Atuagagdliutit - 24.08.1978, Síða 18

ATUAGAGDLIUTIT <
GRØNLANDSPOSTEN
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRATIS FOTO-
KATALOG
Forlang nyt 80 siders
1978-katalog tilsendt.
Indeholder alt i foto- og
smalfilmudstyr.
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16 SKIVE . TLF. 07 - 52 44 66
SØNDERGADE 17 . SKIVE . TLF 07 - 52 00 35
Send kuponen og få
kataloget tilsendt...
KUPON
NAVN
ADR.
POSTNR./BY
Nungme igdlut tamåkerdlutik erssiput uvane 1923-me åssilissame.
Samtlige huse i byen Nuuk ses pd dette billede fra 1923.
åssilissaK tåunarpiaK julip Kåumatåne 1978-ime. tungaviatigut igdloKarfiup issi-
kua avdldnguteKångikaluarpoK, kisiånile »nåparsimavitoKaK« ukiune ardlalia-
lungne ukiune mardlungne iUniartitsissungomianut åmalo oKalugtingomianut
atuarfiusimassoK igdlorpålunguit inigisimassåne sananenarsimavoK. landshøv-
dingip igdlorssua såmiup tungånut agdlilemeKarsimavoK, 1925-milo igdloKå-
nginerssausimassut igdlunik KGH-vdlo Kuerssuinik igdluliorfiusimdput.
Det samme motiv i juli 1978. I grundtrækkene er bybilledet uændret, men man
vil se at »det gamle Sygehus«, der i nogle dr har rummet den to-drige lærerud-
dannelse og tolkeskolen, har taget pladsen op for et antal små huse. Landshøv-
dingeboligen er forlænget mod venstre med en trediedel, og de dbne omrdder fra
1925 er fyldt op med beboelseshuse og lagerbygninger for KGH.
f Sisimiune ^
kommunalbestyrelsip
Nuuk kommune
Kamånga pissumik
pivdluarKUvå ukiunik
250-ingortorsiornerane.
Holsteinsborg
kommunalbestyrelse
ønsker Godthåb kommune
hjertelig tillykke med
^ 250-års jubilæet. /
Mens losningen stod på, kom assistenten en tidlig morgen til mig for
at meddele, hvormange lejede Handelen skulle bruge den dag. Så gik
jeg på besøg i de få huse for at hverve arbejdskraft.
Der var ingen vej til skibshavnen, og vi gik over sletten og de små
fjelde. Vi skulle starte i havnen allerede kl. 6. Dengang var kravene til
de fastansatte strengere end i dag. Både kolonibestyreren og assisten-
terne var oppe før kl. 6 om morgenen.
Ingen middagspause
Der var ingen vand i havnen, og det mærkede vi efterhånden som da-
gen skred frem. De lejede var helt vilde med figner, hvis emballage var
gået i stykker. Det kunne ikke nytte noget at bebrejde dem, og jeg lod
som ingenting. Jeg vidste jo, at tørsten ville melde sig på et eller andet
tidspunkt.
Når de i eftermiddagstimerne led under tørsten og tryglede om at få
hentet vand sagde jeg bare: Det er jeres egen skyld. Nu skal I vente lidt
med at få vand som straf. Vi har meget travlt og i øjeblikket har vi in-
gen båd til vandhentning.
Der var ikke noget, der hed middagspause i havnen. Arbejdet fort-
satte fra kl. 6 om morgenen til 10 aften. I løbet af dagen indtog de leje-
de den smule proviant, de havde med i hast ved at sætte sig ned på ste-
nene. Senere blev det bedre. Efter lang tids kamp lykkedes det os at
fremskaffe et skur, hvor de lejede kunne indtage deres mad. Samtidig
fik de diætpenge på 25 øre pr. arbejdsdag, og de fik adgang til at købe
te og skibskiks hos KGH i selve havnen.
Livet som lejet var meget hårdt. De mange kvinder havde slet ikke
behøvet en sådan arbejdsplads, hvis der var andre muligheder for ind-
tjening. Men der var ingen.
Jagt som bierhverv
Kivfakkernes løn var lige nok til at dække de daglige madudgifter. Da
jeg i 1918 blev fastansat hos »de store herrer« havde jeg en årsløn på
202 kr. Efter min hjemkomst fra Danmark steg den årlige løn til 500
kr. De første år arbejdede jeg over uden vederlag, men når jeg sendtes
ud til udstederne oppebar jeg dagpenge på 29 øre pr. døgn. Disse penge
blev udbetalt først ved juletid.
Varer og især madvarer var rørende billige. Ellers kunne vi jo ikke
klare det. Ris kostede 12 øre kiloet, brød 24 øre, cigarer, bedste, 10 øre
stykket, kridtpiber 5 øre stykket og et par bukser af varmt groft klæde
4 kr.
Grønlandsk proviant var også billigt. En alk kostede 8 øre og en ry-
pe 4 øre.
Ferie var ukendt, men vi havde ret til fire jagtdage om måneden i
vintermånederne. Der var masser af fugle og fisk i byens umiddelbare
nærhed. Sommetider bjærgede vi en hel uges mad ved en enkelt jagt-
dag. Vi unge tog natten til hjælp for at passe vort bierhverv jagt og fi-
skeri. Vi solgte store havkatte til rævestutteriet for 50 øre stykket.
I dag koster en lille torsk 12 kr. Den slags forærede man væk i min
tid.
Spiritus var ukendt
Spiritus var også så godt som ukendt dengang. Kun de ældste kivfak-
ker havde ret til at rekvirere 3 flasker spiritus og 3 flasker vin.
Men hvert år kom 10 ankre å 40 liter af såkaldt »deputatssnaps«.
Den blev brugt som overarbejdsvederlag. Når vi om aftenen ved 10-
tiden segnefærdige af træthed endelig kunne holde fyraften sagde kolo-
niformanden gerne: I skal hjem, når I har fået overarbejdsbetalingen.
Dengang kostede en flaske snaps 63 øre.
Til beskænkning brugte vi eet stort vinglas. Hver enkelt bestemte
selv, hvormeget han ville have. Efter en hel omgang mellem beskidte
næver og arbejdshandsker, blev glasset ganske ulækkert. Tilsidst var
der een ren plet tilbage og det var det sted, hvor læberne blev sat til.
Nogle nægtede at modtage overarbejdsvederlaget. Og de unge, som ik-
ke kunne lide mosten, spyddede den ud.
Kolonibestyrerens gæstebud
En gang om året var der fest hos kolonibestyreren, hvor kivfakker blev
beværtet med stegte alke. Bagefter var der dans i tømrerværkstedet.
Det blev omhyggeligt fejet og høvlbænkene dækket til med pressenin-
ger. Værkstedet var ganske vist ikke opvarmet ligesom butikken, men
temperaturen blev behagelig som følge af de mange deltageres krop-
svarme.
Disse sammenkomster gik meget fornøjeligt til. Gamle, festlige men-
nesker som den store trykker Amaluk, Lars Møller, gjorde kolonibe-
styrerens gæstebud uforglemmelige. Vi dansede natten lang og der var
spiritus i overflod.
Kokken lavede rompunchs. Vi unge hentede punchen i store gryder
og overværede, hvordan den blev lavet. Når vandet i den store gryde