Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 15
AG atlantiske strøm, som yderligere komplicerer livsvilkårene for re- nen. Renen har alle dage været nødt til at indpasse sig i vekslen- de klimaforhold, som drivisen, havstrømmene og nedbøren har medført, og som har den afgø- rende betydning for vegetationens vækst om sommeren og for re- nens mulighed for at udnytte vegetationen om vinteren. — I disse rytmiske klimasving- ninger har hver af de arktiske dyr bestemte perioder, som de er i stand til -at udnytte. Således også renen, som i Vestgrønland netop har haft en meget gunstig Periode. Ser vi tilbage i historien, kan vi iagttage, hvorledes en så- dan gunstig ren-periode forekom- mer med visse regelmæssige mel- lemrum — og hvordan dette har Påvirket bl. a. menneskets vil- kår. RENENS KLIMAPERIODE — Den grønlandske rens kli-ma- Periode er i disse århundreder på 121 år — gennemsnittet for flere tusinde år er beregnet til 116,33 år — der også gælder for torsken i DavisStrædet og alle andre grøn- landske dyr. Inden for en sådan periode har renen to nedgangspe- rioder, nemlig een, -hvor vintrene bliver for snerige og med over- isede terræner, som f. eks. 1920- 1950, der til gengæld skabte en kraftig vegetation. Derefter følger en god periode med tilpas nedbør og græsning, og sanere følger næste nedgangs- periode, hvor -somrene bliver for tørre, forklarer Chr. Vibe. En så- dan tør -periode for Nord- og Nordvestgrønland er vi nu på vej ind i, og herefter vil fdige en mindre opgang. — Den fugtige, regnrige perio- de -karakteriseres ved samtidige store torskeforekomster. I denne periode vokser vegetationen i Vestgrønland -kraftigt. Der udvik- ler sig yppige græsgange, -men renen er ikke i stand til at udnyt- te -dem på grund af tilisning og store snemængder i vinterperio- den. Renen holder sig i en sådan periode tæt på indlandsisen. En sådan periode havde vi i 1920- 1950 med en lille, -men meget sund renbestand, som levede i grænse- området mellem tørt indlandskli- m-a og fugtigt kystklima. Den ri- gelige nedbør begunstigede til gengæld en kraftig plantevækst i hele yderlandet, som om vinteren skjul-tes under overisning. Vin- terfugtigheden kom ude fra det opvarmede Davisstræde. BESTANDEN PA VEJ NED — Efter 1950 ændredes klimaet i det centrale Vestgrønland i ret- ning af mindre sne og mindre overisning om vinteren. Hele yderlandet blev nu tilgængeligt for renerne, og deres græsnings- areal blev måske tidoblet. Dette medførte en eksplosions-agtig ud- videlse af renbestanden i kraft af den bedre ernæring og meget større terræner. Men desværre fulgte Nord- og Nordvestgrøn- land -ikke med. Her blev klimaet for tørt. — I øjeblikket -har vi -i Vest- grønland passeret den gunstige periode, og det er nu ved at blive for tørt, så yderlandet ikke læn- gere er i stand til at ernære de store mængder af rener. Bestan- den er på vej ned. Dette vil fort- sætte, -indtil antallet kun er en brøkdel af den -tidligere bestand. — Hvorfor kom Nordvest- og Nordgrønland ikke med i den store opgangsperiode denne gang, hvilket var tilfældet i 1800-tallet? Det spørgsmål har optaget mig meget. Jeg tror, løsningen er, at Nordgrønland som helhed har få- et mindre og mindre vegetation gennem de sidste 3-400 år — min- dre sommerregn. Det gunstige ve- getationscenter er vandret syd- over, hvor det også befandt sig i Nordbo-itiden. Derfor forblev nordboerne -sydpå. Denne lange periode mellem gunstige vegeta- tionsperioder for Sydgrønland — og det modsatte for Nordgrønland — ligger på ca. 1047 år. Hvis vi antager, at den sidst kulminerede omkring år 1000, vil den næste gang kulminere omkring 2050. Det vil sige, at den store „vikingetid" for -Sydgrøn'land vender tilbage i næste århundrede. Herom vil jeg fortælle i en senere artikel. FREMTIDS-UDSIGTERNE — Hvad sker der så med renen i fremtiden? Vi -kan -belyse spørgs- målet ved -at gå 121 år tilbage i tiden. Så har vi det udgangspunkt i klimasvingningerne, der svarer til nutidens. Og netop omkring 1857 havde ren-bestanden i Vest- grønland passeret toppen og be- gyndte at gå stærkt tilbage. Der kom en tid med ringe vegetation og ugunstigt klima for renen. Men op mod 1900 kom der atter mere sommerregn, og den vegetation, sommeren ernærer sig af, be- gyndte at tiltage. Renbestanden voksede påny. Opgangsperioden blev dog af ringere omfang, -fordi -nogle tørre somre mellem 1910- 1920 og derefter overisning af ve- getationen satte -ind, før renbe- standen nåede at 'komme helt op. kangåmiormiut auvartut tugtut nunarssuånut 1955-ime tugtuisagkatdlarmat pisorujugssuartarissamftdlutik. ilaKutait tamarmik ilaussarput timånilo au- ssissardlutik. (åss.: Chr. Vibe). Renjægere fra Kangåmiut på vej i det store renland i 1955, hvor man skulle gå langt for at finde renerne. Hele familien fulgte med og tilbragte sommeren i fjeldet. (Foto: Chr. Vibe). — Fører vi disse forhold over på fremtiden, så vil vi få en ny opgang i renbestanden omkring år 2020-2030. Men den bliver ikke af så stort omfang som den, vi netop -har haft. Til gengæld må den forventes efterfulgt af en stor torskepeniode som den net- op afsluttede og en senere ny, otor renperiode. TO ERINDRINGER — Det er klart, at så voldsomme klimasvingninger kan afstedkom- me både succes og katastrofer for den befolkning, -der er afhængig af renen, fortsætter Chr. Vibe. — Men her har man dog i -Grønland haft bedre muligheder end f. eks. de canadiske indlands-eskimoer og Athabasca-indianerne. I Grøn- land har man haft mulighed for at gå over til fiskeri eller sæl- fangst, når -renbestanden skrum- pede ind eller helt forsvandt. — Jeg har en erindring fra et b søg i Alaska i 1965, hvor jeg hav- de mange samtaler med en eski- mo, Pete Soovalik, fra Point Bar- row. Han fortalte om sin barn- dom og ungdom. Hans -mor døde tidligt, og hans far bar ham på ryggen ind i renlandet, hvor de vandrede dag efter dag for at fin- de renerne. Ofte sultede de i lan- ge perioder. På andre årstider vandrede de langs kysten for at redde livet ved sælfangst. — En anden erindring af næ- sten samme art har jeg fra en rensdyrj-agt sammen med bl. a. Lars Goliathsen fra K-angamiut i 1950erne. Vi vandrede i flere dage sammen og sejlede over søer og op gennem elve i området ved Sdr. Strømfjord for at nå frem til jagtterrænet i det indre land. Om aftenen fortalte Lars Goli-ath- s-en næsten det samme som eski- moen fra Point Barrow, nemlig hvordan han selv i sine unge dage havde vandret i det samme land- område dag efter dag uden at se et eneste dyr. De sultede d flere dage og overlevede kun, fordi det til sidst lykkedes at fange en en- kelt ren. Dette er foregået i 1920- erne, da renbestanden netop var i •sidste, -store nedgangsperiode, som varede helt op til ca. 1950. — For nogle år -siden inviterede jeg dr. Strandgaard fra Vildtbio- logisk Station op til Grønland i håb om, at danske vildtbiologer ville komme til at interessere sig for problemerne i -Grønland. Det- te -besøg gav sig senere udslag i de nu igangværende ren-undersø- gelser. Vi kan ikke ændre natu- rens rytme. Men det er vigtigt at få studeret forløbet af ned- og opgangstider for -i tide at kunne indrette erhvervene derefter, slut- ter Chr. Vibe. -h. 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere cg ældre, bortsælges til spotpriser. Priser fra 650,- kr. Skriv efter lagerliste. AUTOHUSET Cl. Kongevej 76 . København V. Ferie i Europa Køb en vogn på grænseplader fra kr. 13.360,-. rent a car lej en vogn hos aut. forhandler. Forespørgsler besvares omg. FIAT CENTRET - Ringkøbingvej 99-101, DK 7400 Herning Tlf. 07-12 63 33 aften 07-26 82 33 Kalåtdlit-nunåta tugtua pangneK 1950-lkut nålerneråne piukunarserug- torame. uvdlumfkut KaKutigorpoK Omassunik taima nukeKartigissunik ta- kunigssaK. (åss.: Chr. Vibe). En grønlandsk rentyr i sine velmagtsdage i slutningen af 1950erne. I dag er det sjældent at finde så stærke dyr. (Foto: Chr. Vibe). lej en bil nu fil ferien derhjemme så står den parat til Dem . når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto! jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! STILLING: ADRESSE:. PITZNER AUTO .nternational auto udlejning TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.