Atuagagdliutit - 18.05.1978, Blaðsíða 18

Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådimit nutårsiagssat . Nyt fra landsrådet . landsrådi
radioarKat ajornartorsiutaunerat
maligtarissagssat maligdlugit radiuarKat 0,5 watt siv-
nerdlugo såkortussusigdlit inerterKutåuput. tåukua
Kalåtdlt-nunåne nåmångitsut aulisartorpagssuit pi-
niartorpagssuitdlo isumaKarput. neriugdlutigdlo ing-
mikut akuerineKarsinåusavdlutik
— piumassarineKarsinåungilaK
Kajartortut pukutsumikut anten-
neKåsassut. periarfigssaKartaria-
KarpoK radiuarKat piglnarnigsså-
nut, Jonathan Motzfeldt (Siumut)
OKarpoK landsrådip Kalåtdlit-nu-
nåne silarssuarmiut avdlat ma-
ligtarissagssånit ingmikut akuer-
ssissuteKartarsinaunermik aper-
Kut suliaringmåssuk nangmineri-
ssamik radiut såkortussuserisså-
nut tungassoK.
Hendrik Nielsen (Siumut) åma-
lo Konrad Steenhcldt (åtavitsu-
niaK) Kinuteitarsimåput aperKut
suliarineKarKerKuvdlugo, nauk
1975-ime ukiåkut atautsiminerme
suliarineKarérsimagaluartoK.
Hendrik Nielsenip uparuarpå
radiuarKat 0,5 wattit atorneKar-
sinaunerat Kalåtdlit-nunåne pit-
savlngingmat, KåKat portusut si-
korssuitdlo autdlakåtitsisinaune-
rat såkukitdlisitarmåssuk.
radiuarKat 5 wattit atugauler-
nerisigut (tåssa tåukua inerterKu-
tit) imåne nunamilo angalassut
agsut isumangnaitdlinerutipait,
ajunårtarnerit ujardlertarneritdlo
åma ikileriarput. taimåitumik i-
sumaKarpunga Kalåtdlit-nunåne
ingmikut akuerssissuteKartoKarsi-
naussariaKartoK, OKarpcK.
Konrad Steenhcldtip åma kig-
sautigå Kalåtdlit-nunåne 'ingmi-
kut akuerssissuteKartoKarsinau-
nigsså Europame atortunit — må-
ne pissutsit avdlaunerat tungavi-
galugo.
— sågfigingnigtariaKarpugut
Post- og Telegrafvæsenetimut å-
malc Eurcpamiut nalunaerasuar-
figeKatigigtarnernut tungassunik
atautsimitartutitåinut ingmikut
akuerssissumik piniarssaKardluta,
OKarpoK.
GTO-p navsuiautå
aulajangersagkat. maligtarissag-
ssat sunere påsivdluamiardlugit
GTO-p nalunaerasuartarnermut
ingmikortortaKarfia nalunaerssu-
siorsimavoK. tåuna akissutigssa-
tut agdlagkiame taineKarsimavoK,
Lars Chemnitzip sarKumiussåne.
aulajangersagkat, 1975-ime ma-
jip 30-åne nalunarusiame ag-
dlagsimassut, suliarineKarsimåput
radiukut nalunaerasuartarnikut-
dlo avdlatigut atåssuteKartarneK
isumangnaitdlisarniardlugo. tai-
måitumik nangminerissamik na-
lunaerasuarnermut atortutigissat
tamarmik post- og telegrafvæsen-
imit akuerineKarsimassussartug-
ssåuput.
åma navsuiåume agdlagsima-
vcK, aperKutåungitsoK nunat Ka-
noK inugtutiginerat imalunit nu-
natåta KanoK itunera. aperKutau-
vordle, antennit isumangnaitdli-
såutit suminersut, sordlo Sveri-
geme ingmikortitdlugit ungalu-
ssanut inigsslneKartarput. Kalåt-
dlit-nunåne tamåko igdloKarfing-
nitarput, taimåitumigdlo akomu-
sersutinut avatånérsunut suner-
tiavdlutik.
tamåna pivdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne nalunaerasuartauteKarfik i-
maisiorniarpoK.
sujugdlermik radiuarKat iner-
terKutit tamaisa nalunaerssusior-
niarpai KancK angnertutigissumik
uniorKutitsinikut atortorineKar-
nerat påsiniardlugo. tugdlianik
tåukua ilait KanoK pitsautiginer-
sut misigssorniarpait sunere na-
jorKutaralugit akuerineKarsinau-
nigssait anguniardlugo.
nalunaerasuartauseriviup åma
mis'igssugarlnarniarpå ajornåså-
nginersoK radiuarKat månåkornit
såkortunerit akuerineKarsinau-
nigssåt åmalo radiuarKat akikit-
dlilerneKarsinaunersut.
tamanik isumangnaitdlisaineK
misilingniarneKarpoK radiuarKat
inatsisaitsuliutit pisiortugariniar-
dlugit mingnerungitsumigdlo pi-
ssortatigortumik isumangnaitdli-
sauneKarsinaunersoK kikutdlunit
atortorislnaussånik. taimatut isu-
mangnaitdlisaineK pilerslneKar-
sinåusaoK ukiut mardluk-pinga-
sut ingerdlaneråne.
landsrådime sujuligtaissup inå-
ssutigå nalunaerasuartauteKarfik
tapersersorneKarKuvdlugo kaju-
migsårdlugulo sapingisamik piår-
tumik KanoK iliuseKarniarKuvdlu-
go.
landsrådime ilaussortat ardlag-
dlit OKauseKarérmata aulisartu-
nut, piniartunut savautilingnutdlo
radiuarKat KanoK pingåruteKarti-
ginerånik isumaKatiglssutigine-
KarpoK imåitumik oKauseKaute-
Karn'igssaK:
landsrådip Kalåtdlit-nunåne
nalunaerasuartauserivik isumaKa-
tigå radiuarKat inerterKutit encu-
neKartarnerånik unigtitsiniarmat
taimalo rådip inåssutigå, nalu-
Landsrådet og kommunerne skal
nu i samarbejde med politiet un-
dersøge, om det er muligt på en
eller anden måde at kontrollere,
at fredningsbestemmelserne bli-
ver overholdt. Politiets beman-
dingsmæssige situation garanterer
ikke i øjeblikket en tilfredsstil-
lende kontrol.
Spørgsmålet har tidligere væ-
ret fremme i landsrådet og blev
i denne samling genrejst af Otto
Steenholdt, der på baggrund af
en drøftelse ved fælleskommune-
mødet i Diskobugten i maj 1976
foreslog en ansættelse af jagtbe-
tjente i nødvendigt omfang. Også
dengang endte landsrådets be-
handling af sagen med, at den
Jonathan Motzfeldt.
naerssuineK, pitsåussutsimik m1"
sigssuineK imaKalo ilaisa ingmi"
kut akuerineKarsinaunigssåt erm-
naK misigssorneKalisassoK.
landsrådivdle tamatumunga pe-
Katigititdlugo nalunginamiuk ra-
diuarKat såkortunerussut KanoK
pissariaKartineKartigissut, rådip
inåssutigå, Kalåtdlit-nunåne na-
lunaerasuartauserivik sulissuti-
gingnlnåsassoK iluarsissutigssa-
mik navssårniardlune, åmalo a-
tortorineKarérsut inerterKUtaU-
jungnaersiniardlugit.
rådip Kalåtdlit-nunåne nalu-
naerasuartauseriviup inåssutaisa
sivnere isumaKatigai.
sujunersuf tamåna Jonathan
Motzfeldtip Konrad Steenholdtiv-
dlo ima ilåssuteKartipåt:
— pissortat Kutdlerpåt ajornar-
torsiutivtinik ilisiimatineKåsåput-
mk.
skulle undersøges i samarbejde
mellem kommuner, politi og
landsråd.
Formand for fredningsudvalget,
Nikolaj Karlsen, KangåtsiaK, sag-
de, at landsrådet hidtil ikke er
nået til nogen reel stillingtagen-
— Den er imidlertid nødvendig
nu, sagde Nikolaj Karlsen. —"
Men et forslag, der sigter mod en
jagtbetjentordning forudsætter en
nærmere undersøgelse af de øko-
nomiske og administrative kon-
sekvenser.
Derfor indstilledes frednings-
udvalget, at det samlede landsråd
tiltræder en nærmere undersøgel-
se i samarbejde med politiet °S
kommunerne. Og sådan blev det.
Myra 25,1976, sælges
Forstærket model med Perkins 4.108 60 hk diesel motor.
Modtaget juli 1976, sejltid 275 timer. Udstødning under van-
det. Udstyr: Alu vinduer, dobbelt kogeblus, toilet, kraftig
Eberspåcher varmesystem med termostat, kompas med lys,
120 meters ekkolod, 16 sømil radar, ekstra instrumenter,
stereoanlæg med FM-radio, projektør, radiosender og mod-
tager, anker, flag, nødraketter. Båden er som ny både ud-
og indvendig.
Pris kr. 155.000,-
Gerhard Nielsen, Kangåmiut
angalatrtseKatigfgfigput
Grønlands Rejsebureau
billetit pisiarislnauvatit: ^ X A
Billetbestilling: IftlUlIC
Telefon: (01 92) ØB 83 83 -rOjSerT
Telegram: „inukrejser"
Pr. brev:
Slagelsegade 1 . 2100 Kbh. 0
\
%
;>•

Skal vi have jagtbetjente?
Et synspunkt
Følgerne af
formandsskiftet
Kommentar af Jens Brønden, AG
Siumuts hovedbestyrelse tog ikke
hensyn til bestemte personer, da
man traf beslutning om at opfor-
dre partiformanden, Jonathan
Motzfeldt, til at trække sig til-
bage. Men det skulle man nok
have gjort. For netop de personer,
der er tale om, får en afgørende
indflydelse på Grønlands fremtid.
Uanset resultatet af Siumuts ek-
straordinære landsmøde til som-
mer fortsætter alle de implicerede
personer som markante figurer i
grønlandspolitikken — i eller om
nødvendigt uden for partiet.
Landsmødet vil næppe ændre
hovedbestyrelsens beslutning, for-
di de spændinger, der uundgåe-
ligt er skabt ved formandsskiftet,
i høj grad har øget risikoen for
splittelse og måske ligefrem
sprængning. Derfor er der ingen
tvivl om — nu hvor sket er sket
— at Siumut gør klogest i at stå
ved sin beslutning.
Den afgående Siumut-formand,
Jonathan Motzfeldt, vil med ga-
ranti ikke nøjes med at fortsætte
sin politiske karriere som menig
vælger. Han starter for sig selv
og grundlægger formentlig et
midterparti, som jo pr. tradition
har let ved at samle tilhængere.
Og Jonathan Motzfeldt selv er jo
ikke nogen kedelig fyr, hverken
politisk eller bag kulisserne. Han
mister ikke sine personlige til-
hængere på formandsskiftet i Siu-
mut.
Både Atåssut og Siumut kom-
mer til at afgive vælgere til det
nye parti — ikke mindst Atåssut.
Men da Inuit AtaKatigit samtidig
forsøger at skaffe sig tilhængere
på formandsopgøret i Siumut, vil
Siumut-partiet være angrebet fra
begge sider. Det er i det lange løb
en tvivlsom sag at skulle forsvare
sig til alle sider imod ideologiske
fæller. Siumut kommer til at af-
give sin højrefløj — hvis der fin-
des en sådan — til Jonathans
kommende parti og må nok sam-
tidig se i øjnene, at Inuit AteKati-
git kan løbe med en stor del af de
begejstrede førstegangsvælgere.
Det er uden betydning, hvad
Jonathan Motzfeldt kalder sit
parti — om det f. eks. bliver
Inuit-partiet eller SukaK-partiet.
Det interessante er, at han i høje-
re grad end enhver anden politi-
ker i Grønland er politisk sam-
lingsmærke. Han bliver nok den
politiker, som flest mulige vælge-
re af den ene eller anden grund
kan identificere sine meninger
med. Han har folkelig optræden
og en stor berøringsflade i be-
folkningen.
Det vil imidlertid næppe lykkes
for Jonathan Motzfeldt — og han
vil nok heller ikke være motive-
ret til det — at organisere alt
dette inden landstingsvalget til
næste år. Men da det på den an-
den side vil være farligt for ham
at træde ud af aktiv politik (og
han vil sikkert ikke forliges med
en underordnet opgave), stiller
han uden tvivl op på den ene eller
den anden måde — og vil uund-
gåeligt sprede Siumuts stemmer.
Resultatet kan derfor i første
omgang blive en mærkbar til-
bagegang for Siumut og en for-
holdsvis styrkelse af Atåssut. På
kort sigt bliver det altså næppe
hverken Jonathan Motzfeldt, Lars
Emil Johansen eller Moses Olsen,
der kommer til at sidde på lands-
styreformandens stol. Det bliver
formentlig en Atåssut-mand.
Det er min mening, at man godt
kunne have undgået formands-
skiftet og den lurende konflikt,
som ligger i det. Hovedbestyrel-
sen kunne godt være blevet enige
om at afvise indholdet af inter-
viewet i Berlingske Tidende. Men
det gjorde man ikke. Tværtimod
gravede man grøfterne dybere fra
første dag og brændte broerne
bag sig. Næsten med det samme
var tilbagetog umuligt. Jonathan
kunne ikke afvise hele artiklen,
sådan som hovedbestyrelsen for-
langte det.
Men det var måske heller ikke
meningen.
Det brud, der nu er kommet,
har mange ventet i mere end et
år. Det begyndte vel med Jona-
than Motzfeldts forhandlinger
med Finn Gundelach, medlem af
EF-kommissionen. Og siden har
han ved flere lejligheder støttet
en mere „realistisk" politik, end
der egentlig var dækning for i
Siumut. Den sidste konfrontation
af de forskellige synspunkter i
Siumut må nok anses for uund-
gåelig, og selv om flere af udta-
lelserne i Berlingske-interviewet
kan tilbagevises som „taget ud af
en helhed", så smager de alligevel
så meget af Jonathan, at Siumut
ikke bare kan se igennem fingre
med dem.
Alt i alt var det nok godt, at
opgøret kom nu, frem for senere
at skabe splittelse i det første
landsstyre efter hjemmestyrets
indførelse. Det ville være en
ulykke.
Måske var det allerbedst, hvis
Jonathan Motzfeldt og Siumut var
gået hver til sit for flere år siden,
så der nu ved første landstings-
valg havde været større afklaring
vedrørende de politiske gruppe-
ringer i Grønland.
18