Atuagagdliutit - 18.05.1978, Blaðsíða 3

ATO&QMØMOTH ©
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
BrCiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NGk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
3 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
sujuligtaissumik
taorsfneK tatiging-
ningnerulersitsissoK
Resultatet af godt fiskeri i 1977:
KGH-underskud
nedsættes fra
75til58mill.
Rejefiskeriet rummer de største muligheder for ud-
vikling, mener direktør Jens Fynbo, KGH
AG- Jonathan Motzfeldtip aper-
ssornexardlune oxausexautaisa
Kavdlunåt konservativit avlsiatigut
Berlingske Tidendekut sarKumiu-
nexarnerisa kinguneråt partip Siu-
^up avdlamik sujuligtaissoxalerne-
ra- tamåna pivoK sujulerssuissune-
r't arfineK mardlussut ila.it tatdli-
riat åmalo ingmikortortaxarfit 21-t
'lait 16-it pissariaKartitsingmata
Partip politikiata ersserxigsardlul-
narneKarnigssånik. tamånalume
anguneKarpoK.
Siumup EF-imut isumå måna xu-
larutigssaujungnaerpoK. åma par-
ti P aningaussalersuissarnermut po-
1'1'ke sordleK piumanerugå xularu-
t'gssaujungnaerpox. Siumut nunav-
*a EF-imut ilaussortaunigssånut
atåssuteKarnigssånutdlunit akerdli-
uvox. Siumut akerdliuvoK inuit
atausiåkåt aningaussautitik tunga-
v'galugit inuiaKatigingnik axutsi-
ssunigssånut, taimåitumigdlo kig-
sautiginago Kalåtdlit-nunåta nu-
kigssiutigssatigut pisussutai ilua-
Kutiginiarnexåsassut inuit atausiå-
kåt aningaussautiligssuit inger-
AG. Interviewet med Jonathan
Motzfeldt i d en konservative dan-
ske avis, Berlingske Tidende, har
ført til formandsskifte i partiet Siu-
mut. Skiftet skete, fordi fem af syv
hovedbestyrelsesmedlemmer og 16
ud af 21 lokalafdelinger skønnede
det nødvendigt for at sikre en helt
afklaret politik i partiet. Og det har
man fået.
Der er ikke mere tvivl om Siu-
muts holdning til EF-spørgsmålet
eller om, hvilken financieringspoli-
f'k, partiet foretrækker. Siumut er
imod grønlandsk EF-medlemsskab
°g en hver anden form for privat-
kapitalistisk styring af samfundet
°g vil ikke — som Jonathan Motz-
feldt — tillade, at Grønlands ener-
giressourcer udnyttes af privatka-
pital, hverken her eller ude fra.
Siumuts politik er, at sådanne ini-
tiativer bygger på fællesskab.
Beslutningen i Siumut er helt
klokkeren. Den er konsekvent lo-
gisk og hylder det retlinjede. Den
er moralsk rigtig og ærlig. Men den
5000 kr. til
grønlandske formål
Bestyrelsen for Danske Kvinders
Nationalråd har tildelt de grøn-
landske Kvindeforeningers Sam-
menslutning 3000 kr. og KFUKs
sociale Arbejde i Grønland 2000
kr. Pengene kommer fra „Hendes
kongelige Højhed Prinsesse Be-
oediktes Fond for Danske Kvin-
ders Nationalråd".
dlatsissoralugit — Jonathan Motz-
feldt taima pissoKarnigssånik isu-
maKaraluarpoK.
Siumup isumagå tamåko pexati-
gingnikut ingerdlåneKåsassut.
Siumup aulajangtnera ersserxig-
dluinarpoK. aulajanginex erxarsau-
tit tungavexardluartut najorxutara-
lugit pivoK — paitsQgagssåungit-
sumik plssusexarnigssax pingårtit-
dlugo. ilerxugssarititaussut malig-
dlugit perxusersuitsumigdlo pivox.
åipåtigutdle sapiserneruvox, tåssa-
me xularnångivigsumik partime
aulagsagsimårtoxalisaox fmaxa Si-
umup xinersissaisalo akornåne pl-
ssutsinik ajoxusisinaussumik
taimåikaluartox Siumup nålag-
kersuinikut isumane tungaviussut
pingårnerutipai, sapingisamik a-
merdlasunik xinersissoxarnerane
tainexarnigssax sujunertaralugo
påtsivérussutauslnaussumik isu-
mat kåtutårnigssåt plnago. tamå-
nalo pivdlugo nersortariaxarpox.
aulajanginex partimut tatigine-
xautigssauvox, isumaxarpugutdlu-
me taimåitariaxartox.
er samtidig dristig, fordi der uund-
gåeligt vil opstå uro omkring par-
tiet — en uro, der måske vil kunne
skade Siumuts forhold til vælgerne.
Derfor er det beundringsværdigt,
at Siumut alligevel sætter sine ide-
er og sin politik i højsædet uden
at gå på kompromis for at tækkes
flest mulige vælgere.
Beslutningen må vække tillid, og
den tillid er efter vor mening vel-
fortjent.
De fine økonomiske resultater,
som blev opnået for torskefiske-
riet og rejefiskeriet ved Grønland
i 1977, formindsker KGHs under-
skud på produktionsområdet fra
de 75 miil. kr., som var budget-
teret, til 58 miil. kr., oplyser di-
rektør Jens Fynbo. Han tilføjer,
at de hidtidige økonomiske resul-
tater af itorskefiskeriet i 1978 er
gode. Rejefiskeriet er endnu ikke
i gang li fuldt omfang.
Salgsværdien af de samlede fi-
skeprodukter fra Grønland i 1977
steg med 100 mili. kr. fra i alt
215 miil. kr. i 1976 til i alt 315
miil. kr. i 1977. Når denne meget
kraftige stigning ikke slår stær-
kere igennem i det samlede pro-
dukltlionsregnskab for 1977, så
skyldes det stigende udgifter på
en række områder samt uforud-
sete tab på andre felter, bl.a. et
mlinus på ca. 5 miil. kr. ved salg
af sælskind.
INGEN PLANER OM UDVIDELSE
AF PRODUKTIONSANLÆG FOR
TORSK
— Selv om 1977 har været et godt
torskeår, og 1978 hidtil har afslø-
ret særdeles gode forekomster af
torsk, så er der ikke planer om
at udvide aktiviteterne inden for
torskefiskeriet, tilføjer Jens Fyn-
bo. — Såvel trawlerne som land-
anlæggene har i teknisk henseen-
de fortsat kapaciteft til øget pro-
duktion.
— Anderledes stiller situatio-
nen sig m.h.t. rejerne. Bestan-
den af udenskærs rejer ved Grøn-
land synes i øjeblikket at rumme
de bedste muligheder for fortsat
udbygning af det grønlandske fi-
skerierhverv, mener KGH-direk-
tøren.
35.000 TONS REJER
I 1977 blev der fisket ca. 35.000
tons rejer. Heraf blev ca. 10.000
tons forarbejdet som pillede rejer
ved landanlæggene. De øvrige
25.000 tons blev afsat som „sø-
kogte rejer", der behandles på
skibene.
De grønlandske fiskeres andel
af de 35.000 tons rejer var i 1977
ca. 7.500 tons. Jens Fynbo skøn-
ner, at der i de kommende år vil
være mulighed for at øge den
grønlandske andel af fangsterne
med de nævnte 25.000 tons.
TO MODSTRIDENDE HENSYN
Men for at klare en sådan pro-
duktionsudvidelse, skal der fore-
tages betydelige investeringer. Og
her ligger problemet.
Markedsprisen for „søkogte re-
jer" er så høj, at det ud fra et
rent driftsøkonomisk synspunkt
vil være fornuftigst at satse på
denne produktionsform. Den gi-
ver uheldigvis ikke beskæftigelse
i land. Det gør derimod produk-
tionen af pillede rejer. Men den-
Grønlandsfly A/S har i Danmark
afsluttet et 4 ugers kursus for
kommende heliportledere. Tidli-
gere på året blev gennemført et
lignende kursus, således at ialt
16 medarbejdere har bestået heli-
portlederkursus i 1978.
De 16 er:
Fra Grønlandsfly A/S: Agnes
Fjelbro Petersen, Lise-Lotte Han-
sen, Marie Kathrine Nielsen, Ole
Andersen, Jakobine Leander, Jør-
gen Vængtoft, Oda Egede, Vagn
Andersen, Niels Erik Rasmussen,
Kunuk Lund, Jørgen Poulsen.
Fra KGH: Ole Winther, Ulrik
Højbce Hansen og Søren Bjerre-
gaard Jensen og fra DAC: Flem-
ming Petersen.
ne produktionsform giver dårlig
driftsøkonomi.
De to hensyn må altså afvejes
mod hinanden, før man kan plan-
lægge investeringerne.
Ole Dam, Grønlandsfly A/S, op-
lyser til AG, at undervisningen
er varetaget af Luftfartsdirekto-
ratet, Dansk ESSO, GTOs brand-
sektion og Grønlandsfly. Det er et
krævende kursus, som omfatter
radiokommunikation, meteorologi,
lufttrafik, brandslukning, telex,
kvalitetskontrol, tankning og
vægt- og balanceberegning.
Efter veloverstået kursus skal
medarbejderne nu gøre praktisk
tjeneste på en heliport, og efter
nogle måneders virke i de forskel-
lige funktioner vil de kunne afløse
heliportlederen eller selv søge
stilling som leder af en heliport.
-h.
MB Kimberlit til salg
25 fods Viksund Sjark, glasfiber, norskbygget i 1972, 22 hk
Sabb diesel. Rummelig kahyt med 2 (evt. 3) sovepladser,
dæksplads og store lastrum.
ISR 200 watt skibsradio (30 kanaler), Furuno T6-200 ekko-
lod, hydraulisk styremaskine, vendbar propel, Petter olieovn,
2 X 80 liter brændstoftanke, redningsflåde, ankergrej og tov-
værk komplet, el-start. Fart 7,5-8 knob.
Kun brugt som geologbåd, mindre end 1000 motortimer.
Godt egnet til enten erhvervs- eller lystbrug.
En velholdt (af mig selv) og sødygtig båd.
Pris kr. 100.000,-
Båden står på værft i Sisimiut.
Skriv venligst (på dansk eller engelsk) til:
JUAN WATTERSON
Geology Department, University of Liverpool,
P.O. Box 147, Liverpool L69 3BX, England
pujortutérkap
aktgssai ?
aperiuk Bikuben
Hvordan får
man råd tit
egen båd?
•få svar i
(g) Bikuben
Tillidsvækkende
formandsskifte
16 har bestået kursus
for heliportledere
3