Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 14
AC. Rensdyr og mennesker har fulgt hinanden i årtusinder — For rensdyrene er Grønland et yderst farligt om- råde på grund af klimasvingningerne, som rammer hårdt og hurtigt, fortæller dr. phil. Chr. Vibe i denne artikel om rensdyr. — Der er næppe et dyr, der har spillet en så stor rolle for men- neskene i de arktiske landområ- der som rensdyret. Det er først og fremmest rensdyret, 9om har ero- bret de umådelige områder, som taigaen, tundraen og bjergland- skaberne i Arktis udgør. — Taigaen er betegnelsen for de områder, specielt i Sibirien, som er spredt bevokset med nå- letræer, og som gradvist mod nord glider over tundraen, siger dr. phil. Chr. Vibe, som i denne artikel fortæller om rensdyret. — Tundraen er vidtstrakte mo- seområder med permafrost, d.v.s., at undergrunden i en vis dybde er tilfrosset året rundt. Tundra- en behersker umådelige stræknin- ger i Sibirien og Nordamerika, mens man i Grønland i stedet for tundraen har et bjerglandskab, som for øvrigt på flere områder har samme egenskaber som tun- draen. På tundraen smelter per- mafrosten gradvist nedefter i lø- bet af sommeren, hvilket giver vand til planternes vækst. I Grønland smelter snedriverne op- pe i fjeldet længere opefter hele sommeren igennem, hvorved det nedsivende vand giver vegetatio- nen næring. — Renen hører til de yngste dyr i verden. Den dukkede op i Euro- pa for omkring 600.000 år siden. Dens forfædre og den selv hører til hjortefamilien. Men renen ad- skiller sig ved, at både hannen og hunnen har takker. Fra sko- vene har renen bredt sig ud over taiga og tundra og op i de arkti- ske bjerge, hvor istiden har skabt helt nye livsmuligheder for de dyr, der viste sig egnede til at tage de enorme nye områder i besiddelse og leve af den vegeta- tion, der opstod og trivedes her. — Det er i det hele taget ka- rakteristisk for de arktiske dyr, at der er få arter, som indtil nu har formået at tilpasse sig. De enkeilte dyrearter forekommer til gengæld over store områder og i meget store mængder, siger Chr. Vibe. Dyrene har let ved at be- skytte sig mod kulden, blot føden ■altid er til stede og tilgængelig i rigelig mængde. — Men dette bevirker igen, at arktiske dyrearter er meget sår- bare over for klimasvingninger. Når klimaet er gunstigt, og det vil for renen sige tilpas regnrige somre, så planterne kan gro, og tilpas tørre vintre, så vegetatio- nen kan findes frem under sneen, så formerer renen sig ud over alle grænser. Men er det omvend- te tilfældet, så bukker renen un- der i id-tusindtal, og bestanden decimeres på få år. Det er især egnene nær ishavet og Atlanter- havet — altså Grønland — der al- tid har været underkastet de stør- ste klimasvingninger. Netop lan- dets beliggenhed gør Grønland til et udsat land at leve i for alle dyr både i havet og på landet. RENEN SOM TAMDYR — Der er sket det mærkelige med renen, at den i visse områder er blevet et tamdyr, fortsætter Chr. Vibe. — Samerne i det nordligste Skandinavien har formået at tæmme renen, så den anvendes som husdyr. Tam er den dog slet ikke i samme forstand som f. eks. Officielt Under 30. marts 1979 er der i aktie- selskabsregisteret optaget følgende ændringc.- vedrorende „COMINCO SERVICES (FORRETNINGSAFDE- LING AF COMINCO SERVICES B. V. AMSTERDAM" af Umanak: Filialen er slettet af registeret i medfør af bestemmelsen i aktiesel- skabslovens § 152, stk. 1, nr. 1. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 4. april 1979. Officielt Under 22. februar 1979 er der i Ak- tieselskabsregistret, Afdelingen for Anpartsselskaber optaget følgende nye selskab: „Tom Nexø Holding ApS“, hvis hjemsted er Godthåb kommune, Grønland, postadresse Postboks 227, Godthåb, Grønland. Selskabets vedtægter er af 1. november 1978. Formålet er at drive virksomhed med investering i anlægskapital og etablering af legat- og pensionsord- ninger for anpartshavernes famili- er. Indskudskapitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i anparter på 5.000 kr. Hvert anpartsbeløb på 5.000 kr. giver 1 stemme. Der gæl- der indskrænkninger i anparternes omsættelighed, Jfr. vedtægternes § 3. Bekendtgørelse til anpartsha- verne sker ved anbefalet brev. Sti/lere er: Direktør Tom Nexø, Postboks 227, Godthåb, Grønland. Direktion: Nævnte Tom Nexø. Sel- skabet tegnes af en direktør alene. Selskabets revisor: De forenede Revisionsfirmaer, Postboks 12, Godthåb, Grønland. Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Før- ste regnskabsperiode: 1. november 1978—31. december 1979. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 3. april 1979. et dansk husdyr, bl. a. fordi re- nen fortsat skal gå fri d meget store landområder for at få til- strækkelig føde ved græsning. I Europa og i Nordamerika har rensdyr jægerne i fortiden og op til vore dage fulgt renen på dens vandringer fra skovene om vinte- ren op til tundraen om somme- ren. Det gælder f. eks. samerne i Skandinavien og athabasca-indi- anerne i Canada. De fleste eksi- moer i Canada forblev derimod nær de store søer med laks eller nær havet for at sikre sig vinter- føden — til dels også af frygt for indianerne. Men menneskene, og forøvrigt også ulven, har i disse områder været knyttet tæt til re- nen. Hvis ren-bestanden gik ned, dalede også antallet af menne- sker, og ulveflokkene indskræn- kedes. „RENKULTUREN" I det nordlige Sibirien og Skan- dinavien er samerne gået et skridt videre, idet man har af- grænset bestemte renflokke og reguleret bestanden efter vegeta- tionsmængden. Man har været i stand til at lede renflakken til de områder, hvor vegetationen på bestemte årstider var bedst. Der- med er man gradvist kommet ind på tamrendriften, hvortil knytter sig en ganske særlig kultur, som samerne stadig kæmper for at bevare på samme måde, som den grønlandske fanger kæmper for sin livsform. FIRE FORKLARINGER PA RENENS INDVANDRING I GRØNLAND — Hvornår og hvordan renen kom til Grønland? Ja, jeg har selv fire teorier, siger Chr. Vibe: 1. Fra det nordligste Canada er renen vandret over fastisen til Nordgrønland og Østgrønland. 2. Fra det nordligste Sibirien kan ■renen have fulgt samme vej som isbjørnen — via drivisen i Polhavet til Nordøstgrønland. Både den lille peary-ren i ark- tisk Canada og den tidligere, nu uddøde ren i Østgrønland kan være kommet østfra via de russiske øer og Svalbard, hvor der endnu d dag findes rener fra en sådan indvandring øst- fra. 3. Den store vestgrønlandske ren er den samme som den cana- diske Barren Ground Ren og antages at være indvandret over vestisen fra Baffin Land til Vestgrønland. Samme rute følges hvert år af både isbjør- ne og hvidræve. 4. Endelig har Jens Rosing i nu- tiden — 1952 — indført tamre- nen til Sydvestgrønland. Des- værre førte tamrenen renens næse- og hudbremser med sig fra Norge. Disse findes også i Canada, men var forsvundet hos Grønlands vildrener. ET FARLIGT LAND ... — For renen som for alle andre dyr har Grønland været et uhyre farligt og risikabelt land, fortsæt- ter Chr. Vibe. Grønlands klima er behersket af havstrømmene, der medfører drivdsen fra Polhavet sydpå langt Østgrønland og op i Davisstrædet. Drivismasseme i Baffin Bugts vestlige del driver desuden regelmæssigt over mod Nordvestgrønland. De to drivis- områder mellem Canada og Grønland holdes adskilte af den auvartut Kanga ingmlkut kalerrisauseKarput kalerriutagssatik tugtut nag- ssuinut agdlagdlutik nåpardlugitdlo ilivdlugit. uvane nagssungme pinar- tumik agdlagsimavoK: „tatsip sinåne tuperpugut ilivse kujativslne. inuit mardluk nåparsimassorujugssuput. Jafet Marialo". taima kalerrlneKara- me Chr. Vibe ernlnaK Kangerdlugssuarme såkutbKarfingmukarpoK nakor- saK aivdlugo. tåunalo auvartut tupersimavfiata erKåne tatsit ilånut ting- missartumik mipoK. (åss.: Chr. Vibe). Renjægerne havde i gamle dage en speciel måde at meddele sig på ved at skrive besked på rentakker og anbringe dem opretstående i fjeldet. Indskriften på denne tak er alvorlig: „Vi har slået teltlejr ved søen syd for jer. To mennesker er meget, meget syge. Jafet og Marie". Ved denne meddelelse begav Vibe sig straks til Sdr. Strømfjord-basen for at hente læge, der landede i fly på en af søerne i nærheden af renjægerlejren. (Foto: Chr. Vibe). 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.