Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Síða 20

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Síða 20
Sådan opstod TukaxTeatret Nordmanden Reidar Nilsson, der i Vestjylland leder den første teaterskole for grønlændere, fortæller om TukaK Teatrets start — og om meningen med det De fem unge grønlændere, der i disse dage medvirker som skue- spillere i TukaK Teatrets første turné i Grønland med forestil- lingen „Inuit", arbejder til hver- dag i en gammel, men smukt istandsat gård i Fjaltring i Vest- jylland kun et par stenkast fra Vesterhavet. På denne utraditio- nelle teaterskole uddannes de første grønlandske skuespillere. TukaK Teatrets leder er nord- manden Reidar Nilsson. Reidar Nilsson forklarer TukaK Teatrets beliggenhed og start: DE TO „SØM" — Teatret er placeret i Fjaltring på grundlag af „de forhåndenvæ- rende søms princip". De to „søm", der var til stede i 1975, da tea- tret blev oprettet, var for det før- ste Grønlænderhuset i Holstebro og for det andet, at jeg selv den- gang arbejdede ved Odin Teatret og havde forbindelse med grøn- lænderhuset. — Den direkte anledning til planerne om TukaK Teatret var opførelsen af Knud Rasmussens „Festens Gave" ved Grønlænder- husets fem års jubilæum. Stykket blev opført af nogle få grønlæn- dere, der havde arbejdet med det i ca. tre uger. Men stykket fik en så begejstret modtagelse af publikum, at det stod klart, at her var der et udækket behov. Det var nærliggende at tænke, at når kun tre ugers bearbejdelse af dette eskimoiske sagnstof kunne give et sådant udbytte, så ville der kunne opnås meget betyde- lige resultater, hvis man arbej- dede med et projekt i nogle må- neder. STARTEN — På den måde opstod TukaK Teatret — i starten helt uden økonomisk grundlag — som et 16 måneders projekt for grønlænde- re, der var interesseret i at er- hverve viden og erfaring om tea- ter og skuespil med henblik på senere at bruge denne viden i Grønland. Grønlandsministeriet godkendte, efter indstilling fra Teaterrådet, teatret som uddan- nelsessted for unge grønlændere, som derved blev sikret elevløn. Men alle øvrige udgifter til lo- kaleindretning, materialeanskaf- felse, driftsomkostninger, rejse- udgifter osv., har vi hidtil måttet skaffe gennem private fonds og legater, men også med tilskud fra Grønlands Landsråd, Grønlands Oplysningsforbund, de grønland- ske kommuner og — ikke mindst — fra Nordisk Kulturfond. NÅR TEATRET FLYTTER TIL GRØNLAND — Er det ikke problematisk, at en teaterskole for grønlændere ligger i Vestjylland? — Jeg mener naturligvis, at en grønlandsk teaterskole bør ligge i Grønland. Men tilfældet ville altså, at muligheden opstod her i Vestjylland. Og hvis ikke denne mulighed var blevet udnyttet, så havde der formentlig ikke været nogen teaterskole for grønlændere andre steder. På et eller andet tidspunkt flyttes aktiviteterne til Grønland. Jeg har blot svært ved at se, hvordan jeg skulle lede en teaterskole i Grønland. Hvis jeg medvirkede i et sådant projekt, ville det være meget vanskeligt at fjerne min påvirkning og ud- formning, når jeg forlod Grøn- land. Når TukaK Teatret en gang flyttes til Grønland, så må det være grønlændere her fra, som får det fulde ansvar for opbyg- ningen, således, at teaterskolen kan indrettes på det grønlandske folks vilkår og behov, siger Rei- dar Nilsson. Han nævner i samme forbindel- se, at TukaK Teatret, som det er i dag, ikke kan opfattes som et grønlandsk teater i snæver for- stand. Eleverne beskæftiger sig med mange forskellige landes tea- tertraditioner. DE GRØNLANDSKE ELEVERS AFGØRELSE — Hvornår er tiden moden til at flytte TukaK Teatret til Grøn- land? — Det er næsten umuligt at svare på. Det afhæænger f. eks. af resultatet af den grønlandstur- ne, vi er på i øjeblikket. Jeg vil tro, det varer 2—3 år, før sagen er aktuel. Men spørgsmålet skal ikke stilles mig, men de grøn- landske elever, siger Reidar Nils- son. UDDANNELSEN PÅ TEATERSKOLEN Virksomheden på TukaK Teatret er opdelt i tre hovedfaser. — Vi havde planlagt en opbyg- ningsfase på to år. Den er i prak- sis blevet lidt længere. Vi har haft et vist gennemtræk af ele- ver, hvad der er helt naturligt i betragtning af de helt specielle krav, som teaterarbejdet stiller. Mange unge har lyst til at prøve. Men når de opdager den store arbejdsbyrde, krav om selvdiscip- lin, krav om meget nært samar- bejde i små grupper, o.s.v., så er der mange, som må give op, fortæller Reidar Nilsson. — Den næste fase i TukaK Teatrets virksomhed har som ho- vedpunkt et teaterstykke, som eleverne arbejder på i hele perio- den med henblik på i slutningen af perioden at opføre det i Grøn- land. I det aktuelle tilfælde har det været „Inuit". I denne fase skal eleverne også have kendskab til teatrets administration og de mange, mange faktorer, der skal tages hensyn til, når et teater- stykke sættes op og spilles. — Tredie og sidste fase foregår i meget høj grad uden min assi- stance. Jeg vil være til rådighed som en slags teaterkonsulent. Men eleverne skal selv overtage alle funktioner ved teatret — li- ge fra budgetlægning, instude- ring af nye forestillinger, o.s.v. Reidar Nilsson: — Man må kende sin fortid og leve med i nutiden for at kunne være med til at forme fremtiden... Det er vanskeligt nøjagtigt at fastsætte tiden for de enkelte fa- ser. Det afhænger af eleverne. Mens vi går fra den ene fase til den anden, bygger vi hele tiden på de konkrete erfaringer, posi- tive som negative, der indhøstes undervejs. Disse erfaringer bliver bestemmende for indholdet af næste fase. KONTAKTEN TIL GRØNLAND — Har TukaK Teatret kontakt med grønlandske politikere for at drøfte teaterskolens indhold, fremtidsplanerne, o.s.v.? — Vi har den kontakt, at jeg løbende orienterer Grønlands Landsråd, de grønlandske kom- muner, GOF, fritidskommissio- nen, m. fl. om det, vi arbejder med. Nogen egentlig dialog er der ikke tale om. Det mener jeg hel- ler ikke bør være min opgave. En dialog måtte jo dreje sig om, hvad der til sin tid skal opbyg- ges af teateraktiviteter i Grøn- land. Det ville være ganske for- kert, hvis jeg begyndte at blande mig ind i sådanne rent grønlands- politiske anliggender. Det er op- gaven for de grønlandske skue- spillerelever, når tiden er moden hertil, erklærer Reidar Nilsson. „HOVEDFAGET" Reidar Nilsson har sine egne tan- ker om et teaters funktion og skuespillerfagets indhold: — På TukaK Teatret er „hoved- faget" at lære sig selv at kende. Jeg har ingen tiltro til det almin- delige uddannelsessystem, som det virker i Norge og Danmark og vel også dermed i Grønland. Et system, som går ud på at stop- pe kundskaber ind i hovedet på eleverne, men hvor der ikke af- sættes tid til at snakke med ele- verne om, hvordan et menneske skal eksistere, hvordan livet kan bruges. På TukaK Teatret har vi ikke faste „fag" eller regler for, hvor mange sider, vi skal læse i bestemte bøger. Men den viden og de færdigheder, som er nød- vendige for at kunne opføre et bestemt skuespil, dem bruger vi stort arbejde og megen energi på at skaffe. IDEEN BAG TUKAK’ TEATRET — Teater er formidling, siger Reidar Nilsson. Jeg har den per- sonlige mening, at en skuespiller kun kan formidle det, han i sit eget liv har oplevet og erfaret, med virkelig kraft og styrke til andre mennesker, publikum. Så enkelt er det. — Men det er alligevel ikke tilstrækkeligt som skuespiller kun at bygge på sit eget menneske- lige indhold. Man må kende sin fortid — i Grønlands tilfælde eskimoernes kultur — og man må kende sin nutid for at kunne forme sin fremtid. — Dette er i en nøddeskal „teo- rien" bag TukaK Teatret, slutter Reidar Nilsson. — Vi bygger på fortidens erfaringer, lever i nu- tiden for fremtiden. -h. issigingnårtitsissartut tatdlimat TukaK Teaterimérsut Kalåtdlit-nunånuka- lernermingne åssilineKarsimassut. sagdlit såmiup-tungånit tåssa Rasmus Thygesen, Naja Qeqe Benedikte Schmidtilo. tunordlit såmiup-tungånit: Soré Møller Rasmus Lyberthilo. méraK nuisalårtoK tåsa Rasmus Lyberthip ernera Martin. De fem skuespillerelever fra TukaK Teatret før afrejsen til Grønland. I forreste række fra venstre Rasmus Thygesen, Naja Qeqe, og Benedikte Schmidt. Bagerst fra venstre Soré Møller og Rasmus Lyberth. Hårtoppen mellem dem tilhører Rasmus Lyberths søn, Martin. GULDBARRE - sin vægt værd - OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK "/ornT 20

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.