Atuagagdliutit - 18.10.1979, Side 18

Atåssut
Folketingsvalget
ATÅSSUT stiller hermed op til fol-
ketingsvalget med det mål — at få
flertal.
Ved de sidste landsdækkende
valg har ATÅSSUT ikke opnået fler-
tal. Og selv om stemmeforskellen ik-
ke har været ret stor, har modparten
ved enhver lejlighed søgt at give det
billede, at de har vundet en stor sejr.
Med påberåbelse af deres flertal —
som talmæssigt ellers er spinkel —
har de ved enhver lejlighed søgt kun
at gøre deres meninger gældende.
Det vigtigste for dem er altid at være
bestemmende. Derved glemmer de
op mod halvdelen af vælgerne, ja, til
tider synes det som om de på ude-
mokratisk vis ikke har interesse i at
høre endsige regne med den vælger-
skare.
Derfor stiller ATÅSSUT op til valg
for at vinde flertallet af vælgerne
denne gang. Selvfølgelig stiller man
altid op med det mål at få flertallet.
Men, når vi nævner det her, er det
fordi det ikke blot er et mål denne
gang, men noget vi med velbegrun-
dede forhåbninger kan se frem til af
følgende grunde:
ATÅSSUTs repræsentant i folke-
tinget har hele tiden været den, der
respekterer sit arbejde og har for-
stået vigtigheden af arbejdet. Han
har til stadighed siddet på sin ar-
bejdsplads, Christiansborg, som de
grønlandske vælgeres repræsen-
tant, og har arbejdet for Grønlands
og rigsfællesskabets bedste.
Herved har han vundet de andre
folketingsmedlemmers respekt og er
blevet een, man må regne med. Han
har været udsat for nogle partiers
vrede, dette er et tegn på styrke og
mod. En som har sine meningers
mod kan ikke altid regne med at væ-
re populær, da det mange gange er
nødvendigt, efter egen overbevis-
ning for flertallets gavn, at tage upo-
pulære beslutninger.
Vi opstiller vore fire kandidater i
overbevisningen om, at de vil kunne
arbejde på samme måde i folketin-
get, uanset hvilke af dem, der bliver
valgt.
ATÅSSUT betragter folketings-
medlemskabet med fuld alvor og be-
tragter arbejdet som et vigtigt led i
Grønlands hjemmestyre.
Nogle påstår, at folketingsarbej-
det ikke har så stor vigtighed mere,
efter vi har fået hjemmestyre. Denne
påstand er ikke rigtig. Vi har etable-
ret vores hjemmestyre inden for
rigsfællesskabet. Derfor vil arbejdet i
folketinget altid være den uundvær-
lige bro, vi skal benytte for at sikre
hjemmestyrets trivsel og for at sikre
vores fremtid.
Mær fornuftig! Stem på een, der
vil tage sit arbejde i folketinget alvor-
ligt — ikke blot ved ord, men ved
handling — og stem på een af
A TÅSSUTs kandidater.
Lars Chemnitz.
Data:
Otto Steenholdt blev født den
27. september 1936 i Qeqertar-
ssuatsiaq ved Egedesminde. Han
er søn af fanger Filemon og Abe-
lone Steenholdt. Sammen med si-
ne otte søskende opvoksede Otto
i en lille bygd, hvor han blev op-
lært og opdraget som fanger.
Uddannelse:
Efter sin konfirmation kom Otto
i skole i Efterskolen i Egedes-
minde og senere i Realskolen i
Godthåb. I 1960 tog han lærer-
eksamen ved Grønlands Semina-
rium og siden dansk lærereksa-
men fra Vordingborg Semina-
rium i 1966.
Arbejde:
Efter lærereksamen virkede Otto
som lærer i Danmark i 4 år og i
1970 kom han tilbage som lærer
til Egedesminde. Han opstillede
første gang til landsrådsvalget i
1971 og blev valgt. Han blev
genvalgt i 1975 til landsrådet.
Som Atåssut kandidat opstillede
Otto
Steenholdt
han til folketingsvalget i 1977 og
han opnåede den ene plads som
Grønlands repræsentant i folke-
tinget. Til første landstingsvalg i
Grønland i foråret 1979 opstil-
lede Otto i Diskobugten for Atå-
ssut og blev valgt.
Blandt mange udvalgsposter,
som Otto har bestridt såvel i
landsrådet som i folketinget, kan
følgende nævnes: medlem af
Grønlandsrådet, hjemmestyreud-
valget, hjemmestyrekommissio-
nen, folketingets fiskeriudvalg,
grønlandslovudvalget, markeds-
udvalg og nordisk råd. Endvi-
dere har Otto fået tildelt en lang
række betydningsfulde og »sto-
re« udvalgsposter for Atåssut i
den nuværende landstingsperio-
de.
Jeg stiller op med bl.a.
følgende program
1. Jeg stiller op til folketinget
påny for at videreføre det arbej-
de jeg er glad for og har indhø-
stet erfaringer fra.
2. Jeg har været med til at
planlægge vort lands hjemme-
styre og ikke mindst er medan-
svarlig for hjemmestyreordnin-
gens indførelse som medlem af
landstinget.
3. Hjemmestyreordningen har
stærkt brug for god og harmo-
nisk kontakt til Danmark og an-
dre lande.
4. Mit hidtidige arbejde i folke-
tinget betegnes både i vort land
Lars Jonas
Nielsen
Han er 38 år gammel og er født og
opvokset i bygden Qaersut. I
1960 tog han realeksamen i Godt-
håb og derefter matematisk stu-
dentereksamen fra Viborg Kate-
dralskole. Efter studentereksa-
men blev Jonas soldat og afslut-
tede sin soldaterkarriere som løjt-
nant af reserven 3 år efter.
I 1973 begyndte han arbejdet
som opmåler og arbejdsleder i
Marmorilik, og siden 1975 har
han været instruktør og senest
chefinstruktør for uddannelsen af
nye arbejdere.
og i Danmark som et arbejde,
der bygger på fredelig sameksi-
stens mellem Grønland og Dan-
mark.
5. Vort land kan ikke undvære
god kontakt, hvis vi skal udvikle
vore løbende og planlagte opga-
ver, uden større problemer end i
dag.
6. Jeg arbejder fortsat for
forståelsen af vigtigheden af
vort lands samarbejde med an-
dre lande, idet en afvisende hold-
ning mod andre lande kan skabe
vort land problemer.
7. Vort land har fået hjemme-
styre og som følge heraf har
brug for en god kontakt med an-
dre lande stærkere end tidligere;
derfor skal du være repræsente-
ret i folketinget af en person, der
værdsætter dette behov.
8. Du ved, hvilket mål vort
lands repræsentant i EF-parla-
mentet har — nemlig udmeldelse
af EF. Blot et af folketingsmed-
lemmerne bør være imod denne
tanke!
9. Den du skal stemme på den
23. oktober skal være en, der
kan skabe kontakt mellem grøn-
lændere og danske og som kan
skabe samarbejde.
10. Du har mange at vælge imel-
lem, og jeg håber, at mine oven-
nævnte anvisninger til dig vil
hjælpe dig til ved din overvejelse
om den bedste.
11. Jeg har mest beskæftiget
mig med kontakt udadtil, idet
vort lands repræsentanters pri-
mære opgaver i folketinget lig-
ger heri. Idet jeg har dannet mig
kendskab til hvordan man kan
skaffe økonomiske midler til hele
landet og dermed også at finde
ud af, hvorledes besparelser kan
skabes henvender jeg mig påny
til dig, kære vælger, om at skri-
ve mit navn, OTTO STEEN-
HOLDT, og på den måde give
mig ny chance.
Godt valg.
På opfordring fra bl. a. Atå-
ssut, UmånaK, stiller chefinstruk-
tør Jonas Nielsen nu op til folke-
tingsvalget.
Hans opstilling har allerede gi-
vet anledning til positive udtalel-
ser fra folk og foreninger i fanger-
distrikterne, idet de betragter
hans kandidatur som et lofte om
politisk fornyelse i Grønland. Han
er opvokset i en lille bygd i et fan-
gerdistrikt og kender således livs-
vilkårene og dagligdagen for fan-
gerbefolkningen.
Som realskoleelev i Godthåb
hørte han til de allerdygtigste,
hvorfor han efter realeksamenen
tog matematisk studentereksa-
men i Danmark.
Lederstillingen ved militæret
samt hans forfremmelse til chef-
instruktør viser hans dygtighed
og ansvarsfølelse overfor det ar-
bejde, han påtager sig.
Peter
Ostermann
Peter Ostermann, der i foråret
blev valgt ind i landstinget i syd-
kredsen samt i Qaqortoq kommu-
nalbestyrelse, er født den 25. maj
1939 i Qutdligssat. Han er opvok-
set i bygderne Niakornat, Igdlor-
ssuit og i Ikamiut. Derefter gen-
nemgik han efterskolen i Ausiait
samt realskolen i Nuuk, hvorefter
han i 1960 blev ansat i politiet i
Qaqortoq, et arbejde, som han
stadig bestrider. I forbindelse
med sit arbejde har han også ar-
bejdet i Ilulissat, Tasiilak og Nar-
ssaq, og siden 1969 har han været
i Qaqortoq.
Han er nu på fjerde år været
formand for den grønlandske poli-
tiforening. I forbindelse med sit
medlemskab af tinget har han sid-
ste sommer foretaget en rejse til
Scoresbysund for at sætte sig ind
i forholdene der og samtidig virke
som politimand.
Peter er velkendt langs kysten
for sine klare meningstilkendegi-
velser i forskellige blade og lokal-
aviser, dertil kan der også tilføjes
at han har været redaktør af lo-
kalbladene både i Ilulissat og Ta-
siilaq.
I sit daglige arbejde som politi-
mand, har Peter fået et dybtgåen-
de indsigt i dette samfunds mang-
foldige problemer og dette spejler
hans artikler i aviser og blade.
Jeg stiller op til
folketingsvalget
den 23. oktober
bl. a. med følgende
program:
Et velfungerende samfund er et af
de vigtigste mål for vort hjemme-
styre. For at nå dette mål, er der
flere vigtige punkter, der først
skal rettes eller nås, og en af de
vigtigste punkter er sunde boliger
og gode forbindelser.
Den stadig voksende bolignød
er en meget alvorlig hemsko i vor
udvikling, for den enkelte, for fa-
milierne og for samfundet. Pligt-
opfyldende borgere og unge, der
passer deres uddannelse, er dem
der er samfundets støtter og som
vil blive det, og derfor er det vor
pligt at sørge for sunde boliger
for dem.
Atåssut
Vi har således her en mand i sin
bedste alder, som rækker hånden
frem til den grønlandske befolk-
ning og tilbyder sine evner og ar-
bejdskraft til hele folkets bedste.
Lad os med tak modtage den
udstrakte hånd, og give Jonas
Nielsen støtte fra nord til syd
samt fra øst til vest.
Selv om han måske ikke bliver
valgt til Folketinget denne gang,
vil hans kandidatur være med til
at give ham politisk selvtillid,
således at han fremover vil gøre
sin stemme gældende i Grønlands
politiske forsamlinger.
Vi og vort land har brug for
ham.
Suppleanter:
1. Konrad Steenholdt, Qasigiå-
nguit,
2. Johan Schmidt, Påmiut.
Et samfund, der er under ud-
vikling i et hvilket som helst sted
i verden, kan ikke undvære gode
forbindelser ud- og indadtil. De
tårnhøje billetpriser virker i dag
som stavnsbånd, et problem, som
vi må løse med alle midler. Vi ka-
latdlit har stærke familie- og bo-
pælsbånd, noget som er meget
vigtige i vort samfund.
Jeg stiller op til folketingsval-
get, idet jeg vil være med til at lø-
se de mangeartede problemer, vi
har i dag, og som medansvarlig
medlem i rigsfællesskabets høje-
ste politiske samling, bl. a. i kam-
pen for at løse mange af de store
problemer som nævnt foran.
Jeg vil arbejde på grundlag af
de grundprincipper Atåssut ar-
bejder efter og som kendes af alle.
Jeg sender de venligste hilsener
til alle med ønsket om et godt
valg.
Peter Ostermann.
Gudrun
Chemnitz
Gudrun Chemnitz, Godthåb, kan-
didat til folketingsvalget d. 23.
oktober 1979 med suppleanterne
Hansigne Petersen, Egedesmin-
de, og Karlina Motzfeldt, Ang-
magssalik.
Gudrun er født i Lichtenau og
opvokset og har boet indtil sit 16.
år i Nanortalik.
Hun har i de sidste tre år arbej-
det som konsulent for kvindefore-
ningerne i Grønland.
Efter endt læreruddannelse i
Danmark har Gudrun arbejdet
som lærer i forskellige byer ude
på kysten, bosatte sig i 1953 i
Godthåb, og har indtil hun blev
kvindekonsulent, arbejdet som
lærer.
Hun har siden 1960 været tro-
fast medarbejder i kvindeforenin-
gerne, har været formand for
sammenslutningen i perioden
1965-76. I perioden som formand
har hun sammen med kvindefore-
ningerne i hele Grønland arbejdet
ihærdigt for at få bygget en kvin-
deskole. Kvindeforeningerne for-
måede at indsamle så mange pen-
ge, at bygning af skolen blev mu-
lig, og skolen blev da indviet i
1977 og fungerer i dag.
(Fortsættes side 20)