Atuagagdliutit - 27.04.1978, Qupperneq 22

Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi
Hjemmestyrets
skatteudskrivning
Både virksomheder og enkeltpersoner på baserne
bør betale skat, mener mange i landsrådet
Landsrådsformand Lars Chemnitz
redegjorde i landsrådet forleden
for skatterådets overgang til
hjemmestyret. Og den redegørelse
var der stort set tilfredshed med,
idet rådet tog redegørelsen til ef-
terretning med få, men principi-
elle bemærkninger.
Redegørelsen handlede om prin-
cipperne i en kommende lands-
tingslov og en aftale mellem den
danske regering og Grønlands
landsstyre om at undgå dobbelt-
beskatning af indkomst og for-
mue.
ÆNDRINGER
Forslagets væsentligste ændringer
i forhold til den nuværende skat-
telov er bl.a., at fuld skattepligt
„indtræder efter et halvt års op-
hold i stedet for nu to år“. Det
drejer sig bl.a. om renteindtæg-
ter. Forslaget fortæller desuden
mere udtømmende om, hvem der
har skattepligt — og det bliver
muligt at opkræve skat også uden
for kommunegrænserne (baseom-
råder. vejrstationer o.lign.).
I forslaget har landstinget ret
til at udskrive landsskat til en
procentsats, som landstinget fast-
sætter, og det bliver muligt at af-
kræve personer og selskaber en
anden form for landsskat end den
almindeligt gældende — men kun
hvis de pågældende ikke kan på-
læsees kommuneskat.
Det bør også nævnes, at græn-
serne for personfradrag ophæves,
så landstinget hvert år frit kan
fastsætte dem.
Og endelig må det påpeges, at
landsstyret vil få mulighed for at
indgå gensidige aftaler med Dan-
mark, Færøerne og andre stater
for at undgå dobbeltbeskatning.
ukiåkut atautsiminigssaK septemberip 19-iane autdlartisaoK. atautsimT-
nigssaK nålagiarnermik autdlarnerneKåsaoK. una åssex 1973-imérsQvoK.
Efterårssamlingen starter 19. september. Der begyndes med en højtide-
lighed i kirken, og alle har festdragt på. Her er et billede fra 1973.
Efterårssamlingen
starter 19. sep.
Landsrådets efterårssamling star-
ter tirsdag 19. september. For-
manden fremsatte ellers forslag
om, at mødet starter 12. sept.,
fordi efterårssamlingen uundgåe-
ligt bliver et langvarigt møde.
Lamik Møller, Påmiut, ind-
vendte imidlertid, at de medlem-
mer, der er fiskere, sidste år mi-
stede betydelige indtægter, fordi
landsrådsmødet startede i en tid,
hvor der normalt rigges om fra
laksefiskeri til andre fiskerifor-
mer.
OdåK Olsen støttede Lamik
Møller, fordi G.A.S. har konferen-
ce i tiden mellem 1. og 19. sep-
tember. -den.
SOGES
Til vor arbejdsplads i Fiskenæsset søges følgende mandskab:
tømrer, betonarbejdere, en maskinfører
Fælles for alle skal være alsidighed, da de skal deltage i alt
forefaldende arbejde.
Arbejdet består i etablering af vandsø med helårsvandled-
ning. Der ydes fri kost og logi. Henvendelse:
Entreprenør Villy Hansen
Boks 149 . 3900 Godthåb
TIL 2 13 69 eller 2 18 75
Siumut hilste muligheden for at
beskatte folk på baseområderne
særdeles velkommen. Severin Jo-
hansen (S), sagde, at det nu er
på tide, at disse smørhuller yder
bidrag til det grønlandske sam-
fund.
— Thule kommune er stillet
meget vanskeligt økonomisk og vi
finder det helt rimeligt, at basen
er med til at finansiere de kom-
munale aktiviteter — især på
baggrund af den behandling, by-
en i sin tid fik, da basen blev
etableret.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz gjorde opmærksom på, at
Grønland er tilsluttet en interna-
tional overenskomst, som forhin-
drer, at man beskatter f.eks.
amerikanerne på basen. Der kan
altså kun blive tale om at høste
skat af de danske medarbejdere.
Asiajuk Sadorana (S), K’ånåic
(Thule), svarede, at det danske
personale er i overtal, og at man
i K’ånåK kan opnå en ret bety-
delig indtægt ved at beskatte
danskere på basen.
Formanden gjorde opmærksom
på, at Siumuts forslag kan gen-
landstingip pislnauvfigisavå nunavtlne tingmissartoKarfingne Kavdlunåt
nunånut inugtaussut akilerårtlneKarsInaunerat.
Landstinget vil få mulighed for at beskatte danske statsborgere på ba-
serne i Grønland.
nemføres, sådan som lovforsla-
gets principper er i øjeblikket.
Jonathan Motzfeldt fremhævede,
at Siumut vil forfølge tanken.
Thule-området er noget absolut
særskilt — bl.a. på grund af
tvangsforflytningen af befolknin-
gen. — K’ånåKs bolig- og er-
hvervssituation er meget, meget
vanskelig, sagde Jonathan Motz-
feldt — og en ganske særlig ord-
ning er nødvendig for denne by.
Otto Steenholdt udtrykte for-
undring over, at Siumut „plud-
selig giver sig til at tale enkelt-
områders sag“. Han troede ellers,
at Siumuts politik gik ud på so-
lidaritet og ens behandling af
alle.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
Siumut bestemt ikke har forladt
sin solidaritetspolitik og ønsket
om et centralt styret skattesy-
stem. Men Thules situation er
meget speciel.
Konrad Steenholdt støttede Si-
umuts forslag om, at baseområ-
derne beskattes. Og han supple-
rede med at sige, at også virk-
somheder som f.eks. DAC •—
Danish Arctic Contractors — der
har store indtægter på baserne,
betaler skat til det grønlandske
samfund i stedet for til sin dan-
ske hjemkommune. -den.
Grønland skal indddeles
i zoner - og NarssarssuaK
skal have nye instrumenter
- blev landsrådet enig om under behandlingen af
den interne trafik. Men kystpassagerskibenes frem-
tid er endnu ikke afgjort
Grønland står også overfor en ny
epoke rent trafikalt, når de før-
ste STOL-fly til næste år begyn-
der at flyve luften tynd over
Grønland. Derfor var der også et
punkt på landsrådets dagsorden
der hed: Beretning vedrørende
den interne trafik i Grønland.
Under denne debat vedtog man
principielt, at anlæggelsen af lan-
dingsbanerne i Sisimiut, Påmiut
og Ausiait påbegyndes så tidligt
som muligt, og at anlæggelsen
strækkes over en så lang årræk-
ke som muligt for at give de
bedst mulige beskæftigelsesfrem-
mende virkninger.
Man var også enig i, at At-
lantlufthavnen i NarssarssuaK
burde forbedres. Det er især på-
krævet nu, hvor der også er vin-
terflyvninger. .Den bør bevares
som Atlantlufthavn, men den er
af meget ringe standard. Der fin-
des bl. a. ingen instrumenter, så
flyene kan komme ned i dårligt
vejr. Disse instrumenter vil ko-
ste fem-seks millioner kroner i
anskaffelse. Landsrådet udtalte
sin støtte til, at disse investerin-
ger bliver inplaceret i anlægs-
planerne.
Landingsbanen i Sisimiut skal
være klar til anvendelse tidligst
i 1988 og senest i år 2005, Påmiut
tidligst i 1987 og senest i år 2000
og Ausiait tidligst i 1988 og senest
i år 2005.
ZONER
Landsrådet tiltrådte også, at tak-
sten vil blive den samme pr. kilo-
meter for STOL-fly og for heli-
koptere, og at Grønland trafik-
mæssigt inddeles i zoner. Der vil
blive fem zoner, nemlig Disko-
bugten, Sydgrønland, Nuuk og
ManitsoK, Sisimiut og Sdr. Strøm-
fjord og Angmagssalik. Prisen for
en billet til en enkelt zone vil
så være den samme, uanset hvil-
ken by man har som mål.
Spørgsmålet om en eventuel af-
vikling af kystpassagertrafikken
blev også diskuteret, men det
spørgsmål skal tages op igen, når
de første landingsbaner er taget
i brug. Men umiddelbart var der
ingen stemning for, at de skulle
ophøre.
Jonathan Motzfeldt sagde på
Siumuts vegne, at de tilsluttede
sig tanken om at anlægsarbejder-
ne med de nye landingsbaner
sker under hensyntagen til be-
skæftigelsen. Han ønskede også,
at der med den større fly-trafik
skulle åbnes mulighed for luft-
transport af grønlandske produk-
ter. Atlantlufthavnen i Narssar-
ssuaK skulle også have de instru-
menter, der er nødvendige, sagde
han. — Det skal være en anstæn-
dig lufthavn.
SKIBSTRAFIKKEN
Siumut erklærede sig imod af-
vikling af skibstrafikken. — Jeg
tror ikke på, at man kan indstille
skibstrafikken bare fordi der er
to landingsbaner, sagde han.
Otto Steenholdt (Atassut) er-
klærede sig også tilfreds med
igangsættelse af banen i Ausiait
hurtigst muligt, især med hensyn
til beskæftigelsen. — Beskæfti-
gelsessituationen i Ausiait er ka-
tastrofal, sagde han.
Han mente helt afgjort, at
skibstrafikken skal fortsætte, må-
ske endda udvides.
— Vi så, hvordan piloterne næ-
sten lammede trafikken i Grøn-
land. Hvis vi kun har en trans-
portmulighed, kan dette ske igen.
Og hvor mange piloter har vi
her? Kun et par enkelte, hvor-
imod vi har mange skibsførere.
Vedrørende billetpriserne sagde
han.
— Da vi skulle indføre STOL-
fly her var det meningen at det
skulle blive billigere at rejse.
Derfor synes jeg det ser mærke-
ligt ud, at billetterne ikke bliver
billigere. Men han erklærede sig
dog enig i zoneinddelingen.
Landsrådsformanden gjorde op-
mærksom på, at det absolut ikke
var skibsgodstrafikken, der må-
ske skulle indstilles. Det var kun
passagertransporten, der var tale
om.
BYGDERNE
Niels Carlo Heilmann (Atassut)
mente, at man i anlægsplanerne
havde glemt ManitsoK. Han men-
te, man burde tage denne by med
i overvejelserne.
— Og så savner jeg et afsnit
om, hvordan de større bygder
kommer med i trafikken. De bur-
de også komme med i planlæg-
ningen.
Med hensyn til bygderne hen-
viste Lars Chemnitz til, at det
ville være nødvendigt at anlæg-
ge helistop i bygderne, hvis de
skulle betjenes på samme måde.
Det er meget kostbart, og der er
ikke passagergrundlag herfor,
sagde han. Så derfor skal der
stadig være togte- og rejsebåds-
trafik til bygderne.
mh
22