Atuagagdliutit - 12.10.1978, Page 24

landsrådi mit. fra landsrådet
Der skal spares - og måske
skal vi have en landsskat
Budgettet for landskassen viser et underskud på 32,1
mili. kr. for 1979 — og så har man ikke taget højde for
spiritusrationeringen.
30.000 ark hvidt A-4 papir er der
brugt til at trykke landskassens
budget på dansk og grønlandsk.
Og hvor mange ord og tal der står
på alle disse sider kan man selv-
følgelig også sætte sig til at reg-
ne ud, når man overværer de lan-
ge og ikke ligefrem ophidsende
debatter i landsrådet.
Det var Jørgen Olsen, der men-
te, at man kunne spare væsentligt
på papiret og dermed kontorholds-
kontoen, hvis man ikke fik trykt
alt materialet på begge sprog til
alle medlemmerne. Nogle kunne
få det på grønlandsk, andre på
dansk, alt efter hvad man ønske-
de.
Men det er et sidespring. Det
drejer sig om første behandling af
budgetforslaget for 1979, som vi-
ste et forventet underskud på
32,1 millioner kroner. Men heri
er medregnet de indtægter, man
får ved spiritusafgifterne. Og før
der er taget stilling til, hvilken
spirituspolitik man vil føre, kan
det være svært at sige noget
egentligt om budgettet. For spi-
ritussen drejer sig trods alt også
om kroner og øre.
GRØNLANDSPOSTEN
Officielt
Under 15. september 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„A/S Godthåb Fiskeindustri" af
Godthåb:
Poul Erik Nielsen er udtrådt af,
og direktør Søren Henrik Nielsen,
Skovbrynet 40, Skagen er indtrådt
i bestyrelsen. Christen Jørgen Sø-
rensen Bjerregaard er fratrådt
som, og direktør Peter Jakobsen,
Fuglesangsvej 53, Virum er tiltrådt
som bestyrelsessuppleant. Axel
Thorvald Malmqvist er udtrådt af,
og Gert Christensen, Strandbakken
49, Kalundborg er indtrådt i direk-
tionen.
—o—
Under 8. september 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„Godthåb Tømrerentreprise A/S i
likvidation" af Godthåb:
Efter proklama i Statstidende for
9. oktober 1976 er likvidationen
sluttet, hvorefter selskabet er hæ-
vet.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb den 27. september 1978.
J. R. Karlsson.
Officielt
Under 21. august 1978 er følgende
optaget i aktieselskabsregisteret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„SHOP’EN GODTHAAB ApS" hvis
hjemsted er Godthåb kommune,
Grønland. Postadresse Box 22,
Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af lfi. maj 1977 og 27.
januar 1978. Formålet er handel og
dermed beslægtet virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 50.000 kr., fuldt
indbetalt, fordelt i anparter på
500 kr. eller multipla heraf. Hvert
anpartsbeløb på 500 kr. giver 1
stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 7. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev, telegram
eller telex. Direktion: Poul Brandt,
box 22, Benny Kurt Reiding, begge
af Godthåb, Grønland. Selskabet
tegnes af en direktør alene. Sel-
skabets revisor: De forenede Revi-
sionsfirmaer, Godthåb, Grønland.
Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb den 25. september 1978.
J. R. Karlsson.
Så alle landsrådsmedlemmerne
var sådan set indstillet på, at der
skulle spares på en eller anden
måde — eller at der skulle flere
indtægter til. Og her kom så
spørgsmålet om en landsskat ind
i billedet.
LANDSSKAT
Det er muligt at udskrive en
landsskat på op til 5 procent. Og
hvis man fik en landsskat på fem
procent, ville det give 42,5 millio-
ner i landskassen.
Der kan også være tale om at
forhøje forskellige afgifter — men
det vil i så fald kræve en lovæn-
dring i folketinget. Og de kom-
mende rationeringer, som vi i
skrivende stund endnu ikke ved
noget om, kan måske betyde et
minus på budgettet fra nul kroner
til 58,5 millioner kroner.
Kontorchef Gunnar Mårtens fo-
relagde budgettet og forklarede
opbygningen, som i år er noget
forskellig fra de tidligere år. Det
kommer sig både af, at man får
en ændring i administrationen un-
der det forventede kommende
hjemmestyre, og at budgettet er
tillempet kommunernes budgetter
rent opstillingsmæssigt.
I næste års budget står f. eks.
udgifterne til de folkevalgte på
en separat konto. Før var udgif-
terne sat på kontoen for lands-
rådets sekretariat. I budgettet er
der inkalkuleret, at der vælges 21
landstingsmedlemmer og fire
landsstyremedlemmer inclusive en
landsstyreformand. Men der er
først budgetteret med hjemme-
styre fra den første maj, så de ful-
de udgifter slår først igennem fra
1980.
SOCIALE UDGIFTER
En af de store poster er de sociale
Gunnar Mårtens
udgifter. Fra staten ydes der gen-
nem Ministeriet for Grønland et
bloktilskud på 55,8 millioner kro-
ner — det svarer til en refusions-
procent på 31,34. Det er nogen-
lunde det samme, som man har
fået de tidligere år, og det bety-
der, at stigninger i de sociale ud-
gifter skal betales af de grønland-
ske kasser. Og man har netop til
denne landsrådssamling bl. a. for-
slag om forhøjelse af aldersrenten.
Hertil sagde Jonathan Motzfeldt
bl. a., at man måtte protestere
kraftigt mod statens nedskærin-
ger indenfor de sociale områder.
Staten giver i dag otte procent
mindre end de er forpligtet til.
Han opfordrede landsrådet til at
rette henvendelse til staten om,
at de kom op på de fulde 40 pro-
cents tilskud.
ADMINISTRATIONSBYGNING
Af anlægsudgifter er der bl. a.
den nye administrationsbygning.
Byggeriet er sat i gang, og man
regner med, at den står klar i
august 1980. Og så er der planer
om at udvide den nuværende
landsrådssal, så den bliver l’A
gange den nuværende. Salen er
for lille, og man mener, at tilhø-
rerne sidder alt for tæt på lands-
rådsmedlemmerne. Med en stør-
re sal ville der også være mulig-
hed for med forskydelige vægge
at ændre salen til mindre møde-
lokaler.
Flere af landsrådsmedlemmer-
ne mente, at man nok burde over-
veje at udvide landsrådssalen, af
sparehensyn. Jonathan Motzfeldt
mente, at det kunne være nødven-
digt at indføre moms på visse va-
rer, og Jørgen Olsen mente, at
man — foruden at spare på papi-
ret — også kunne spare væsent-
ligt på kontoen ferierejser til de
udsendte. Han mente, at der var
alt for mange udsendte ansat i ad-
ministrationen, og at man var gået
væk fra målsætningen om at an-
sætte flere hjemmehørende.
Hertil svarede Lars Chemnitz,
at man rent lønmæssigt var udsat
for stor konkurrence om arbejds-
kraften fra de private firmaer,
som ofte kunne tilbyde mere i løn.
Men det var som nævnt kun en
førstebehandling af budgettet.
Spiritusdebatten griber ind, og sa-
gen skal behandles i det økono-
miske planlægningsudvalg før den
igen skal op i landsrådet til videre
drøftelse og beslutning.
mh
"ÆULLUGIARSUAQ SAVIMiNEQ"
Titwiiarsuup silaannarsuarmitip
nwmia peertinnagu samaniittun-
nguakkultu't
ijaarusuimmif:
anigwise^aar-
tarfa^arpavut f
24