Atuagagdliutit - 12.10.1978, Qupperneq 3

amåmmuvm ©
GRØN LANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
atugkatigut eKungassumik
imigagssamik kigdlilmex
J. B. ukiut ingerdlaneråne imigag-
ssap landsrådime oKatdlisaunera
avd långo rarto ru jugssusimavoK. i-
laussortat tåukussut ukiut ingerdla-
neråne ajornartorsiut tamåna piv-
dlugo åssigTngitsorpagssuarnik isu-
mertarsimåput. tamarmigdle isuma-
Katiglssutiginguatsiarpåt imigag-
ss'aK ingmine ajornartorsiutåungit-
sok, kisiånile kulturikut avatangi-
ssitigutdlo ajornartorsiutit nagsata-
rissåtut oKautigissariaKarneruvdlu-
ne.
imigagssamik ajornartorsiuterpi-
aussoK unaugunarpoK ajornartor-
siutit anigorneKarnaviångingmata
inuit iluarsåus’siniartugssat iluar-
såussiniaratik imTnartitdlugit.
ukiut mardlugsuit matuma sujor-
natigut Siumut matussivdluinarat-
migagssaK igdlikartilåriardlugo ilu-
arsautagssat itinerussumltut s’ang-
mineKarniåsangmata. månale Siu-
mut kigdlilersuerKussilerpoK KanoK
ingerdlajumårnigssånik nautsor-
ssorneKarsinåungitsumik. Atåssu-
tivdle itua Lars Chemnitz oKarpoK
matussivdluinarnigssaK kigdlilersui-
nigssamingarnit piumanerusinauga-
luardlugo. taimåitumik imåinguat-
siavigpoK matussivdluinarnigssa-
mut isumaKataussut amerdlaneru-
ssuteKarsimagaluartut.
taorsiutdlugo imaKa kigdlilersui-
neKalisaoK issertortumik imigag-
ssamik erKussuinermik niorKuteKar-
nermigdlo pilersitsisinauneroKissu-
mik inerterKuteKardluinarnermit. a-
jornartineKåsångigpatdlo imigag-
ssartornigssaK „nerinermut" atatit-
dlugo sutorniartarfingne — nangmi-
nérdlune pisiarisinaussat saniatigut
— tauva kigdlilingmik pisisinauti-
tauneK iluaKutåusångilax.
kigdlilersuinikut Kalåtdlit-nunåne
imigagssamik ajornartorsiut årxing-
nexarsinåungilaK — kisiåne misi 11-
palårneruvdlune. kigdlilersuinex ki-
nguneKartugssauvoK aningaussati-
gut angnertunerussumik ajornartor-
siutexalernermik inuit atugardlior-
nerussut akornåne taimalo atugka-
tigutåssigTngfnex ang nertune rul i-
savdlune.
taimåikaluartoK inuit kigsautigåt,
månåkut KanoK pissoxartariaxar-
toK (inungnik taissisitsineK), kisiå-
ne inungnik taissis'itsinerup igdlua-
tungågut tikussissutigingilålumt su-
na kigsautigineKarnersoK, tauva
landsråde nutåmik taissisitsisima-
ssariaxaraluarpox. tåussumalo er-
ssarigsumik paitsugagssåungitsu-
mik akissutexartisagaluarpå xiner-
sissartut suna kigsautigigåt.
tamånale sujornatigut agdlause-
rerérparput.
Socialt uretfærdig
alkoholrationering
J. B. Landsrådets s'piritusdebat har
været uhyre svingende gennem
årene. De samme medlemmer har
i tidens løb haft mange forskellige
meninger om problemet - eller man
skulle måske problemerne. Alle er
nemlig nok enige om, at alkohol-
misbruget ikke alene er et problem
i sig selv, men snarere et resultat
af en masse andre problemer af
kulturel og miljømæssig karakter.
Det virkelige alkoholproblem er
nok, at ingen af disse andre pro-
blemer bliver løst, så længe de
mennesker, der skal løse dem,
drikker i stedet for.
Siumut gik for et par år siden
ind for et midlertidigt totalforbud,
så man et par år kunne tage fat
om nældens rod og luge godt ud. -
Men nu går Siumut ind for en ra-
tioneringsordning, som ingen rig-
tig kan overskue. Til gengæld me-
ner Atåssuts førstepolitiker, Lars
Chemnitz, at totalforbud er at fore-
trække for en rationering. Det ser
faktisk ud til, at der på et eller an-
det tidspunkt har været flertal for
totalforbud. Men sådan skulle det
altså ikke gå.
I stedet får vi måske en ratione-
ringsordning, som muliggør smug-
leri og sortbørshandel i langt høj-
ere grad end et totalforbud. Og
hvis det tillades at drikke i forbin-
delse med „mad" på restauranterne
- udover den personlige kvota - ja
s’å er det måske så som så med ra-
tioneringen.
Rationering er ingen løsning på
alkoholproblemet i Grønland - kun
et dårligt forsøg. Rationering kom-
mer til at betyde øgede økonomi-
ske problemer for de socialt dår-
ligt stillede og altså større sociale
skel.
Ikke desto mindre ønsker be-
folkningen, at der nu skal ske no-
get (folkeafstemningen), men da
folkeafstemningen på den anden
side ikke gav så meget som et fin-
gerpeg om, hvad man ønsker, så
burde Landsrådet have udskrevet
en ny. Og den skulle give et klart
og entydigt svar på, hvad vælgerne
ønsker.
Men det har vi jo skrevet om
før.
Eftersøgning indstillet
I aftenradioavisen d. 4. oktober
meddeltes det, at eftersøgningen
efter fanger Enok Nielsen fra byg-
den Igdlorssuit var blevet indstil-
let. Sidst i september var han ta-
get alene ud på fangst i en 14
fods båd ved Nugatsiaq i Umanan
Distrikt. Et pludseligt uvejr brød
løs, og flere dage senere blev jol-
len fundet som et tomt vrag. Hvor
meningsløst, at netop den skæbne
skulle overgå Enok, som i sit 48-
årige liv havde trodset utalige
storme, ovenikøbet fravristet dem
menneskeliv: Under en kajakjagt
for nogle år tilbage blev Enok og
hans kammerater overfaldet af en
storm. En kæntrede, og kunne
ikke rejse sig ved egen hjælp. Da
reede Enok modigt til undsætning,
stak armen i vandet, fik fat i ven-
nens hår og trak ham op på ret
køl, op til fortsat kamp mod bøl-
gerne, men også redningen på en
isflage.
Enok efterlader sig hustru og
fire børn. Hans død er et smerte-
ligt tab for familie og venner, men
berører egentligt også alle andre.
For med Enok har landet mistet
en søn, der var indbegrebet af en
grønlandsk fanger: — en verdens-
mand i sælskindsbukser. En el-
skelig far, grænseløs gæstfri og
munter i hjemmet, en kritisk og
samfundsengageret røst ved mø-
der i forsamlingshuset og en flit-
tig og fremragende jæger, der for-
stod at forene gammel fangertra-
dition med det bedste af tidens
nyskabelser.
En kajakvirtuos, en storfanger
er gået bort. Ære være hans min-
de.
Enoks læredreng — Ivar Silkis.
Fiskefartøjer bør
ikke ligge stille
— bare fordi ejerne ikke har råd til at få fem repareret.
Der må findes en ordning, sagde Odåx Olsen
det burde forhøjes fil f. eks.
300.000 kroner, mente han.
Men det er et spørgsmål, som
må tages op under budgetbehand-
lingen, mente landsrådsformand
Lars Chemnitz.
Om fartøjsforsikringen oplyste
Lars Chemnitz, at selskabet i 1977
har haft et underskud på knap
100.000 kroner. Det er en halve-
ring i forhold til tidligere år.
Under punktet Grønlands Fartøjs-
forsikring kom Odåk Olsen med et
forslag om, at man på en eller an-
den måde kunne undgå, at fiske-
fartøjer får lov til at ligge stille,
bare fordi ejerne ikke har råd til
at få dem repareret. Han foreslog,
at fartøjsforsikringen skulle kun-
ne stille midler til rådighed, så-
ledes at man på den måde åbnede
en mulighed for, at de dyre fartøj-
er kunne være til gavn for pro-
duktionen i Grønland i stedet for
•at ligge stille.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde hertil, at det står uden
for forsikringsselskabernes områ-
de, og at det i så fald ville betyde
præmieforhøjelser.
Men idéen var der enighed om,
og det blev foreslået, at Lands-
rådets forretningssudvalg skulle
have bemyndigelse til at give til-
skud til reparationsarbejder, hvis
det viste sig forsvarligt. - Man
mente, at Landsrådet kunne stille
suleKatigmerunigssaK
kalåtdlit pexatigigfisa
kigsautigåt
Danmarkime kalåtdlit pexatigig-
fé suleKatigigfiliortitsisimåput
sujunigssame peKatigigfit sulexa-
tigingnerulernigssåinut sarxumiu-
taKartugssamik. suleKatigiliortita-
nut ilaussortåuput Peter Kleist,
København, Arne Lynge, Ollerup,
Eva Illum Jørgensenilo, Odense-
mit. kalåtdlit pexatigigfé Århusi-
me atautsimérssuarKåmersimå-
put, Kalåtdlit-nunåne K’åumar-
sainermut Kåtuvfiup Danmarki-
me ir.gmikortortaKarfiata „Pa-
pik“-up årKigssugånik. sulexati-
giliat atautsimérssuarnerme isu-
mat påsissutigssatdlc sarKumiu-
nexartut tungavigalugit sarxu-
miusisåput.
(KJOLE- BLUSE- OG N.
I BUKSESTOFFER 1
. Sæt x ved de ønskede stofprø- |
I ver: CanvasD Trevira bomuld □
Bomuldslærred C
I Stof direkte fra væveri i mønstret
og ensfarvet udførelse. Priser fra I
I kun kr. 18 til 28 pr. m + moms 1
1 og porto. Br.: 90-1 60 cm. Prøver ■
Isendes ved modt. af frankeret ku- I
vert str. ca. 1 5x25 cm vedi. 4 kr. .
■ i frimærker. NB: Færdigsyede T- I
> shirts i trevira bomuld i str. S-M-L .
. kun kr. 28,50 + moms. Fl. farver. |
• Jens Nørgård, Løvstien 12,
y7441 Bording, tlf. 06-86 1 2 1
9J
midler til rådighed fra erhvervs-
støtten, eller man kunne lade de
ældre fiskefartøjer istandsætte
som beskæftigelsesarbejder.
Landshøvding Hans Lassen, som
i dette tilfælde repræsenterede er-
hvervsstøtten, sagde, at der aldrig
var givet afslag på ansøgninger
om lån til reparation af fartøjer
på grund af manglende midler i
erhvervsstøtten. Men der kunne
være tilfælde, hvor det ikke kan
betale sig at reparere bådene på
grund af bådens tilstand og der
kan være tilfælde med alt for
store restancer på lån, sagde
landshøvdingen.
Kcnrad Steenholdt foreslog, at
man i stedet forhøjede det beløb,
der ibevilges til unge, der selv har
sparet noget op til en kutter. Be-
løbet er nu på 100.000 kroner, men
Præmiesatsen er for 1978 hævet
til fire en halv procent - heraf
yder Landsrådet et tilskud på en
halv procent. Man regnede med,
at Fartøjsforsikringen i år og næ-
ste år kommer til at balancere. -
Derfor mente Lars Chemnitz, at
man skulle have samme præmie-
sats også til næste år.
Landsrådsformanden sagde og-
så, at man senere på året skulle
forhandle med Kgl. Brand om en
forsikringsordning for trawlere,
der kan konkurrere med de billige
ordninger, som andre selskaber
kan tilbyde.
Og det blev også foreslået, at
Fartøjsforsikringen fik lavet en
ordning for alle de mange lystfar-
tøjer, som i dag er forsikret i pri-
vate selskaber.
mh.
nugkuvit Bikuben
ncuatlgfsavat
Nur De flytter,
flytter Bikuben med
(2) Bikuben
3