Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Side 22

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Side 22
Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi Hjemmestyrets skatteudskrivning Både virksomheder og enkeltpersoner på baserne bør betale skat, mener mange i landsrådet Landsrådsformand Lars Chemnitz redegjorde i landsrådet forleden for skatterådets overgang til hjemmestyret. Og den redegørelse var der stort set tilfredshed med, idet rådet tog redegørelsen til ef- terretning med få, men principi- elle bemærkninger. Redegørelsen handlede om prin- cipperne i en kommende lands- tingslov og en aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre om at undgå dobbelt- beskatning af indkomst og for- mue. ÆNDRINGER Forslagets væsentligste ændringer i forhold til den nuværende skat- telov er bl.a., at fuld skattepligt „indtræder efter et halvt års op- hold i stedet for nu to år“. Det drejer sig bl.a. om renteindtæg- ter. Forslaget fortæller desuden mere udtømmende om, hvem der har skattepligt — og det bliver muligt at opkræve skat også uden for kommunegrænserne (baseom- råder. vejrstationer o.lign.). I forslaget har landstinget ret til at udskrive landsskat til en procentsats, som landstinget fast- sætter, og det bliver muligt at af- kræve personer og selskaber en anden form for landsskat end den almindeligt gældende — men kun hvis de pågældende ikke kan på- læsees kommuneskat. Det bør også nævnes, at græn- serne for personfradrag ophæves, så landstinget hvert år frit kan fastsætte dem. Og endelig må det påpeges, at landsstyret vil få mulighed for at indgå gensidige aftaler med Dan- mark, Færøerne og andre stater for at undgå dobbeltbeskatning. ukiåkut atautsiminigssaK septemberip 19-iane autdlartisaoK. atautsimT- nigssaK nålagiarnermik autdlarnerneKåsaoK. una åssex 1973-imérsQvoK. Efterårssamlingen starter 19. september. Der begyndes med en højtide- lighed i kirken, og alle har festdragt på. Her er et billede fra 1973. Efterårssamlingen starter 19. sep. Landsrådets efterårssamling star- ter tirsdag 19. september. For- manden fremsatte ellers forslag om, at mødet starter 12. sept., fordi efterårssamlingen uundgåe- ligt bliver et langvarigt møde. Lamik Møller, Påmiut, ind- vendte imidlertid, at de medlem- mer, der er fiskere, sidste år mi- stede betydelige indtægter, fordi landsrådsmødet startede i en tid, hvor der normalt rigges om fra laksefiskeri til andre fiskerifor- mer. OdåK Olsen støttede Lamik Møller, fordi G.A.S. har konferen- ce i tiden mellem 1. og 19. sep- tember. -den. SOGES Til vor arbejdsplads i Fiskenæsset søges følgende mandskab: tømrer, betonarbejdere, en maskinfører Fælles for alle skal være alsidighed, da de skal deltage i alt forefaldende arbejde. Arbejdet består i etablering af vandsø med helårsvandled- ning. Der ydes fri kost og logi. Henvendelse: Entreprenør Villy Hansen Boks 149 . 3900 Godthåb TIL 2 13 69 eller 2 18 75 Siumut hilste muligheden for at beskatte folk på baseområderne særdeles velkommen. Severin Jo- hansen (S), sagde, at det nu er på tide, at disse smørhuller yder bidrag til det grønlandske sam- fund. — Thule kommune er stillet meget vanskeligt økonomisk og vi finder det helt rimeligt, at basen er med til at finansiere de kom- munale aktiviteter — især på baggrund af den behandling, by- en i sin tid fik, da basen blev etableret. Landsrådsformand Lars Chem- nitz gjorde opmærksom på, at Grønland er tilsluttet en interna- tional overenskomst, som forhin- drer, at man beskatter f.eks. amerikanerne på basen. Der kan altså kun blive tale om at høste skat af de danske medarbejdere. Asiajuk Sadorana (S), K’ånåic (Thule), svarede, at det danske personale er i overtal, og at man i K’ånåK kan opnå en ret bety- delig indtægt ved at beskatte danskere på basen. Formanden gjorde opmærksom på, at Siumuts forslag kan gen- landstingip pislnauvfigisavå nunavtlne tingmissartoKarfingne Kavdlunåt nunånut inugtaussut akilerårtlneKarsInaunerat. Landstinget vil få mulighed for at beskatte danske statsborgere på ba- serne i Grønland. nemføres, sådan som lovforsla- gets principper er i øjeblikket. Jonathan Motzfeldt fremhævede, at Siumut vil forfølge tanken. Thule-området er noget absolut særskilt — bl.a. på grund af tvangsforflytningen af befolknin- gen. — K’ånåKs bolig- og er- hvervssituation er meget, meget vanskelig, sagde Jonathan Motz- feldt — og en ganske særlig ord- ning er nødvendig for denne by. Otto Steenholdt udtrykte for- undring over, at Siumut „plud- selig giver sig til at tale enkelt- områders sag“. Han troede ellers, at Siumuts politik gik ud på so- lidaritet og ens behandling af alle. Jonathan Motzfeldt svarede, at Siumut bestemt ikke har forladt sin solidaritetspolitik og ønsket om et centralt styret skattesy- stem. Men Thules situation er meget speciel. Konrad Steenholdt støttede Si- umuts forslag om, at baseområ- derne beskattes. Og han supple- rede med at sige, at også virk- somheder som f.eks. DAC •— Danish Arctic Contractors — der har store indtægter på baserne, betaler skat til det grønlandske samfund i stedet for til sin dan- ske hjemkommune. -den. Grønland skal indddeles i zoner - og NarssarssuaK skal have nye instrumenter - blev landsrådet enig om under behandlingen af den interne trafik. Men kystpassagerskibenes frem- tid er endnu ikke afgjort Grønland står også overfor en ny epoke rent trafikalt, når de før- ste STOL-fly til næste år begyn- der at flyve luften tynd over Grønland. Derfor var der også et punkt på landsrådets dagsorden der hed: Beretning vedrørende den interne trafik i Grønland. Under denne debat vedtog man principielt, at anlæggelsen af lan- dingsbanerne i Sisimiut, Påmiut og Ausiait påbegyndes så tidligt som muligt, og at anlæggelsen strækkes over en så lang årræk- ke som muligt for at give de bedst mulige beskæftigelsesfrem- mende virkninger. Man var også enig i, at At- lantlufthavnen i NarssarssuaK burde forbedres. Det er især på- krævet nu, hvor der også er vin- terflyvninger. .Den bør bevares som Atlantlufthavn, men den er af meget ringe standard. Der fin- des bl. a. ingen instrumenter, så flyene kan komme ned i dårligt vejr. Disse instrumenter vil ko- ste fem-seks millioner kroner i anskaffelse. Landsrådet udtalte sin støtte til, at disse investerin- ger bliver inplaceret i anlægs- planerne. Landingsbanen i Sisimiut skal være klar til anvendelse tidligst i 1988 og senest i år 2005, Påmiut tidligst i 1987 og senest i år 2000 og Ausiait tidligst i 1988 og senest i år 2005. ZONER Landsrådet tiltrådte også, at tak- sten vil blive den samme pr. kilo- meter for STOL-fly og for heli- koptere, og at Grønland trafik- mæssigt inddeles i zoner. Der vil blive fem zoner, nemlig Disko- bugten, Sydgrønland, Nuuk og ManitsoK, Sisimiut og Sdr. Strøm- fjord og Angmagssalik. Prisen for en billet til en enkelt zone vil så være den samme, uanset hvil- ken by man har som mål. Spørgsmålet om en eventuel af- vikling af kystpassagertrafikken blev også diskuteret, men det spørgsmål skal tages op igen, når de første landingsbaner er taget i brug. Men umiddelbart var der ingen stemning for, at de skulle ophøre. Jonathan Motzfeldt sagde på Siumuts vegne, at de tilsluttede sig tanken om at anlægsarbejder- ne med de nye landingsbaner sker under hensyntagen til be- skæftigelsen. Han ønskede også, at der med den større fly-trafik skulle åbnes mulighed for luft- transport af grønlandske produk- ter. Atlantlufthavnen i Narssar- ssuaK skulle også have de instru- menter, der er nødvendige, sagde han. — Det skal være en anstæn- dig lufthavn. SKIBSTRAFIKKEN Siumut erklærede sig imod af- vikling af skibstrafikken. — Jeg tror ikke på, at man kan indstille skibstrafikken bare fordi der er to landingsbaner, sagde han. Otto Steenholdt (Atassut) er- klærede sig også tilfreds med igangsættelse af banen i Ausiait hurtigst muligt, især med hensyn til beskæftigelsen. — Beskæfti- gelsessituationen i Ausiait er ka- tastrofal, sagde han. Han mente helt afgjort, at skibstrafikken skal fortsætte, må- ske endda udvides. — Vi så, hvordan piloterne næ- sten lammede trafikken i Grøn- land. Hvis vi kun har en trans- portmulighed, kan dette ske igen. Og hvor mange piloter har vi her? Kun et par enkelte, hvor- imod vi har mange skibsførere. Vedrørende billetpriserne sagde han. — Da vi skulle indføre STOL- fly her var det meningen at det skulle blive billigere at rejse. Derfor synes jeg det ser mærke- ligt ud, at billetterne ikke bliver billigere. Men han erklærede sig dog enig i zoneinddelingen. Landsrådsformanden gjorde op- mærksom på, at det absolut ikke var skibsgodstrafikken, der må- ske skulle indstilles. Det var kun passagertransporten, der var tale om. BYGDERNE Niels Carlo Heilmann (Atassut) mente, at man i anlægsplanerne havde glemt ManitsoK. Han men- te, man burde tage denne by med i overvejelserne. — Og så savner jeg et afsnit om, hvordan de større bygder kommer med i trafikken. De bur- de også komme med i planlæg- ningen. Med hensyn til bygderne hen- viste Lars Chemnitz til, at det ville være nødvendigt at anlæg- ge helistop i bygderne, hvis de skulle betjenes på samme måde. Det er meget kostbart, og der er ikke passagergrundlag herfor, sagde han. Så derfor skal der stadig være togte- og rejsebåds- trafik til bygderne. mh 22

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.