEU-HERRNHUT Den 16. juli var huset færdigt og fik navnet Neu-Herrnhut. Ikke så snart var de flyttet ind, før de gik i lag med endnu et hus, en ny tørvemurshytte. Her skulle de grønlændere bo, som de mente, snart ville indfin- de sig for at blive undervist. Der indfandt sig dog ingen. PÅ GRØNLÆNDERVIS De tjente i øvrigt til føden ved ajt tage arbejde i kolonien som bygningshåndværkere. Samtidig tog den ene, Christian David, un- dervisning i grønlandsk (og dansk) hos familien Egede, medens de to andre, fætrene Matthæus og Chri- stian Stach drog på jagt og fi- skeri på grønlændervis (dog ikke i kajak, men en gammel robåd) eller sad hjemme og vævede og spandt. Uden for huset indrettede de en liden urtehave. Hans Egede nævner dem ikke med ét ord i sin dagbog ... Vi er nået til det skæbnesvangre år 13 efter koloniseringen. Hans Egede nærmer sig de 50. Han er i den „overgangsalder", som ifølge alkymisternes filosofi Den er rund den er rigtig. Den er lækker den er Lifli9 Anthon Berg’s »blomme i madeira« med den fineste chokolade og marcipan hedder LIFLI’ Fås nu også i æsker med 10 stk. - til dessert eller i beredskab til uventede gæster. angmalortoK ilumdrtoK mamavigsoK — tåssa Lifli’ LEVERANDØR TIL DET KONGELIGE DANSKE HOF >£TA karakteriseres af begyndende le- gemligt og åndeligt forfald. Filosofien har ret i dette til- fælde. Præsten skriver rent ud i sin dagbog den 6. april 1734: „... Med saa stor Lyst og Be- giærlighed jeg tilforne foer til Grønland, saa stor var nu min Lyst og Attraa til at komme derfra igien." Året før (den 22. juni) havde han genoptaget barnedåben efter to års afbrydelse, fire af naboernes børn blev døbt. Så kom pesten: Guds dom over hele gerningen! Kongen havde sendt ham tre konkurrerende missionærer på halsen. Den ortodokse Egede følte sig ikke alene desavoueret, men indviklede sig i hidsige og vidt- løftige teologiske diskussioner med lægprædikanten Christian David. Og heller ikke handelen gik ef- ter præstens hoved: Tredje pin- sedag kom skibet den lange vej over Langerak (Atlanten), ganske vist med forsikringer om maje- stætens vedvarende iver for des- seinets fortsættelse, men ... SEVERIN ... Men ihvor naadig Kongens Intention end havde været for Verkets Befordrelse og Vedlige- holdelse, saa fornam jeg dog, at den ikke havde havd den Fremgang, som man vel øn- skede; thi ingen af alle Negotianterne udi Kidbenhavn vilde entrepre- nere den Grønlandske Handel og Besejling, skiønt Kongel. Majestet allernaadigst har vil- let assistere dem med sin Oc- troye og andet mere, uden vel- fornemme Mand Monsr. Jacob Severin, som af berømmelig In- tention for Guds Æres Udbre- delse paa visse Aar, med Kon- gelig allernaadigste Assistence, til en Forsøg, sig det haver paa- taget ..." Egede følte, at hans fiasko var to- tal. Nu ville han hjem. Han skrev hjem og søgte per- mission til at forlade Grønland. „Tilladelsen kom året efter, men Giertrud Rask var da så svag, at han ikke vovede at udsætte hende for den lange og besværlige rejse. »Hans Egedes grønlandske testamente « Deres begærlighed strækker sig ikke videre end til nødtørf- tige ting. De kender ikke pragt og hov- mod, hader og undertrykker ikke hinanden, ligesom de hel- ler ikke tiltager sig nogen magt og herredømme over hinanden. Kort sagt, de er tilfreds med deres stand og vilkår og plages ikke af unyttige bekymringer. Er det ikke en stor lyksalig- hed? O, I lykkelige mennesker! Hvad bedre kan man i udvor- tes og timelige ting ønske jer end det, I allerede har og ejer. Har I ingen rigdom? I tryk- kes heller ikke af fattigdom. Har I ingen overflødighed? I lider heller ikke mangel og nød. Er der ingen pragt og her- lighed at se hos jer? Der er heller ikke foragtelse at finde. Er der ingen herrestand? Der er heller ikke nogen slave- stand. Hvad er sødere end frihed? Og hvad er lyksaligere end nøjsomhed? Men Eder fattes endnu et, jeg mener Guds og hans søns Jesu Christi saliggørende kund- skab, hvori alene det evige liv og salighed består. I december 1735 døde hun. Denne sorg, og den skørbug, han nu led under, tog de sidste rester af hans kraft." HUNGERSNØD Den sidste vinter var i øvrigt sær- lig slem, idet Godthåb truedes af hungersnød. Men endelig kom da skibet med forsyninger og foråret med sol- skin ... Hvor mange gange havde Hans Egede ikke oplevet, at hans dyre- købte erfaringer, indhøstede på stedet, var blevet underkendt af embedsmændene i København. Kancellister og hofsnoge, som al- drig havde set Grønland, dirige- rede det hele fra deres skrive- borde, medens præsten sloges med vejrmøller. Han var træt af det kolde kli- ma, de genstridige grønlændere og de trannede togtefartøjer. Måske var det ikke en dårlig idé at tilbyde sin ekspertise i Kø- benhavn? Set på afstand var pro- blemerne måske mere overskue- lige? I Danmark sad de folk, der havde indflydelse. Det var dér, beslutningerne blev truffet. DØREN Hos Egede var der ikke langt fra tanke til handling (mærkeligt for- resten, at denne rastløse mand skulle få sit virke i et land, hvor tiden syntes at stå stille). Han diskuterede sagen med de tre Jo- chimsens i de lange vinteraftener i kolonihuset. — Her var døren, hvorigennem han kunne slippe ud af Grønland. Hv*0 NOUGAT M|D MØDDI HOLLY BAR Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder Holly Bar tamanit kajungerineKartoK ilivitsunik KåKortarialik TotKT Permissionsansøgningen blev således ikke nogen falliterklæring, men et nyt fremskridt for sagen. Præsten følte sig forpligtet af Gud til at fortsætte værkets fremgang med råd og dåd, men „... Men som sligt ikke kunde skee med nogen Eftertryk eller forhaabende Nytte, med mindre jeg selv loed mig indfinde (i København), og gav al den Op- lysning og Forslag hertil, som jeg vidste, og af mig kunde for- langes; resolverede derfore, i den Her- res Jesu Navn, med hj emgaa- ende Skibe aller-underdanigst at give min Mening tilkiende, og at begiære allernaadigst Permission, fra Grønland igien at maatte hjemkomme, i Tanke og Forhaabning, ved Hiemkom- sten mere at skulle kunde con- tribuere til Verkets Nytte, end om jeg i Grønland skulde for- blive.“ Således vendte alt sig til det bed- ste, og de mørke skyer trak bort. SIDSTE UDFLUGT Hans sidste udflugt gik til Nepi- satsundet, hvor grønlænderne var forsamlede i anledning af stenbi- derfangsten. Rygtet om den forestående hjemrejse bredte sig hastigt. Syd fra kom der en gang 12, en anden gang 20 konebåde for at tage af- sked. Sidst i april kom fem store konebåde nord fra og slog lejr ved kolonien. SIDSTE PRÆDIKEN Den 29. juni holdt Egede sin af- skedsprædiken over Esajas 49.4: „Jeg sagde: Min møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op — dog er min ret hos Her- ren, min løn er hos min Gud." SIDSTE DÅB Den sidste, Hans Egede holdt over dåben, var en lille dreng, som var blevet undervist i to år — han fik navnet Hans. FARVEL Endelig den 9. august gik Egede med sønnen Niels og de to døtre om bord i det ventende skib. En tid forinden havde de taget kær- lig afsked med Poul, der Var rejst til Nordgrønland. Og hermed slutter første del af Alfred Tofts godthåbshistorie. Anden del omfatter en omtale af eskimoiske sagn og gammel byggeskik, en indledning samt den fortsatte historie fra Hans Egedes hjemrejse til krigen med England 1807. 16

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.