Atuagagdliutit - 18.05.1978, Blaðsíða 9

ukioKatauseK
nunaKarfingnut
ukioritfkåine
iluaKutåusanerpa
erKordluartumik oKausiliordlua-
Saussumigdlo nunaKarfit atautsi-
mineråne ingerdlatitsissoK Daniel
Lukassen Kalåtdlit-nunåne Kom-
'fiuneitarfit Kétuvfiata autdlarti-
tanik atautsimititsinerane uvdloK
LingugdleK nalunaerumik sarKU-
hdussivoK.
nunaKarfit atautsiméKatiging-
nerat Kalåtdlit-nunåne sujug-
dlermérutaussoK autdlartitat a-
tautsiminerat ilutigalugo pivoK.
uvdloK kingugdleK atorneKarpoK
nunaKarfit ajcrnartorsiutåinik tu-
sarniaiviglut. aulajangissoKångi-
'sk, åmalo bygderådime ilaussor-
tat neriorssutinik angerdlåussaKå-
ngitdlat. kommunalbestyrelsitdle
kigsauteKarfigineKarput erssarig-
sunik, angerdlarunik kommuni-
fningne OKtdlisigisinaussamingnik.
nauk Daniel Lukassenip aut-
dlartitat sivnerdlugit autdlarti-
nermine nunaKarfit atautsimiti-
neKarnerata årKigssuneKarnera i-
ssornartorsioraluarå isumaKar-
narpoK, peKataussut agsut pig-
ssarsivfigisiamgåt.
aningaussaliussagssat
ilaneKartariaKarput
ajornartorsiutitut angnerit ilåtut
sarKumiuneKarpoK aningaussat
nunaKarfingne sanågssanut ani-
ngaussaliuneKartartut agdline-
Karnigssånik kigsauteKarneK. må-
nåkut 4 procentiuvoK tåunalo 15
Procentimut KagfagtikumaneKar-
Pok.
Peter Mathiassen, Sisimiut, o-
karpoK, isuma nutåjussoK. — su-
junersutigisavara, isumagssarsiaK
tigusagiput nålagauvfingmutdlo
ingerdlaterKigdlugo. isumaKarpu-
nga nålagauvfiup åssigigsikå ani-
ngaussat Kanordlunit avguåsa-
guvtigit — tåssa aningaussat ila-
neKarnaviångitdlat.
nunaKarfit ukiuat
Tage Frederiksen, Nanortalik, o-
karpoK, igdloKarfingmut nanertu-
terujugssussartOK nunaKarfeKar-
neK igdloKarfigtut angitigissumik.
kommunip nangmineK akilgagssa-
rissarmagit aningaussartutit av-
kusinernut, imermut il. il.
— sujunersutigisavara, sordlo
sujornagut taimaisiorsimassunga,
ukioK atauseK nunaKarfit ukiuå-
tut atusaglput, aningaussalissu-
tigssat tamavisa nunaKarfingnut
tuniutdlugit. nålagauvfigdlo nu-
naKarfit angnernut tungassunik i-
kiusinaugpat nunaKarfit mingne-
russut aningaussagssaKarneruså-
put.
ama erKartorneKarpoK ardlåti-
gut iliordlune nunaKarfit angissu-
sé najorKutaralugit ingmikortiter-
neKåsassut sordlo A-mut, B-mut
C-mutdlo, tåssa nunaKarfingnut
nngnerussunut pingårnerussoKar-
tarmat åmalo mingnerussune tai-
matut. KanoK ikångame nunaKar-
fik mikissarpa angissarpalunit?
nunaKarfingne anginerussune av-
kuserniornigssaK ama ajornartor-
siutauvOK. kommunit avKusiner-
nut atugagssanik pissartaganarput
’gdloKarfingme avKusernit KanoK
kilometeriunerat najorKutaralugo.
nunaKarfingnile avKusernit kilo-
nieteré nautsorssuligineKartångit-
dlat.
atuarfik
nunaKarfingne atuartitsineK åma
ajornartorsiuterujugssuvoK. nu-
naKarfingmiut kigsautigåt nuna-
Karfingne 8. ama 9. klasseKaler-
nigsså, taimalo mérKat igdloKar-
fingmut atuariartortitariaerut-
dlugit. åma nunaKarfingne børne-
haveklasse atulernigssåt kigsau-
tigineKarpcK, åmalo isumaKarto-
KarpoK, iliniartitsissut ingnåtdla-
gissamut kiagsarnermutdlo akiu-
ssut anginerunerat pivdlugo nu-
naKarfingninermingne tapisiaKar-
tariaKartut. åma taineKarpoK, nu-
naKarfit atuarfine atuartitsinerme
atortugssat pitsåungipatdlårtut,
åmalo kigsautigineKaKalune inu-
tigssarsiutinut tunganerussunik
atuartitauneK ilaKartariaKartoK.
nunaKarfingne ernisugsiortut a-
torfigssaKartineKaKaut, åmalo na-
korsat kigutinutdlo nakorsat ta-
kuniaissarnerat nåmaginarane.
nåparsimassunigdle pårssissoKar-
neK iluarisimårneKarpoK, nauk i-
sumaKartoKaraluartoK, ilaisa nå-
parsimassunik pårssissoK orni-
ngitsortaråt oKautsinik ajornar-
torsiuteKameK perKutigalugo.
sagdliutineKarneK
Efraim Olsen, Kangåmiut, suju-
nersuteKarpoK, aulisartut piniar-
tutdlo sagdliutineKartarKuvdlugit
erhvervsstøttip angatdlatit arså-
ringnissutigisimassai tuniniarne-
Kalerångata, åmalo aulisartut
tåuku tigutsisigssaKaringikaluarå-
ngatalunit. månåkutut ingerdla-
neKartitdlugc aulisariutit tunine-
Kartarput inungnut aulisarnermik
inutigssarsiuteKångitsunut — a-
kigssalingnut.
åma kigsautigineKarpoK, tuni-
ssagssiorfiliornerme tapissutau-
ssartut KagfarneKarKuvdlugit 50
prccentimit 70 proecntinut, tai-
matutdlo kigsautigineKardlune,
nålagauvfingmit tapissuteKartå-
sassoK sordlo ukiune sujugdlerne
tatdlimane — ingerdlatsinerme a-
tugagssanik. åma tunitsivigssat
tamane tamåne ajorpatdlårput,
tamånalc iluarsineKarKuvåt.
isumaKatigissutigineKarpoK, a-
merdlanerussunik nangminérdlu-
ne sanågssanik igdluliortOKartar-
nigsså kigsautigineKardlunilo, iki-
crtigissanut akigssat periarfig-
ssaKartineKåsassut. OKilisauteru-
jugssusagaluarpoK — nunaKar-
fingne ingnåtdlagiaKarérsune —
taorsigagssarsinermut atassumik
atcrtulersisinaunigssaK.
åma kigsautitut taineKarpoK si-
nersscrtautit umiarssuit nunaKar-
fingnut anginernut avKusårtarsi-
naunigssåt, taimatutdlo åma heli-
stcp-inik peKarnigssaK kigsautigi-
neKardlune. GOF-ip ingmikut nu-
naKarfingnik sangmissalingmik
ingmikortortaKarnigsså kigsauti-
gissanut åma ilauvoK, taimatutdlo
nunaKarfit angnerussut ilait poli-
tinut ikiortimik isertitsivingmig-
dlc kigsauteKardlutik.
ajornartorsiuterparujugssua-
KarpoK suliagssanik — taimatut-
dlo nunaKyrfit atautsiméKatiging-
nerat autdlaiKauterpatdlagdlune
ajornakusortorsiuteKaraluartOK
taimåitcK tamat iluaKutigisima-
våt.
mh.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Efraim Olsen, Kangåmiut: aulisar-
tut sagdliutineKartariaKarput.
Efraim Olsen, Kangamiut: Fiskerne
bør have forkøbsret.
nunaKarfit 8. åma 9. klasseKalerumåput, mérKat igdlOKarfingmukartaria-
Kånginiåsangmata. åssime uvane Atangmingme atuarfik. (åss.: LIL).
Bygderne vil gerne have 8. og 9. klasser, så børnene ikke behøver at
flytte til byerne. Billedet her er fra skolen i Atangmik. (Foto: LIL).
Et bygdeår kan måske
løse nogle problemer
Det var en meget præcis og vel-
formuleret beretning, som bygde-
konferencens dirigent, Daniel Lu-
cassen, forelagde for Kommuner-
nes Landsforenings delegeretmøde
på mødets sidste dag.
Bygdekonferencen, som var den
første i Grønland overhovedet,
blev holdt sideløbende med dele-
geretmødet. Den sidste dag var
afsat til at høre om bygdernes
specielle problemer. Der blev ikke
taget beslutninger, og bygderåds-
medlemmerne fik ingen løfter med
hjem. Men kommunalbestyrelses-
medlemmerne fik en del konkrete
ønsker, som de skal drøfte videre
i deres hjemkommuner.
Selv om Daniel Lucassen på
deltagernes vegne, startede med
at kritisere tilrettelæggelsen af
bygdekonferencen, fik man det
indtryk, at det havde været en
udbytterig uge for deltagerne.
ANLÆGSBELØBENE
BØR HÆVES
Et af de væsentligste problemer
var ønsket om at få hævet det
beløb, der gives til anlægsopgaver
i bygderne. Det er i øjeblikket på
fire procent og det ønsker man
hævet til 15 procent.
Peter Mathiassen, Sisimiut, sag-
de, at det var en ny tanke:
— Jeg foreslår, at vi tager ide-
en op og går videre med den til
staten. Jeg tror, staten er ligeglad
med, hvordan vi fordeler penge-
ne — der kommer bare ikke flere
ud af kassen.
Tage Frederiksen, Nanortalik,
sagde, at det er en meget stor be-
lastning for en by, der har en
bygd på størrelse med en by.
Kommunen skal klare alle udgif-
ter til veje, vand osv.
ET BYGDEÅR
— Jeg foreslår, som jeg før har
gjort, at vi får et bygdeår, hvor
alle anlægspengene går til byg-
derne.
Og hvis staten vil hjælpe med
de store bygder, så bliver der
flere penge til de mindre.
Man snakkede også om på en
eller anden måde at inddele byg-
derne efter størrelse, f. eks. i A,
B og C-bygder, fordi nogle ting
er ønskelige for større bygder, an-
dre for mindre bygder. Og hvor-
når er en bygd stor eller lille? At
få udbygget vejene i de større
bygder er også et problem. Kom-
munerne får bloktilskud til veje
efter hvor mange kilometer vej
der er i den pågældende by. Men
vejkilometerne i bygderne bliver
ikke regnet med.
SKOLEN
Undervisning i bygderne er også
et stort problem. Bygdefolkene
ønsker at få etableret 8. og 9.
klasser i bygderne, så børnene
ikke behøver at rejse til en by for
at fortsætte skolegangen. Man vil
også gerne have børnehaveklasser
i bygderne, ligesom man mente,
at lærerne, på grund af større ud-
gifter til el og varme, burde have
et bygdetillæg. Det blev også
nævnt, at undervisningsmaterialet
i bygdeskolerne var for dårligt,
og der var et stort ønske om at få
mere erhvervsbetonet undervis-
ning ind på skemaet.
Der er et stort behov for jorde-
mødre i bygderne, og læge- og
tandlægebesøgene er ikke til-
fredsstillende. Derimod gik det
godt med sygeplejerskeordningen,
selv om man mente, at nogle und-
lod at opsøge sygeplejersken på
grund af sprogproblemer.
FORKØBSRET
Efraim Olsen, Kangamiut, fore-
slog, at fiskere og fangere skulle
have forkøbsret til de kuttere,
som blev taget tilbage af er-
hvervsstøtteudvalget, selv om dis-
se fiskere ikke havde pengene
kontant. I øjeblikket bliver man-
ge af de kuttere solgt til folk,
som ikke har fiskeri som hoved-
erhverv — men som har pengene.
Der var også ønske om, at til-
skuddene til etablering af produk-
tionsanlæg blev forhøjet fra 50 til
70 pct., ligesom man ønskede, at
der blev givet statstilskud i f. eks.
de første fem år — til driften.
Indhandlingsstederne rundt om-
kring er også i meget dårlig stand,
og det ønskede man også klaret.
Man var enige om, at der skul-
le bygges flere selvbyggerhuse og
ønskede, at der skulle være mu-
lighed for at få dækket udgifterne
til medhjælp. Og det ville være
en stor lettelse, hvis man — i de
bygder, hvor der er elektricitet —
kunne ansøge om tilslutning på
samme ansøgning som lån.
Der var også ønsker fremme om
at kystskibene kunne anløbe de
større bygder, ligesom man gerne
ville have helistop. En GOF-afde-
ling, der specielt tager sig af
bygderne, var også på ønskesed-
len, ligesom nogle af de større
bygder gerne ville have en reser-
vebetjent og en detention.
Der er nok af problemer at ar-
bejde videre med — og selv om
bygdekonferencen måske havde
nogle begyndervanskeligheder,
har den været udbytterig for alle
parter. mh
20 års jubilæum
Augusta Hammeken og Marianne
Heilmann, Nuk, fejrede 20 året
for deres ansættelse på Hotel
Godthåb den 25. april.
Receptions-
assistent
søges
til omgående ansættelse.
Henvendelse receptionschef
Jens E. Larsen
HOTEL GRØNLAND ApS
Tlf. 2 15 33
Smørrebrøds-
jomfru
søges
til omgående ansættelse.
Henvendelse direktør
Jørgen Larsen
HOTEL GRØNLAND ApS
Tlf. 2 15 33
KAPIKAT
Kalåtdlit-nunåne
PigingneKatigit Kåtuvfiat
Grønlandske Andelsforeningers
Landsforening
3911 Sisimiut . Tlf. 1 44 31
9