Atuagagdliutit - 18.10.1979, Side 5

'Skynd dig at
tænke friske tanker
duktion i Grønland. Sisimiut-pro-
jektet beviser det.
Jeg påstår altså, at arbejds-
markedsområdet har været alt
for lavt prioriteret. Og det skyl-
des ikke en manglende politisk
vilje, men en manglende admini-
strativ dito!
Der skal stables 10.000 arbejdspladser på be-
nene, siger afdelingsleder John Andersen.
Og han har skrevet en temmelig polemisk
bog om det. Den koster 40 kr., og AG står in-
de for, at den ikke er kedelig.
— Beskæftigelsessituationen er
ganske rigtigt et fremtidspro-
J^em. Men der skal tages fat på at
*Øse det her og nu. Allerede i 1985
mangler vi 10.000 arbejdspladser.
10.000 mennesker vil stå med hat-
ten i hånden uden noget at bestil-
le. Der er ikke tid til teknokratisk
viderværdighed, der er ikke tid og
ressourcer til at vente på en bu-
reaukratisk sagsbehandling for
bureaukratiet mangler visioner
°g vilje til at løse problemerne el-
ler hindre at de opstår. Embeds-
maendene fortaber sig i jura og re-
gelrethed og forhaler og forstær-
ker vanskelighederne...
Afdelingsleder John »Utorqaq«
Andersen, der nu — i bogstavelig-
ste forstand — huserer under
landsstyremedlemmer for er-
hvervsområdet i det gamle bageri
1 kolonihavnen i Nuuk, har skre-
vet en bog om beskæftigelsessitu-
ationen og mange andre forhold i
Grønland. Bogen er en underlig
°g spændende blanding af stilfær-
dig sørgmodighed og kæmpestore
bogstaver. Forfatteren kommer
*kke med nogen patentløsning,
men med en masse gode ideer. —
De er jo så indlysende, siger han i
dette interview med AG. Han
skildrer og anklager. Mange kom-
mer til at krumme tær, når de læ-
ser bogen — enten af forargelse el-
ler skyldsbevidsthed.
Skynd dig at fange
friske tanker
Dogen hedder »Skynd dig at fan-
ge friske tanker!«. Der er et citat
uf Thulefangeren Ojuvainath,
som til Knud Rasmussen sagde,
••»skulle det engang gå dig på
samme måde, så skynd dig at fan-
ge friske tanker, så længe du end-
uu har friske kræfter. Man tror
det er umuligt, men det er bare
fordi man ikke vil tro andet«.
— Det passer så glimrende med
situationen, siger John Andersen
fil AG. — 10.000 arbejdspladser
°® fem år! Der skal virkelig nye
tanker til, utraditionelle metoder.
Situationen er ikke håbløs, bare
vi bryder med den traditionelle
udviklingsstruktur og skynder os
med det.
AG: — Du skriver i bogen, at
hjemmestyret vil få vanskelighe-
der, hvis ikke de arbejdspladser
skaffes. Hvilke vanskeligheder?
Hjemmestyret kører
• grøften
~~ Det bliver skam ikke bare van-
skeligheder. Hjemmestyret kører
måske i grøften. Et samfund med
unsvar for sig selv kan simpelt
hen ikke tåle en så kolossal ar-
bejdsløshed. Det giver kæmpefru-
strationer, og man forfalder let til
ut se tilbage på »de gode gamle
dage«, da ham staten bare slap
skillingerne uden vrøvl. Hjemme-
styret har ingen skillinger at slip-
Pe og bliver syndebuk.
Det er derfor det virkelig gæl-
der nu. Det der skal ske, skal bare
|kke ske på de industrialiserede
landes præmisser, for så importe-
i'er vi bare endnu mere uden-
landsk arbejdskraft. Det er en
skrue uden ende.
— Vi må indstille os på et helt
andet kvalifikationsniveau, lempe
på kravene til f.eks. produktions-
anlæg. Hvorfor skal vi opfylde be-
tingelser, der i virkeligheden er
beregnet på produktionssteder i
de varmere lande? Og hvorfor
skal der være ligeså højt til loftet
i boligbyggeriet i Grønland som i
Danmark, hvor mennesker gen-
nemsnitligt er højere end her.
Ikke umuligt
AG: — Men 10.000 arbejdsplad-
ser er noget af en post. Er det ik-
ke hel umuligt?
— Det er en post, og problemet
er næsten ikke til at overse. Men
det er ikke umuligt at skaffe dem.
Vi må se at tænke friske tanker.
Det er jo det, jeg siger. Først og
fremmest gennem forædling i fi-
skerierhvervet — både til eksport
og til hjemmemarkedet — og de
øvrige naturgivne ressourcer.
Produktionen i Grønland skal
være en virkelig detailproces. Ud-
nyttelsen af torsken er slet ikke
tilstrækkelig. Den er snarest rov-
drift. Hvad gør vi f.eks. med le-
ver, rogn, tunger, maver — speci-
aliteter af høj gastronomisk kva-
litet. Det giver både beskæftigel-
se og priser på produktionen.
Der er også muligheder inden-
for hjemmemarkedsforsyningen,
og her behøver vi ikke stille sær-
ligt store krav, og 3 kraftige im-
portafgifter på udenlandske varer
kan sikre afsætningen.
Hvad skal vi dog med lim-
fjordskaviar, når vi kan lave bed-
re kaviar af vores egne stenbide-
re, ørred og laks. Hvad skal vi
med muslinger fra Limfjorden,
når vi selv kan plukke dem i sæk-
kevis ved lavvande.
Løn bedre end støtte
Det kan godt forekomme ret umu-
ligt at stable 10.000 arbejdsplad-
ser på benene på fem år. Men det
er jo netop, fordi vi ikke råder o-
ver eksperter i ny- og hurtigtænk-
ning. Prøv f.eks. at tænke på, at
vi spiser voksne arbejdsføre men-
nesker af med offentlig hjælp, alt-
så ren og skær økonomisk støtte,
i stedet for at bruge pengene til
beskæftigelsesskabende produk-
tionsanlæg, så de arbejdsføre
mennesker kan tjene en regulær
løn. Men det er der bureaukratisk
styrede bestemmelser, der for-
hindrer. Til gengæld må man ger-
ne bruge penge på terræn-pleje og
skaffe folk arbejde på den måde!
Men hvorfor så ikke kalde et
fryseri eller elværk eller andre
produktionsfaciliteter terrænple-
je?
Jeg mener virkelig, det er uri-
meligt, at man på grund af bu-
reaukratisk regelrethed må spille
fordækt spil for at tjene samfun-
det. Det er urimeligt, at man skal
luske sig til noget, der er mening
og fornuft i. Det er en helt klar til-
kendegivelse af usolidaritet. Men
vi har brug for solidaritet i Grøn-
land i dag!
Bureaukratiet — en
magtfaktor
— Du har åbenbart ikke meget til-
overs for den bureaukratiske ad-
ministration og styring. Hvad er
det, der er galt?
— Det er jo bl.a. det, jeg har
skrevet den bog om. Jeg mener,
det er katastrofalt at påføre et
land som Grønland så stort og
voldsomt et bureaukrati, som det
vi har. Det savner fuldstændigt
sidestykke.
Bureaukratiet er en kæmpe-
mæssig magtfaktor, der forhaler
virkeliggørelsen af politiske be-
slutninger eller ændrer dem, ma-
nipulerer med dem. Kræfterne
sættes ind på detailanalyser, vej-
ning og vurdering — altsammen i
forhold til de eksisterende regler,
eksisterende praksis, eksisteren-
de metoder. Bureaukratiet dur ik-
ke til at skaffe overblik, for bu-
reaukraterne sætter sig med det
samme ned og ser på tingene.
Bureaukraterne om-
gør politiske beslut-
ninger upraktisk
— Er det bevidst, at embedsmæn-
dene manipulerer med de politi-
ske beslutninger?
— Næppe. Men hvis nogen
skulle ønske det, så står magtap-
paratet klar til at tjene ham. Men
jeg tror såmænd ikke, at nogen
her i Grønland udnytter bureau-
kratiet bevidst. De forhaler bare,
genforhandler, og kritiserer hæm-
ningsløst de demokratiske orga-
ners politiske beslutninger. Bu-
reaukratiet er en slags »stat i sta-
ten« med egne normer, med her-
skerklasse, jantelov, o.s.v.
Og dette bureaukrati har altså
ikke været i stand til at tænke fri-
ske tanker. Afdelingen for almis-
sefordeling (socialområdet under
ASD) har i løbet af få år udviklet
sig til 25 mands administration,
mens arbejdsmarkedafdelingen,
som jeg har med at gøre stadig
kun råder over 3 medarbejdere.
Det er så åbenlys en skævhed, at
der ikke er noget at sige til, at tin-
gene har udviklet sig, som de har
gjort.
Slyngvejen gennem
papirjunglen
— Vil du da selv have et bureau-
krati, ligesom socialområdets?
— Naturligvis vil jeg da ikke
det! Men vi må have støtte fra
folk, som kender slyngvejen gen-
nem papirjunglen. Der er nemlig
masser af muligheder for at skabe
flere arbejdspladser og større pro-
Du og jeg
AG: — Hvad skal vi så gøre nu?
Og hvem skal tage initativet?
— Det skal du og jeg. Vi må ha-
ve en debat nu, og der skal hand-
les. Jeg håber, min bog er et brug-
bart oplæg. Jeg behandler emnet
på en måde, som jeg mener er
nødvendig for at problemet bliver
forstået. Jeg karakteriserer det-
som forbryderisk, at et land har
så stor arbejdsløshed, som vi får,
når mulighederne for beskæftigel-
se og produktion er til stede. Det
er forbryderisk at have arbejdslø-
se, når samfundet har brug for
dem.
— Grønland har så mange på-
trængende opgaver, siger John
Andersen til AG. Boligproblemet
er en af disse påtrængende opga-
ver. Vi mangler boliger, men der
står mange tilskoddede huse, der
ikke må tages i brug, fordi der ik-
ke er træk og slip. Men hvad skal
vi dog med træk og slip, hvis det
forhindrer os i at få tag over hove-
der. Husene skal naturligvis is-
tandsættes, så hvorfor ikke få de
mennesker til det, som mangler
både arbejde og bolig (selvom det
måske så skulle kaldes terrænple-
je).
Intet nyt i bogen
John Andersen afrunder samta-
len med AG med at understrege,
at hans bog for så vidt ikke brin-
ger nyheder. Det er intet i mit ma-
teriale og oplæg som ikke allerede
er kendt, og som ikke har været
kendt i flere år. — For når et men-
neske fødes, siger John Andersen,
— Så behøver man ikke være pro-
fessor for at finde ud af, at det
menneske på et eller andet tids-
punkt skal have arbejde. Og når
man ved, hvor mange, der fødes
så ved man også hvor mange ar-
bejdspladser der er behov for, når
de bliver voksne.
— Jeg synes det er frygteligt,
at man nu føler sig taget på sen-
gen af en problemstilling, som de
sidste 15 år har kunnet forudses
med fuldkommen sikkerhed.
Og han slutter med en af de po-
lemiske bemærkninger, som hans
bog er fuld af: — Men det kan jo
være fordi de mennesker, der skal
styre og administrere udviklingen
jo har et udmærket arbejde. Det
er bl.a. det jeg mener med, at vi
har brug for en styrket solidari-
tetsfølelse.
-den.
AG
— folketingimut
»i&SIUMUT’M<
■___I. '*■**»'*
qineruk
Odåx Olsen
50-inik ukioqarpoq, savfiuujulluni siornati-
gullu landsradimut ilaasortaasimalluni. 0-
dåK ukiorpassuarni Nunatsinni sulisartut
Kattuffissuanni siulittaasuusimavoq, ullu-
mikkullu kattuffimmi tassani siulittaasu-
mut tulliulluni. Odaq aammattaaq SIK-ip
Nuummi immikkoortortaqarfiani siulittaa-
ssuuvoq taamatullu aamma Qaqortumi su-
lisartut Høiskoliata siulersuisuini siulittaa-
ssuulluni. lamakku saniatigut Odaq Nu-
natsinni aatsitassat pillugit siunnersuisar-
•iareersaasiortussami ilaasortaasimalluni.
Ukiorpassuarni pisortat qullerpaat peqati-
æisumaqatigiinniartarsimanermiqut
piginnaassuseqarlualersimavoq Nu-
natsinriut qallunaat inatsisartuini sinnii-
ssuunissaminut.
Sivisuumik sulisartoqarnerup siulersorne-
qarnerani peqataasimanermigut OdåK ka-
laallit inuinnannguit ulluinnarni ajornartor-
siutaat ilisimaarilluinnalersimmavai.
Preben Lange
31-nik ukioqarpoq Qasigiannuanilu ilinniar-
titsissuulluni. Peri upernaaq landstinngi-
mut qinersineqarmat Diskobugtip qinersi-
viani landstinngimut ilaasortassatut qiner-
neqarpoq.
Peri nunatsinni politikeritut nutaaiuvoq,
taamaakkaluartorli ullumikkut amerlaqisu-
nit ilisarisimaneqalereersimalluni politikeri-
tut pikkorissutut, tatiginartutut tamati-
aoortutullu.
1973-imi Qasigiannguani ilinniartitsisutut
atorfininnermi Kingornaqut Peri arlalippas-
suarnik tatigisaalluni qimgaaffeqartarsima-
voq annertuutigut pingaaruteqartarsima-
sunik.
Landstingimut ilaasortanngornerminit
maannamut minnerunngitsumik kulturi-
mut ilinniartittaanermullu tunngasutigut
malugisarialimmik sulisimavoq, ullumik-
kullumi ilaatigut landstingip kulturimut ilin-
niartitaanermullu ataatsimiititaliaani siulit-
taasuulluni.
Finn Lynge
46-nik ukiulik siornatigut Kalaallit-Nunaata
radiuani pisortaasimavoq juni 1979 Euro-
paparlamentimut ilaasortattut qinigaanini
tikillugu.
Finn nunattinni politikikkut nutaajuvoq po-
litikeritullu piginnaassutsini takuterqaarpai
EF-parlamentimut qinigaanermigut. Qiner-
qusaarnermi tamatumani erniinnaq paasi-
narpoq piffissaq sivikitsoq atorlugu pissut-
sinut imaannnaanngitsunut itissuumik
paasisimasaqalersinnaassuseqartoq eqia-
suilluinnarnermigut perqissaavtumillu tun-
niusimalluni sulisarnermigut.
Finn qinigaanermi kingorna Danmarkimut
nuuppoq. Ukiorpassuarni nunat tamalaat
isumaqatigiinniartarnerini peqataasarner-
mik misilittagaqarnini nunanilu assigiin-
ngitsuni ilinniarluarqissaarsimanini piuk-
kunnarsaatigilluarsimavai.
5