Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 14

AC.
Rensdyr og mennesker har
fulgt hinanden i årtusinder
— For rensdyrene er Grønland et yderst farligt om-
råde på grund af klimasvingningerne, som rammer
hårdt og hurtigt, fortæller dr. phil. Chr. Vibe i denne
artikel om rensdyr.
— Der er næppe et dyr, der har
spillet en så stor rolle for men-
neskene i de arktiske landområ-
der som rensdyret. Det er først og
fremmest rensdyret, 9om har ero-
bret de umådelige områder, som
taigaen, tundraen og bjergland-
skaberne i Arktis udgør.
— Taigaen er betegnelsen for
de områder, specielt i Sibirien,
som er spredt bevokset med nå-
letræer, og som gradvist mod
nord glider over tundraen, siger
dr. phil. Chr. Vibe, som i denne
artikel fortæller om rensdyret.
— Tundraen er vidtstrakte mo-
seområder med permafrost, d.v.s.,
at undergrunden i en vis dybde
er tilfrosset året rundt. Tundra-
en behersker umådelige stræknin-
ger i Sibirien og Nordamerika,
mens man i Grønland i stedet for
tundraen har et bjerglandskab,
som for øvrigt på flere områder
har samme egenskaber som tun-
draen. På tundraen smelter per-
mafrosten gradvist nedefter i lø-
bet af sommeren, hvilket giver
vand til planternes vækst. I
Grønland smelter snedriverne op-
pe i fjeldet længere opefter hele
sommeren igennem, hvorved det
nedsivende vand giver vegetatio-
nen næring.
— Renen hører til de yngste dyr
i verden. Den dukkede op i Euro-
pa for omkring 600.000 år siden.
Dens forfædre og den selv hører
til hjortefamilien. Men renen ad-
skiller sig ved, at både hannen
og hunnen har takker. Fra sko-
vene har renen bredt sig ud over
taiga og tundra og op i de arkti-
ske bjerge, hvor istiden har skabt
helt nye livsmuligheder for de
dyr, der viste sig egnede til at
tage de enorme nye områder i
besiddelse og leve af den vegeta-
tion, der opstod og trivedes her.
— Det er i det hele taget ka-
rakteristisk for de arktiske dyr,
at der er få arter, som indtil nu
har formået at tilpasse sig. De
enkeilte dyrearter forekommer til
gengæld over store områder og i
meget store mængder, siger Chr.
Vibe. Dyrene har let ved at be-
skytte sig mod kulden, blot føden
■altid er til stede og tilgængelig i
rigelig mængde.
— Men dette bevirker igen, at
arktiske dyrearter er meget sår-
bare over for klimasvingninger.
Når klimaet er gunstigt, og det vil
for renen sige tilpas regnrige
somre, så planterne kan gro, og
tilpas tørre vintre, så vegetatio-
nen kan findes frem under sneen,
så formerer renen sig ud over
alle grænser. Men er det omvend-
te tilfældet, så bukker renen un-
der i id-tusindtal, og bestanden
decimeres på få år. Det er især
egnene nær ishavet og Atlanter-
havet — altså Grønland — der al-
tid har været underkastet de stør-
ste klimasvingninger. Netop lan-
dets beliggenhed gør Grønland til
et udsat land at leve i for alle
dyr både i havet og på landet.
RENEN SOM TAMDYR
— Der er sket det mærkelige med
renen, at den i visse områder er
blevet et tamdyr, fortsætter Chr.
Vibe. — Samerne i det nordligste
Skandinavien har formået at
tæmme renen, så den anvendes
som husdyr. Tam er den dog slet
ikke i samme forstand som f. eks.
Officielt
Under 30. marts 1979 er der i aktie-
selskabsregisteret optaget følgende
ændringc.- vedrorende „COMINCO
SERVICES (FORRETNINGSAFDE-
LING AF COMINCO SERVICES B.
V. AMSTERDAM" af Umanak:
Filialen er slettet af registeret i
medfør af bestemmelsen i aktiesel-
skabslovens § 152, stk. 1, nr. 1.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 4. april 1979.
Officielt
Under 22. februar 1979 er der i Ak-
tieselskabsregistret, Afdelingen for
Anpartsselskaber optaget følgende
nye selskab:
„Tom Nexø Holding ApS“, hvis
hjemsted er Godthåb kommune,
Grønland, postadresse Postboks
227, Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 1. november 1978.
Formålet er at drive virksomhed
med investering i anlægskapital og
etablering af legat- og pensionsord-
ninger for anpartshavernes famili-
er. Indskudskapitalen er 30.000 kr.
fuldt indbetalt, fordelt i anparter
på 5.000 kr. Hvert anpartsbeløb på
5.000 kr. giver 1 stemme. Der gæl-
der indskrænkninger i anparternes
omsættelighed, Jfr. vedtægternes
§ 3. Bekendtgørelse til anpartsha-
verne sker ved anbefalet brev.
Sti/lere er: Direktør Tom Nexø,
Postboks 227, Godthåb, Grønland.
Direktion: Nævnte Tom Nexø. Sel-
skabet tegnes af en direktør alene.
Selskabets revisor: De forenede
Revisionsfirmaer, Postboks 12,
Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret. Før-
ste regnskabsperiode: 1. november
1978—31. december 1979.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 3. april 1979.
et dansk husdyr, bl. a. fordi re-
nen fortsat skal gå fri d meget
store landområder for at få til-
strækkelig føde ved græsning.
I Europa og i Nordamerika har
rensdyr jægerne i fortiden og op
til vore dage fulgt renen på dens
vandringer fra skovene om vinte-
ren op til tundraen om somme-
ren. Det gælder f. eks. samerne i
Skandinavien og athabasca-indi-
anerne i Canada. De fleste eksi-
moer i Canada forblev derimod
nær de store søer med laks eller
nær havet for at sikre sig vinter-
føden — til dels også af frygt for
indianerne. Men menneskene, og
forøvrigt også ulven, har i disse
områder været knyttet tæt til re-
nen. Hvis ren-bestanden gik ned,
dalede også antallet af menne-
sker, og ulveflokkene indskræn-
kedes.
„RENKULTUREN"
I det nordlige Sibirien og Skan-
dinavien er samerne gået et
skridt videre, idet man har af-
grænset bestemte renflokke og
reguleret bestanden efter vegeta-
tionsmængden. Man har været i
stand til at lede renflakken til de
områder, hvor vegetationen på
bestemte årstider var bedst. Der-
med er man gradvist kommet ind
på tamrendriften, hvortil knytter
sig en ganske særlig kultur, som
samerne stadig kæmper for at
bevare på samme måde, som den
grønlandske fanger kæmper for
sin livsform.
FIRE FORKLARINGER PA
RENENS INDVANDRING I
GRØNLAND
— Hvornår og hvordan renen
kom til Grønland? Ja, jeg har
selv fire teorier, siger Chr. Vibe:
1. Fra det nordligste Canada er
renen vandret over fastisen til
Nordgrønland og Østgrønland.
2. Fra det nordligste Sibirien kan
■renen have fulgt samme vej
som isbjørnen — via drivisen
i Polhavet til Nordøstgrønland.
Både den lille peary-ren i ark-
tisk Canada og den tidligere,
nu uddøde ren i Østgrønland
kan være kommet østfra via de
russiske øer og Svalbard, hvor
der endnu d dag findes rener
fra en sådan indvandring øst-
fra.
3. Den store vestgrønlandske ren
er den samme som den cana-
diske Barren Ground Ren og
antages at være indvandret
over vestisen fra Baffin Land
til Vestgrønland. Samme rute
følges hvert år af både isbjør-
ne og hvidræve.
4. Endelig har Jens Rosing i nu-
tiden — 1952 — indført tamre-
nen til Sydvestgrønland. Des-
værre førte tamrenen renens
næse- og hudbremser med sig
fra Norge. Disse findes også i
Canada, men var forsvundet
hos Grønlands vildrener.
ET FARLIGT LAND ...
— For renen som for alle andre
dyr har Grønland været et uhyre
farligt og risikabelt land, fortsæt-
ter Chr. Vibe. Grønlands klima er
behersket af havstrømmene, der
medfører drivdsen fra Polhavet
sydpå langt Østgrønland og op i
Davisstrædet. Drivismasseme i
Baffin Bugts vestlige del driver
desuden regelmæssigt over mod
Nordvestgrønland. De to drivis-
områder mellem Canada og
Grønland holdes adskilte af den
auvartut Kanga ingmlkut kalerrisauseKarput kalerriutagssatik tugtut nag-
ssuinut agdlagdlutik nåpardlugitdlo ilivdlugit. uvane nagssungme pinar-
tumik agdlagsimavoK: „tatsip sinåne tuperpugut ilivse kujativslne. inuit
mardluk nåparsimassorujugssuput. Jafet Marialo". taima kalerrlneKara-
me Chr. Vibe ernlnaK Kangerdlugssuarme såkutbKarfingmukarpoK nakor-
saK aivdlugo. tåunalo auvartut tupersimavfiata erKåne tatsit ilånut ting-
missartumik mipoK. (åss.: Chr. Vibe).
Renjægerne havde i gamle dage en speciel måde at meddele sig på ved
at skrive besked på rentakker og anbringe dem opretstående i fjeldet.
Indskriften på denne tak er alvorlig: „Vi har slået teltlejr ved søen syd for
jer. To mennesker er meget, meget syge. Jafet og Marie". Ved denne
meddelelse begav Vibe sig straks til Sdr. Strømfjord-basen for at hente
læge, der landede i fly på en af søerne i nærheden af renjægerlejren.
(Foto: Chr. Vibe).
14