Atuagagdliutit - 18.10.1979, Qupperneq 4

AG
Jonathan Motzfeldt:
Umoralsk hvis baserne
ikke betaler skat!
Svar til Bjarne Dauw’s indlæg i
AG 11. oktober 1979 under over-
skriften: „Basernes personale pro-
testerer kraftigt mod forslag om
skat".
Det må være på sin plads først
at slå fast, at Grønlands Hjemme-
styre ikke overvejer at indføre
skat i områder udenfor den kom-
munale inddeling, men af Grøn-
lands Landsting gennem vedta-
gelse af landstingslov nr. 5 af 19.
maj 1979 har truffet afgørelse om
indførelse af indkomstskat i de
nævnte områder.
I åbningstalen den 14. septem-
ber 1979 blev dette også nævnt
allerede i indledningen.
Primo oktober var alle i Ka-
ngerdlugssuaK indbudt til infor-
mationsmøder om skatten og
umiddelbart efter modtog alle,
der er tilmeldt folkeregisteret
vedrørende områderne udenfor
den kommunale inddeling et for-
skudsskema og en vejledning.
Medio oktober vil alle på Thule
Air Base også få lejlighed til at
deltage i informationsmøder der.
Bjarne Dauw mener, det er u-
moralsk og uretfærdigt at kræve
skat i områderne udenfor den
kommunale inddeling, hvilket be-
grundes med, at man der ikke
modtager nogen service fra det
offentlige og ej heller har stem-
meret.
få
SIU.
mut

Støt Hjemmestyret
STEM SIUMUT
GRATIS FOTO-
KATALOG
Forlang nyt 80 siders
1978-katalog tilsendt..
Indeholder alt i foto- og
smalfilmudstyr.
k
Chr. Richardt Vs
1 NØRREGADE ■ SØNDERGAD 16 SKIVE . lE 17 . SKIVE . TLF 07 -62 44 661 TLF 07 - 62 00 351
Send kuponen og få
kataloget tilsendt...
KUPON
NAVN__
ADR.
POSTNR./BY
Det er vel et spørgsmål, om det
ikke er umoralsk og uretfærligt
overfor de øvrige skatteydere ik-
ke at betale skat. Selv om man i
øjeblikket ikke kan få øje på de
serviceydelser, enhver borger har
modtaget, modtager eller i frem-
tiden vil komme til at modtage,
skal samfundet dog holdes igang.
Efterhånden som hjemmesty-
ret overtager flere og flere opga-
ver, vil der også være opgaver
udenfor den kommunale indde-
ling, som skal finansieres.
Man kan ikke fra det offent-
lige skelne imellem borgere, der
modtager service fra det offent-
lige og borgere, der ikke modta-
Slut med
at skrive
»og frue..«
Der er stadig nogle, som kan finde
på at skrive »Fru overlæge Han-
sen« eller Hr. Hansen med frue«
på et brev.
Men den går ikke længere.
Ligestillingsrådet, som skal
holde øje med, at vi er nogenlunde
ligestillet, har rettet en henven-
delse til statsministeriet og der-
med til rigsombudsmanden i
Grønland om, at man fremover
anfører begge ægtefællers fornav-
ne og familienavne i sager, som
drejer sig om begge ægtefæller.
Retningslinierne skal herefter
følges af alle statslige myndighe-
der, og man henstiller til kommu-
nerne om at gøre det samme.
De private har da sikkert for
længst fundet ud af, at et ægte-
par er to selvstændige menne-
sker, hvor den ene ikke kun er »og
ægtefælle«. Eller har de ikke?
Jens Poulsen
fylder 50 år
Translatør i Grønlandsministeriet.
Jens Poulsen, fylder i morgen d.
19. oktober, 50 år. Efter realklas-
sen i Nuuk rejste han til Dan-
mark, hvor han som den første
tog translatøreksamen i grøn-
landsk/dansk. I 25 år har han nu
virket i ministeriet, hvor man har
glæde af hans dygtighed og store
arbejdsevne.
Jens Poulsen har gennem åre-
ne assisteret ved landsrådssam-
lingerne. Han har oversat mange
bøger og er en flittig kommenta-
tor i grønlandske og danske bla-
de samt i Grønlands Radio.
Jens Poulsen fejrer sin 50 års
dag i NarssaK hos broderen, poli-
tiassistent Holger Poulsen, som
fornylig fik 1. præmie ved en for-
fatterkonkurrence. På den sidste
dag i Landstinget overrakte Jo-
nathan Motzfeldt Landstingets
gave til fødselaren med tak for
hurtig og dygtig assistance.
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
ger service fra det offentlige,
hvorfor alle, der opfylder betin-
gelserne for at betale skat også
må betale.
Det er jo en kendt sag, at det er
de mange der betaler for de få.
1 forbindelse med skattens ind-
førelse i Grønland i 1975 lød der
helt andre toner end de, Bjarne
Dauw nu lader lyde. - Man var
skuffet over, at personfradraget
blev fastsat til 20.000 kr., der den-
gang bevirkede, at de ikke alle
ville komme til at betale skat og
dermed bidrage til den offent-
lige økonomi.
Målet med at indføre skat i
Grønland er at opnå en højere
grad af selvfinansiering og ikke
at samle mammon (rigdom). Skul-
le det lykkes i Grønland, bliver
det ikke gennem de beskedne
skatter, der udskrives i forhold
til skattetrykket i Danmark.
Det er klart, at det er en om-
væltning at skulle til at betale
skat. Det oplevede alle vi andre,
da skatten blev indført i 1975.
Spørger man idag om befolk-
ningen synes skattetrykket er for
højt, bliver svaret et klart nej.
Det samme vil sikkert være
tilfældet, når man om et par år
stiller det samme spørgsmål til de
borgere, der bor udenfor den
kommunale inddeling, især når
det må erkendes, at indtægterne
der ligger en hel del over lands-
gennemsnittet.
Derfor - betal Jeres skat med
glæde - så kan I med god sam-
vittighed modtage service fra det
offentlige, når den tid kommer og
hvad enten det er fra en grøn-
landsk eller en dansk kasse.
Der er netop nedsat et lands-
tingsudvalg, der skal overveje en
revision af den grønlandske valg-
lov og det er ganske givet, at
dette udvalg også vil behandle
spørgsmålet om stemmeret for
personer udenfor den kommunale
inddeling, således at man der kan
blive repræsenteret i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt,
landsstyreformand.
Kalåtdlit-nunåne ujaragsiut uliamik
suliagssaKarfingmut pissortautitåt,
nålagauvfingme ujaragsifiK Gilroy
Henderson, Dansk Boreselskab A/S-
me misigssuissarnermut ingmlk&rto-
Karfingme pissortatut torKarneKarsi-
mavoK. Gilroy Henderson Skotlandi-
me ujaragsiOtut illniagaKarsimavoK,
kisiåne 1962-ip kingornatigut Dan-
markime sulisimavdlune. Henderso-
nip atorfinigtitauneratigut Dansk Bo-
reselskab A/S pigssarsisimavoK
påsisimassaKardluartut iianik Kalåt-
dlit-nunåta erKåne uliasiornigssamut
periarfigssanik ilisimassaKardluarner-
paussumik.
Chefen for Grønlands Geologiske Un-
dersøgelses oliesektion, statsgeolog
Gilroy Henderson, er udnævnt til
chef for eksplorationsafdelingen i
Dansk Boreselskab A/S. Gilroy Hen-
derson er uddannet geolog i Skot-
land, men har arbejdet i Danmark si-
den 1962. Ved at ansætte Henderson
har Dansk Boreselskab A/S sikret sig
en af de eksperter, der kender bedst
til mulighederne for olieudvinding
ved Grønland.
En hvalunge tager 20 tons
på i løbet af otte måneder
Det er ikke den grønlandske hvalfangst, som
truer dyrearten
Hvalerne er de største dyr, der
nogen sinde har levet på jorden.
Den største af dem, blåhvalen,
kan blive 30 meter lang og veje
150 tons. Det er det samme som
ca. 2.000 voksne mennesker eller
25 elefanter!
Det fortælles i en artikel i Ver-
densnaturfondens blad i septem-
bernummeret. Artiklen fortsæt-
ter:
Der er to slags hvaler: barde-
hvaler og tandhvaler. Bardehva-
lerne er de største af dem. Det er
hvaler som blåhval, finhval, grøn-
landshval, nordkaper, pukkelhval
og vågehval. De lever af smådyr,
som de fanger med deres barder.
Barderne er nogle store hornpla-
der, der sidder så tæt i munden,
at de kan bruges som en si. Med
barderne sier hvalerne vandet for
små krebsdyr, snegle og småfisk.
Tandhvalerne har tænder i
munden i stedet for barder. Den
største af dem er kaskelotten.
Den kan blive 20 meter lang. Del-
finer, narhval, spækhugger og
marsvin er også tandhvaler.
Tandhvalerne lever af fisk,
blæksprutter og andre større hav-
dyr, f.eks. sæler.
Hvalerne er pattedyr lige som
os. De ånder med lunger, og de fø-
der levende unger. Men de kan ik-
ke gå på land som sælerne, så de
føder ungerne ude i havet. Unger-
ne er store, når de bliver født, og
de drikker mælk hos moderen lige
som alle andre pattedyrunger.
Mælken er meget fed, og ungerne
vokser hurtigt op og bliver store.
Blåhvalens unge taget 20.000 kg
på i vægt på 7-8 måneder!
I mange hundrede år har men-
nesket fanget hvaler. Men det er
først, efter man har fået motor-
skibe, at den store hvalfangst be-
gyndte. Blåhvalen, grønlandshva-
len, pukkelhvalen og gråhvalen
blev hurtigt meget sjældne, og de
er heldigvis alle fredet. Men nu er
det andre hvaler, man fanger,
blandt andet kaskelot og den lille
vågehval. Den fanger man mange
af på Grønland.
Hvalerne bliver fanget på en
grusom måde. Først finder man
dem fra fly, fra helikopter eller fra
udkigstønden i skibsmasten på
fangstskibet. Man kan også opda-
ge dem med radar eller ekkolod
fra skibet dybt nede i vandet.
Så bliver der sendt besked til
fangstskibene om, hvor hvalerne
er. Fangstskibene er små motor-
skibe på størrelse med en stor
slæbebåd. De kan sejle meget
hurtigt, og de har en harpun-ka-
non i stævnen.
Når hvalen kommer op for at
trække vejret, skyder man har-
pungranaten ind i dyret. Inde i
hvalkroppen sprænger granaten
og harpunen sætter sig fast inde i
dyret. Harpunen er forbundet
med fangstskibet med en lang og
stærk line.
Hvalen dør ofte under de fryg-
teligste lidelser, men inden den
dør, kæmper den for sit liv og
dykker dybt ned i havet. Når hva-
len er død, eller næsten død, bliver
den hejst op til overfladen med
fangstlinen, og så bliver der pum-
pet luft ind i den.
Når det er sket, sætter man et
flag i den eller en lille radiosender,
og så sejler fangstskibet videre til
den næste hval. Senere bliver hva-
lerne samlet op og sejlet hen til en
fabrik på landjorden eller til et
stort moderskib. Moderskibet er
en stor flydende kødfabrik, og her
bliver hvalerne skåret op.
Man bruger næsten alt fra hva-
lerne. Kødet bliver brugt til hun-
de- og kattemad, olien og fedtet,
knoglerne og skindet bliver også
brugt. Det kedelige er bare, at alt
det, man får fra hvalerne, kan
man på andre måder. Der er der-
for ingen grund til at fortsætte
med at fange hvalerne og gøre
dem så sjældne, som de efterhån-
den er blevet.
Verdensnaturf onden prøver at
redde hvalerne fra helt at blive
udryddet. Verdensnaturfonden
har ikke noget imod, at grønlæn-
derne fortsætter med at fange
hvaler, det er den store hval-
fangst, som Verdensnaturfonden
vil prøve at standse.
arfernik nungutitsivdluinaussut tåssa umiarssuit artangniutaussut sulivtigssuartagdlit.
Det er de store industriskibes hvalfangst, der truer hvalernes eksistens.
4