Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 2
AG KuperneK 2. side 2. KuperneK 2 . side 2 En betagende bog Mange unge grønlændere i dag vil nikke genkendende til den be- kendelse af Knud Rasmussen: - Selv tror jeg, at jeg er mere eski- mo end europæer. Eskimonaturen er den, der får mig til at handle, europæeren i mig får mig en gang imellem til at stå stille og reflek- tere - og resignere. - Jeg er længst nede, når jeg synes, at jeg hverken er' europæer eller eski- mo! Udtalelsen om, at Knud Ras- mussen i sin ungdom også har haft identitetsproblemer, stam- mer fra et brev dateret 3. februar 1906 til ungdomsveninden Ellen Hallas, som senere blev kendt som forfatterinden Ellen Forchammer. Nu har Bergit Forchammer udgi- vet Ellens optegnelser fra ung- dommens dage fra et køben- havnsk studentermiljø, hvor kli- ken omkring Knud Rasmussen og hans søskende samledes i præste- gården i Lynge, hvor Knud Ras- mussens forældre boede. Det er en betagende bog, hvor ungdomsveninden har samlet en række breve fra Knud, afsendt fra verdensfjerne afkroge. - Det første brev, dateret 16. oktober 1905 er gengivet i fotografisk op- tryk, og det fortæller en hel del om Knud Rasmussens natur. Han skriver: Jeg har gjort den erfa- ring, at det nytter lidet at tosse rundt og vente på tilfældet. Nej, man skal selv fremtvinge det, der sker. Derfor kommer jeg til Dem! Bogen har en særegen friskhed over sig. For at blive læst med in- tens interesse behøver det ikke at være en skildring af berømte per- soner som Knud Rasmussen og den svenske flyvepioner Carl Ce- derstrøm. Det er en beretning om en flok unge mennesker, som er begejstrede for livet, og som ny- der hinanden selskab i et godt, ærligt og fasttømret venskab. Ellen Hallas er en af de men- nesker, som kom Knud Rasmus- sen helt ind på livet. - Hendes skildring af den unge Knud, den kære Knud, er den sandeste og mest ægte fortælling om Knud si- den Peter Freuchens bog: Knud Rasmussen, som jeg husker ham. Bogen er udgivet hos Wøldikes Forlag i 1000 nummererede ek- semplarer og koster 68,50 kr. Julut. sap. ak. åssertå taigOsersimavoK „pivdluarnerup uvdlue" nagsiåssissQvdlune Ellen Tittussen, blok 5 — 209, Nuuk. „sap. ak. åssertå“-nut naKitat titartagkatdlo Onga nagsiuneKåsåput: A/G, Box 39, 3900 Nuuk. 50 krOninik akilertarpavut. „Lykkens Tid" hedder „Ugens Billede", som Ellen Tittussen, Blok 5 — 209, Nuuk, har sendt os. Tryk og tegninger til „Ugens Billede" sendes til AG, Box 39, 3900 Nuuk. Vi honorerer med 50 kroner. GAD istorie indtil IT NORDISK iRLAG 1 § lff] I Al j Herved bestilles: Finn Gad: GRØNLANDS HISTORIE Bind I heft. Bind 11 heft. Bind III heft. 193,25 Indb. 218,65 222,05 Indb. 247,50 274,35 Indb. 295,25 Navn ateK Adresse najugaK Postnr. By igdloKarfik boghandel postbox 609 dk 3900godthab gronland ukatdlit KåKåt tuluit filmiliåt titartagaa ukatdlit aå- Kånik atilik filmertarfingne suju- nigssame takuneKarsinaulerpon. fil- me igdlarsåriniåinartutut taineKarsi- naungilaK, tåssame tåussuma takutl- niarmago uvagut Kanon indriauseKar- tugut. tulup Richard Adams-ip atuag- kiå »Watership Down« — navdlunå- tut Kaninbjerget-imik atilik maligdlu- go filme sanåjuvoK. filmime OKalugtuarinenarpOK Ka- non ilivdlune nunarssuarput silarssup nålagåta pingortikå. sila, naussut å- massutdlo pingortipai. sujugdlermik umassut åssigigsitdlugit, kisiåne uka- leK pinaeriarmat umassoKatai navia- nartungortipai. taimåitumigdlo uka- len måssåkut pissusianik pissusena- lertitdlugo. taimånak filme autdlarnauserdlugo autdlartipon. kinguninguatigut filmime onalug- tuarineKartut malingnauvfigilerpa- gut. ukalerpagssuit atautsimut kater- ssuvfigissåine ukaleK ilumigut taku- ssanalerpon. takuvå nunasiartik inungnik aserorternenarnialersoK. taimåitumik nålagkamingnut OKar- pon, kisiånile nålagåta ugperingilå, sigssuernuvå nimånialerpata ti- gussarernuvdlugit. kisiånile nimåput ingerdlaneratdlo malingnauvfigårput filmip ingerdlanerane. mérånguit 1. mérånguaK inuneK saimassoK ingerdlavigtut aulajaivfiguk å unigdlutit issitit sågtikit påsisavat, asangningneK. 2. atåtarå, nuliat saimassoK issigiuk ilåne KuvdlissoK akinago nipaitsumik piuk nigaitdlineK tamatigut siamassumik sunissarpoK. 3. nuliarå, uvingnut saimaneK unigfiguk aulajaigfigalugo erKigsisumik tuningårtaruk ernigsineK, tamatigut Kujanermik, sunissarpoK. 4. mérånguit ilåne Kuvdlissut ånilångassut issigilerdlugit ajortangårtoic påsingåriuk tarningue, påralugit ikilernagit, encaimajuk. 5. inunerput erdlingnangårtartOK atordluarniartigo ilå erKigsissumik tuningårdlugit mérånguit, asassavut asassavut, tunitigit. Arrutak Kristiansen. Kimånermingnik nunagssarsiorner- tik autdlartipåt naggatåtigutdlume navssåråt. kisiåne navssårerérdlugo påsilerpåt ukatdlinik arnavissanik ila- narnatik. taimåitumik arnaviagssar- siulerput, arnaviaKångikuningme to- Kuinåsagamik. tåuna kigdligalugo ar- naviagssarsiornerat autdlartipoK. ar- navissat nunasiame avdlarmtut påsi- våt, nunasiardle tåuna nålagkamik nålagauniavigsortumik anuneKar- pon. tamåna pivdlugo arnaviarniarne- rat ajornartorsiuteKarpon. ukatdlit nangmingnen gutenar- nerat, nangmingneK onauseKarnerat nangmingnerdlo inatsiseKarnerat tu- pingnarsinaugaluarpon filmip aut- dlamautåne påsivdlugo. kisiåne u- vavtinut tunganera erssernigsivon takuvdlugo ukatdlit inériausiat uva- gut inériautsivtinut avdlaunerungit- son. emigsisimavdlune inuneK filmip pingårnerssatut OKautiginiagaisa ila- Hvis du ikke har læst bogen, så er chancen for at stifte et nærme- re bekendtskab med Kaninbjer- get der nu. Og hvis du har læst den, er der endnu mere grund til at se tegnefilmen over den. - Det drejer sig om Richard Adams’ bog „Watership Down“ - Kaninbjer- get. Det er en storslået tegnefilm om en gruppe kaniners udbryden fra deres koloni, om deres færd for at finde et egnet sted at leve i, om deres strabadser og om det mål de nåede. At kaniner har et indgroet mis- tillid til mennesket kan nok ikke undre nogen. At de har deres eg- ne love, deres egen gud, deres eget sprog, vil nok mere forbavse i filmens begyndelse, men ikke de- sto mindre er det det, der bygger filmen op. Det er nemlig ikke alene en film om kaniner, men også en film om mennesket. At bekæmpe det onde i tilvæ- relsen er noget alle ved hvad drejer sig om. At få et sted, hvor man kan være i fred fra verdens larm sammen med dem, som man er sikker hos, kort sagt: Tryghed og trivsel. Det er et af filmens hovedtemaer, samtidig med, at det vil vise, at det også kan lade sig gøre. I filmen vises de negative gåt, takutiniardlugulo taimånak inu- ssOKarsinaussOK. tamåko saniatigut inunerme ajortusinaussut Sma takuti- niarneKarput. sérdlo naKisimaneKar- neK, ersineK, pissauneKarneK ajussu- serdlo, tamåkulo KanoK anigorniarne- Karsinaussut. filmip sananeKarnera ajoKuteKå- ngitdluinarpoK, titartagauvdluaKaoK KalipautigigsåKalunilo. nipilerssåtitå malingnauvdluarpoK. filminik titar- tagkanik soKUtigissaKaråine una fil- sider i tilværelsen. Undertrykkel- se, frygt, magt og ondskab, og hvad det kan føre til, når magten sidder hos den magtgale person (kanin) vises forstærket op. At kaninerne har deres egen skabelseshistorie, deres eget ånds- liv, tro o.s.v. gør filmen meget til- trækkende. Temaet: Et liv efter døden leder hen til menneskets århundredlange søgen efter det samme. Synskhed og tro på over- naturlige væsner forekommer i filmen. Der eksisterer kaninån- der, den sorte kanin. Den viser sig når der er fare på færde og når hjælp behøves. Der findes og- så en kaninkoloni efter døden. - Således afspejles nogle af de menneskelige egenskaber i kani- nernes tilværelse. Om det er rig- tigt eller forkert er det op til én selv at vurdere. Selve filmens teknik er der be- stemt ikke noget i vejen med. - Både unge og gamle tegnefilmel- skere kan glæde sig til at komme i biografen, selv om det så skulle være den årlige biograftur. Med de skønne scener, de skønne far- ver og den fortællende musik kan man være sikker på god under- holdning. rik. me takussariaKarpoK. rik. Kaninb j erget 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.