Atuagagdliutit - 31.05.1979, Qupperneq 2

AG
KuperneK 2. side 2. KuperneK 2 . side 2
En betagende bog
Mange unge grønlændere i dag
vil nikke genkendende til den be-
kendelse af Knud Rasmussen: -
Selv tror jeg, at jeg er mere eski-
mo end europæer. Eskimonaturen
er den, der får mig til at handle,
europæeren i mig får mig en gang
imellem til at stå stille og reflek-
tere - og resignere. - Jeg er
længst nede, når jeg synes, at jeg
hverken er' europæer eller eski-
mo!
Udtalelsen om, at Knud Ras-
mussen i sin ungdom også har
haft identitetsproblemer, stam-
mer fra et brev dateret 3. februar
1906 til ungdomsveninden Ellen
Hallas, som senere blev kendt som
forfatterinden Ellen Forchammer.
Nu har Bergit Forchammer udgi-
vet Ellens optegnelser fra ung-
dommens dage fra et køben-
havnsk studentermiljø, hvor kli-
ken omkring Knud Rasmussen og
hans søskende samledes i præste-
gården i Lynge, hvor Knud Ras-
mussens forældre boede.
Det er en betagende bog, hvor
ungdomsveninden har samlet en
række breve fra Knud, afsendt
fra verdensfjerne afkroge. - Det
første brev, dateret 16. oktober
1905 er gengivet i fotografisk op-
tryk, og det fortæller en hel del
om Knud Rasmussens natur. Han
skriver: Jeg har gjort den erfa-
ring, at det nytter lidet at tosse
rundt og vente på tilfældet. Nej,
man skal selv fremtvinge det, der
sker. Derfor kommer jeg til Dem!
Bogen har en særegen friskhed
over sig. For at blive læst med in-
tens interesse behøver det ikke at
være en skildring af berømte per-
soner som Knud Rasmussen og
den svenske flyvepioner Carl Ce-
derstrøm. Det er en beretning om
en flok unge mennesker, som er
begejstrede for livet, og som ny-
der hinanden selskab i et godt,
ærligt og fasttømret venskab.
Ellen Hallas er en af de men-
nesker, som kom Knud Rasmus-
sen helt ind på livet. - Hendes
skildring af den unge Knud, den
kære Knud, er den sandeste og
mest ægte fortælling om Knud si-
den Peter Freuchens bog: Knud
Rasmussen, som jeg husker ham.
Bogen er udgivet hos Wøldikes
Forlag i 1000 nummererede ek-
semplarer og koster 68,50 kr.
Julut.
sap. ak. åssertå taigOsersimavoK „pivdluarnerup uvdlue" nagsiåssissQvdlune Ellen Tittussen, blok 5 —
209, Nuuk. „sap. ak. åssertå“-nut naKitat titartagkatdlo Onga nagsiuneKåsåput: A/G, Box 39, 3900 Nuuk.
50 krOninik akilertarpavut.
„Lykkens Tid" hedder „Ugens Billede", som Ellen Tittussen, Blok 5 — 209, Nuuk, har sendt os. Tryk og
tegninger til „Ugens Billede" sendes til AG, Box 39, 3900 Nuuk. Vi honorerer med 50 kroner.
GAD
istorie
indtil
IT NORDISK
iRLAG
1 § lff]
I Al j
Herved bestilles:
Finn Gad: GRØNLANDS HISTORIE
Bind I heft.
Bind 11 heft.
Bind III heft.
193,25 Indb. 218,65
222,05 Indb. 247,50
274,35 Indb. 295,25
Navn ateK
Adresse najugaK
Postnr.
By igdloKarfik
boghandel postbox 609 dk 3900godthab gronland
ukatdlit KåKåt
tuluit filmiliåt titartagaa ukatdlit aå-
Kånik atilik filmertarfingne suju-
nigssame takuneKarsinaulerpon. fil-
me igdlarsåriniåinartutut taineKarsi-
naungilaK, tåssame tåussuma takutl-
niarmago uvagut Kanon indriauseKar-
tugut. tulup Richard Adams-ip atuag-
kiå »Watership Down« — navdlunå-
tut Kaninbjerget-imik atilik maligdlu-
go filme sanåjuvoK.
filmime OKalugtuarinenarpOK Ka-
non ilivdlune nunarssuarput silarssup
nålagåta pingortikå. sila, naussut å-
massutdlo pingortipai. sujugdlermik
umassut åssigigsitdlugit, kisiåne uka-
leK pinaeriarmat umassoKatai navia-
nartungortipai. taimåitumigdlo uka-
len måssåkut pissusianik pissusena-
lertitdlugo.
taimånak filme autdlarnauserdlugo
autdlartipon.
kinguninguatigut filmime onalug-
tuarineKartut malingnauvfigilerpa-
gut. ukalerpagssuit atautsimut kater-
ssuvfigissåine ukaleK ilumigut taku-
ssanalerpon. takuvå nunasiartik
inungnik aserorternenarnialersoK.
taimåitumik nålagkamingnut OKar-
pon, kisiånile nålagåta ugperingilå,
sigssuernuvå nimånialerpata ti-
gussarernuvdlugit. kisiånile nimåput
ingerdlaneratdlo malingnauvfigårput
filmip ingerdlanerane.
mérånguit
1. mérånguaK inuneK saimassoK
ingerdlavigtut aulajaivfiguk å
unigdlutit issitit sågtikit
påsisavat, asangningneK.
2. atåtarå, nuliat saimassoK
issigiuk ilåne KuvdlissoK
akinago nipaitsumik piuk
nigaitdlineK tamatigut
siamassumik sunissarpoK.
3. nuliarå, uvingnut saimaneK
unigfiguk aulajaigfigalugo
erKigsisumik tuningårtaruk
ernigsineK, tamatigut
Kujanermik, sunissarpoK.
4. mérånguit ilåne Kuvdlissut
ånilångassut issigilerdlugit
ajortangårtoic påsingåriuk
tarningue, påralugit
ikilernagit, encaimajuk.
5. inunerput erdlingnangårtartOK
atordluarniartigo ilå
erKigsissumik tuningårdlugit
mérånguit, asassavut
asassavut, tunitigit.
Arrutak Kristiansen.
Kimånermingnik nunagssarsiorner-
tik autdlartipåt naggatåtigutdlume
navssåråt. kisiåne navssårerérdlugo
påsilerpåt ukatdlinik arnavissanik ila-
narnatik. taimåitumik arnaviagssar-
siulerput, arnaviaKångikuningme to-
Kuinåsagamik. tåuna kigdligalugo ar-
naviagssarsiornerat autdlartipoK. ar-
navissat nunasiame avdlarmtut påsi-
våt, nunasiardle tåuna nålagkamik
nålagauniavigsortumik anuneKar-
pon. tamåna pivdlugo arnaviarniarne-
rat ajornartorsiuteKarpon.
ukatdlit nangmingnen gutenar-
nerat, nangmingneK onauseKarnerat
nangmingnerdlo inatsiseKarnerat tu-
pingnarsinaugaluarpon filmip aut-
dlamautåne påsivdlugo. kisiåne u-
vavtinut tunganera erssernigsivon
takuvdlugo ukatdlit inériausiat uva-
gut inériautsivtinut avdlaunerungit-
son. emigsisimavdlune inuneK filmip
pingårnerssatut OKautiginiagaisa ila-
Hvis du ikke har læst bogen, så
er chancen for at stifte et nærme-
re bekendtskab med Kaninbjer-
get der nu. Og hvis du har læst
den, er der endnu mere grund til
at se tegnefilmen over den. - Det
drejer sig om Richard Adams’ bog
„Watership Down“ - Kaninbjer-
get. Det er en storslået tegnefilm
om en gruppe kaniners udbryden
fra deres koloni, om deres færd
for at finde et egnet sted at leve i,
om deres strabadser og om det
mål de nåede.
At kaniner har et indgroet mis-
tillid til mennesket kan nok ikke
undre nogen. At de har deres eg-
ne love, deres egen gud, deres eget
sprog, vil nok mere forbavse i
filmens begyndelse, men ikke de-
sto mindre er det det, der bygger
filmen op. Det er nemlig ikke
alene en film om kaniner, men
også en film om mennesket.
At bekæmpe det onde i tilvæ-
relsen er noget alle ved hvad
drejer sig om. At få et sted, hvor
man kan være i fred fra verdens
larm sammen med dem, som man
er sikker hos, kort sagt: Tryghed
og trivsel. Det er et af filmens
hovedtemaer, samtidig med, at det
vil vise, at det også kan lade sig
gøre. I filmen vises de negative
gåt, takutiniardlugulo taimånak inu-
ssOKarsinaussOK. tamåko saniatigut
inunerme ajortusinaussut Sma takuti-
niarneKarput. sérdlo naKisimaneKar-
neK, ersineK, pissauneKarneK ajussu-
serdlo, tamåkulo KanoK anigorniarne-
Karsinaussut.
filmip sananeKarnera ajoKuteKå-
ngitdluinarpoK, titartagauvdluaKaoK
KalipautigigsåKalunilo. nipilerssåtitå
malingnauvdluarpoK. filminik titar-
tagkanik soKUtigissaKaråine una fil-
sider i tilværelsen. Undertrykkel-
se, frygt, magt og ondskab, og
hvad det kan føre til, når magten
sidder hos den magtgale person
(kanin) vises forstærket op.
At kaninerne har deres egen
skabelseshistorie, deres eget ånds-
liv, tro o.s.v. gør filmen meget til-
trækkende. Temaet: Et liv efter
døden leder hen til menneskets
århundredlange søgen efter det
samme. Synskhed og tro på over-
naturlige væsner forekommer i
filmen. Der eksisterer kaninån-
der, den sorte kanin. Den viser
sig når der er fare på færde og
når hjælp behøves. Der findes og-
så en kaninkoloni efter døden. -
Således afspejles nogle af de
menneskelige egenskaber i kani-
nernes tilværelse. Om det er rig-
tigt eller forkert er det op til én
selv at vurdere.
Selve filmens teknik er der be-
stemt ikke noget i vejen med. -
Både unge og gamle tegnefilmel-
skere kan glæde sig til at komme
i biografen, selv om det så skulle
være den årlige biograftur. Med
de skønne scener, de skønne far-
ver og den fortællende musik kan
man være sikker på god under-
holdning.
rik.
me takussariaKarpoK.
rik.
Kaninb j erget
2