Atuagagdliutit - 25.01.1979, Qupperneq 12

såko kamigpaliutigi-
sfnaussarput isig kav-
trnut nåmå utun i k
Moses Olsen nangminerssornerulernigssaK pivdlugo
uvane oKaloKatiginexardlune taima åssersusiorpoK.
Moses Olsenip OKaloKatigigå iklngune partime ilaussortaKåne Lars Emil
Johansen 1977-ime folketingimut xinersinigssamut atassumik Kinigagsså-
ngortitut aperKarigsårfigineKarmata. Moses Olsen taimane KinigåungilaK,
Lars Emil Johansenile KinigaorKigdlune.
Moses Olsen i samtale med vennen og partifællen Lars Emil Johansen
under et spørg kandidaterne-program under folketingsvalgkampen i 1977.
Moses Olsen blev ikke valgt ind, mens Lars Emil Johansen blev genvalgt.
nålagkersuinermut tungassuti-
gut nåmagsiniagagssat sapiserfi-
giniagagssatdlo sujunivtinitut å-
ssigingisitårtorujugssuput ajorna-
kusortuvdlutigdlo. pingårnerpau-
vok inugtut aseroriartulerneK
autdlarneisimassoK unigtiniåsav-
dlugo, kalåtdlit inuiaKatigit a-
kuerineKarstnaussumik torKigsi-
simarKilernigssånut tungavigssa-
nik pilersitsisavdlune. uvanga
nangmineK påsissara nåpertordlu-
go tamåna pitsaunerpåmik matu-
muna pisinauvoK, ineriartorneK
sapingisamik piårtumik åmalo sa-
pingisamik angnertumik unga sa-
ngutineKarpat, piorsaineK inger-
diåneKåsavdlune inuit Kalåtdlit-
laimåitumik
hjemmestyre 5
nunåne inussut avKutigalugit. ug-
peråra inuk taimågdlåt ineriar-
tortineKarsinaussoK ingminut i-
ner iartortitdlune".
Kalåtdlit-nunåne nangminer-
ssornerulernigssamik erKarsautit
ineriartupatdlaKissut taima su-
jugdlerpåmik Kavdlunåt folke-
tingiånut saricumiuneKarput 1971-
ime ukiékut. taima OKartoK tå-
ssauvoK taimane folketingimut i-
laussortångordlåK Moses Olsen
pernåumik tåssane oxalugiarner-
mine.
EF-ime isumaKatigissutip inuit-
dio taissisineKarnigssanik suju-
nersutip folketingime sangmine-
KarKårneråne isumaK tamåna i-
ngerdlaterKigpå, ilåtigut ima o-
Kardlune:
... Kalåtdlit-nunåne politiki-
kut suliniartoKalerpoK ima sang-
mivilingmik isumalingnik: Kalåt-
dlit-nunånut tungavigsut ilait ka-
låtdlit Danmarkimut atagaluar-
dlutik nangminérneruvdlutik au-
lajangersinaussariaKaleraluar-
pait. uvangalo nangmineK isuma-
ga anisaguvko OKarusugpunga ku-
janancajartoK perssuarsiungivig-
dluta aperKutit Kalåtdlit-nunåta
nangminerssornerulernigssånut
tungassut OKatdlisigilersuguvti-
gik“.
OKarportaoK Kalåtdlit-nunåt
EF-imut någgåsagaluarpat Dan-
markimilo angerdlune tauva pi-
ssusigssamisusassoK Kalåtdlit-
nunåta nålagauvfingmik inigssisi-
manerata erKarsautigerxingnig-
sså.
Moses Olsen suleKatinilo mar-
dluk landsrådimut ilaussortat Jo-
nathan Motzfeldt Lars Emil Jo-
hansenilo EF-imut akerdlilersui-
put. oktoberip uvdluisa åipåne
1972-ime kalåtdlit EF-imut någ-
gårujugssuarnerat tungavigalugo
folketingime sarKumiutendgpå
nunavta Danmarkimut atåssute-
Karnerata avdlånguteKartineKar-
nigssånik aperKut. tamåna pivoir
oktoberip 11-éne 1972-ime folke-
tingime OKaluserineKarmat EF
pivdlugo taissineK. sujunersutigå
Kalåtdlit-nunåne inuit taissisine-
Kåsassut Danmarkimut atåssute-
KarneK pivdlugo, imalo ilåtigut o-
KarpoKi
- Kalåtdlit-nunåta inue taissi-
sineKarnermikut erssersisimåsag-
påssuk Danmarkimut atéssute-
Karnerup avdléngortineKarnigsså-
nik kigsauteKarneK, tauva taissi-
nerup inernere najorKutaralugit
autdlartitariaKarpugut...
tamåna Kalåtdlit-nunånilo
Danmarkimilo aulagsautiginexar-
poK OKauseKautdlo tamåna amer-
dlasunit issigineKarpoK Dan-
markimit avigsårnigssamik piu-
massaKarnertut. kisiåne Moses
Olsen Kalåtdlit-nunåta radioavi-
siatigut aperssorneKardlune oKar-
poK avigsårnigssaK erxarsautigi-
simångikine, kisiånile nangminer-
ssornerulernigssaK, hjemmestyre,
erKarsautigisimagine.
sok nangminerssornerulernigssaK
kåmagtornerdlugo Moses Olsen
AG-mut OKarpoK:
- uvhguvtinut tungassut aki-
ssugssauvf igalugit hj emmestyre-
Kalernikut ungasigsumit aKiine-
KarneK 50-ikunile ineriartorner-
mut ilisarnautausimassoK Kimåsa-
varput, imåipoK politike „naligig-
sitaunermik" taigugaugaluaK Ki-
måsavarput. ardlaleriaKalutame
påsissarsimavarput Atlantikor-
ssup igdlua’tungåne uvagut piv-
dluta årKinerit aulajangineritdlo
åssersunarnerussartut nunap-
åssinginut nunamut nalerKuti-
ngitsunut imalunit kamigpangnut
isigkanut nalerKUtingitsunut. isu-
maKarpunga hjemmestyre såku-
sassoK kamigpaliutigisinaussarput
isigkanut nåmåutunik.
- hjemmestyreKalernerup nag-
satagssåtut suna ilimasutigaiuk?
M. O.: - angnerpåmik: ajornar-
torsiutinut årKiniutinutdlo kalåt-
dlit politikerisa aulajangivigi-
ssartagåinut malingnaunerulisa-
ssugut. inuit avatånérsut suliånik
teknikikut atortutigutdlo ineriar-
tupilorsimanerup kinguneranik i-
ssigingnårtuinångorsimanerput
Kimåsagiput. ingitdluta issiging-
någinarpatdlårsimavugut taiméi-
tumigdlo imaKa atugarissat av-
dlanit pilersiortugkat tungånut
peKatauniångipatdlårtumik isu-
mertalersimavdluta. taimåitumik
ilavut misigisimångitdlat nåmag-
tumik akissugsséussuseKardlutik
inuiaKatigingnik årKigssuinermut
pilersineKarsimassumut.
naligingnerulersitsisi-
nauvugut
hjemmestyre inuiaKatigingnut
kalåtdlinut KanoK suniuteKésa-
ngatipiuk?
M. O.: - isumaKarpunga hjem-
mestyreKalernikut nunavta inue
atautsimornerulersineKarsinau-
ssutaoK. malugilersimavarput nu-
kit avgulugtorujugssuångortut.
uvdlumikut inuiaKatigit amerdla-
sorpagssuarnut avgulugsimåput
årKigssueriautsit Europap kitånit
kingornusimassavta kinguneri-
sséinik. neriugpunga inuiaKatigit
kalåtdlit nutåmik årKigssusinåu-
sagivut åssigingnerussumik atu-
gaKarsinaussungordlugit taimalo
atautsimordlutik suleriarnigssa-
mut periarfigssarigsårnerulersit-
dlugit avdlatdlo kinguartunginig-
ssånut akissugssaoKataulersitdlu-
git. taimailivdluta pingitsusavar-
put måna: inugtaoKataussut ikig-
patdlåt pigssaKarpatdlårnerat, a-
merdlasu'tdlo piigssakipatdlårne-
rat.
- kalåtdlinut atausiåkånut
hjemmestyre KanoK suniuteKåsa-
ngatipiuk?
M. O.: - takordlorpara kalåtdlit
atausiåkåt Kimagkiartulisagåt er-
KarsariartauseK taigdliortup fran-
skiussup Antoine de Saint-Exu-
péry-p ima oKautigisimasså: OKa-
lugfiliortup OKalugfik nuånarine-
ruvå oKalugfiup kivfåningarnit.
ima påsivdlugo: inup nangmineK
igdluliane iserterfigigångamiuk i-
nungmit nangmineK igdluliaringi-
saminut isertertumit avdlaune-
ruvdluinartumik akissugssåussu-
seKarnermik misigisimssarpoK.
- hjemmestyre ilingnut nang-
minermut KanoK suniuteKåsanga-
tipiuk?
M. O.: - nangminerssorneruler-
nigssaK ima sivisutigissumik niar-
Kuvnitisimagavko imatorssuaK
avdléngornermik misigissaKarna-
viångilanga - åma erKarsautikut.
neriutigåra sule angnerussumik
misigisimalisavdlunga akissug-
ssaoKatauvdlunga inuiaKatigit i-
ma årKig'ssuneKarnigssåinut ino-
Katigit akornåne erKarsariartaut-
sikut atugarissatigutdlo OKimae-
KatigingneKalerdlune.
sule angnerussumik
nangminerssulerusugput
- hjemmestyre nangminerssuli-
vingnigssap tungånut avdloriar-
neruva?
M. O.: - taima aperineKarånga-
ma ima oKartarpunga: ukiut 20-t
Kångiugpata paniga taima aperi-
gisiuk. - kisiåne aperKutauvoK u-
vagut nalivtalo KanoK ajortigissu-
mik pitsautigissumigdlunit hjem-
mestyre suliarisaneråt. iluagtitsi-
guvta takordlugkavutdlo najor-
Kutaralugit ilioruvta isumaKar-
punga ineriartorneK nangminile-
riartuinarnigssap tungånut inger-
dlåsassoK. nangmiileriartuinarne-
ruvme kingunerissarpå sujusing-
nerussukut kingusingnerussukut-
dlunit nangminerssulemeK.
påsissariaKarparput uvdlumi-
kut inusugtut akornåne nangmi-
nilernermik sule angnerunerussu-
mik kigsauteKartoKalerérmat. av-
dlaunaviångilax erKarsautit tai-
måitut pivfigssap ingerdlanerane
såkukitdliartusångitsut. taimani-
kugssamut takujumårparput pi-
viussunik tungavigssaKarnersoK
Kalåtdlit-nunånut nangminer-
ssortumut. inuiaKatigit iluåne år-
Kigssussinerit avdlatdlo taima i-
titdlugit uvdlume Danmarkimit
avigsårnigssaK isumaKarpunga
kinguneKåinarumårtOK nuking-
nik avatånérsunik imaKa sule så-
kortunerussunik pissariaKartitsi-
nermik.
OKimaeKatieingneK
- ukiut Kulit Kångiugpata kalåt-
dlit inoKatigit KanoK isangatipi-
git?
M. O.: - isumaKarpunga inuia-
Katigit nunamik ajornartorsiutai-
nut såkortunerussumik maling-
naulersimajumårtut årKingniar-
nerånilo peKataunerulersimåsav-
dlutik. inuiaKatigit oKimaeKati-
gingnerussumik ingerdlalersima-
jumårtut. taima isumaKarnivnut
ilåtigut tungavigåra inusungneru-
ssut takuterérsimangmåssuk i-
nuiaxatigingnut tungassutigut pe-
Kataunertik såkortusiartuinartoK.
- ukiut Kulit månamit Kångiu-
nerisigut inuiaKatigit kalåtdlit
KanoK ilersimanigssåt kigsaut'i-
gaiuk?
M. O.: - kigsautigåra inugtau-
ssut inuiaKatigingnilo årKigssu-
ssineK ima ingmingnut nalerxu-
tigilersimavdlutigdlo katigutdlu-
arsinautigilersimåsassut agdlåt i-
noKataussut ajornartorsiutaisa uv-
dlume akiorniaraluagkavta ilar-
pagssue ajugauvfigineKardlutik.
kigsautigåralo inugtaussut atau-
siåkåt tamarmik såkortumik aki-
ssugsséussuseKardlutik misigisi-
måsassut inoKatigit akornåne a-
jornartorsiutit angivatdlåt pina-
vérsårtinigssånut.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Stillingsopslag
1. assistent i lønramme 11
samt 2 bamehjælpere
til Børnehjemmet i Umånax
Til børnehjemmet i Umanak søges 1 assistent samt 2 barne-
hjælpere snarest eller efter aftale.
Børnehjemmet er normeret til 14 børn i alderen 2-15 år samt
1 leder, 1 stedfortræder, 1 assistent og 2 barnemedhjælpere.
Ansættelse og aflønning af assistent sker i henhold til over-
enskomst mellem DSL og Ministeriet for Grønland af 12. maj
1978 i lønramme 11. Til stillingen hører en ungkarlelejlighed
der svares husleje efter gældende regler.
Ansættelse og aflønning af bamehjælpere sker i henhold til
overenskomst mellem SIK og Ministeriet for Grønland af 1.
september 1977.
Der kan anvises værelser med fælles køkken og toilet.
Ansøgning med kopi af eksamensbevis samt oplysning om
tidligere beskæftigelse fremsendes snarest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
BØRNEHJEMMET
Box 26, (tlf. 238 eller 179; 3961 Umanak.
RENAULT-BILER
SPECIALIST I LEVERING TIL GRØNLANDSKE FORHOLD
MOTOR- OG KABINEVARMERE M. M.
Indhent tilbud - Hurtig levering - Stort reservedelslager
Rørholm Automobiler — Renault Struer
Holstebrovej 11 - 7600 Struer - Tlf. (07) 85 03 99
12