Atuagagdliutit - 12.10.1978, Blaðsíða 14

Verdensbestanden
af isbjørne...
upernåx nånunik K’imugseriarssuarme nalunaerKutsersuinermit, taimane nånunik ilisimassagssarsiorput Savigsi-
vingrrut helikoptereKardlutik. åsse Savigsiviup kujatåne 100 milit migss. ungasigtigissume åssilissauvoK ilisima-
ssagssarsiortut nånup tumisingmata, tauvalo helikopterimik minutit 15 migss. tugssardlugit— tamatumuna tiggak
angisoK — angusimavåt nalunaerKutserdlugulo. åssime maluginiarneKarsinauvoK nanoK najugagssavingminltoK
issigtup sikuane. (åss.: Chr. Vibe).
Fra forårets isbjørnemærkning i Melvillebugten, hvor isbjørne-ekspeditionen arbejdede med helikopter fra Sa-
vigsivik. Billedet er taget ca. 100 miles syd for Savigsivik, hvor ekspeditionen opdagede et isbjørnespor, som
helikopteren fulgte et kvarters tid, til bjørnen — i dette tilfælde en stor han — blev fanget og mærket. Billedet
giver indtryk af isbjørnen i sit rette element — de arktiske drivismarker. (Foto: Chr. Vibe).
(Fortsat jra foregående side)
bjørnene omkommer i farvandet
syd for Grønland, sliger Chr. Vibe.
De drukner, når drivisen smelter
langt til havs.
— Hvis vore fortsatte undersø-
gelser viser, at et større antal si-
biriske bjørne har små chancer
for at overleve og vende tilbage
nordpå, bør fredningsreglerne i
denne del af Grønland tillempes
kendsgerningerne. Men vi må
have større sikkerhed, før vi æn-
dre^ de nugældende regler, også
af internationale hensyn. Vi ven-
ter os imere sikre oplysninger af
næste års undersøgelser med ra-
diomonteret halsbånd, der via sa-
tellit sender regelmæssige med-
delelser om bjørnenes trækruter
og opholdssteder på alle tider af
året, tilføjer Chr. Vibe.
DET ARKTISKE MILJØ
I det hele taget er Chr. Vibe ikke
nær så bekymret for dsbjørnejag-
ten som for de farer, der i moder-
ne tid kan true bjørnenes livs-
miljø i det arktiske område. Op-
rettelsen af nationalparker og an-
dre former for fredning af meget
store områder i de arktiske egne
er af livsvigtig betydning for is-
bjørnene og alt andet vildt i disse
fjerne egne.
— Den tekniske udvikling gør
det i dag muligt at gennemføre
olieboringer også i områder med
drivis. Dette frembyder en meget
alvorlig risiko for det arktiske
miljø, hvis der sker en ulykke ved
et borested eller ved en af de tal-
rige fabrikker langs de sibiriske
floder, siger Chr. Vibe.
„ALT UNDER KONTROL"
— Flodvandet strømmer ud i Pol-
havet, hvor eventuel farlig foru-
rening optages 1 drivisen og føres
frem mod Østgrønland og måske
helt til Davidstrædet, hvor uren-
hederne frigøres, når isen smel-
ter. Her ligger en virkelig fare.
Men problemet er vanskeligt at få
hold på. Hver gang, jeg over for
russiske forskere har berørt em-
net, har de forsikret, at alt er un-
der kontrol i Sovjetunionen. Men
hvad er „kontrol"? Det har vi ikke
kunnet få oplyst. Og man skal
hele tiden tænke på, at det arkti-
ske miljø kræver en helt, helt an-
den sikkerhedsmargin end andre
områder på kloden. Oliespild og
andre former for forurening ram-
mer ti gange så hårdt i de arkti-
ske egne, og især på de øst- og
vestgrønlandske produktionsom-
råder, som berøres af de 'sibiriske
polarstrømme.
MANGE FLERE BJØRNE
TIDLIGERE
— Selv om det ikke blot med no-
genlunde sikkerhed kan fastslås,
hvor stor den samlede isbjørnebe-
stand i Arktis er i dag, så ligger
det fast, at den er noget mindre
end for år tilbage, siger Chr. Vibe.
— Men det gælder iøvrigt også
sæl- og hvalbestandene. Årsager-
ne hertil må i højere grad tillæg-
ges klimaændringer og dermed
ændrede livsbetingelser end gam-
le dages jagt og fangst. Heller
ikke hvalfangsten har — indtil
dette århundrede — næppe alene
været afgørende.
— Tiden fra omkring 1400 til
1800 havde formentlig en arktisk
dyreverden omkring Grønland
langt over, hvad vi ser i dag, fort-
sætter Chr. Vibe. — Det gælder
både isbjørnen, grønlandshvalen,
sæl, edderfugl m. fl. Der skete i
den periode en koncentration af
dyr nær grænserne til Atlanter-
havet, hvor modsætningerne mel-
lem det arktiske klima og det at-
lantiske klima var størst. Fra et
overvejende tilfrosset og lukket
Polhav blæste kraftige storme
sydpå. De bevirkede, at overflade-
vandet i grænseområdet mellem
Is og hav hele tiden blev udvek-
slet imed de dybereliggende atlan-
tiske vandmasser. Uden sådanne
tilstande ville de sagnomspundne
hvalfangster ved Sval'bard og i
Davisstrædet have været umulige.
Vi kan bedst sammenligne de sto-
re forhold den gang med de små i
dag i de grønlandske isfjorde,
hvor de stadige vinde fra ind-
landsisen sørger for vandudveks-
lingen. Bræfjordene er produkti-
ve på grund af spændingsforhol-
det mellem indlandsisen og havet
uden for. Tidligere fungerede et
lignende spændingsforhold mel-
lem det tilfrosne Polhav og det
åbne Atlanterhav med langt stør-
re virkning til gunst for de arkti-
ske dyr.
DE ARKTISKE FOLKS
VANDRINGER
— Senere er klimaet ændret lang-
somt til fordel for det dyreliv, der
trives i atlantiske vandområder.
Denne situation har vi stadigvæk,
siger Chr. Vibe. Og den kan for-
ventes at fortsætte 'bil i hvert fald
ind i næste århundrede og vil i
de atlantnære områder af Grøn-
land yderligere nedbringe antallet
af arktiske dyr. Disse dyr vil da
til gengæld få bedre betingelser i
andre områder af Arktis. Det er
netop den slags klimaændringer,
som bl. a. har medført de arkti-
ske folks statslige vandringer over
store afstande, tilføjer Vibe.
ISBJØRNENE PA „DUMPEN"
— Kan de rgøres noget ekstraor-
dinært for at øge bestanden af is-
bjørne, f. eks. ved at lette dyrene
adgang til føde?
— Enhver kunstig fodring af
dyr — udover rent akutte tilfælde
og kortvarige — er af det onde,
svarer Chr. Vibe. — Det vil med-
føre, at dyrene sparer sig anstren-
gelserne med selv at bjærge fø-
den. I den retning forsumper så-
vel dyr som mennesker hurtigt!
På længere sigt betyder det sim-
pelthen, at dyrene vil degenerere
som f. eks. rævene ved militærba-
serne, og menneskene forsumper
i druk og lakrids og fryser i uhen-
sigtsmæssig beklædning. I Chur-
chill i Canada fandt en gruppe is-
bjørne ud af, at det var let at
skaffe føde på en affaldsplads. 10-
20 bjørne mødte trofast op dag
efter dag for at slikke konserves-
dåser og andet spiseligt. De -blev
tilsidst transporteret flere hun-
drede kilometer væk fra stedet.
Fjorten -dage efter stod de atter
på „dumpen" ...
Chr. Vibe afviser også katego-
risk forslag om -at flytte en lis-
bjørnebestand til Antarktis, Syd-
polen, for at skaffe isbjørnene nyt
livsområde.
— Det vil være dødsensfarligt
at overføre rovdyr fra nordlige
egne til Antarktis, hvis dyr, navn-
lig pingvinerne, slet ikke er kon-
kurrencedygtige over for de højt
specialiserede nordlige rovdyr.
Pingvinerne ville forsvarsløst bli-
ve udryddet ved et så tankeløst
eksperiment, siger Chr. Vibe.
-h.
Kujatåne Håne sikut ima avasigtigi-
ssume augslnaussarput nånut nuna-
mut ånguniardluarsinaussarnatik.
ilait Islandimut nunigtarput, ilaitdlo
ajunårtarsimagunardlutik. tamåna
månåkut misigssorneKarpoK ilåtigut
nånut ilait Kungasissigut radioara-
lertardlugit. tauva ilisimatut Kåu-
mataussat avKutigalugit uvdlut ta-
maisa nånut maligtarisinaussarpait.
(åss.: Chr. Vibe).
Ved Sydgrønland sker det somme-
tider, at isen smelter så langt til
havs, at isbjørnen har meget ringe
muligheder for at nå til land. Nogle
af dem havner på Island, andre går
sandsynligvis tabt. Dette spørgs-
mål søges nu belyst ved bl.a. at
forsyne nogle bjørne med en radio-
sender om halsen. Så kan viden-
skabsmænd via satellit følge is-
bjørnens opholdssted på isen fra
dag til dag. (Foto: Chr. Vibe).
STILLINGSOPSLAG
Kontormedarbejder
til Grønlands Landsmuseum,
Godthåb
Grønlands Landsmuseum søger hermed en kontormedhjælper.
Der ønskes en vis rutine i maskinskrivning, bogholderi og al-
mindeligt kontorarbejde.
Tiltrædelse: snarest.
Arbejdstid og løn: Efter aftale.
Bolig: Kan ikke tilbydes p.t.
En dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Ansøgninger stiles fil:
Grønlands Landsmuseum
Boks 145, tlf. 2 26 11, 3900 Godthåb
KASSETTE TILBUD ... piteraq nr. 2
CAMDEN
Halimark CAMDEN ■ itC/l CAMDEN
PITERAQ MUSIK, v/Hotel Angmagssalik, 3913 Angmagssalik
Adresse/najugaK
14