Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 20

Sådan opstod TukaxTeatret
Nordmanden Reidar Nilsson, der i Vestjylland leder
den første teaterskole for grønlændere, fortæller om
TukaK Teatrets start — og om meningen med det
De fem unge grønlændere, der i
disse dage medvirker som skue-
spillere i TukaK Teatrets første
turné i Grønland med forestil-
lingen „Inuit", arbejder til hver-
dag i en gammel, men smukt
istandsat gård i Fjaltring i Vest-
jylland kun et par stenkast fra
Vesterhavet. På denne utraditio-
nelle teaterskole uddannes de
første grønlandske skuespillere.
TukaK Teatrets leder er nord-
manden Reidar Nilsson.
Reidar Nilsson forklarer TukaK
Teatrets beliggenhed og start:
DE TO „SØM"
— Teatret er placeret i Fjaltring
på grundlag af „de forhåndenvæ-
rende søms princip". De to „søm",
der var til stede i 1975, da tea-
tret blev oprettet, var for det før-
ste Grønlænderhuset i Holstebro
og for det andet, at jeg selv den-
gang arbejdede ved Odin Teatret
og havde forbindelse med grøn-
lænderhuset.
— Den direkte anledning til
planerne om TukaK Teatret var
opførelsen af Knud Rasmussens
„Festens Gave" ved Grønlænder-
husets fem års jubilæum. Stykket
blev opført af nogle få grønlæn-
dere, der havde arbejdet med det
i ca. tre uger. Men stykket fik
en så begejstret modtagelse af
publikum, at det stod klart, at
her var der et udækket behov.
Det var nærliggende at tænke, at
når kun tre ugers bearbejdelse af
dette eskimoiske sagnstof kunne
give et sådant udbytte, så ville
der kunne opnås meget betyde-
lige resultater, hvis man arbej-
dede med et projekt i nogle må-
neder.
STARTEN
— På den måde opstod TukaK
Teatret — i starten helt uden
økonomisk grundlag — som et 16
måneders projekt for grønlænde-
re, der var interesseret i at er-
hverve viden og erfaring om tea-
ter og skuespil med henblik på
senere at bruge denne viden i
Grønland. Grønlandsministeriet
godkendte, efter indstilling fra
Teaterrådet, teatret som uddan-
nelsessted for unge grønlændere,
som derved blev sikret elevløn.
Men alle øvrige udgifter til lo-
kaleindretning, materialeanskaf-
felse, driftsomkostninger, rejse-
udgifter osv., har vi hidtil måttet
skaffe gennem private fonds og
legater, men også med tilskud fra
Grønlands Landsråd, Grønlands
Oplysningsforbund, de grønland-
ske kommuner og — ikke mindst
— fra Nordisk Kulturfond.
NÅR TEATRET FLYTTER TIL
GRØNLAND
— Er det ikke problematisk, at
en teaterskole for grønlændere
ligger i Vestjylland?
— Jeg mener naturligvis, at en
grønlandsk teaterskole bør ligge
i Grønland. Men tilfældet ville
altså, at muligheden opstod her
i Vestjylland. Og hvis ikke denne
mulighed var blevet udnyttet, så
havde der formentlig ikke været
nogen teaterskole for grønlændere
andre steder. På et eller andet
tidspunkt flyttes aktiviteterne til
Grønland. Jeg har blot svært ved
at se, hvordan jeg skulle lede en
teaterskole i Grønland. Hvis jeg
medvirkede i et sådant projekt,
ville det være meget vanskeligt
at fjerne min påvirkning og ud-
formning, når jeg forlod Grøn-
land. Når TukaK Teatret en gang
flyttes til Grønland, så må det
være grønlændere her fra, som
får det fulde ansvar for opbyg-
ningen, således, at teaterskolen
kan indrettes på det grønlandske
folks vilkår og behov, siger Rei-
dar Nilsson.
Han nævner i samme forbindel-
se, at TukaK Teatret, som det er
i dag, ikke kan opfattes som et
grønlandsk teater i snæver for-
stand. Eleverne beskæftiger sig
med mange forskellige landes tea-
tertraditioner.
DE GRØNLANDSKE ELEVERS
AFGØRELSE
— Hvornår er tiden moden til at
flytte TukaK Teatret til Grøn-
land?
— Det er næsten umuligt at
svare på. Det afhæænger f. eks.
af resultatet af den grønlandstur-
ne, vi er på i øjeblikket. Jeg vil
tro, det varer 2—3 år, før sagen
er aktuel. Men spørgsmålet skal
ikke stilles mig, men de grøn-
landske elever, siger Reidar Nils-
son.
UDDANNELSEN PÅ
TEATERSKOLEN
Virksomheden på TukaK Teatret
er opdelt i tre hovedfaser.
— Vi havde planlagt en opbyg-
ningsfase på to år. Den er i prak-
sis blevet lidt længere. Vi har
haft et vist gennemtræk af ele-
ver, hvad der er helt naturligt i
betragtning af de helt specielle
krav, som teaterarbejdet stiller.
Mange unge har lyst til at prøve.
Men når de opdager den store
arbejdsbyrde, krav om selvdiscip-
lin, krav om meget nært samar-
bejde i små grupper, o.s.v., så
er der mange, som må give op,
fortæller Reidar Nilsson.
— Den næste fase i TukaK
Teatrets virksomhed har som ho-
vedpunkt et teaterstykke, som
eleverne arbejder på i hele perio-
den med henblik på i slutningen
af perioden at opføre det i Grøn-
land. I det aktuelle tilfælde har
det været „Inuit". I denne fase
skal eleverne også have kendskab
til teatrets administration og de
mange, mange faktorer, der skal
tages hensyn til, når et teater-
stykke sættes op og spilles.
— Tredie og sidste fase foregår
i meget høj grad uden min assi-
stance. Jeg vil være til rådighed
som en slags teaterkonsulent.
Men eleverne skal selv overtage
alle funktioner ved teatret — li-
ge fra budgetlægning, instude-
ring af nye forestillinger, o.s.v.
Reidar Nilsson: — Man må kende
sin fortid og leve med i nutiden for
at kunne være med til at forme
fremtiden...
Det er vanskeligt nøjagtigt at
fastsætte tiden for de enkelte fa-
ser. Det afhænger af eleverne.
Mens vi går fra den ene fase til
den anden, bygger vi hele tiden
på de konkrete erfaringer, posi-
tive som negative, der indhøstes
undervejs. Disse erfaringer bliver
bestemmende for indholdet af
næste fase.
KONTAKTEN TIL GRØNLAND
— Har TukaK Teatret kontakt
med grønlandske politikere for at
drøfte teaterskolens indhold,
fremtidsplanerne, o.s.v.?
— Vi har den kontakt, at jeg
løbende orienterer Grønlands
Landsråd, de grønlandske kom-
muner, GOF, fritidskommissio-
nen, m. fl. om det, vi arbejder
med. Nogen egentlig dialog er der
ikke tale om. Det mener jeg hel-
ler ikke bør være min opgave.
En dialog måtte jo dreje sig om,
hvad der til sin tid skal opbyg-
ges af teateraktiviteter i Grøn-
land. Det ville være ganske for-
kert, hvis jeg begyndte at blande
mig ind i sådanne rent grønlands-
politiske anliggender. Det er op-
gaven for de grønlandske skue-
spillerelever, når tiden er moden
hertil, erklærer Reidar Nilsson.
„HOVEDFAGET"
Reidar Nilsson har sine egne tan-
ker om et teaters funktion og
skuespillerfagets indhold:
— På TukaK Teatret er „hoved-
faget" at lære sig selv at kende.
Jeg har ingen tiltro til det almin-
delige uddannelsessystem, som
det virker i Norge og Danmark
og vel også dermed i Grønland.
Et system, som går ud på at stop-
pe kundskaber ind i hovedet på
eleverne, men hvor der ikke af-
sættes tid til at snakke med ele-
verne om, hvordan et menneske
skal eksistere, hvordan livet kan
bruges. På TukaK Teatret har vi
ikke faste „fag" eller regler for,
hvor mange sider, vi skal læse i
bestemte bøger. Men den viden
og de færdigheder, som er nød-
vendige for at kunne opføre et
bestemt skuespil, dem bruger vi
stort arbejde og megen energi på
at skaffe.
IDEEN BAG TUKAK’ TEATRET
— Teater er formidling, siger
Reidar Nilsson. Jeg har den per-
sonlige mening, at en skuespiller
kun kan formidle det, han i sit
eget liv har oplevet og erfaret,
med virkelig kraft og styrke til
andre mennesker, publikum. Så
enkelt er det.
— Men det er alligevel ikke
tilstrækkeligt som skuespiller kun
at bygge på sit eget menneske-
lige indhold. Man må kende sin
fortid — i Grønlands tilfælde
eskimoernes kultur — og man
må kende sin nutid for at kunne
forme sin fremtid.
— Dette er i en nøddeskal „teo-
rien" bag TukaK Teatret, slutter
Reidar Nilsson. — Vi bygger på
fortidens erfaringer, lever i nu-
tiden for fremtiden. -h.
issigingnårtitsissartut tatdlimat TukaK Teaterimérsut Kalåtdlit-nunånuka-
lernermingne åssilineKarsimassut. sagdlit såmiup-tungånit tåssa Rasmus
Thygesen, Naja Qeqe Benedikte Schmidtilo. tunordlit såmiup-tungånit:
Soré Møller Rasmus Lyberthilo. méraK nuisalårtoK tåsa Rasmus Lyberthip
ernera Martin.
De fem skuespillerelever fra TukaK Teatret før afrejsen til Grønland. I
forreste række fra venstre Rasmus Thygesen, Naja Qeqe, og Benedikte
Schmidt. Bagerst fra venstre Soré Møller og Rasmus Lyberth. Hårtoppen
mellem dem tilhører Rasmus Lyberths søn, Martin.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
"/ornT
20