Atuagagdliutit - 19.04.1979, Blaðsíða 20

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
B j ergredningst j eneste
som samfundspligt?
Det er en kendt sag, at bjerg-
redningsområdet i Grønland er et
meget 'forsømt område hvorimod
'søredningstjenesten er veludviklet

og velorganiseret. Med vandretu-
rismens intensivering i Sydgrøn-
land som baggrund har der tidli-
gere været røster fremme, der
understreger nødvendigheden og
behovet for organiseret bjergred-
ningstjeneste i Grønland.
I lyset af den grønlandske ung-
doms voksende behov for at lære
overlevelsesteknik på baggrund af
samfundets strukturændring, er
det nødvendigt at have et sted,
hvor man kan tilbyde oplæring
med hensyn til overlevelse i na-
turen og give muligheder for vi-
dereuddannelse som „redder" ef-
ter de bedste grønlandske traditi-
oner og under mottoet: „Klar dig
selv og hjælp andre" .
Her tænkes først og fremmest
på det voksende antal mennesker,
der færdes i naturen og vore
sportsudøvere, der behøver et
sted, hvor de kan lære overlevel-
sesteknik. Og sidst, men ikke
mindst for de mange turister, der
kommer uden det mindste kend-
skab til naturkræfternes ubarm-
hjertighed.
Det kan også tænkes, at tanken
udvikles under en samfundspligt,
hvor de unge kan have mulighed
for at udføre bjergredningstjene-
Inspektionen
betales ikke
af grønlans-
bevillingeme
I Grønlandsposten nr. 10 fra den
8. marts 1979 bringes på side 9
en udtalelse fra Siumut’s hoved-
bestyrelse med overskriften
„Særskilte regler uden om EF
den eneste løsning".
I udtalelsen udtrykkes betæn-
kelighed ved EF’s tilskud til an-
skaffelse af mere udstyr til Grøn-
lands Koraando med den begrun-
delse, at disse store investeringer
medfører årlige driftsudgifter,
som vil belaste grønlandsbudget-
tet.
Uden i øvrigt at tage stilling til
udtalelsens betragtninger i almin-
delighed vil jeg gerne rette den
misforståelse, at fiskeriinspektio-
nen finansieres af grønlandsbud-
gettet. Dette er ikke tilfældet. Fi-
skeriinspektionen finansieres af
Forsvarsministeriet, og øgede ud-
gifter til inspektion vil derfor ik-
ke belaste bevillingerne til Grøn-
land.
Derfor kan alle parter efter
min mening kun være tilfredse
med, at Grønlands Kommando i
fremtiden får bedre materiel, der
muliggør en bedre inspektion.
Med venlig hilsen
Christian Jensen,
Ministeriet for Grønland.
TELEFON
NATTAKST
for samtaler
til
Danmark og
Færøerne
12 kr. pr. minut
i tiden
20.00—08.00
4®.
AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 450,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn:
Adresse:
%<■
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg
Turlxtudlcjning gennem mere end 50 år
Telex 58 164 Buear DK
Tlf.: nationell 09 21 14 57 flere linier, internationalt; 45 9 21 14 57
Vi sejler
Hjemmestyret
imøde
med trawlere og andre fartøjer til alle
former for fiskeri
Ståltrawlere indtil 300 tons
Fiskefartøjer af træ indtil 100 tons
Fra Rantzausminde til Grønland er
der leveret over 500 fartøjer. Lad os
give Dem et uforbindende tilbud.
RANTZAUSMINDE
BÅDEBYGGERI OG ÅREFABRIK
5700 Svendborg
Telegram adresse »STRONG«
Tlf. 09 - 21 09 65
ste, hvor de får mulighed for at
gennemgå et pensum, lagt under
en „bjergredningsskole" i Grøn-
land.
Jeg bar siden 1977 så småt
puslet med tanken og har lavet et
oplæg, en skoleplan og litteratur-
henvisninger om emnet. Efter an-
befaling fra kommunalbestyrelsen
i Narssax og det lokale fritids-
nævn har jeg startet aftenskole
om emnet, men efter gennemgang
af en del af pensaet og til stor
ærgrelse for de interesserede,
blev vi standset med den besked,
at uddannelsesinspektoratet, fri-
tidskommissionen og Landsrådets
turistkonsulent i mellemtiden
havde udarbejdet en plan, som de
kalder „Uddannelse af turistføre-
re i Grønland". Således gik vores
arbejde i vasken, måske fordi idé-
en er rent grønlandsk?
Holger L. Poulsen,
Narssax.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Børnesange i
»sangensår«
Kære pædagoger i Grønland.
I AG nr. 45 står der at læse i
lederen „sangens år uden børne-
sange" som overskrift, hvilket er
rigtigt og beklageligt, når man
ved hvor mange børnesange f.
eks. danske børn har på deres
eget sprog.
Er det ikke en 'idé at bede om
at opfordre læserne til at skrive
en ellier flere børnesange og lade
dem offentliggøre dem i bladet?
For rigtigt at få noget ud af det
vil jeg foreslå AG at udsætte en
præmie for hver offentliggjort
sang. Det behøver jo ikke være
nogen stor præmie, blot det, at
bladet anser det godt nok til of-
fentliggørelse er i sig selv en glæ-
de.
Det bør ikke være en konkur-
rence. Blot må hver sang være
godkendt til offentliggørelse. Si-
den kunne sangene evt. blive
trykt samlet.
Jeg tror, at der kan komme
mange sange frem, nye eller gam-
le. For de behøver jo ikke alle
være digtede til lejligheden. Vi
kender alle, at mange grønland-
ske børn har kælesange, som ud-
mærket kan bruges og være til
glæde for andre børn også. „axa-
utit" (kælesange, vuggesange, le-
gesange), hvordan man ellers
bedst kan oversætte dette dejlige
grønlandske ord „axaut", var jo
en hyggelig ting, som vore for-
ældre brugte for os børn.
I øjeblikket arbejder jeg med
at nedskrive en mængde sange,
nærmest gamle viser, i samarbej-
de med organist Johan Kleist.
Sange, som gamle grønlændere
sang for mig og som jeg indspil-
lede på bånd, årene 1963 og 65.
Blandt dem er der nogle børne-
sange, sunget af Juliane Mourit-
zen, alderdomshjemmet, Juliane-
håb, Martin Mouritzen, Nanorta-
liik, begge tidligere Igdlorpait, og
„axautit", sunget af nu afdøde
Birgitte Aronsen, Sletten. Johan
Kleist og jeg håber, at disse gam-
le og i mange tilfælde ejendom-
melige viser kan nå at blive fær-
digtrykt i „Barneåret" 1979.
Venligste hilsener, Måliårax
Vebæk, Søborg den 26.11.1978.
Lederen i AG nr. 45 handler ikke
om mangel på børnesange i „san-
gens år“, men om nedskæringer
på børneinstitutionerne.
Hvad sang angår, kan vi oplyse,
at der er planer om at udgive
grønlandske sange i forbindelse
med „sangens år". AG.
Misforståelse
I AG nr. 51 har Jens Erik Ander-
sen spurgt mig om på hvilke om-
råder Siumut og Atåssut kan
samarbejde, idet han påstår, at
jeg i mit indlæg i AG har fore-
slået samarbejde imellem de to
partier. Lad mig understrege med
det samme, at jeg ikke har fore-
slået samarbejde, men har stillet
spørgsmål vedrørende Siumuts
udtalelse om et eventuelt samar-
bejde med Inuit Ataxatigit og
vedrørende den afsatte formands
genvalg. Men jeg har ikke fået
svar, og det forstår jeg sådan, at
Siumut ikke har svar til det. -
Ellers må Jens Erik Andersens
modspørgsmål forstås som afvær-
gemanøvre fra Siumut. Jeg vil
gerne besvare spørgsmål, hvis
jeg er fremkommet med de på-
ståede udtalelser, men de stillede
spørgsmål til mig er udfra mis-
fortolkninger af mit indlæg.
Ud fra sidste del af Jens Erik
Andersens indlæg som Siumut-
mand vil jeg give ham ret i, at
de to partiers menneskelige syn
er vidt forskellige, idet vi anser
nedrakning af andre, bare fordi
de har anderledes mening end os,
og uddeling af øgenavne som
barnlige skurkestreger.
Januar 1979 - Ole Berglund.
Posttakster
til Island
Eskimo Pels har efterhånden no-
gen forbindelse til Island og fin-
der det utidssvarende, at den hid-
til førte takstpolitik ikke tilgode-
ser en rimelig kommunikation
mellem de to områder.
Jeg kan f. eks. oplyse, at en
luftpostpakke fra Grønland til Is-
land koser kr. 269,-. Fra Grøn-
land til Danmark kr. 226,-. Fra
Danmark til Island kr. 79,-.
Mon det ikke er på tide at få
reguleret disse ovennævnte for
kommunikation til vor naboø Is-
land meget uheldige takster?
Tage Schjøtt, Narssaq.
20