Atuagagdliutit - 02.11.1978, Blaðsíða 5

OKatdlisilfsagaluarput
kingorKutsivdlutigdle
taimailissoKåsaoK ajugaunersiorsimavdluta Kautule-
ruvta påsileruvtigulo hjemmestyre neriutigisimassav-
tigut tåssåungitsoK „tamarssuarmik iluarsivigssåt“
agdl.: Jørgen Fleischer
hjemmestyreKalernigssaK taissi-
ssutigineKartugssångorpoK janua-
rip KerKane 1979 Kåumatit mar-
dluinångorput Kinersissartut isu-
mernigssånut nunavta oxalugtua-
rissaunerane politikikut nuta-
ngorsainerit angnertunerpårtag-
ssåt pivdlugo. taissinigssaK piga-
lugtualerpoK hjemmestyre pivdlu-
go sule iluamik OKatdlineKariå-
ogitsoK. erKartornigssåme ornigi-
neKarsimångeKaoK, oicatdligtitsi-
oiaraluarnerit tamarmik mau-
ngåinartarsimangmata.
sunauna tamatumunga pissu-
tausscK? hjemmestyreKalemig-
ssas inuit soKutigingineramiko?
OKatdlisigissariaKångitsut issigi-
nerpåt imåinerpalunit hjemme-
styrip isumå påsisimångikåt?
isumaKarKajånarpoK kingug-
dle« tåuna pissutiviussoK hjem-
mestyreKalernigssap nipangiusi-
maneKarpatdlårneranut. hjemme-
styreKalernigssarme ima pissarit-
sigunångilaK sordlo ardlaKaKissu-
gut erKarsartartugut: tåssa lands-
rådip taigutå avdlångortineKåinå-
sassoK Danmarkivdlo tapissutai
kalåtdlinut politikerinut tuniune-
Kåsassut tåukununga avguatågag-
ssångordlugit.
énilångatigåra sume inungorsi-
manerup erKuneicameratut kuku-
lugtortoKalersoralugo. tåuna
landsrådip pingasoriardlune aku-
erisimavå Kinersissut sumik Kisu-
ariångitsut, kingorna aitsåt kåpi-
alaneK tutsiupox inuit påsilermå-
ssuk sume inungorsimaneK sunau-
ssok.
hjemmestyre någgåruminae-
KaoK. KaKutigorssuarme aitsåt tai-
ma kajungernartigissumik nexe-
normoro tugdlermit AG OKatdli-
titsilisaoK hjemmestyrimut tunga-
ssumik. naitsunik aperssuinikut
nutåmik åridgssussinigssamik a-
tuartut isumait tusardliuneKartå-
såput.
peKatigalugo atuartuvut kåmag-
torniarpavut ilångutagssanik nag-
siussissarifuvdlugit hjemmestyre-
KalernigssaK pivdlugo isumaming-
nik. atautsimititat sujunersutåt
issorissagssartaKångivigpa? tåssa
Fra og med næste nummer star-
ter AG debat om hjemmestyret.
I korte interviews bringes læser-
nes synspunkter vedrørende ny-
ordningen.
Samtidig opfordrer vi vore læ-
sere til at skrive til os angående
deres meninger om hjemmestyret.
Er der intet at udsætte på kom-
missionens forslag? Er det nu, vi
roruteKartoKartarpcK. Danmark
nunasiaKarsimassunit kisiartau-
gunarpoK ima OKarsinaussoK: na-
Kisimanérunigssarse akilisavarput
åma sulissugssat pissariaxartitase
atugkiutisavavut.
tamånale erxaivdlugo aperxut
imåunåungitscrujugssuaK måna
sujorniutingitsugagsséungilaK:
Afstemningen om hjemmestyret
finder sted i midten af januar
1979. Der er nu kun to måneder
til, at vælgerne skal tage stilling
til den mest gennemgribende po-
litiske nyskabelse i Grønlands hi-
storie. Afstemningen er snart
forestående uden nogen egentlig
forudgående debat om hjemme-
styreproblematikken. Der har
været påfaldende tavshed om
spørgsmålet. Alle forsøg på at
skabe debat er løbet ud i sandet.
Hvad er forklaringen på dette?
måna hjemmestyreKalisaugut?
piarérsimavugut sujunersut ataut-
simititat sarKumiussåtut itOK er-
Kutisavdlutigo?
apereutit taimåitut åssigissait-
dlo pivdlugit atuartut isumait tu-
sarusoKåvut. atuartutaoK nang-
mingneK ingmikut apericutigiuma-
ssamingnik sarKumiussitdlarKU-
naKaut, tamåkulo påsisimangnig-
t.unut akititarniarpavut.
skal have hjemmestyre? Er vi
rede til at modtage den af kom-
missionen skitserede nyskabelse?
Vi vil meget gerne høre om læ-
sernes mening om disse og lig-
nende spørgssmål. Læserne er
også velkomne til at stille direk-
te spørgsmål, som vi vil få be-
svaret hos de sagkyndige.
AG
r.eKerorut taimaitcK akuerineKar-
sinaunerpa nangmineit inuiåu-
ssutsimik perrumåtåruteKarsinau-
neK aserungikaluardlugo? hjem-
mestyre taimåitoK kinguneKaru-
mårnerpa politikerivta sukalani-
artaraluartut OKaiagaunerånik?
hjemmestyreKalerpat xavdlu-
nåt nunavtine KalusimaneKalisa-
Kaut, KujagineKalisaKaut. iluaxu-
me asule piniarneKartaringilaK!
Kavdlunåt avisisa agdlautigisi-
mavåt uvangagoK AG-ime april-
ime 1972 pingårnerutitatut sar-
Kumiussara pissutaorpiarsimassoK
hjemmestyrimik erKarsautip po-
,r folk ligeglade med hjemmesty-
ret? Anser de det for unødven-
digt at diskutere det? Eller har
de ikke forstået meningen med
hjemmestyret?
Man er tilbøjelig til at tro, at
det sidste er den egentlige årsag
til tavsheden. Hjemmestyret er
nok næppe så enkelt som mange
af os forestiller sig: At man bare
ændrer navnet på Landsrådet og
overlader det til de grønlandske
politikere at administrere Dan-
marks tilskud.
Jeg er alvorlig bange for, at
man er ved at begå den samme
fejl som ved fødestedskriteriets
indførelse. Landsrådet vedtog det
tre gange, uden at vælgerne rea-
gerede. Først bagefter kom rama-
skriget, da folk forstod, hvad det
betød.
Hjemmestyret er svært at sige
nej til. Det er ikke hver dag, man
får et så fristende tilbud. - Dan-
mark er nok den eneste tidligere
kolonimagt, som kan prale med at
sige: - Vi bekoster jeres frigørel-
se, og vi stiller det nødvendige
personale til rådighed.
Men her opstår et alvorligt
spørgsmål: Kan man acceptere et
sådant tilbud uden at ens stolt-
hed som folk lider skade? Vil
hjemmestyre på de betingelser
betyde, at vore ellers fremfusen-
de politikeres tunger bliver skå-
ret af?
Danskerne kommer i høj kurs
efter hjemmestyrets indførelse. -
Man hæger jo om guldkalven!
Hvis man skal tro de danske
aviser, så var det min leder i AG
i april 1972, som gav den direkte
anledning til, at politikerne tog
hjemmestyretanken op for alvor.
Jeg skal derfor være den sidste
til at negligere tanken om en
større medbestemmelsesret. Også
jeg går fuldt ind for hjemmesty-
ret. Men jeg synes ikke, tids-
punktet er inde til at overtage de
af kommissionen foreslåede op-
gaver.
Det er min mening, at vi er i
gang med at indføre hjemmestyre
litikerinit pimoruneKalerneranut.
taimaingmat sussupaginiångeKåra
angnerussumik aulajangéKatausi-
naulernigssaK. uvangåtaoK hjem-
mestyre akuerssordluinarpara. i-
sumaKartungaliuna pivfigssaK
nagdliusimångitsoK suliagssat
hjemmestyrimik atautsmititat su-
junersutigissaisa tigunigssånut.
isumaitarpunga hjemmestyre
erKukalugtuarigput sule uvagut
KanoK iliuserisinaussavut amigar-
dluinaraluartut.
takordlortarpara hjemmestyrip
autdlartinigsså nipaitsuinarmik
pinaviångitsoK. ajugaunersiorto-
uden at forudsætningerne er til-
stede.
Jeg forestiller mig, at hjemme-
styrets start ikke vil løbe stille
af. En sejrsrus over endelig at
være „befriet for kolonitidens åg“
vil flyve over landet, næret af
hamstringen før spiritusratione-
ringen.
Det vil åbsolut være tilrådeligt,
at „guldkalven" holder sig hjem-
me den aften.
Men det er ikke det, jeg fryg-
ter. Jeg gruer for dagen derpå,
når vi vågner op til hverdagen
Billigt julesmør
Billigt smør fra EF’s overskuds-
lagre vil i slutningen af november
eller i begyndelsen af december
være i handelen i Grønland. Pri-
sen på et halvt pund smør bliver
4,00 kr., d.v.s. ca. 1,00 kr. billigere
end for almindeligt smør.
I Danmark er salget allerede
startet og det skyldes, at optø-
ningen af smørret er gået hurti-
gere end beregnet. Smørret går
KåsaoK „nunasiaunermit naitisi-
maneKarnermit aniguisitauvfik"
nagdliungmat, tamånalo pisaoK
imigagssat kigdleKalingineråne
erKanaersarsimaneK iluaicutsiut-
dlugo.
inåssutiginardluinåsaoK „ilua-
Kutit — ajoKutit" unuk tåuna a-
ngerdlarsimåinarnigssåt.
tamånale imåinarssuaK ånilå-
ngatigingilara. ersigissara tåssa
aKagutårnigssarssuarput niaKor-
dlugdluta silagtuleruvta påsile-
ruvtigulo hjemmestyre neriutigi-
simassavtitut sunauvfa tåssaonca-
jångitsoK „tamarssuarmik iluar-
sivigssåt".
anagugssaK naluvarput, pasit-
sautinarsinauvarputdle „silaridg-
ssuarmik" nagsatagssaKångitsoK.
KanoK iliortoKarsimångilarme,
piarérsartoKarsimångilaK hjem-
mestyre tikitdluarKusavdlugo.
hjemmestyre erKuneKarérpat
aitsåt påsilerumårparput tåuna
sunaussoK, taimanikugssamut
aitsåt silasilerumårpugut suna a-
ngersimanerdlutigo.
med kæmpetømmermænd og op-
dager, at hjemmestyret ikke var
den patentmedicin, vi alle håbe-
de.
Vi kender ikke dagen i morgen.
Vi kan bare ane, at den ikke får
et rosenrødt skær. Der er nemlig
ikke gjort noget for at tage imod
hjemmestyret.
Først efter hjemmestyrets ind-
førelse vil vi begynde at lære,
hvad hjemmestyret er, og først da
går det op for os, hvad vi har
stemt ja til.
som varmt brød, oplyser Andels-
smør i Århus, der står for distri-
butionen.
De 1.800 tons smør, der bliver
fordelt koster i Danmark 3,80 kr.
for et halvt pund, d.v.s. 1,20 kr.
billigere end for almindeligt
smør.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ERHVERVSUDDANNELSEN I GRØNLAND
søger
2 faglærerassistenter
Faglærerassistenternes arbejde omfatter undervisningstolk-
ning, oversættelsesarbejde og medvirken ved udarbejdelse
og trykning af undervisningsmaterialer. For den ene faglæ-
rerassistent som bliver placeret ved Fiskerifagskolen i Pa-
miut forudsættes, at den pågældende har et godt kendskab
til søfarts- og fiskeområdet.
Stillingerne aflønnes tjenestemandslignende i den grønland-
ske lønramme 5, og for ansættelsesforholdet gælder aftalen
mellem Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Mi-
nisteriet for Grønland af 20. april 1978 om Erhvervsuddan-
nelsen i Grønland.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til henholds-
vis forstander Barselaj Ezekiassen, box 180, 3900 Nuuk, tlf.
2 21 99 og forstander Jørgen Andersen, box 97, 3911 Sisimiut,
tlf. 1 44 88.
Skriftlig ansøgning bilagt eventuelle udtalelser og eksamens-
beviser stiles til Ministeriet for Grønland men sendes til Ud-
dannelsesinspektørens Kontor, postbox 622, 3900 Nuuk senest
den 12. november 1978.
hjemmestyrilerineK
Atuagagdliutitigut
AG.
AG-debat om
hjemmestyret
Reaktionen kommer,
men først bagefter
Det sker, når vi efter sejersrusen vågner op til hver-
dagen og opdager, at hjemmestyret ikke var den pa-
tentmedicin, vi alle håbede.
Af Jørgen Fleischer
5