Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 24

atuartartut agdlagait. læserne skriver
EF, Grønland - og at have
posten som radiofonichef
Fredag d. 30. marts meddelte Siu-
muts hovedbestyrelse at man hav-
de peget på undertegnede som
partiets kandidat til EF parla-
mentsvalget d. 9. juni, og at jeg
havde accepteret kandidaturet.
Allerede få dage efter forlød det,
at landsrådsformanden i dagbla-
det Politiken havde udtrykt sin
misbilligelse af at netop radiofo-
nichefen meldte politisk kulør og
havde stillet spørgsmålet hvor-
vidt et sådant skridt ikke diskva-
lificerede sin mand til denne post
i samfundet.
I det følgende skal jeg rede-
gøre kort dels for min holdning
til EF spørgsmålet og til det ar-
bejde, som må forventes udført
af det grønlandske parlaments-
medlem, dels til spørgsmålet om
radiomedarbejdernes, herunder
radiofonichefens, politiske enga-
gement.
NY AFSTEMNING OM EF
Vi kan ikke komme uden om fol-
keafstemning nr. 2 om Grønlands
medlemskab i EF, og det af indtil
flere grunde.
For det første var afstemnin-
gen i 72 ikke tilfredsstillende.
Stemmeprocenten var kun 56,
hvilket vil sige at de 71 pct. nej-
sigere faktisk kun udgjorde 40
pct. af den virkelige vælgerbe-
folkning, ja-sigerne ikke 29 men
kun 16 pct., mens næsten halvde-
len af vælgerne — 44 pct. — var
ligeglade nok til at blive væk.
Ingen kan benægte det massive
NEJ til EF blandt dem der mødte
frem, men fremmødet var af en
karakter man ikke kan være be-
kendt, når det gælder et livsvig-
tigt anliggende.
Fer det andet vidste vælgerne
alt for lidt om EF. Dette siges
ikke for at klandre de folkeop-
lysere, som var i arbejde op imod
afstemningsdagen, og som gjorde
en ihærdig indsats. Men EF måtte
nødvendigvis være en totalt
ukendt størrelse, som vælgerne
kun kunne gøre sig teoretisk be-
greb om.
For det tredje havde vi ikke
det nødvendige overblik over
hvilke fremtidige alternative mu-
ligheder der måtte kunne findes
til et EF medlemskab, JA og NEJ
på stemmesedlen kunne lige så
godt have været skrevet JA og
NUL, for et nej pegede ikke i sig
selv hen mod et defineret alterna-
tiv.
I en ny folkeafstemning må vi
for det første have en ordentlig
stemmeprocent. Vi kan ikke ac-
centere 44 pct. sofavælgere.
Dernæst må vi have en bred og
reel oplysningskampagne gennem
et tidsrum der batter noget, dels
om EF medlemskabet, for og
imod. dels — og ikke mindst —
om hvilke alternative muligheder
der findes for internationalt han-
delssamkvem og samarbejde. Hvis
ikke EF, hvad så? Det spørgs-
mål har vi aldrig helt konkret be-
svaret, selvom muligheden af et
øget samarbejde med de nordiske
fiskerinationer er blevet nævnt,
eller en eller anden form for
associeringsordning med EF, eller
måske øget samhandel med Ca-
nada. Disse muligheder må vi
konkretisere, vore vælgere må bi-
bringe forståelsen af. at en even-
tuel udmeldelse af EF kan åbne
andre muligheder for Grønland,
og de har krav på at få at vide
hvad disse muligheder indebærer
— økonomisk og kulturelt.
Af disse grunde finder jeg det
helt nødvendigt at vi får en ny
folkeafstemning om EF. Inuit Ata-
qatigiit’s forslag om at etablere
en sådan folkeafstemning allerede
d. 9. juni i år kan jeg imidlertid
ikke acceptere, eftersom vi her vil
falde i den samme grøft som sidst.
Det ville blive en afstemning om
EF, JA eller NUL. Vi har endnu
ikke fået formuleret noget vej-
bart alternativ til vort EF med-
lemskab. Selvfølgelig kan alterna-
tiver findes, men vi har intet med
tal og terminer på. Vi har kun
retningspile og gode ideer. Vi
skylder vælgerne noget mer end
det.
Vi fra Siumuts side foreslår at
vi sigter mod en fornyet folkeaf-
stemning inden særaftalerne for
Grønland udløber, dvs. senest i
1982. Dette vil give det grønland-
ske EF parlamentsmedlem tre år
til at hjælpe med til at forberede
afstemningen, og et par år til at
hjælpe med til afviklingsmanøv-
rerne, hvis resultatet bliver en
udmeldelse af EF. Der bliver jo
ikke tale om bare at smække med
døren og gå. Landstinget vil få
mangt og meget at skulle stille
på plads og vil få god brug for en
mand ved Europaparlamentet med
direkte linie til EF Kommissionen.
Grønland får kun eet mandat ud
af EF parlamentets 410 og Dan-
marks 16. Det stiller det grøn-
landske parlamentsmedlem i en
særlig situation. Uanset at jeg
stiller som kandidat for Siumut,
vil jeg alligevel, hvis jeg skulle
blive valgt, opfatte mig selv som
hele befolkningens repræsentant
og vil hjælpe med til en fair be-
handling af alle de spørgsmål, der
måtte komme til mig fra Grøn-
land. Specielt mener jeg, at det
vil være vigtigt at samarbejde
med hele Landstinget og loyalt
støtte den linie, der lægges her-
fra. Den person, der bliver valgt,
vil skulle repræsentere hele det
grønlandske folk og kan derfor
ikke tillade sig at lægge en linie,
der er i konflikt med Landstingets
kurs. På selve arbejdspladsen i
Luxembourg og Strassbourg er
det selvfølgelig noget andet. Her
må man være med i det parla-
mentariske spil, og jeg for mit
vedkommende vil ikke være i
tvivl om hvor jeg vil stå. Jeg vil
på Siumuts vegne tilslutte mig
den socialistiske gruppe i salen.
Det er den politiske gruppedan-
nelse i EF parlamentet, vi står
nærmest.
KAN RADIOFONICHEFEN
BEKENDE SIG POLITISK?
Dette spørgsmål blev stillet i Po-
litiken d. 3. april af landsråds-
formand Lars Chemnitz. Det er et
forståeligt spørgsmål, som måtte
blive stillet fra en eller anden
kant på et eller andet tidspunkt.
Politiseringen af vort samfund er
en fremadskridende proces, og det
er ikke længe siden at det var
utænkeligt at lederen af en lands-
dækkende institution kunne have
et offentligt kendt politisk tilhørs-
forhold.
Hertil kommer den forpligtelse
til politisk neutralitet og balance,
som med rette forventes af ra-
dioen som formidler af den dag-
lige nyhedsstrøm og det øvrige
programudbud, der som bekendt
er underkastet en alsidighedsfor-
Grønlandsposren ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
pligtelse. Kan den i sidste ende
programansvarlige chef herfor til-
lade sig at offentliggøre sin poli-
tiske sympatier?
Hertil må jeg for det første sige,
at hverken instruksen for radio-
fonichefen eller den obligatoriske
ansættelsesskrivelse fratager ham
de selvfølgelige borgerrettigheder,
herunder retten til at søge et bor-
gerligt ombud. Ejheller er radio-
fonichefen forment den alminde-
lige ret til at blive medlem af et
politisk parti, ligesom instruks el-
ler ansættelsesbrev heller ikke på-
lægger ham at holde det skjult,
såfremt han udøver sine borger-
rettigheder. Men det ligger i in-
struksens ånd, at han er klart mo-
ralsk forpligtet til at holde sin
personlige politiske opfattelse helt
og aldeles adskilt fra sin embeds-
førelse. Hverken i forvaltningen
af programansvaret eller i perso-
nalesager må han i mindste måde
lade sig lede af sine personlige
politiske sympatier eller antipa-
tier. Gjorde han det, ville han
ikke være sin opgave voksen.
Kan et menneske dele sig i to
nå denne måde? Til dette spørgs-
mål er der kun een ting at svare:
ja, det både kan og skal han. Og
det gælder iøvrigt ikke bare ra-
diofonichefen, men enhver med-
arbejder i radioen som er medan-
svarlig for udsendelsernes neutra-
litet, balance og alsidighed. Den
der ikke kan holde sine private
politiske sympatier klart adskilt
fra sit arbejde er simpelthen ikke
dygtig nok som radiomedarbejder
og bør finde sig en anden ar-
bejdsplads.
Det skal tilføjes, at radioens or-
ganisation og struktur jo indebæ-
rer de nødvendige kontrolinstan-
ser. Garantien for radioens neu-
tralitet og balance ligger ikke i at
radiofonichefen skal fratages nog-
le borgerrettigheder, men i at
hans embedsførelse er under lø-
bende kontrol af en radiostyrelse
med sit forretningsudvalg og sit
programudvalg. Deres opgave er
det at råbe vagt i gevær, hvis ra-
dioens ledelse skulle træde uden-
for retfærdighedens trange sti.
NYE TIDER
Hjemmestyret bringer skred i
mange vante forestillinger, og det
mærkes allerede nu. Landsråds-
formandens ovenanførte spørgs-
mål er utvivlsomt blevet stillet
ikke blot på egne, men også på
mange andres vegne. Der er i
grunden kun en ting at sige til
dette, og det er: de nye tider er
begyndt. Vi må finde vor indre
balance på nye præmisser, gøre op
med vaneforestillinger, slogans og
stereotyp tankegang.
Og det er vanskeligere tider. Vi
skal finde en ny vej i en frem-
med verden. Og det skal bl.a., i
den indledende fase, ske om ad
Europaparlamentets kringelkroge.
Finn Lynge.
RJ-78E Lidt om teknikken og funktionerne
• 1'kanals walkie-talkie til 27 MHz
båndet
• Trykknapbetjening af senderen
Skal man sende en meddelelse,
trykker man bare på senderknap-
pen. Skal man modtage, slipper
man knappen, så den står i
udgangsstilling.
• Kombineret afbryder med
styrkekontrol
Med denne knap kan man både
tænde og slukke for apparatet
samt regulere styrken efter ønske.
• Batteridrevet
Med et 6 volt batteri er RJ-78E
billig i drift.
Grønlands mest solgte. Uundværlig for fange-
re og rensdyrjægere.
De vil altid være i kontakt med andre til lands,
til vands og i luften.
KØB RJ-78E
Effektiv rækkevidde (afhængig af terræn)
i by: 1 km. til lands: 5 km. til vands: 40-60 km.
n
Herved bestilles:
National Panasonic RJ-78 E
Pris pr. stk. kr. 298,00 + efterkrav og fragt.
Navn/AteK
Adresse/najugaK .................
Post-nr........... By/igdloKarfik
■ Grønlands Handels Agentur ApS
L Østermarksvej 44 - 9400 Nørre Sundby
■ ma—mmmmmmmm m m mm—mmmm—mm m m mmmmJ

HILIPS
>%
Kraftfuld, topspecificeret
Hi-Fi stereoradio. 686.
Sund fornuft til kr. 3.275.-
Philips 686 med 2x75
watt (sinus) udgangseffekt.
Frekvensområde: 20-20.000
Hz med en total harmonisk
forvrængning på højst 0,1 %
og et signal/støjforhold på op
til 85 dB.
En gros for Grønland
RADIOGROS 9270 Klarup
2 bølgeområder. AFC-
knap. Mono-omskifter.
Contour.
High og low filter m.v.
Hi-Fi for de kræsne.
rpHiiiP
PHILIPS
Sund fornuft
24