Atuagagdliutit - 13.07.1978, Blaðsíða 3

æmåmmuwm ©
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunane): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelmermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
matusineK
iluaKutaussoK
Landsrådets råstofpolitik
J- B. Kapisigdlit nunaxarfiuput NQp
Kangerdluane — ardlaligssuartigut
nunaKarfik nalinglnaussoK — 170-
mik inulik. ukiualuit matuma sujor-
nagut kinguariartortutut nåkariar-
tortutut issfkoKarsimassoK. imerne-
rup sQt suliniutaussut tamaisa ki-
Rguarsardlugitdlo akornusertardlu-
9it, åmalo nunaKarfingnut politikip
Kajagssuarnerata taimane inger-
dléneKartup inue ilagi'narpai. Kapi-
sigdlit tamatumQna avdlarpagssuit
åssigåt.
månåkut nunaKarfingnut politike
avdlångorpoK. nunaxarférKat inue-
rutitfneKarniarungnaerput, sujunig-
ssamile inuiaKatigtngne pingårute-
Karnerullfsavdlutik. nauk avlngaru-
simassunTtut sule avatimingnit su-
Wigfnagaussutut misigisimagaluar-
fut, taimåitoK periarfigssat månå-
kut ima pitsaunerulertigisimåput,
[PaluginiarneKarsInaulerdlune su-
JunertaKarnerussumik nunaxarfing-
Rfiut sujunigssaKalersut.
ingerdlatsexatigtngnfkut suliniu-
linut tapersersuineK ajungitsoru-
jugss'Qvox, åmalo ingminut akiler-
slnauvdluarpoK peKatigtngnllkut
tunissagssiornigssaK atuissartutdlo
J- B. Kapisigdlit er en bygd i
Godthåbsfjorden — på mange må-
der en helt almindelig bygd —
Rfed 170 indbyggere. For nogle år
siden var den præget af tilbage-
gang og forfald. Drikkeriet brem-
sede og hindrede alle initiativer,
°g den lemfældige bygdepolitik,
der dengang førtes, lod befolknin-
9en i stikken. Kapisigdlit ligner på
det punkt så mange andre bygder.
Nu er bygdepolitikken ændret.
De små steder skal ikke mere ned-
ægges, men vil i fremtiden være
et meget vigtigt led i samfunds-
strukturen. Selvom de isolerede
steder stadig føler sig mere eller
'Rindre svigtet af omverdenen, så
er mulighederne så meget bedre
nu> at man aner en mere menings-
fyldt fremtid for bygdebefolknin-
gerne.
Støtten til andelsinitiativer er
temmelig god, og det betaler sig
virkelig nu at gå sammen om pro-
duktions— og forbrugerforretnin-
9er. Det har man efterhånden ind-
narKiut
K’aKortume pisussutit pivdlugit
atautsiimérssuamermi’t agdlause-
Ussame normume kingugdlerme
kukunerujugssuaKarsimagame td-
tarnertåme agdlagsimagame:
nunavtine pisussutit isurnav-
dlutaussut KanoK soxubiginexar-
tiginerat Kuånerssuame taku-
ssutiigssaKartiparput nålagauvfiup
aniingiaussartutiigssame 300 pro-
cemté EF^imit tapivfigititdlugo
Kivdlerissaxåtårtitsiviane.
'ingassåussinerujugssuax tåuna
pisiniarfeKartinigssåt. tamåna a-
merdlasQne takuneKarérsimavoK —
Kapisilingne imigagssap niorKutau-
nerata matunerata kingunfnguagut.
Kapisilingne inuit isumaKarput,
sumik piviussungortoKarnaviångi-
kaluartoK sordlo åssersOtigalugo
tugtQteKarnerme, imigagssap nior-
Kutaunera ingerdlåinaraluarpat. tai-
matut inuiaKataunermik misigisima-
neK eKériartortoK malugisimana-
viånglkaluarparput, uvdlune kingug-
dlerne malugissarput, ilait ardlag-
dlit nunaKarfingmiut Kanigtukut
AG-mit oKaloKatigineKardlutik o-
Karput.
perKutå nunaKarfingmiut nangmi-
nérdlutik nalunglnerugunarpåt, a-
vatånit tikiutup ugpernarsåinarsf-
nauvå, plssutsit avdlatut pitsaune-
russumik uvdlumfkut ingerdlalersi-
massut ukiualungnit matuma sujor-
nanit. issfkoKarpoK sordlo NQp Ka-
ngerdluane nunaKarfingmiut inoxa-
tigTngulersut ingerdlavdluartut år-
Kigssussauvdluartutdlo, pfngortitap
avatangtssitdlo iluamik inugtut inQ-
slnångortingmatik.
(Kapisigdlit avisrp ilåne avdlame
atuarniåkit).
set mange steder — i Kapisigdlit
kort efter indførelsen af et lokalt
totalforbud mod udhandling af spi-
ritus.
Folk i Kapisigdlit mener, at det
aldrig var blevet til noget med f.
eks. renavlsbruget, hvis der fort-
sat havde været fri udhandling af
øl og spiritus. — Vi ville slet ikke
have oplevet den vågnende sam-
fundsbevidsthed, som vi har set i
den senere tid, siger flere af dem,
AG talte med i bygden for nylig.
Årsagen kender befolkningen
nok bedst selv. En tilrejsende kan
■kun bekræfte, at tingene øjensyn-
ligt fungerer anderledes og bedre
i dag end for nogle år siden. Det
ser ud, som om bygdebeboerne i
Godthåbfjorden er ved at skabe
sig et velorganiseret og godt fun-
gerende samfund, hvor natur — og
miljø i det hele taget — gør det
muligt samtidig at leve som et rig-
tigt menneske.
(Læs om Kapisigdlit inde i bla-
det).
ajussårutigårput. soruname ag-
dlagsimaniiåsagaluarpox 30 pro-
cent, åmame xavdlunåtuane taii-
matut agdlagstimavoK.
dnugsiamersumik inuvdluaritse
åricigssuissoKarfik.
ATUAGAGDLIUTINE
annoncelfgit
Under råstof konferencen i Qaqor-
tcq redegjorde landsrådsformand
Lars Chemnii'tz for landsrådets rå-
stofpolitik i de senere år i og ved
Grønland og sagde, at den efter
hans mening har været præget af:
1. at der tilstræbes en tilbagehol-
dende, gradvis, langsigtet og vel-
kontrolleret udvikling.
2. at der i videst mulig omfang
tages hensyn til miljøet i den
grønlandske natur eller miljøet
omkring byer og bygder,
3. at der i videst muligt omfang
tages hensyn til de allerede bestå-
ende erhverv, fiskeri og fangerer-
hvervet i Grønland,
4. at der skabes nye beskæftigel-
sesmuligheder i Grønland, ikke
mindst for de store årgange af
unge mennesker, der i disse år
kommer til at søge arbejde og
fremtidsmuligheder,
5. at den grønlandske befolkning i
forbindelse med udnyttelse af mu-
lige råstoffer i og ved Grønland
selv bliver i stand til at bidrage
til landets finansiering, samfunds-
økonomisk set.
I erkendelse af, at Grønlands
levende ressourcer i havet og på
K’axortume nunavta pisussutai
pivdlugit atautsimérssuarnerme
landsrådip sujuligtaissuata Lars
Chemnitzip landsrådip ukiune ki-
ngugdlerne pisussutit tungaisigut
nunavtine erxånilo iluaxutexarni-
arnigssaK xanox politikexarfigisi-
manerå navsuiarpå isumaxame-
rardlunilo måkuninga tungave-
xarsimassox:
1. ingerdlatsinexåsassox nukingi-
ussinane, piartuårtumik, unga-
sigsox issigalugo nåkutigivdlu-
agkamigdlo ineriartortitsinig-
ssax,
2. nunavtine pingortitap, igdlo-
xarfit nunaxarfitdlo tåukulo
erxaisa pissusinik aseruinavér-
sårnigssax sianigivdluinarne-
xåsassox.
3. inutigssarsiutit piorérsut, auli-
sarnex piniarnerdlo sapingisax
tamåkerdlugo mianeriniarne-
xåsassut,
4. sulivfiusinaussunik pilersitsi-
niarnernut atornexåsassut,
mingnerungitsumik peroriar-
tortorpagssuit sulivfigssaxartl-
niardlugit sujunigssaxartiniar-
dlugitdlo,
uvdlumfkut nunavta umåssuse-
xartunik pisussutai nåmagkung-
naersimåput inuiaxatigit uvdlu-
mikut sujunigssamilo aningaussa-
tigut pissariaxartitait matuniå-
savdlugit. taimåitumik Lars
Chemnitz isumaxarpox
1) nunavtine erxånilo augtitag-
ssanik ujardlernex ingerdlåtuar-
tariaxarpox, åmalo piårnerpåmik
isumangnaitsumik pigissavta na-
lunexångitsut, sordlo Isukasiane
saviminigssap, Kuånerssuame
uranip avdlatdlo nalunexångitsut
iluaxutiginiarnigssåt autdlartini-
artariaxarpox.
2) uliaxarnigssånik gasexarnig-
ssånigdlo nunavtine nunavtalo er-
xåne misigssuinerit ingerdlåniar-
tuartariaxarput, pingårtumik nu-
nap ilåne inutigssarsiutinut pio-
rérsunut inuiaxatigingnutdlo a-
kornutåungitsumik ingerdlatsi-
viusinaussune.
3) ervngup nukingata misigssu-
ivfiginexarnera piorsaivfigissari-
axarpox nukigssaxarniarnex nu-
kigssamigdlo pissariaxartitsissu-
nik sulivfiliorsinaunigssax årxu-
tigssiuniardlugo.
tamåkulo tamarmik måkuninga
maligtarissaxåsåput.
nukigssiutigssanik augtitagssa-
nigdlo iluaxutexarniarnerme iser-
landjorden ikke ville kunne dæk-
ke Grønlands samlede økonomi-
ske behov for opretholdelse af det
grønlandske samfund af idag og i
fremtiden går Lars Chemnitz der-
for ind for:
1) at der fortsat skal søges efter
mineralforekomster i og ved
Grønland, og at der snarest for-
svarligt muligt undersøges, hvor-
ledes kendte forekomster såsom
jernmalmforekomsten i Isukasia,
Kvanefjeldets uranforekomst og
andre kendte forekomster kan ud-
nyttes.
2) at der fortsat skal udfoldes be-
stræbelser på at undersøge mulige
olie- og gasforekomster i og ved
Grønland, og ikke mindst i områ-
der, hvor der er mindst risiko for
konflikter med de bestående er-
hverv og mindst mulige forstyr-
relser af det grønlandske sam-
fund.
3) at vandkraftundersøgelserne
■intensiveres med henblik på ud-
nyttelse af Grønlands enorme
vandkraftreserver rbil industrielt
brug i forbindelse med oprettelse
af energikrævende industrier.
titaulersinaussut sujugdlermik
nunavtinut nangminex aningau-
ssalersulernigssamut atornexåså-
put Danmarkimit aningaussaler-
sutaussut nagdlerserdlugit, tåuku-
lo sivnernexalisagaluarpata kalåt-
dlit xavdlunåtdlo pissortaisa iser-
titat avguaxatigingnigssait isuma-
maxatigingniutigissåsavait. pisu-
ssutit tainexartut iluaxutiginiar-
nexarneråne ineriartortitsinexå-
saox ungasigsox issigalugo nåku-
tigivdluagkamigdlo, tamatumane
nåkutigivdluarnexåsavdlune uv-
dluinarne inunerme, inuiaxatigit
plssusåine pingortitavdlo pissusi-
nik sapingisamik akornusinavér-
sårnigssax.
Alt dette under forudsætning af,
at indtægterne fra udvindingen af
energi og mineraler skal tilfalde
Grønland i det omfang de kan
dække den' del af det samlede
Grønlandsbudget, der ydes som
tilskud fra Danmark, og ved ind-
tægter ud over denne størrelses-
orden skal der forhandles mellem
grønlandske og danske myndighe-
der om fordelingen af disse ind-
tægter.
Og at der i forbindelse med ud-
nyttelse af de nævnte ressourcer
udformes en langsigtet og velkon-
trclleret udvikling, der tager vi-
dest mulige hensyn til sociale,
samfundsmæssige og miljømæssi-
ge aspekter for det grønlandske
samfund.
Siumup
atautsimTnigsså
Siumut-parti Nungme atautsi-
mérssuåsaox 16. åma 17 septem-
ber.
atautsimmerme ilåtigut oxatdli-
siginexåsaox sujulerssuissunerit
sujuligtaissumut tungassumik au-
lajangisimanerat. Jonathan Motz-
feldtip aperssornexardlune Ber-
lingske Tidenderne oxausé pivdlu-
git partime erxigsiungnaernexar-
pox, Moses Olsenilo Jonathan
Motzfeldt taorserdlugo sujuligtai-
ssungordlune. tåssa Jonathan
Motzfeldt EF pivdlugo åmalo
augtitagssat iluaxutiginiarnexar-
nigssånut tungassumik oxausé su-
julerssuissunerit iluaringinami-
kit.
landstingigssarsiordlunilo kom-
munalbestyrelsinut åipågo xiner-
sinigssax åma oxaluserinexartug-
ssauvox. partip maligtarissagssai-
sa avdlångutigssånik sujunersutit
åmalo Siumup politikikut angu-
niagai åma oxaluserissagssåuput,
taimatutdlo Siumup isumerfigi-
ssagssarå Inuit Ataxatigit sulexa-
tiginigssåt, Atåssumut tungassox
pexatigigfingnutdlo GAS-imut,
KNAPP-imut savautilingnutdlo
pexatigingnut.
pujortutétkop
akigsstti ?
dperittk Bikuben
Hvordan far
man rad tit
egen båd?
•få svar /
(S) Bikuben
Totalforbudet
betød fremgang
landsrådip pisussu-
titigut politikia
3