Atuagagdliutit - 24.08.1978, Qupperneq 34

g. ilBlll -J|jk ■ B
| [
WM:
MB mm / fik fifift,
Kirkens betydning
Det er blevet fremhævet gang på gang, at grønlænderne holder (eller
rettere sagt holdt) meget af at gå i kirke. Kirken var dengang næsten
det eneste samlingssted, og Godthåbs kirke, som var mere end rumme-
lig i forhold til befolkningens antal, fyldtes næsten til sidste plads til al-
mindelige gudstjenester. Salmesangen lød godt, fuldtonende og fler-
stemmig. Det var dengang folk sang til Guds ære og til glæde for dem
selv.
Det blev endnu mere festligt i kirken, da den fik et rigtigt orgel i
1912. Organisten, den berømmelige Jonathan Petersen, forstod at
håndtere sit instrument til fulde. Jeg kan huske, at kirkegængerne
mødte i god tid til gudstjenesten, og organisten udfyldte tiden til
gudstjenestens begyndelse med dej hg orgelmusik. Der blev også arran-
geret kirkekoncerter med korsang og orgelspil.
Godthåberne arvede messinginstrumenter
Ja, musik og musiceren var man ikke helt ukendt med. Brødremenighe-
den, som havde sin egen missionstation i Ny Herrnhut indtil året 1900,
spillede på messinginstrumenter, også til glæde for deres naboer, godt-
håberne. Efter nedlæggelsen af missionstationen arvede godthåberne
messinginstrumenterne og spillede på dem til højtiderne sålænge de
var anvendelige.
Dengang undervistes der i violin- og orgelspil på Godthåb seminari-
um. Det var først og fremmest med elevernes kommende virksomhed
for øje, at der blev undervist i disse, men man havde nået så vidt, at der
kunne arrangeres offentlige koncerter. Hvordan kvaliteten end var,
gav sådanne koncerter en underholdning og musiknydelse, som man ik-
ke kunne forlange bedre under daværende forhold i Grønland.
sutdlunit nutåt tamarmik pitsaussuinauneK ajorput, åmalo pitsaussut tamarmik nutåjussaratik. uvdluvtine Nungme ila-
Kutarigpagssuit ilatsinardlutik fjemsynemssårtartut taimanikut sordlo agssagssugkanik kussanartunik sungiusaineK
sangmineKartarpoK. uvane takuneKarslnåuput såmerdlemit: Bolethe Holm, Bolethe Heilmann, SaraJosefsen åmalo Ragn-
hild Bugge. putortuliomermut niuvertup Bugge 'p nulianit Hedvig Buggemit ihniartineKartut.
Ikke alt nyt er godt, og ikke alt godt er nyt. Hvor familien i dagens Godthåb samles passivt om fjernsynet, da samledes
man før i tiden om for eksempel oplæring i smukt håndarbejde. Her ses fra venstre mod højre: Bolethe Holm, Bolethe Heil-
mann, SaraJosefsen og Ragnhild Bugge. De indføres i kniplingens svære kunst af Fru Hedvig Bugge.
Seminariets betydning
Alt i alt må man sige, at man i Godthåb ikke har været så fattig på kul-
turelle aktiviteter. Og de fleste af dem var skabt på eget initiativ.
Som afslutning på den ret summariske omtale af forskellige aktivite-
ter er der grundt til at præcisere seminariets betydning for Godthåb og
dens befolkning.
Den undervisning, seminariets elever fik, gav en indirekte indflydel-
se på godthåbernes åndelige udvikling. De fik så at sige del i undervis-
ningen bl.a. ved samtaler med eleverne (og til dels med lærerne) og ved
at læse de lærebøger, der anvendtes på seminariet.
Den kristelige forening
De grønlandske sange udgik fra seminariet. Det var dets lærere og ele-
ver, der skrev dem, og det var seminariet, der udgav dem. Godthåberne
var med til at formidle sangenes udbredelse til andre steder i Grønland.
Seminariets undervisningslokaler anvendtes til kristelige møder,
først og fremmest af den kristelige forening, som startedes i 1908. Ved
dannelsen af denne forening, som dengang var den eneste i Godthåb,
har seminariet spillet en vigtig rolle.
Gymnastiksalen som »kulturhus«
Til andre møder, især til offentlige foredrag (dem havde man også den-
gang) anvendtes gymnastiksalen. Det var den eneste passende lokale
til den slags. Den var ikke særlig egnet til mødelokale, heller ikke til an-
dre arrangementer, idet den manglede de nødvendige faciliteter som
køkken, garderobe, toiletter o.s.v. Men den udfyldte et stort behov.
Der fandt den første filmforestilling i 1921 sted og har siden fungeret
som biograflokale langt ind i 1950-erne. Der spilledes komedie og hold-
tes koncerter o.s.v. Til passende lejligheder fik eleverne lov til at danse
der sammen med de udvalgte blandt Godthåbs piger. Før landsrådet
fik eget mødelokale i løbet af 50-erne, blev de årlige møder holdt i gym-
nastiksalen.
En betydningsfuld periode i byens historie
Da seminariet i begyndelsen af 1960 skulle udvides, var det først me-
ningen at nedrive gymnastiksalen for at give plads til udvidelsen. Men
den tanke blev opgivet, da Godthåbs kommunalbestyrelse, bakket op
af Godthåberne, protesterede imod denne plan. Protesten blev taget til
følge. Dermed bevaredes de to smukke bygninger, selve seminariebyg-
ningen og gymnastiksalen under eet, og de står nu som munumenter
for den tid, der må betegnes som en betydningsfuld periode i Godthåbs
historie.
Yderligere har seminariebygningen fået en ærefuld plads på Nuuk
kommunes byvåben.
Frederik Nielsen