Atuagagdliutit - 13.07.1978, Blaðsíða 18

Opgang- og nedgangstider
i Grønland kan forudsiges
Ny klimateori med store perspektiver:
— Hvis teorien havde været kendt og underbygget
for 30 år siden, ville man muligvis have anvendt
milliardbeløb til udbygning af Grønlands erhverv på
en anden måde, siger dr. phil. Chr. Vibe, der netop
har fremlagt sin klimateori for et videnskabeligt
forum i København
Grønlands dyr
Dr. phil Chr. Vibe fortæller i
denne artikel i AG om sin teo-
ri om de skiftende opgangs- og
nedgangstider for mennesker
og dyr i Grønland. Chr. Vibe
har netop fremlagt teorien for
andre videnskabsmænd på et
møde i København. Vibe kom
for første gang til Grønland
som student i 1936. Han assi-
sterede dr. Finn Salomonsen
med undersøgelser i Uperna-
vik- og Thuledistrikterne og
skrev efter hjemkomsten bo-
gen „Fangerfolk og Fuglefjel-
de“.
Interessen for Grønland var
så stor, at Chr. Vibe straks ef-
ter afslutningen af studiet på
universitetet i 1939 vendte til-
bage til Grønland som deltager
i den danske Thule- og Elles-
mere-ekspediticn i 1939-41,
der bl. a. omfattede en hval-
ros-undersøgelse.
Anden verdenskrig betød, at
Chr. Vibe måtte forblive i
Grønland, og han tilbragte et
år sammen med polareskimo-
erne i Thuledistriktet, levede
sammen med dem til hverdag
og fulgte dem på fangstturene.
- Dette ophold gav mig en
umådelig mængde erfaringer,
som jeg stadig høster gavn af,
siger Chr. Vibe, og det gav stø-
det til, at jeg kastede mig over
de arbejdsopgaver vedrørende
Grønland, som stadig beskæf-
tiger mig.
Den daværende landsfoged
Eske Bruun kaldte Chr. Vibe
til Godthåb i 1941. hvor det
blev Vibes opgave at oprette
det dansksprogede „Grøn-
landsposten" og redigere bla-
det, der som bekendt senere
blev sammenlagt med det
grønlandssprogede „Atuagag-
dliutit". Samtidig var Chr. Vi-
be sammen med redaktør Kri-
stoffer Lynge leder af den ny-
startede Grønlands Radioavis.
Efter krigen vendte Chr. Vi-
be tilbage til Københavns Uni-
versitet, hvor han siden har
arbejdet med forskning vedrø-
rende Grønland. Det har i åre-
nes løb medført en mængde
rejser i alle dele af Grønland.
Samtidig skrev Chr. Vibe bø-
gerne „Ene ligger Grønland"
og „Langlhen og nordpå" samt
et større videnskabeligt arbej-
de over de arktiske dyrs for-
hold til klimasvingningerne
gennem de sidste århundreder.
I de seneste år har Chr. Vi-
bes navn mest været knyttet
til moskusokseekspeditionerne
og det forskningsarbejde, som
udføres af den internationale
„isbjørnegruppe". Men Chr.
Vibes virke omfatter alle
Grønlands dyrearter, og i en
række artikler i AG vil Chr.
Vibe i løbet af sommeren for-
tælle om de væsentligste dyre-
arter i Grønland, deres rolle i
den arktiske natur og deres
betydning i den grønlandske
samfunds hverdag.
Blomstrende opgangsperioder og
ødelæggende nedgangstider for
både dyr og mennesker er en del
af grønlændernes historie og kul-
tur. I opgangstider blomstrer ve-
getationen, hav- og landdyr myl-
drer i mængder, og der er gode
tider for menneskene, men ikke
altid samtidigt i indlandet og ved
kysten.
Nedgangstider præges af mis-
fangst. - Menneskenes eksistens
sættes på så hårde prøver, at det
flere gange er endt med hele bo-
pladsers og befolkningsgruppers
død.
Hvorfor denne stadige vekslen
mellem gode og dårlige tider?
BAGGRUNDEN FOR TEORIEN
Dr. phil. Chr. Vibe, Københavns
Universitet, som i mere end 40 år
har udforsket dyrelivet i Grøn-
land, har udarbejdet en teori, som
belyser dette spørgsmål ud fra
nye synsvinkler.
Chr. Vibe fortæller herom:
_ Der sker til stadighed en ud-
veksling af vandmasser mellem
Nordatlanten og Polhavet og en
forskydning af lavtrykkenes ba-
ner, samt en forstærkning eller
svækkelse af tidevandsstrømme-
ne. Disse ændringer følger en an-
den rytme end årstidernes, og de
er bestemt af små udsving i må-
nens bane. Det er ret indlysende,
at hvis der kommer store vand-
masser fra det kolde Polhav ned
langs Grønlands østkyst og op i
Davisstrædet på en forkert årstid,
så vil dette indvirke på dyrelivet
både i havet og på land.
OP- OG NEDGANGSTIDER PÅ
58 ÅR
- De langvarige tidevands-
strømme i dette område har i en
29-årig periode overvægt i forårs-
halvåret. De efterfølgende 29 år
har de overvægt i efterårshalv-
året. Den sammenlagte „op- og
nedgangsperode" bliver således 58
år. Det, jeg gør gældende, er, at
det helt afgørende for plante- og
dyrelivet i Grønland, om denne
vandudveksling og dens påvirk-
ning af klimaet i Nordatlanten er
stærkest om foråret eller om ef-
teråret, siger Chr. Vibe.
Han fortsætter:
- Hvis vi har den største vand-
udveksling og meget åbent vand
samtidig med den største mæng-
de sollys og/eller solvarme, så
får vi de bedste livsvilkår for
planter og dyr i de nordlige egne,
dels fordi der falder regn om som-
meren, men også fordi de nødven-
dige næringsstoffer i Atlanterha-
vet trænger frem til overfladen
på et tidspunkt, hvor solen er til-
stede, og hvor næringsstoffer der-
for udnyttes bedst.
KORTVARIGE OG LANGVARIGE
PERIODER
- Vandudvekslingen sker med for-
skydninger gennem hele året over
den nævnte periode på 58 år. Den-
ne periode kan igen opdeles i min-
dre perioder på 29 år, knap 10 år
og knap 5 år, samt i længere peri-
oder på 261 år og 522 år. Perioder-
ne kan beregnes rent astronomisk
og skyldes som nævnt uregelmæs-
sigheder i månens bane omkring
jorden, der med de anførte års
mellemrum indtræffer på samme
årstid.
ERFARINGERNE FRA THULE
Chr. Vibe fortæller, at han un-
der sit ophold i Thule-distriktet
i 1936 og 1939-41 blev klar over ti-
devandets betydning for fangst-
mulighederne. - Ved fuldmåne og
nymåne, der begge giver spring-
flod, tog vi ud til de næs og øer,
hvor der var strømsteder. Selv i
den stærkeste kulde kunne tide-
vandet blive så kraftigt, at det
sprængte isen. Og så kom sælerne
frem for at få luft. Vi havde altid
fangst sådanne steder.
DE STORE „STRØMSTEDER"
- Jeg overførte tanken på større
forhold. Hvis man tænker sig Pol-
havet som eet stort havområde,
så vil hele Davisstrædet fungere
„om strømsted. Det samme vil væ-
re tilfældet med strædet mellem
Svalbard og Nordøstgrønland. -
Gennem disse stræder sker vand-
udvekslingen mellem Polhavet og
Atlanterhavet. Det interessante er
jo, at netop områderne ved Davis-
strædet, Vestgrønland, og området
ved Grønlandshavet, Nordøst-
grønland, i vekslende perioder har
været beboet af mennesker. Der
har i perioder endda været større
befolkning i Østgrønland end i
Vestgrønland. For mig er der in-
gen tvivl om, at det vidtstrakte,
åbne vandområde ved Nordost-
rundingen giver mulighed for god
produktion. Men for at den kan
ske i stor stil, er det nødvendigt,
at solen er tilstede samtidig med,
at strømmene er stærkest og van-
det åbent. Her drog f. eks. grøn-
iandshvalen hen, når den om for-
året forled Svalbard - ganske på
samme måde, som den i vore da-
ge drager op til det åbne Nord-
vand i den nordvestlige Baffin-
bugt, når den forlader Godhavn
tidligt på foråret.
RENSDYRENE OG TORSKEN
Chr. Vibe konstaterer, at den tid-
ligere nævnte 58 års klimaperiode
nøje svarer til f. eks. gode og dår-
lige rensdyrperioder og torskepe-
rieder - men i modsat takt.
_ Vi har netop haft en meget
gunstig ren-periode, for hvilken
de klimatiske betingelser kulmi-
nerede allerede i 1967. Alt yder
på, at bestanden nu er i stærk til-
bagegang. Men samtidig skulle det
betyde, at torsken er på vej opad
i området langs Grønlands vest-
kyst. Teoretisk vil den forventede
opgang for atlantiske fisk som f.
eks. torsken kulminere næste gang
i 1996 og årene derefter. Dette
svarer til den sidste kulmination i
1938 cg årene derefter.
DRIVISENS VIRKNING
- Men klimaprocesserne er trods
alt ikke så enkle endda, fortsætter
Chr. Vibe. - En periode med sti-
gende temperaturer vil medføre,
at isen i Polhavet bryder op og
flyder sydpå. Hvis ismængderne
er meget store, vil de trænge op i
Davisstrædet og dermed bidrage
til en nedkøling af havvandet,
som kan resultere i, at torsken
må søge væk. Dette skete f. eks.
omkring 1880, da enorme mæng-
der is fra Polhavet, skabt i en
stærk kuldeperiode i midten af
århundredet, gik løs og drev øst
om Grønland op i Davisstrædet
cg ødelagde de ellers oplagte mu-
ligheder for en gunstig periode
for fiskeriet.
TORSKEN VENDER TILBAGE
- Men sådan tror jeg ikke, det vil
gå denne gang, siger Chr. Vibe. -
Vi har ikke i de foregående år
haft langvarig, svær kulde, og der
synes i dag ikke at være de is-
masser i Polhavet, som i midten
af sidste århundrede. Derfor tror
jeg ikke, at drivis vil ødelægge de
voksende muligheder for øget tor-
skebestand langs Vestgrønland i
denne omgang. Opgangsperioden
for torsk vil efter min teori som
nævnt kulminere i 1996, så der
skulle være gode chancer for fi-
skerne i de kommende ti-tyve år
og i nogen tid derefter. Optimis-
men bygges bl. a. på, at grønlands-
sælen, der er en atlantisk sæl,
denne gang er forblevet i Uper-
navik- og Thule-distrikterne, hvor
den var sjælden eller helt for-
svandt i forrige århundrede.
AFGØRENDE
TEMPERATURFORSKEL
Chr. Vibe oplyser, at forskellen i
lufttemperaturen i Nordvestgrøn-
land mellem en mild 29-års kli-
maperiode og en kold periode lig-
ger på ca. 5 grader i forårstiden.
En sådan temperaturforskel er
helt afgørende for plante- og dy-
relivet.
Det er nu Chr. Vibes hensigt at
ajourføre sit arbejde fra 1967, da
han skrev afhandlingen „Arkti-
ske dyr i relation til klimasving-
ninger". I det nye arbejde vil han
udforme sin klimateori på grund-
lag af et omfattende materiale om
dyrearterne i Grønland og andre
lande, idet forholdene i Grønland
nødvendigvis må ses i forhold til
hele det arktiske område.
RENSDYRBESTANDEN
SVINDER IND
_ Selv om jeg er overbevist om,
at teorien i sine grundlæggende
tanker er rigtig, så mangler dog
endnu et stort undersøgelsesarbej-
de, før man eventuelt kunne be-
gynde at basere det grønlandske
erhvervsliv på disse nye syns-
punkter, siger Chr. Vibe.
- Jeg tør dog sige så meget, at
hvis man for 30 år siden havde
vidst lige så meget, som vi ved i
dag om livsbetingelserne for dy-
rearterne i Grønland, så tror jeg,
der var sparet milliardbeløb bl. a.
på opbygningen af byene og de
tilhørende anlæg på forventede fi-
skeressourcer, som udeblev. Byg-
geaktiviteten kulminerede om-
trent samtidig med, at torsken
forsvandt, og rensdyrenes op-
gangsperiode begyndte. Aktuelle
planer cm en udbygget erhvervs-
aktivitet på grundlag af rensdyr
er dømt til at mislykkes, da det
må anses for sandsynligt, at rens-
dyrbestanden i de næste ti år
svinder ind til det minimale.
KUN EEN AF NATURENS
RYTMER
Chr. Vibe slutter:
_ I dag kan vi fastslå, at klima-
et i Grønland vil ændre sig regel-
mæssigt med ca. 58 års mellem-
rum. Vi kender dermed een af na-
turens rytmer, men vi må sætte
ind med langt større forskning,
hvis vi skal gøre os håb om at ud-
nytte denne viden fuldt ud - og
flere klimabølger griber ind i hin-
anden.
_ I mere end 25 år har statens
bevilling til min specielle forsk-
ning ligget fast på 12.000 kr. (tolv
tusinde) om året til rejser i Grøn-
land, studenterlønninger, materiel,
litteratur m. v., hvorefter bevillin-
gen helt faldt bort ved den viden-
skabelige kommissions nyordning
og dermed overgangen til en me-
re politisk betonet styring af
forskningen. Til gengæld mødte
mine moskusokse- og isbjørne-
ekspeditioner megen velvilje fra
såvel statens som fra privat side.
- En langsigtet forskning trives,
efter min egen mening, bedst ved
små midler og så til gengæld fri-
hed til at gennemprøve de idéer,
som til stadighed dukker op, men
som kun få forskere har mulig-
hed for at arbejde videre med,
fordi politikerne er tvunget til at
have et eller andet „resultat" på
bordet inden det næste valg!
-h.
COSTA DELSOL-ime
bilinik atortarfit pitsaunerssåt
tuniniarneKarpoK perKutigssaKalersordlune. bilit 16-*it, ag-
dlagfeKarfik ilisimaneKarnerdlo katitdlugit kr. 700.000 ani-
ngaussångordlugit.
najugagssamik pisissoKarsinauvoK atordlunilunit agdlagfiup
erKånguanltumik.
RENT A CARstensen
El Cambural
Torreblanca den Sol
Fuengirola (Malaga)
Spanien, tlf. 46.26.19.
COSTA DEL SOLS
bedste autoudlejning
Sælges p.gr.a. indtrufne omstændigheder. 16 biler, ejerkontor
og goodwill, ialt kr. 700.000 kontant.
Mulighed for køb eller leje af lejlighed lige ved kontoret.
RENT A CARstensen
El Cambural
Torreblanca den Sol
Fuengirola (Malaga)
Spanien, tlf. 46.26.19.
18