Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 15

AG
atlantiske strøm, som yderligere
komplicerer livsvilkårene for re-
nen. Renen har alle dage været
nødt til at indpasse sig i vekslen-
de klimaforhold, som drivisen,
havstrømmene og nedbøren har
medført, og som har den afgø-
rende betydning for vegetationens
vækst om sommeren og for re-
nens mulighed for at udnytte
vegetationen om vinteren.
— I disse rytmiske klimasving-
ninger har hver af de arktiske
dyr bestemte perioder, som de er
i stand til -at udnytte. Således
også renen, som i Vestgrønland
netop har haft en meget gunstig
Periode. Ser vi tilbage i historien,
kan vi iagttage, hvorledes en så-
dan gunstig ren-periode forekom-
mer med visse regelmæssige mel-
lemrum — og hvordan dette har
Påvirket bl. a. menneskets vil-
kår.
RENENS KLIMAPERIODE
— Den grønlandske rens kli-ma-
Periode er i disse århundreder på
121 år — gennemsnittet for flere
tusinde år er beregnet til 116,33
år — der også gælder for torsken
i DavisStrædet og alle andre grøn-
landske dyr. Inden for en sådan
periode har renen to nedgangspe-
rioder, nemlig een, -hvor vintrene
bliver for snerige og med over-
isede terræner, som f. eks. 1920-
1950, der til gengæld skabte en
kraftig vegetation.
Derefter følger en god periode
med tilpas nedbør og græsning,
og sanere følger næste nedgangs-
periode, hvor -somrene bliver for
tørre, forklarer Chr. Vibe. En så-
dan tør -periode for Nord- og
Nordvestgrønland er vi nu på vej
ind i, og herefter vil fdige en
mindre opgang.
— Den fugtige, regnrige perio-
de -karakteriseres ved samtidige
store torskeforekomster. I denne
periode vokser vegetationen i
Vestgrønland -kraftigt. Der udvik-
ler sig yppige græsgange, -men
renen er ikke i stand til at udnyt-
te -dem på grund af tilisning og
store snemængder i vinterperio-
den. Renen holder sig i en sådan
periode tæt på indlandsisen. En
sådan periode havde vi i 1920-
1950 med en lille, -men meget sund
renbestand, som levede i grænse-
området mellem tørt indlandskli-
m-a og fugtigt kystklima. Den ri-
gelige nedbør begunstigede til
gengæld en kraftig plantevækst i
hele yderlandet, som om vinteren
skjul-tes under overisning. Vin-
terfugtigheden kom ude fra det
opvarmede Davisstræde.
BESTANDEN PA VEJ NED
— Efter 1950 ændredes klimaet i
det centrale Vestgrønland i ret-
ning af mindre sne og mindre
overisning om vinteren. Hele
yderlandet blev nu tilgængeligt
for renerne, og deres græsnings-
areal blev måske tidoblet. Dette
medførte en eksplosions-agtig ud-
videlse af renbestanden i kraft af
den bedre ernæring og meget
større terræner. Men desværre
fulgte Nord- og Nordvestgrøn-
land -ikke med. Her blev klimaet
for tørt.
— I øjeblikket -har vi -i Vest-
grønland passeret den gunstige
periode, og det er nu ved at blive
for tørt, så yderlandet ikke læn-
gere er i stand til at ernære de
store mængder af rener. Bestan-
den er på vej ned. Dette vil fort-
sætte, -indtil antallet kun er en
brøkdel af den -tidligere bestand.
— Hvorfor kom Nordvest- og
Nordgrønland ikke med i den
store opgangsperiode denne gang,
hvilket var tilfældet i 1800-tallet?
Det spørgsmål har optaget mig
meget. Jeg tror, løsningen er, at
Nordgrønland som helhed har få-
et mindre og mindre vegetation
gennem de sidste 3-400 år — min-
dre sommerregn. Det gunstige ve-
getationscenter er vandret syd-
over, hvor det også befandt sig i
Nordbo-itiden. Derfor forblev
nordboerne -sydpå. Denne lange
periode mellem gunstige vegeta-
tionsperioder for Sydgrønland —
og det modsatte for Nordgrønland
— ligger på ca. 1047 år. Hvis vi
antager, at den sidst kulminerede
omkring år 1000, vil den næste
gang kulminere omkring 2050. Det
vil sige, at den store „vikingetid"
for -Sydgrøn'land vender tilbage i
næste århundrede. Herom vil jeg
fortælle i en senere artikel.
FREMTIDS-UDSIGTERNE
— Hvad sker der så med renen i
fremtiden? Vi -kan -belyse spørgs-
målet ved -at gå 121 år tilbage i
tiden. Så har vi det udgangspunkt
i klimasvingningerne, der svarer
til nutidens. Og netop omkring
1857 havde ren-bestanden i Vest-
grønland passeret toppen og be-
gyndte at gå stærkt tilbage. Der
kom en tid med ringe vegetation
og ugunstigt klima for renen. Men
op mod 1900 kom der atter mere
sommerregn, og den vegetation,
sommeren ernærer sig af, be-
gyndte at tiltage. Renbestanden
voksede påny. Opgangsperioden
blev dog af ringere omfang, -fordi
-nogle tørre somre mellem 1910-
1920 og derefter overisning af ve-
getationen satte -ind, før renbe-
standen nåede at 'komme helt op.
kangåmiormiut auvartut tugtut nunarssuånut 1955-ime tugtuisagkatdlarmat
pisorujugssuartarissamftdlutik. ilaKutait tamarmik ilaussarput timånilo au-
ssissardlutik. (åss.: Chr. Vibe).
Renjægere fra Kangåmiut på vej i det store renland i 1955, hvor man
skulle gå langt for at finde renerne. Hele familien fulgte med og tilbragte
sommeren i fjeldet. (Foto: Chr. Vibe).
— Fører vi disse forhold over
på fremtiden, så vil vi få en ny
opgang i renbestanden omkring
år 2020-2030. Men den bliver ikke
af så stort omfang som den, vi
netop -har haft. Til gengæld må
den forventes efterfulgt af en
stor torskepeniode som den net-
op afsluttede og en senere ny,
otor renperiode.
TO ERINDRINGER
— Det er klart, at så voldsomme
klimasvingninger kan afstedkom-
me både succes og katastrofer for
den befolkning, -der er afhængig
af renen, fortsætter Chr. Vibe. —
Men her har man dog i -Grønland
haft bedre muligheder end f. eks.
de canadiske indlands-eskimoer
og Athabasca-indianerne. I Grøn-
land har man haft mulighed for
at gå over til fiskeri eller sæl-
fangst, når -renbestanden skrum-
pede ind eller helt forsvandt.
— Jeg har en erindring fra et
b søg i Alaska i 1965, hvor jeg hav-
de mange samtaler med en eski-
mo, Pete Soovalik, fra Point Bar-
row. Han fortalte om sin barn-
dom og ungdom. Hans -mor døde
tidligt, og hans far bar ham på
ryggen ind i renlandet, hvor de
vandrede dag efter dag for at fin-
de renerne. Ofte sultede de i lan-
ge perioder. På andre årstider
vandrede de langs kysten for at
redde livet ved sælfangst.
— En anden erindring af næ-
sten samme art har jeg fra en
rensdyrj-agt sammen med bl. a.
Lars Goliathsen fra K-angamiut i
1950erne. Vi vandrede i flere dage
sammen og sejlede over søer og
op gennem elve i området ved
Sdr. Strømfjord for at nå frem
til jagtterrænet i det indre land.
Om aftenen fortalte Lars Goli-ath-
s-en næsten det samme som eski-
moen fra Point Barrow, nemlig
hvordan han selv i sine unge dage
havde vandret i det samme land-
område dag efter dag uden at se
et eneste dyr. De sultede d flere
dage og overlevede kun, fordi det
til sidst lykkedes at fange en en-
kelt ren. Dette er foregået i 1920-
erne, da renbestanden netop var i
•sidste, -store nedgangsperiode, som
varede helt op til ca. 1950.
— For nogle år -siden inviterede
jeg dr. Strandgaard fra Vildtbio-
logisk Station op til Grønland i
håb om, at danske vildtbiologer
ville komme til at interessere sig
for problemerne i -Grønland. Det-
te -besøg gav sig senere udslag i
de nu igangværende ren-undersø-
gelser. Vi kan ikke ændre natu-
rens rytme. Men det er vigtigt at
få studeret forløbet af ned- og
opgangstider for -i tide at kunne
indrette erhvervene derefter, slut-
ter Chr. Vibe.
-h.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere cg ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 650,- kr.
Skriv efter lagerliste.
AUTOHUSET
Cl. Kongevej 76 . København V.
Ferie i
Europa
Køb en vogn på grænseplader
fra kr. 13.360,-.
rent a car
lej en vogn hos aut. forhandler.
Forespørgsler besvares omg.
FIAT CENTRET - Ringkøbingvej
99-101, DK 7400 Herning
Tlf. 07-12 63 33 aften 07-26 82 33
Kalåtdlit-nunåta tugtua pangneK 1950-lkut nålerneråne piukunarserug-
torame. uvdlumfkut KaKutigorpoK Omassunik taima nukeKartigissunik ta-
kunigssaK. (åss.: Chr. Vibe).
En grønlandsk rentyr i sine velmagtsdage i slutningen af 1950erne. I
dag er det sjældent at finde så stærke dyr. (Foto: Chr. Vibe).
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
. når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
.nternational auto udlejning
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
15