Atuagagdliutit - 12.10.1978, Page 13

titarnerit tåkutipåt Kalåtdlit-nunåta kitåne 1800-kut autdlartlneråne KanoK
issaisagsimassoK åmalo taimatut 1900-kut xiterxuneråne.
Kurverne viser, hvorledes der har været en mild periode i Vestgrønland i
begyndelsen af 1800-tallet og en tilsvarende i midten af dette århundrede.
lem 50 og 150 isbjørne årligt, fort-
sætter Chr. Vibe. (Dette lader sig
kun gøre, fordi Grønland hvert år
får tilført nye bjørne fra Canada
og især fra Sibirien. De sidste
kommer med drivisen til Sydøst-
grønland, hvor de går i land, når
isen spredes eller smelter. Isbjør-
nej'agt i Grønland må kun drives
af den lokale befolkning, der har
fangst som traditionelt hoveder-
hverv eller bierhverv. Der må
ikke anvendes motordrevne land-
eller lufbbefordringsmidler.
Ghr. Vibe mener, at det endnu i
overskuelig fremtid vil være for-
svarligt at fortsætte isbjørnefang-
sten i Grønland i dens nuværende
omfang. Bestanden synes -at være
sikret med de nævnte frednings-
regler og oprettelsen af national-
parken i Østgrønland samt natur-
parken i Melvillebugten.
FREDNINGEN I ANDRE LANDE
I Sibirien er isbjørnen totalt fre-
det. Der må fanges en halv snes
levende isbjørneunger om året til
zoologiske haver. I Norge er is-
bjørnen totalt fredet for en fem-
årig periode.
I Canada har man et kvota-sy-
stem, hvorefter hver boplads får
tildelt et bestemt antal bjørne,
som må fanges det pågældende
år. Kvotaen fastsættes efter, hvor
stor jagt de lokale bestande skøn-
nes at kunne tåle. Den samlede
canadiske jagt ligger i disse år på
omkring 600 bjørne årligt.
I Alaska, USA, må kun den in-
dianske og eskimoiske befolkning
drive isbjørnejagt efter lignende
fredningsbestemmelser som i
Grønland. Det er i USA forbudt
både at eksportere og importere
isbjørneskind.
— Det er muligt, at det engang
bliver nødvendigt at indføre en
kvota-ordning i Thule-distriktet,
hvis det viser sig, at bestanden
her er for lille til at tåle en sta-
dligt stigende jagt, efterhånden
som befolkningen vokser, siger
Ohr. Vibe. Måske vil man også fra
canadisk side stille krav om, at
Grønland og Canada indfører ens-
artede regler, hvis bestanden fak-
tisk viser sig at være fælles for
begge lande.
— Por Scoresbysunds, Angmag-
ssaliks og Vestgrønlands vedkom-
mende er forholdene anderledes.
Holder teorien om, at isbjørnene
her kammer langvejs fra med rin-
ge mulighed for tilbagevenden el-
ler overlevelse, vil isbjørnejagten
her have tilfældighedens karakter
— afhængig af drivisforekomster-
ne. En kvotaordning vil være me-
ningsløs. Med større kendskab til
forholdene, må jagten tillempes
herefter.
BJØRNENE FRA SIBIRIEN
— Det ligger i dag klart, at hoved-
parten af isbjørnene i Østgrønland
kommer med drivisen fra Sibi-
rien, siger Chr. Vibe. En del af
bjørnene når ikke i land, men
driver videre over til Island eller
omkring Kap Farvel og op i Da-
vidstrædet. Nogle går i land ved
Nanortalik, andre når frem til
Pamiut (Frederikshaab). Men det
er nærliggende at tro, at en del af
(Fortsættes næste side)
Officielt
Under 1. september 1978 er følgen-
de optaget i aktieselskabsregiste-
ret, Afdelingen for Anpartsselska-
ber:
.ISOLERINGSVIRKSOMHEDEN
ISOFERM HOLSTEINSBORG ApS“
hvis hjemsted er Holsteinsborg
kommune. Postadresse ArKartarfik
4, Holsteinsborg, Grønland. Selska-
bets vedtægter er af 25. september
1977 samt 20. april og 10. juli 1978.
Formålet er at drive handels-,
håndværks-, industri- og finansie-
ringsvirksomhed. Indskudskapita-
len er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt i anparter på 500 kr. Hvert
anpartsbeløb på 500 kr. giver 1
stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 4. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Stiftere
er: Direktør Henrik Jørgen Niel-
sen, Roskildevej 339, Hedehusene,
direktør Kristian Eli Andreas
Kleist, ArKartarfik 4, Holsteins-
borg. Grønland. Direktion: Nævnte
Henrik Jørgen Nielsen, Kristian
Eli Andreas Kleist. Selskabet teg-
nes af en direktør alene. Selska-
bets revisor: Reg. revisor John
Winther Rasmussen, Hersegade 11,
Roskilde. Selskabets regnskabsår:
1. juli-30. juni. Første regnskabs-
periode dog: 25. september 1977-30.
juni 1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb den 25. september 1978.
J. R. Karlsson.

RAJA AULISARNEQ - REJEFISKERI A/S
(RAR. A/S)
Hvad er R.A.R. A/S?
R.A.R. A/S er et aktieselskab på kr. 100.000,00 stiftet af Claus Sørensen A/S koncernen i
Esbjerg og Skagen.
Selskabet har hjemsted i Sukkertoppen kommune og postadresse på Napassoq Fiske-
industri A/S.
Selskabets formål er at drive fiskeri i de grønlandske farvande.
Hvad vil R.A.R. A/S?
Claus Sørensen A/S koncernen har købt en i 1961 bygget frysetrawler og omrigget
denne med fabrik til produktion af søkogte rejer.
Trawleren er totalt geonemrepareret og malet. Den er nyklasset i Germanischer Lloyd
til issejlads i arktiske farvande.
Dette skib skal overtages af R.A.R. A/S til kostpris og indsættes i fiskeri efter rejer ved
bl. a. Vestgrønland.
Skibet skal drives af en højt kvalificeret besætning af danske statsborgere, med primær
hensyntagen til ansættelse af fastboende personer på Grønland.
Hvem skal eje R.A.R. A/S - og dermed skibet?
R.A.R. A/S har afholdt generalforsamling den 15. september 1978 i Godthåb, og der be-
sluttet at udvide selskabets kapital med op til 2,4 miil. kr. til 2,5 mili. kr. ved offentlig
aktietegning i Grønland.
Aktiemajoriteten og dermed hovedindflydelse i selskabet vil ligge hos de grønlandske
aktionærer, idet Claus Sørensen A/S koncernen har tilkendegivet, ikke at ville tegne
sig for hovedparten af kapitalen.
Dermed er der for første gang i Grønland åbnet mulighed for at alle personer på Grøn-
land kan blive medejere af en rejetrawler.
Minmumskapitalen for aktietegning vil være kr. 5.000.00. Tegningskursen er 105.
Hvad skal De gøre?
Såfremt De, efter at have læst ovenstående, har lyst til at blive samarbejdspartner, af
den i Grønland gennem mange år velkendte Claus Sørensen A/S koncernen, kan De ved
henvendelse til:
advokat Anners P. Dahl
Postboks 36 - 3900 Godthåb - Telefon 2 13 70
få nærmere oplysninger om projektet.
Ved tegning af aktiekapital, vil De få udleveret vedtægter, tegningsliste, specifikationer
og tegninger over skibet.
Hvornår kan De tegne?
Der kan tegnes aktier i tiden indtil 1. november 1978.
Per Rønnow Kønig, Arne Homann, Gunnar Homann, J. Korsø Jensen, A. Steen Hansen,
Anners P. Dahl, Georg Dedichen, Hans Boserup, Niels Rode-Jepsen,
advokater.
13