Atuagagdliutit - 18.05.1978, Blaðsíða 6

Skoleforholdene
lader affolkningen
fortsætte
Bygderne vil have rimelige skolefaciliteter
Uddannelsesforhold i bygder blev
et af de mest markante emner i
bygdekonferencen. Dels vil man
have ordninger, der gør, at det i
de fleste tilfælde ikke mere er
nødvendigt, at de helt unge rejser
væk fra bygderne for ikke at tage
videre skolegang — dels ønsker
man en mere erhvervsrettet un-
dervisning.
— Alle, der vil fortsætte efter
syvende klasse, bliver sendt til
kostskoler i byerne, fortæller
bygderådsformand Peter David-
sen, K’agssimiut, til AG. De bliver
fjernet fra erhvervslivet, som de
ellers allerede medvirker i og har
indlevet sig i. I kostskolemiljøet
i byerne har de kun leg og ad-
spredelse at foretage sig i fritiden.
De vil have bedre af at blive i
bygden og give deres bidrag til
livets opretholdelse og derved få
en meningsfyldt beskæftigelse i
fritiden.
Peter Davidsen siger videre, at
den slags forhold fører til, at byg-
deungdommen til sidst taber in-
teressen for erhvervet (fiskeri og
fangst) og vælger at blive i byen.
BØRN SKAL UNDERVISES
I ANDELSVIRKSOMHED
— På den måde fortsætter bygde-
affolkningen, selv om koncentra-
tionspolitikken for længst er lagt
på hylden. Derfor må man kræve,
at der gives mulighed for videre
skolegang i bygderne.
Naturligvis mener jeg ikke, at
alle unge fra bygderne skal være
fiskere og fangere. Lad dem, som
ønsker en anden levevej, gøre det.
Men den nuværende uheldige
ordning animerer unge til at give
fuldstændig afkald på de tradi-
tionelle erhverv, siger Peter Da-
vidsen og understreger, at ønsket
om mulighed til videre skolegang
ikke omfatter alle bygder.
— Det gælder bygder, som man
med sikkerhed ved vil bestå i
fremtiden.
Peter Davidsen er formand for
andelsproduktionsselskabet i sin
bygd. „NorssaK" hedder selskabet
og fungerer vældig godt. Han går
varmt ind for bygdekonferencens
ønske om obligatorisk undervis-
ning i andelsvirksomhed for stør-
re klasser i børneskolen.
— Det er meget vigtigt at man
allerede i barndommen får oplys-
ning her om, siger han.
FANGST
Bygdekonferencen udtrykker også
en stor interesse for fangstunder-
visning, som finder sted i nogle
kommuner og ønsker udbygning
her af.
Hans Zeeb, som repræsenterer
bygderådene i UmanaK Kommu-
ne, fortæller til AG, at ordningen
med fangstundervisningen i kom-
munen har stået på i nogle år.
Ordningen financieres af Er-
hvervsuddannelsen i Grønland og
har vist sig at være ganske nytte-
fuld i de fleste tilfælde.
Det er unge mænd mellem 15
og 18 år, der optages som elever
hos velstående fangere. „Uddan-
nelsen" varer ca. et år ad gangen,
hvor eleven følger læreren ud på
fangsttogter. Der læres forskellige
fangstmetoder og pasning af
fangstredskaber.
Der optages ca. 10 elever hvert
år i hele kommunen.
— Jeg har i kommunalbesty-
relsen rejst et ønske om også at
give unge piger mulighed for at
tage undervisning inden for sam-
me fagområde — som fanger-
kvinder. Forslaget bakkedes kraf-
tigt op, men vi venter bare på
erhvervsuddannelsens svar, siger
Hans Zeeb.
LÆRERMANGEL
Der var i august 1977 1106 elever
i folkeskolens 8. klasse i hele
Grønland. 85 af dem på bygde-
skoler. I alt 915 gik i 9. klasse.
24 af dem på bygdeskoler. Det
oplyste skoledirektionen gennem
Jakob Janussen, sekretær for
hjemmestyrekommissionen, som
bygdekonferencen havde indbudt
for at fortælle lidt om skolefor-
holdene under det kommende
hjemmestyre.
Det er den velkendte lærerman-
gel, som er den væsentligste år-
sag til, at der er så få muligheder
til videre skolegang efter børne-
skolen i bygderne, blev det op-
lyst. Boligproblemer er også en
kendt årsag.
Der eksisterer i dag muligheder
for at give børnene mere er-
hvervsrettet undervisning, bl. a.
undervisning om andelsvirksom-
hed, men det vil den nye ordning
under hjemmestyret give større
mulighed for. Kommunerne skal
nemlig overtage tilsynet med sko-
lerne, og undervisningsfagene kan
varieres fra kommune til kommu-
ne efter de forskellige forhold,
oplyste Jakob Janussen.
Konferencen endte sin skole-
debat med en udtalelse, der bl. a.
rejser et ønske om kraftig for-
bedring af skolefaciliteterne i
bygderne og mere attraktive bo-
lig- og lønmæssige forhold, der
kan animere flere lærere til at
tage til bygderne.
s.
Meddelelse
Det bekendtgøres herved, at fremlagte varmeregnskaber for
statens ejendomme i Holsteinsborg annulleres, idet der er
indløbet fejl ved udarbejdelsen. Nye varmeregnskaber vil
være fremlagt til gennemsyn på Holsteinsborg kommune-
kontor den 29. maj 1978.
Eventuelle indsigelser skal ske skriftligt inden den 29. juni
1978.
BOLIGKONTORET
Sisimiut kommune . 3911 Holsteinsborg
kommunine tamane bygderådit sivntssue nunaKarflt atautsimérssuarneråne peKatåuput.
Repræsentanter for bygderådene i hver kommune deltog i bygdekonferencen.
Bygderne vil have
en rimelig andel
Første bygdekonference blev afholdt
— Bygderne bør nu have en ri-
melig andel af bevillingerne. Byg-
debefolkningen udgør 25 procent
af Grønlands befolkning, men
faktisk kun 4 procent af statens
bevillinger til landet kommer byg-
derne til gode. Nu må vi have
mindst 15 procent.
Det gav man bl. a. udtryk for
i bygdekonferencen, der for nylig
blev afviklet i forbindelse med de
grønlandske kommuners landsfor-
enings delegeretmøde. 20 repræ-
sentanter for bygderåd fra alle
kommuner — undtagen Igdlor-
Kortormiut — deltog i konferen-
cen. Dermed var det for første
gang efter bygderådsordningens
indførelse i januar 1976, at de fik
mulighed til at mødes og drøfte
de grønlandske bygders situation.
Ønsket om en rimelig fordeling
af de økonomiske ressourcer blev
rejst samstemmigt.
— Man siger, at udviklingen
går for hurtigt. Men det gælder
kun byerne, ikke bygderne, sagde
en af deltagerne i konferencen,
Peter Davidsen, K’agssimiut. I
mange år har vi set bygderne
blive svigtet. Selv om der er fore-
taget forbedringer på visse om-
råder, kan man sige, at G 60s
bygdeaffolkningspolitik stadig
præger situationen. Flyt en del af
den materielle udvikling til byg-
derne — på den måde bliver der
en ligelig fordeling, sagde han.
SKUFFET
Den seks dages konference blev
afviklet i Hotel Godthåb i Nuuk.
Bygdefolkene gav ved et presse-
møde udtryk for megen glæde
over at kunne mødes sammen.
Men man er skuffet over, at kon-
ferencen kun vil have en meget
lille og indirekte indflydelse på
at føre de ønsker, man er kom-
met frem til, ud i livet.
Forslagene skal efter konferen-
cen sendes tilbage til kommunal-
bestyrelserne og tages op til drøf-
telse, for derefter måske at blive
fremsat i næste delegeretmøde
hos kommunernes landsforening.
— Det ville være betydeligt
bedre, hvis konferencen var ble-
vet afviklet i god tid før delege-
retmødet, så vi kunne have drøf-
tet vores forslag der, sagde Jona-
than Jakobsen, repræsentant for
bygderådene i Nuuk Kommune.
ERHVERV
Men ellers benyttede man lejlig-
heden til at tage de væsentlige
problemer i bygdepolitikken op.
Ca. 15 dagsordenpunkter blev
der drøftet — emner, der koncen-
trerer sig om erhvervs-, bolig-,
skole- og sundhedsforhold.
På baggrund af, at det især i
mindre bygder er meget vanske-
ligt at samle den nødvendige
startkapital med hensyn til opret-
telse af produktionsanlæg på an-
delsbasis, foreslås det, at statstil-
skud, der nu er på 50 pct., for-
højes til 70 pct. Endvidere blev
det foreslået, at staten giver
driftstilskud på op til 50 pct. i de
første fem år.
Erhvervsvirksomhed på koope-
rativ basis — dvs. med andelssel-
skaber — bliver påpeget som den
bedste udvej. Undervisning om
andelsvirksomhed i de største
klasser i børneskolen — med fast
timetal — blev man enig om at
arbejde frem til. Konsulentvirk-
somheden angående andelsdrift og
i det hele taget erhverv anser
konferencen for alt for utilstræk'
kelig. Ansættelse af en erhvervs-
konsulent, der skal tage sig af
bygderne, er påkrævet, mener
man.
OPLYSNING
Under debatten om oplysnings-
arbejde sagde repræsentanten f°r
bygderådene i Upernavik Kom-
mune, Wilhelm Kristensen, at
bygderne især i afsides liggende
distrikter er blevet ganske svig-
tet.
— Radioen er den eneste, hvor
fra vi kan få en mere kontinuerlig
oplysning, sagde han. Men man
skal se på, at bygdefolk altid er
på rejse, så det er meget vanske-
ligt at følge med. Vi må rejse et
ønske om mere rejseaktivitet af
GOFs konsulenter.
Der blev klaget over de ganske
beskedne beløb, der tildeles byg-
derne af GOF. Beløb, der stort
set kun rækker til leje af forsam-
lingshus med henblik på fritids-
arbejde.
— GOF-bevillinger til byerne
bør formindskes til fordel for byg-
derne. Det er jo dem, der mest har
brug for pengene.
— Ikke mærkeligt, at der opstår
kriminalitet, især i større bygder.
Uanset hvor flotte uniformer, de
vil have, nytter det ingenting, hvis
nødvendige fritidsfaciliteter svig-
tes.
Det sagde Pavia Michaelsen,
Påmiut Kommune, med henvisning
til, at konferencen blev enig om
at rejse et ønske om oprettelse af
detentioner og ansættelse af re-
servebetjente i de største bygder.
Forslaget blev til på baggrund af,
at kommunefogedordningen er
blevet meget utilstrækkelig Pa
mange måder.
— Flere steder er forholdene
blevet for store byrder for kom-
munefogeden. Han har sit erhverv
at passe samtidigt, og når der har
været større sager i arbejdet som
kommunefoged, kan han miste en
hel del indtjening fra sit erhverv,
blev der sagt.
s.
\\ A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
6