Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.11.1978, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.11.1978, Blaðsíða 8
- Hele Grønland børåbnes for slædehunde — og andre hunderacer bør udryddes trinvis. Slæde- hunden er i fare, siger en hundekender. KingmeK KimugtoK sorpagssuarnut atorsInauvoK. sårdlo åjuna KamutaussaK åportOne angatdlatiglsavdlugo ilua- KissoK uniarå. Slædehunden kan anvendes til mange ting. Her trækker den en pulk, som er god at have i snerige områder. Man siger, at hunden er menne- skets bedste ven. Og der er uden tvivl noget om det. Det gælder overalt — ikke mindst heroppe i det høje nord. Den grønlandske hund, eller po- larhunden, har gennem mange hundreder af år beholdt — og be- holder stadigvæk — sin rolle som en ven af fangeren og hans fa- milie. Ikke som et husdyr, der bare skal være inden døre, når det bliver regnvejr og skal være kæledægge for alle og skal tygge på et kunstigt kødben for tæn- derne skal være såd’n „naturligt" stærke. Men som et husdyr, der er en vigtig bestanddel i fanger- familiens eksistens — et nytte- dyr i ordets bogstaveligste for- stand. Men har denne stærke hund, som mangen en gang har reddet fangeren fra vildeste strabadser, gode betingelser i dag for at have en tryg fremtid som et racerent nyttedyr? I FARE Det mener Jens Jørgen Fleischer, til daglig kaldt Ono, ikke der er. Han er en stor kender af den grønlandske hund og var en ivrig GRØNLANDSPOSTEN • landsdækkende • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem slædekører, indtil han for få år siden flyttede fra Nordgrønland til Nuuk, hvor han nu læser til lærer. Syd for Sisimiut må man nemlig ikke holde grønlandske hunde. Til gengæld må man godt have hunde af alle andre racer. Alene i Nuuk er der ca. 170 re- gistrerede hunde. Og det oplyses fra kommunekontoret, at der må være omkring 300, der ikke er re- gistrerede. Deriblandt flere grøn- landske hunde, „som snart skal skydes med en pistol". — Den grønlandske hund er i dag udsat for fare, siger Jens Jør- gen Fleischer til AG. Der er til- fælde, hvpr den parrer sig med andre hunderacer. Det er en øde- læggelse af racen, som ikke bør fortsætte. Det er en skændsel mod hundens natur. KUN SNESCOTERE — Vi kan lære af den fejl, der er begået hos vore stammefrænder ovre på den anden siide af stræ- det, fortsætter Jens Jørgen Flei- scher. Der har man været ufor- sigtige ved ikke at passe på, at polarhunden ikke blander sig med andre arter. Det gjorde den altså, og den er nu helt forvirret og egner sig ikke mere som træk- og arbejdshund. Nu bruger man kun snescootere. Det kan også ske her hos os. Den stærke, adlydende trækhund, der kan klare de af snescootere ufarbarlige terræner, vil blive en saga blot, hvis vi ikke lukker an- dre racer ud. Jeg har derfor planer om gen- nem politikerne at foreslå, at ind- førslen af udenlandske hunde stoppes, og at disse udryddes trinvis her i landet, siger han. Han understreger, at han der- med ikke inkluderer de hunde, der er uundværlige ved fåre- og rensdyrbrug. FORKERT FORESTILLING Jens Jørgen Fleischer giver ud- tryk for, at de nuværende regler om hundehold ganske vist giver skarp afgrænsning for, hvor man ikke må have grønlandske hunde og hvor man må. Men hvad kan det nytte, når der bliver flere og flere af andre hunderacer. Og folk vil jo beholde deres hunde, og gerne trodser forbudsgrænsen, når de flytter. Det bedste vil altså være, at man åbner hele Grønland for slædehundene og sætter en stop- per for de andre. — Det er en almindelig fore- stilling for mange i dag, at slæ- dehunden er en bidsk og farlig køter. Denne generalisering, som er helt forkert, har gjort indtryk på mange. Vi, som er opvokset side om side med slædehundene, ved, at det ikke er tilfældet. Vi har bare accepteret europæ- ernes indførsel af lige meget hvad i så høj en grad og vi er blevet slaver af regler så meget, at vi ikke engang må have vort lands hunde i vort eget land, men kun udenlandske hunde. Slaver af regler, som engang blev taget i brug, måske kun fordi, at enkel- te ønskede sig hunde af andre slags. — Vi kan ikke fortsat acceptere ■ den slags regler ... KAN ANVENDES OVERALT Jens Jørgen Fleischer mener iøv- rigt, at der er storartede mulighe- der for anvendelse af slædehun- den over hele Grønland — mulig- heder, som folk ikke ved. — Jeg mener, at hunden kan anvendes meget nyttigt over hele kysten, især i fjord områder, hvor der er is det meste af vinteren, som trækkere af slæder eller bæ- rere af fångster, sådan som vore stammefrænder plejede at gøre. Det kan være meget fordelagtigt, ikke mindst for bygdebefolknin- gen. Men det forudsætter altså en radikal ændring af hundeholds- reglerne. — Vi er vist efterhånden det eneste folk, der er i besiddelse af en usædvanlig stærk hund. Vi må derfor være stolte af den og vær- ne om den til glæde for os alle, siger den 29-årige Jens Jørgen Fleischer, hvis hidtil længste slæ- debedrift er en tur fra Ilulissat til Thule for nogle år siden, som tog ca. een måned. s. KALAALLIT NUNAANNI INUNNIK ISUMAGINNINNERMI QULLERSAQARFIK isumaginninnermi siunnersortissarsiorpoq Inunnik Isumaginninnermi Qullersaqarfiup isumaginninner- mi immikkoortortaqarfiani siunnersortitut atorfik piaartu- mik inuttassarsiorneqarpoq. Qullersaqarfik Nuummi inissisimaffeqartoq, Kalaallit Nu- naanni isumaginninnermi suliassaqartitsiniamermilu sulias- satigut qiterisaqarfiuvoq, ileqqoreqqusarlu Kalaallit Nunaata Landsrådianit aaiajangersarneqarsimavoq tunngavigineqarlu- ni. Immikkoortortaqarfiup suliassaasa pingaarnersaraat isuma- ginninnerup tungaatigut qiterisaqarfiusumik aqutsineq, soor- lu pisoilanit ikiuutit, tassunga ilaatillugu imigassamik ajor- nartorsiutit, meeqqanik inuusuttunillu isumaginninneq, utoq- qalinersiutit, inuussutissarsiorsinnaajunnaamermi pisartak- kat, timikikkut dnnarluutilinnut ikiuisarnerit qitornavittullu qitornarsiartaartarnerit. Immikkoortorlaqarfik kaajallaasitas- sanut isumaginninnermilu tunngasutigut nalunaarutissanut siunnersuusiortarpoq, kommunillu isumaginnittoqarfiini suli- sunut isumaginninnermilu ataatsimiititaliani ilaasortanut kur- suseqartitsisarluni. Immikkoortortaqarfiup suliassat inunnut tunngasut aamma suliassarai, tassa suliassat ajomamerusut atuarfeqarfik nakorsaqarfillu suleqatiglugit den centrale kontaktgruppe aqqutigalugu naammasiniarneqartarmata, tamatullu meeqqat inuusuttullu isumaginninnerup tungaati- gut peqquteqartumik Danmarkimiitinneqartut immikkoortor- taqarfiup suliassaasa iluanniipput. Kommunenut kursuseqartitsisarnermut siunnersuisarnermul- lu tunngatillugu angalasarnissaq ilimagineqarsinnaavoq, soor- lu aamma suliamut tunngatillugu Danmarkimut angalasar- nissaq naatsorsuutigineqarsinnaasoq. Isumaginninnermi immikkoortortaqarfik ataatsimeeqatigiit- tarnikkut ingelanneqarpoq, taamatullu inuit ataasiakkaat immikkoortortaqarfiup uluani immikkut suliaqarput, immik- kcortortaqarfiup iluani isumaqatigiissutigineqarsimasut naa- perlorlugit. Atorfinitsitsinissami pingaartinneqarpoq qulaani taaneqar- tuni suliassatigut misilittagaqarsimanissaq. Qinnuteqartut so- cialrådgiveritut kommunenilluunniit ilinniarsimasut salliutin- neqarumaarput. Kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaaneq iluaqutaassaaq. Atorfinitsitsineq pisinnaavoq Kalaallit Nunaata Landsrådiani atorfilittut, maleruagassat naalagaaffimmi Kalaallit Nunaan- ni atorfillit pillugit inatsisitigut aalajangersarneqarsimassut malillugit, 22. lønrammemi (skalatrin 27-33) aningaasarsiari- tinneqassaaq imaluunniit atorfinitsinneqartussap peqatigiif- fiata Kalaallit Nunaannullu ministereqarfiup akornanni isu- maqatigiissutit naapertorlugit. Kalaallit Nunaanni najugaqavissuunngitsut najugassamik ne- qeroorfigineqarsinnaapput, taannalu akilerneqartassalluni atorfillit najukkamut akiliuteqartarneranni maleruagassat malillugit. Najugaqavissunullu qullersaqarfik najugassap pis- sarsiariniarnerani ikiuukkumavoq . Atorfinittussaq ilaquiaalu Kalaallit Nunaanni atorfiniffissa- mut akiliunneqarlutik angalatinneqassapput, najugaqavis- suunngitsullu ukiut marluk atorfeqareernerup kingorna Dan- markimut akiliunneqarlutik angajatinneqarsinnaallutik. Na- jugaqavissuungitsut ukiut tamaasa Danmarkimut akiliunne- qarlutik feriertinneqarsinnaapput. Qinnuteqaat ilanngussartalik timmisartukkut nassiuteqqune- qarpoq, kingusinnerpaamillu qullertarfimmit tiguneqarsima- sussaalluni 17. november 1978. Inunnik Isumaginninnermi Qullersaqarfik Box 615, 3900 Nuuk. Officielt Under 13. oktober 197b er der i Ak- tieselskabs-registeret optaget føl- gende ændringer vedrørende „ApS PSE NR. 642“ af København: Per Emil Hasselbach Stakemann er udtrådt af, og Walther Rudolf Tost, P. O. Boks 619, Godthåb, Grønland, er indtrådt i direktionen. Niels Harder er fratrådt som, og De forenede Revisionsfirmaer, Box 12, Godthåb, Grønland, er valgt til selskabets revisor. Under 19. april og 11. september 1978 er selskabets vedtægter ændret. Selskabets navn er: „WALTHER TOST ApS“. Sel- skabets hjemsted er Godthåb kom- mune, postadresse P. O. Boks 23, Godthåb, Grønland. Selskabets for- mål er at drive håndværk, indu- stri, finansiering, handel af enhver art og andet dermed i forbindelse stående virksomhed. Hvert an- partsbeløb på 1.000. kr. giver 1 stemme. Der gælder indskrænk- ninger i anparternes omsættelig- hed, jfr. vedtægternes § 5. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 19. oktober 1978 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.