Atuagagdliutit - 11.10.1979, Side 3

AG
ÅXQMMD&XITtX ©
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelTssarfiadlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NGk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
aulisarneK piler-
ssår usior ta ria-
KardlumarpoK
pivfigssångordluinarpoK nunavtme i-
hutigssarsiutit pingårnerssåta, auli-
sarnerup, ineriartortineKarnigssånut
nunavtme nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssat Kajangnaitsumik tu-
ngavigssarsiornigssåt.
uvdlumfkut nunavta kitåne sårug-
dligtagssat 35.000 tonsit nungulerér-
Put. pissagssat tåuko pissortatigor-
tumik EF-imit sule akuerineKångit-
dlat, Smålo aulisagkanik ilisimatunit
nangåssumik akuerineKardlune, tåu-
kume piumassarigaluarpåt nunavta
kitåne ukiune mardlugsungne sårug-
dlingniartOKångivingnigsså.
katsornånguaK åipågo sårugdlig-
tagssat isumaKatigingniutaulersug-
ssåuput, inernigssaitdlo xanox fsa-
nersut nalunardlumarpoK.
uvdlumfkut Sma nalunarungnae-
rérpoK ukiut amerdlångitsut xå-
ngiugpata aulisariutit ima amerdlati-
Qissut sananeKarérsimåsangmata
agdlåt pissarineKarsfnaussut sivne-
rujugssuardlugit pissarisfnauvdlugit.
taimåikaluartordle kilisautit amerdla-
Kissut uvdlumfkut sananiarnexar-
put, amerdlaKissutdlo piarérsarne-
Kalerérdlutik.
nunavtfne aulisarnerup tungåtigut
årxigssussivdluarnigssamut avdlo-
riarneK sujugdliussariaKarpoK EF-i-
mit anineK. taimailiornfkut nunavtf-
ne inatsissartut aulisagkanik ilisima-
tut ikiortigalugit åipågumut kalåfT-
narnit pissarineKarsfnaussut aulaja-
ngerssorsfnauvåt. taimailiornfkut å-
ma aulisariutit amerdlåssusigssåt
nunamilo suliaringnigfft nåmagtu-
sårneKarsfnåuput.
fmaKa kingusigpatdlårérpoK? tai-
måisagpat inutigssarsiutivta pingår-
nerssåt sujunigssamut tårtumut i-
ngerdlavoK, Bruxelles-ime aulisagar-
tarineKarsfnaussunik agssortuner-
nut, kilisautinik amerdlavatdlårtunik
peKarnermut kisalo kingorna årxig-
ssussinerdlungnermut.
neriunardlufnarpoK sule kingusi-
nårsimångitsoK inutigssarsiutivta pi-
ngårnerpåp tungavigssånik navssår-
nigssaK.
Planlægning
af fiskeriet
er nødvendig
Det er på høje tid, det grønlandske
hjemmestyre søger at få et fast
grundlag for udviklingen af Grøn-
lands bærende fremtidserhverv: Fi-
skeriet.
I øjeblikket er situationen som be-
kendt, at den grønlandske torske-
kvote på 35.000 tons ved vestkysten
formentlig er ved at være opfisket.
Denne kvote er aldrig formelt god-
kendt af EF-instanserne, og den er
kun modstræbende akcepteret af fi-
sukisaersårtarfik
atautsimi-
titsisaoK
inusugtut sukisaersårtarfiat
(ungdom og fritid i Norden) ataut-
simérssuåsaoK oktoberip 26-ånit
28-ånut Finlandime igdloKarfing-
me Hauh-ime Helsingforsip ava-
tåne. nunavtinit penatåusåput
Tittus Karlsen, K’aKortOK åma
James Kreutzmann, Sisimiut. Jo-
han Dahl K’aKortumit ilåusaoK
sujunersortitut onalugtitutdlo.
Danmark, Norge Sverigilo
atautsimérssuarnerme penautita-
uåsåput, nautsorssutigineKarpor-
dlo Island åma autdlartitanåsa-
ssok. kisiånile Savalingmiut pe-
KatautitaKåsångitdlat, sungivfik
pivdlugo inatsit tåssale sule atu-
lersimångingmat.
skeribiologerne, der helst havde set
totalstop for torskefiskeri ved Vest-
grønland i et par år.
Om kort tid skal man igang med
nye forhandlinger med EF om fiske-
rikvoterne for 1980. Det er yderst
tvilvlsomt, hvilke resultater, der kan
komme ud af disse forhandlinger.
Endelig er situationen i dag, at der
i løbet af et par år er bygget så man-
ge fiskeskibe, både med henblik på
torskefiskeri og rejefangst, at kapa-
citeten allerede nu overstiger de
sandsynlige fangstmuligheder. Alli-
gevel er der taget hul på flere traw-
lerbyggerier, og endnu flere projek-
ter er under forberedelse.
Det første skridt, Grønland kunne
tage i retning af ordnede forhold for
landets hovederhverv, kunne være
en udmeldelse af EF. Hermed kunne
landstinget i samråd med biologerne
fastsætte de næste års kvoter, kun
bestemt for Grønlands egen fisker-
flåde. Og på det grundlag kunne
man så forsøge at afpasse fiskerflå-
dens størrelse og fabrikskapaciteten
i land.
Måske er det allerede for sent? I
så fald går vort hovederhverv en
mørk fremtid imøde med kævlerier i
Bruxelles om kvoter, med en alt for
stor trawlerflåde, delvis finansieret
af hjemmestyrependge, og med
planløshed i alle efterfølgende led.
Forhåbentlig er det ikke for sent at
få afklaret grundlag for det grøn-
landske hovederhvervs fremtid. . .
biflinik tigdlingniat sapåtip akunerane kingugdlerme Nungme tingmissartoxar-
figtåtp avKutåne sukaniunerisa kingunerat. btlimik ingerdlatitsissoK ilaussorisi-
naussailo ximagusimåput, atausingormatdlo ardlåinaitdlunit tigussarinexarsi-
mångilaK. NOngme politéKarfiup pissortarigatdlagå Kurt Hansen oxarpox mi-
tarfiup tungånut avKusinertåme, nal. ak.-nut 40 km-nik ingerdlavfigerxussau-
ssume ardlalingnik ajutdrtoxartarsimassox. sukåssusererxussaussox xånger-
dlugo ingerdlassut sangorfssane ajutoriåinåuput.
Sådan endte en — eller måske flere — biltyves racerkørsel på den nye luft-
havnsvej i Nuuk i sidste weekend. Føreren og eventuelle passagerer i ulyk-
kesbilen var istand til at kravle ud og forsvinde. I mandags havde politiet endnu
ikke fundet frem til gerningsmanden. Politistationens fungerende leder, Kurt
Hansen, oplyser, at der er sket mange ulykker på vejen, der har hastighedsbe-
græsning på 40 km/tm. Kører man hurtigere, er risikoen for at skride ud i et
sving meget sor.
Grønlandske
kul til
grønlandske
elværker?
Grønlands el-forsyning kan må-
ske i fremtiden daekkes ved brug
af kul fra Grønland. GTO vil i Ilu-
lissat prøvekøre en ny type el-
værk, der kan køre på både olie og
kul. De igangværende undersø-
gelser af kulforekomsterne og de-
res lødighed i Diskobugt-området
skal danne grundlag for den ende-
lige beslutning, siger direktør
Gunnar P. Rosendahl.
aningaussat
Tukarmut
kalåtdlit issigingnårtitsissartut
TukaK Jyllandip kitånltut kungip
Christiåt Kulingata aningaussau-
teKarfianit aningaussanik tunine-
Karsimåput.
Forsøg med produktion
af bygningselementer
Det skal i givet fald finde sted på det gamle
bådeværft i Nuuk, der også skal reparere og
producere glasfiberfartøjer
Det gamle bådeværft i Nuuk for-
bliver på GTOs hænder. Der var i
foråret optræk til, at værftet
skulle sælges til en privat, men nu
har grønlandsministeriet og det
grønlandske landsstyre truffet
endelig aftale om, at GTO fort-
sætter driften.
Chefen for GTOs rådgivende
afdeling i Grønland, civilingeniør
Henning Meyer, oplyser, at værf-
tet bl.a. ønskes indrettet til repa-
ration af fiskefartøjer af glasfi-
ber. — Baggrunden herfor er bl.a.
skibstilsynets ønske om, at GTO
snarest indretter et eller flere
værfter til reparation af glasfiber-
fartøjer i overensstemmelse med
gældende myndighedsmæssige
krav, siger Henning Meyer.
Landsætning
Han tilføjer, at ved genåbning af
bådeværftets bedding sker der
samtidig en væsentlig forbedring
af småfiskernes mulighed for
landsætning af deres fartøjer.
GTO er også indstillet på, at far-
tøjsejerne efter landsætning kan
benytte værftsområdet til selv at
foretage mindre reparations- og
vedligeholdelsesarbej der.
Men det er ikke kun meningen
at indrette det gamle værft som
reparationsværft. For at skaffe
en rimelig omsætning planlægges
også en produktion af glasfiber-
fartøjer, hvorved der forventes at
kunne beskæftiges ialt 7 personer
på helårsbasis.
Væg-elementer
— Der vil også være mulighed
□ Sisimiune kommunalbestyrel-
sep Kalåtdlit-nunåne inatsissar-
tut kajumigsårpai ukiunerane
pangnerniartarnermut inertemut
atorungnaersemuvdlugo. kom-
munalbestyrelsep OKautigisima-
vå, tugtuniartarnerup inertemu-
taunigsså pissutigalugo aulisar-
tut, sulissartut pigingneKatigig-
figdlo SipineK 600.000 kr. sivner-
dlugit ånaissaKartugssaujumår-
tut.
for på værftet at fremstille
polyurethan-isolerede vægele-
menter til byggeri i Grønland,
fortsætter Henning Meyer. —
Den undersøgelse, der løbende er
foregået i GTO om en sådan pro-
duktion, er nu så langt fremme, at
man sigter på et forsøgsbyggeri i
1980 med elementer fremstillet i
Danmark. Og i begyndelsen af
1981 påregner man at starte med
en forsøgsproduktion i Grønland.
Elementerne er hovedsagelig be-
stemt til etagehuse. Derfor er det
sikkert mest hensigtsmæssigt, at
produktionen sker i Nuuk, hvor
der er det største marked for ele-
menterne. Forsøgsproduktonen
vil også ske i Nuuk.
Henning Meyer oplyser til slut,
at der endnu ikke er stillet de for-
nødne bevillinger til rådighed af
grønlandsministeriet, men der er
forhåbninger om, at indretningen
af bådeværftet til udførelse af
glasfiberreparationer kan finde
sted allerede i 1979—1980. -h.
3