Atuagagdliutit - 02.11.1978, Blaðsíða 8

- Hele Grønland
børåbnes
for slædehunde
— og andre hunderacer bør udryddes trinvis. Slæde-
hunden er i fare, siger en hundekender.
KingmeK KimugtoK sorpagssuarnut atorsInauvoK. sårdlo åjuna KamutaussaK åportOne angatdlatiglsavdlugo ilua-
KissoK uniarå.
Slædehunden kan anvendes til mange ting. Her trækker den en pulk, som er god at have i snerige områder.
Man siger, at hunden er menne-
skets bedste ven.
Og der er uden tvivl noget om
det. Det gælder overalt — ikke
mindst heroppe i det høje nord.
Den grønlandske hund, eller po-
larhunden, har gennem mange
hundreder af år beholdt — og be-
holder stadigvæk — sin rolle som
en ven af fangeren og hans fa-
milie. Ikke som et husdyr, der
bare skal være inden døre, når
det bliver regnvejr og skal være
kæledægge for alle og skal tygge
på et kunstigt kødben for tæn-
derne skal være såd’n „naturligt"
stærke. Men som et husdyr, der
er en vigtig bestanddel i fanger-
familiens eksistens — et nytte-
dyr i ordets bogstaveligste for-
stand.
Men har denne stærke hund,
som mangen en gang har reddet
fangeren fra vildeste strabadser,
gode betingelser i dag for at have
en tryg fremtid som et racerent
nyttedyr?
I FARE
Det mener Jens Jørgen Fleischer,
til daglig kaldt Ono, ikke der er.
Han er en stor kender af den
grønlandske hund og var en ivrig
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
slædekører, indtil han for få år
siden flyttede fra Nordgrønland
til Nuuk, hvor han nu læser til
lærer. Syd for Sisimiut må man
nemlig ikke holde grønlandske
hunde. Til gengæld må man godt
have hunde af alle andre racer.
Alene i Nuuk er der ca. 170 re-
gistrerede hunde. Og det oplyses
fra kommunekontoret, at der må
være omkring 300, der ikke er re-
gistrerede. Deriblandt flere grøn-
landske hunde, „som snart skal
skydes med en pistol".
— Den grønlandske hund er i
dag udsat for fare, siger Jens Jør-
gen Fleischer til AG. Der er til-
fælde, hvpr den parrer sig med
andre hunderacer. Det er en øde-
læggelse af racen, som ikke bør
fortsætte. Det er en skændsel
mod hundens natur.
KUN SNESCOTERE
— Vi kan lære af den fejl, der er
begået hos vore stammefrænder
ovre på den anden siide af stræ-
det, fortsætter Jens Jørgen Flei-
scher. Der har man været ufor-
sigtige ved ikke at passe på, at
polarhunden ikke blander sig
med andre arter. Det gjorde den
altså, og den er nu helt forvirret
og egner sig ikke mere som træk-
og arbejdshund. Nu bruger man
kun snescootere.
Det kan også ske her hos os.
Den stærke, adlydende trækhund,
der kan klare de af snescootere
ufarbarlige terræner, vil blive en
saga blot, hvis vi ikke lukker an-
dre racer ud.
Jeg har derfor planer om gen-
nem politikerne at foreslå, at ind-
førslen af udenlandske hunde
stoppes, og at disse udryddes
trinvis her i landet, siger han.
Han understreger, at han der-
med ikke inkluderer de hunde,
der er uundværlige ved fåre- og
rensdyrbrug.
FORKERT FORESTILLING
Jens Jørgen Fleischer giver ud-
tryk for, at de nuværende regler
om hundehold ganske vist giver
skarp afgrænsning for, hvor man
ikke må have grønlandske hunde
og hvor man må. Men hvad kan
det nytte, når der bliver flere og
flere af andre hunderacer. Og
folk vil jo beholde deres hunde,
og gerne trodser forbudsgrænsen,
når de flytter.
Det bedste vil altså være, at
man åbner hele Grønland for
slædehundene og sætter en stop-
per for de andre.
— Det er en almindelig fore-
stilling for mange i dag, at slæ-
dehunden er en bidsk og farlig
køter. Denne generalisering, som
er helt forkert, har gjort indtryk
på mange. Vi, som er opvokset
side om side med slædehundene,
ved, at det ikke er tilfældet.
Vi har bare accepteret europæ-
ernes indførsel af lige meget hvad
i så høj en grad og vi er blevet
slaver af regler så meget, at vi
ikke engang må have vort lands
hunde i vort eget land, men kun
udenlandske hunde. Slaver af
regler, som engang blev taget i
brug, måske kun fordi, at enkel-
te ønskede sig hunde af andre
slags.
— Vi kan ikke fortsat acceptere
■ den slags regler ...
KAN ANVENDES OVERALT
Jens Jørgen Fleischer mener iøv-
rigt, at der er storartede mulighe-
der for anvendelse af slædehun-
den over hele Grønland — mulig-
heder, som folk ikke ved.
— Jeg mener, at hunden kan
anvendes meget nyttigt over hele
kysten, især i fjord områder, hvor
der er is det meste af vinteren,
som trækkere af slæder eller bæ-
rere af fångster, sådan som vore
stammefrænder plejede at gøre.
Det kan være meget fordelagtigt,
ikke mindst for bygdebefolknin-
gen.
Men det forudsætter altså en
radikal ændring af hundeholds-
reglerne.
— Vi er vist efterhånden det
eneste folk, der er i besiddelse af
en usædvanlig stærk hund. Vi må
derfor være stolte af den og vær-
ne om den til glæde for os alle,
siger den 29-årige Jens Jørgen
Fleischer, hvis hidtil længste slæ-
debedrift er en tur fra Ilulissat
til Thule for nogle år siden, som
tog ca. een måned.
s.
KALAALLIT NUNAANNI INUNNIK ISUMAGINNINNERMI QULLERSAQARFIK
isumaginninnermi siunnersortissarsiorpoq
Inunnik Isumaginninnermi Qullersaqarfiup isumaginninner-
mi immikkoortortaqarfiani siunnersortitut atorfik piaartu-
mik inuttassarsiorneqarpoq.
Qullersaqarfik Nuummi inissisimaffeqartoq, Kalaallit Nu-
naanni isumaginninnermi suliassaqartitsiniamermilu sulias-
satigut qiterisaqarfiuvoq, ileqqoreqqusarlu Kalaallit Nunaata
Landsrådianit aaiajangersarneqarsimavoq tunngavigineqarlu-
ni.
Immikkoortortaqarfiup suliassaasa pingaarnersaraat isuma-
ginninnerup tungaatigut qiterisaqarfiusumik aqutsineq, soor-
lu pisoilanit ikiuutit, tassunga ilaatillugu imigassamik ajor-
nartorsiutit, meeqqanik inuusuttunillu isumaginninneq, utoq-
qalinersiutit, inuussutissarsiorsinnaajunnaamermi pisartak-
kat, timikikkut dnnarluutilinnut ikiuisarnerit qitornavittullu
qitornarsiartaartarnerit. Immikkoortorlaqarfik kaajallaasitas-
sanut isumaginninnermilu tunngasutigut nalunaarutissanut
siunnersuusiortarpoq, kommunillu isumaginnittoqarfiini suli-
sunut isumaginninnermilu ataatsimiititaliani ilaasortanut kur-
suseqartitsisarluni. Immikkoortortaqarfiup suliassat inunnut
tunngasut aamma suliassarai, tassa suliassat ajomamerusut
atuarfeqarfik nakorsaqarfillu suleqatiglugit den centrale
kontaktgruppe aqqutigalugu naammasiniarneqartarmata,
tamatullu meeqqat inuusuttullu isumaginninnerup tungaati-
gut peqquteqartumik Danmarkimiitinneqartut immikkoortor-
taqarfiup suliassaasa iluanniipput.
Kommunenut kursuseqartitsisarnermut siunnersuisarnermul-
lu tunngatillugu angalasarnissaq ilimagineqarsinnaavoq, soor-
lu aamma suliamut tunngatillugu Danmarkimut angalasar-
nissaq naatsorsuutigineqarsinnaasoq.
Isumaginninnermi immikkoortortaqarfik ataatsimeeqatigiit-
tarnikkut ingelanneqarpoq, taamatullu inuit ataasiakkaat
immikkoortortaqarfiup uluani immikkut suliaqarput, immik-
kcortortaqarfiup iluani isumaqatigiissutigineqarsimasut naa-
perlorlugit.
Atorfinitsitsinissami pingaartinneqarpoq qulaani taaneqar-
tuni suliassatigut misilittagaqarsimanissaq. Qinnuteqartut so-
cialrådgiveritut kommunenilluunniit ilinniarsimasut salliutin-
neqarumaarput. Kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaaneq
iluaqutaassaaq.
Atorfinitsitsineq pisinnaavoq Kalaallit Nunaata Landsrådiani
atorfilittut, maleruagassat naalagaaffimmi Kalaallit Nunaan-
ni atorfillit pillugit inatsisitigut aalajangersarneqarsimassut
malillugit, 22. lønrammemi (skalatrin 27-33) aningaasarsiari-
tinneqassaaq imaluunniit atorfinitsinneqartussap peqatigiif-
fiata Kalaallit Nunaannullu ministereqarfiup akornanni isu-
maqatigiissutit naapertorlugit.
Kalaallit Nunaanni najugaqavissuunngitsut najugassamik ne-
qeroorfigineqarsinnaapput, taannalu akilerneqartassalluni
atorfillit najukkamut akiliuteqartarneranni maleruagassat
malillugit. Najugaqavissunullu qullersaqarfik najugassap pis-
sarsiariniarnerani ikiuukkumavoq .
Atorfinittussaq ilaquiaalu Kalaallit Nunaanni atorfiniffissa-
mut akiliunneqarlutik angalatinneqassapput, najugaqavis-
suunngitsullu ukiut marluk atorfeqareernerup kingorna Dan-
markimut akiliunneqarlutik angajatinneqarsinnaallutik. Na-
jugaqavissuungitsut ukiut tamaasa Danmarkimut akiliunne-
qarlutik feriertinneqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilanngussartalik timmisartukkut nassiuteqqune-
qarpoq, kingusinnerpaamillu qullertarfimmit tiguneqarsima-
sussaalluni 17. november 1978.
Inunnik Isumaginninnermi Qullersaqarfik
Box 615, 3900 Nuuk.
Officielt
Under 13. oktober 197b er der i Ak-
tieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende „ApS
PSE NR. 642“ af København:
Per Emil Hasselbach Stakemann
er udtrådt af, og Walther Rudolf
Tost, P. O. Boks 619, Godthåb,
Grønland, er indtrådt i direktionen.
Niels Harder er fratrådt som, og
De forenede Revisionsfirmaer, Box
12, Godthåb, Grønland, er valgt til
selskabets revisor. Under 19. april
og 11. september 1978 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets navn
er: „WALTHER TOST ApS“. Sel-
skabets hjemsted er Godthåb kom-
mune, postadresse P. O. Boks 23,
Godthåb, Grønland. Selskabets for-
mål er at drive håndværk, indu-
stri, finansiering, handel af enhver
art og andet dermed i forbindelse
stående virksomhed. Hvert an-
partsbeløb på 1.000. kr. giver 1
stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 5.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. oktober 1978
8