Atuagagdliutit - 13.07.1978, Blaðsíða 8

nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapisigdlit . nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapisigd t . nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapi
Vi må have begge
renavlsstationer
Alle i Kapisigdlit er vokset op side om side med ren-
bruget, men man ved godt, at der kræves mere
- Hvis vi skal drive renavl renta-
belt, må vi nødvendigvis have
begge renavlsstationer, siger for-
manden for andelsforeningen i
Kapisigdlit, skoleleder Daniel Lu-
kassen til AG. - Ellers kan vi
kun biødføde de par mennesket;
der er direkte beskæftiget med
renbruget, og andelshaverne får
ingenting ud af det.
Da man i begyndelsen af 50’erne
startede renbruget her i området,
var hensigten at finde erhvervs-
muligheder for befolkningen her.
Men sådan har det ikke rigtig
fungeret. Hverken Itivnera eller
NeriunaK har været befolknin-
gens, før Johan Hætta i 1971 solg-
Officielt
Under 25. maj 1978 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de vedrørende „SKINDBIKSEN,
GODTHÅB ApS,, af Godthåb:
Annie Dyrberg er udtrådt af di-
rektionen. Under 14. februar 1978
er selskabets vedtægter ændret. -
Selskabet tegnes af en direktør
alene.
Under 20 .april 1978 er følgende op-
taget vedrorende „VAREHUSET
DOBT, Egedesminde A/S“ af Ege-
desminde:
Under 9. marts 1978 er selskabets
vedtægter ændret.
Under 25. maj 1978 er følgende op-
taget vedrørende „HOTEL GRØN-
LAND ApS" af Godthåb:
Gunnar Munk-Bryde er udtrådt
af, og kældermester Hugo Wilche,
Box 28, Godthåb, Grønland, er ind-
trådt i bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. juni 1978.
te NeriunaK til Pavia Berthelsen.
Pavia havde dårlige muligheder.
Han fik nok lån til at købe ren-
bruget, men ingenting til driften.
Han kunne derfor ikke skaffe sig
folk til hjælp og kunne naturlig-
vis ikke overkomme så stort el
område alene. Renerne blev vilde,
og han var tvunget til at skyde
nogle af dem for at skaffe sig
indtægter.
- Vore muligheder er bedre, si-
ger Daniel Lukassen. - Vi er man-
ge cm det, cg alle her i byen er
vokset cp side om side med ren-
bruget. - Men vi er udmærket
klar over, at der skal mere til end
bare det at have været nabo til
et renbrug. Vi har imidlertid fået
afslag på en ansøgning om til-
skud til at sende folk på uddan-
nelse som renavlere.
KOMMUNEN POSITIV
Nuuk kommunes holdning til
andelsforeningen i Kapisigdlit er
meget imødekommende. Daniel
Lukassen blev valgt ind i kommu-
nalbestyrelsen allerede inden an-
delsforeningen blev etableret, og
i første omgang søgte han at hjæl-
pe Pavia Berthelsen til mere for-
delagtige driftsbetingelser. - Det
lykkedes imidlertid ikke. Er-
hvervss'øtleudvalget tog bruget
tilbage. Det blev udbudt til salg,
cg kommunen anbefalede kraftigt,
at avlsbruget blev overtaget af et
lokalt andelsselskab.
Andelsforeningen har nu lidt
over 50 medlemmer, og det er me-
re end halvdelen af alle voksne i
Kapisigdlit. Foreningen er åben
for alle fastboende i bygden.
Nuuk kommune har stillet et
driftstilskud til rådighed for for-
eningen. De skal dække slagteom-
kostningerne og første driftsårs
renter og afdrag. Renvogterløn-
ningerne har man klaret ved at
sælge ca. 30 dyr.
EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER
Økonomien er altså noget an-
strengt, men pludselig har der vist
sig ekstraordinære indtægtsmu-
ligheder. - Peter Steinbacher i Si-
simiut (Holsteinsborg) har fortalt
om et hidtil ukendt marked for
renhcrn, nemlig fer det såkaldte
huæluet-horn, som hverken er
rigtig blødt eller hårdt. Det skæ-
res af midt om sommeren, mens
geviret stadig er levende og blod-
fvldt. Endestykket duppes med
noget, der forhindrer, at dyrene
forbløder.
— tugtuteKarneK ingminut aki-
lersinaussumik 'ingerdlatisaguvti-
go avdlatut ajornartumik tugtu-
teKarfit mardluk tamaisa tigussa-
riaKarpavut, Kapisilingne anger-
dia tseita tig ingnikut tugtutileKa-
tigit sujuligtaissuat, atuarfingme
pissortaK, Daniel Lukassen, AG-
mut orearpoK. — taimåingigpat
taimågdlåt tugtulerinerpiamik
suliagdlit kisisa inutigssarsiiorti-
savavut pigingnenataussutdlo
pigssarsiagssaKartinagit.
50-ikut autdlartineråné tugtu-
teKarneK tagpavane autdlarner-
neKarmat sujunertarineKarpoK
månimiut inutigssarsiorfigssaKar-
tineKarnigssåt. taimatorpiardle d-
ngerdlasimångilaK. Itiivnera Ne-
riunardlo nunaRarfiingmiunit pi-
gineKarsimångitdlat Johan Hæt-
tap 1971-ime Neriuname tugtutine
Pavia Berthelsenimut tuninerisa
tungånut.
Pavia periarfigssalugtorujug-
ssusimavoK. tugtuteKarfiup pisia-
rinigssånut taorsiigagssarsisine-
Karsimagaluarpordle ingerdlatsi-
nigssaminut atugagssaminik pi-
nane. taimåitumiik inungniik ikior-
tigssaKarsimångiiaK åmalo kiisd-
mildlune nuna taimaangnertuti-
gisscK nåkutigisinaunago. tugtut
nujorKagtorput, åmalo avdlatut
ajornartumik ilåinik autdlaivdlu-
git toKutisdssariaKartardlune ani-
ngaussagssaKartariaKarame.
— uvagut periarfigssarigsårne-
ruvugut, Daniel Lukassen oKar-
poK. — amerdlaKaluta peKatigiu-
vugut, månimiutdlo tamarmik
tugtunik uissussaKarput. — kisi-
åne nalungilarput tugtuteKar-
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
Priserne fer hvælvet-horn er
overordentlig gode, og salget kan
komme til at betyde økonomisk
velstand for foreningen. Fineste
kvalitet indbringer 400 kr. pr. kg.
cg den ringeste 50 kr. - Men den
vil næppe forekomme. Hornene
bruges i tysk medicinalindustri.
Daniel Lukassen fortæller, at
man først vil undersøge, om dyre-
ne - som oplyst af Peter Stein-
maeher - ikke tager skade. Og vi-
ser det sig, at afskæringen af le-
vende horn er farlig, vil man na-
turligvis ikke indlade sig på det.
Salget af hvælvet horn vil kun-
ne betyde en ekstraindtægt på
ca. en halv million kr.
MANGE RENER SKAL SLAGTES
Bestanden af tamrener på Neriu-
naK-området er i dag på ca. 1000
dyr, cg det er alt for mange. Det
idelle antal er 350 eller højst 500.
Derfor skal der slagtes mange
dyr i år.
Men slagtningerne besværlig-
gøres af, at slagtefaciliteterne ved
NeriunaK er for dårlige. De til-
fredsstiller i hvert fald ikke sund-
hedsmyndighedernes krav, cg det
kræves derfor, at renerne skal
transporteres i pramme over til
Itivnera til Anders Triumfs og
KGH’s slagtehus.
- Det er et meget besværligt ar-
bejde, siger Daniel Lukassen - og
fingmik sanileKarsimanerinaK
nåmångitsoK. kisiånile tugtute-
Karnermut iliniariartitsiniaralua-
ravta itigarpugut.
kommune tapersersuissoK
Kapisilingne tugtutileKatigingnut
Nup kommunia tapersersuissoru-
jugssuvoK. Daniel Lukassen kom-
munalbestyrelsimut ilaussortå-
ngorpoK pigingneKatigigfik aut-
dlartingikatdlarmatdle, autdlar-
Kautåne Pavia Berthelsen ikior-
niaraimavå pitsaunerussunik i-
ngerdlatsiinermine atugagssanar-
tiniardlugo iluagtisiimångilardle.
erhvervsstøtteudvalgip tugtutai
utertipai. tauva tunimarneKarput,
kommunivdlo såkortumik inåssu-
tigiisimavå tugtuteKarneK nuna-
Karfingmiut pigdngneKatigigdlu-
tifc ingerdlatilisagåt.
pigingneKatigigfik månåkut 50
sivnilårdlugit ilaussortaKarpoK,
tåssalo kapisilingmiut inersima-
ssut agfai sivnerdlugit. peKatigig-
fik nunaKarfingmiiunut tamanut
angmavoK.
Nup kommuniata ingerdlatsi-
nermut tapissutigiisimavai 150.000
kr. peKatigigfingmut. tåuko ani-
ngaussat matussagssaråt toKorai-
nerme aningaussartutit ukiuvdlo
sujugdliup ingerdlatsiviussup .i-
ngerdlanerane erniat taorsigag-
ssatdlo. tugtunik pårssissut akig-
ssarsiagsisai't tugtualuit 30 migss.
tOKunenisigut matuneKarput.
ingmikut isertitagssat
amingaussaKamiarnera tåssa a-
jornakusorpoK, kisiånile tåsså-
ngåinaK ingmikut iturnik iserti-
taicarsinaunermut periarfigssa-
KalerpoK — Peter Steinbacher
SisimiunitoK oKalugtuarsdmavoK
månamut ilisimaneKångitsoK tu-
mitsivigssaKartoK tugtup nagssui-
nut, tåssa taineKartartunut „hvæl-
vet-horn", nagssuit Kitugpatdlå-
ratigdlo Keratavatdlångitsut. au-
ssarigsinerane pérneKartarput
nagssuit sule naujartornerine ao-
skoleledere åmalo kommunalbe-
styrelsime ilaussortaK, Daniel Lu-
kassen, pigingneKatigigfingme må-
nåkut tugtuteKarnermik ingerdlat-
sissume sujuligtaissuvoK.
Skoleleder og kommunalbestyrel-
sesmedlem, Daniel Lukassen, er
formand for andelsforeningen, der
driver renalv.
derfor prøver vi nu at få sat vort
eget slagtehus i så god stand, at
vi kan få dispensation til at gen-
nemføre slagtningerne dér.
-den.
Kameriin'ilo. kipivfia 'tanineKar-
tarpoK aunårnavérdlugo.
nagssuit taimailissat akigigsår-
tcrujugssuput akilo pigingneKa-
tigigfiup aningaussatigut agsut
pivdluautiigisagaluarpai. pitsau-
nerpåt kilumut 400 kr. angusinau-
våt ajomerpåtdlo 50 kr. — kisiå-
ne taima ajortig'issoKarnaviaruna-
ngilaK. nagssuit tyskit nakorsau-
siorneråne atorneKartarput.
Daniel Lukassen cKalugtuar-
pcK, sujugdlermik misigssorne-
KaratdlåsassoK Peter Steinma-
cherip OKarneratut ilumut tugtut
tåimailiiornikut någdliugtineKar-
tånginersut påsinarsisagpatdlo
nagssungnik sule naujartortunik
kipisffineK ulorianauteKartoK, tau-
va soruname taimailiortoKåsångi-
laK.
nagssungnik tdimatut kipissa-
ndk tunissineK mill_ kr. agfaisa
migssånik irsertitsissutåusagaluar-
pcK.
tugtorpagssuit toKoragagssat
Neriunap nunatåne tugtut nujuit-
sut uvdlumikut 1.000 migss. a-
merdlåssuseKarput, tåssalo arner-
dlavatdlårput. pitsaunerusaoK
tugtut 350 imalunit amerdlaner-
påmik 500 tåssanlsagpata. tai-
måitumik aussaK måna tugtor-
pagssuit toKoråsåput.
toKoraiinigssardle ajornakuso-
ruteKarpcK Neriuname toKoraii-
viup ajcrpatdlårneragut. tåssame
perKingniigssamut oKartugssau-
ssut piumassarissåt nåmagtisimå-
ngilåt, taimåitumigdlo piumassa-
rineKarpoK tugtut pramerssuar-
nik Itivneranut ingerdlåssome-
Kåsassut Anders Triumfip KGH-
vdlo tCKoraiviiånut.
— suldagssaK ajornakusortoru-
jugssuvoK, Daniel Lukassen onar-
pcK, — taimå'itumik månåkut
nangmineK tcKoraivigput sapingi-
samik iluarsarniarssarårput, tai-
mai'liivdluta ingmikut akuerine-
Kardluta tåssane toKorainiaralu-
ardluta.
-den.
Dronning Ingrids Hospital
Dronning Ingridip nåparsimavigssuane angumik 20-40-nut
ukiulingmik, kalåtdlisut OKausilingmik, isumamikut nåpau-
tigdlit uningavigissåne sulissugssarsiorpoK.
sulivfigissagssaK nikitauvfiuvoK uvdlukut, unukut unuå-
kutdlo. akigssarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfiup Kalåtdlit-nunåilo sulissartut kåtuvfiata suli-
ssartunut iliniagaKarsimångitsunut lisumaKatiglssutåt najor-
rutaralugo.
sulissungorusugtut inungnik ikiuissarnermut atuarfingme
(Socialpædagogisk skole) atuarusugsinaussut piumaneKarne-
ru såput.
inigssaKartitsineKarsmåungilaK.
sågfigingningneKarsinauvoK ningiunerup (forstanderindep)
agdlagfianut, tlf. 2 11 01, lokal 158. nagsitsivigssaK: Dronning
Ingrids Hospital, Boks 601, 3900 Nuuk.
Dronning Ingrids Hospital
Dronning Ingrids Hospital søger en grønlandsksproget mand,
alder 20-40 år til afdelingsarbejde i sengeafdelingen med psy-
kiatriske patienter.
Arbejdstiden er skiftevis dag-, aften- og nattjeneste.
Løn ifølge overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og
Grønlands Arbejder-Sammenslutning for ikke faglærte arbej-
dere.
Ansøgere, der evt. påtænker at begynde en uddannelse ved
Socialpædagogisk skole, vil blive foretrukket.
Bolig kan ikke anvises.
Henvendelse til forstanderindens kontor, tlf. 2 11 01, lokal 158.
Adresse: Dronning Ingrids Hospital, Boks 601, 3900 Godthåb.
Kapisilingne tugtutig-
diit sujuligtaissuat
8