Atuagagdliutit - 03.04.1980, Page 2

AG
kalåleK arnai< 21-nik ukiulik
pingårutilingmik atorfilik
Ulla Hansen Mårmorilingme kalåtdlit sulissartut
Greeneximilo pissortat akornåne atåssuteKautau-
SSOK.
Ulla Hansen, 21-nik ukiulik, Mår-
morilingme kalåtdlinut sulissu-
ssunut åssigingitsutigut årnig-
ssuissuvdlune kalåtdlit augtitag-
ssarsiorfingme igdloKarfingml-
tut tamaisa atåssutenarfigissar-
pai. atorfinerdlåt tikitut atåssu-
tenarfigissarpai. atorfinerdlåt ti-
kitut ilagsissarpai, tåssanilo ka-
låtdlit suleKataussut 70-ingajau-
ssut feriarnigssaisa, sulingivfe-
narnigssaisa ilanutamingnut ti-
kerårnigssaisa pilerssårusiorne-
Karnerinut penataussarpoK av-
dlarpagssuarnigdlo årKigssussiv-
figissardlugit.
Ulla Hansen taimatut sulivfe-
KarsimavoK Kåumatine tatdli-
mardluinarne. suliane agsut nuå-
narå åmalo issertutingitdluinar-
dlugo ilåne artornartusinaunera.
angerdlarserneK
— kalåtdlit Mårmorilingmltut su-
na ajornartorsiutigineruvåt?
— månlsimanera sivikipatdlå-
runarpoK tamåna tamåkissumik
akisavdlugo kalåtdlitdle amerdla-
sut angerdlarsertarput. ilaisa
navsuiautigissarpåt atorfinigti-
taunermingne ajornartorsiut tåu-
na emarsautigissarsimanago.
nautsorssåtigisimavåt taimåisi-
nauneK sapisanago. kisiåne agsut
ilungersunarsinauvoK — pingår-
tumik nuliamingnit Kitornaming-
nitdlo autdlartut — inéraame ki-
simitdlune inunermut sungiussi-
niarneK åmalo autdlarKåumut i-
mana ajornartorsiutausinauvoK
kalåtdlinut avdlanut atåssuteKa-
lerniarneK. imaKa atorfinigtine-
KarnigssaK sujomutdlugo sulisit-
sivfiup tungånit pissutsit tamåko
erssernigsumik ilisimatitsissu-
taussariaKarput.
nutåt tikitdluarKussarpai
Ulla Hansen OKalugtuarpoK suli-
ssunut sutdlississutut sulissartut
kalåtdlit atorfinerdlåt taimaisa
tikitdluamussardlugit. ikigtu-
nguåkåtåraj ugput inuit 4-6 påsi-
ssutigssitarpai pissariaKartunik
åssigxngitsumik. — sujugdlermik
pingårnerussumigdlo tikerdlåt
taimaisa Kinuvigissarpåka isuma-
natigissutaussoK pigissartik atu-
ardluarKuvdlugo, Ulla Hansen
OKarpoK.
Mårmorilingme kalåtdlinut
atautsimitartOKatigingnut nutå-
nut isumaKatigissutigssanik isu-
maKatigingningniarnerit kingug-
dlerpåt kingornatigut pilersine-
Kartunut Ulla Hansen ilaussor-
tauvoK. atautsirrutartOKatiging-
nut ilaussortat avdlat tåssåuput
kalåtdlit atautsimut tatigissatut
onau^eKartitagåt Alfred Street å-
malo Greenex A/S-p sujulerssui-
ssuine kalåtdlit ilaussortåt, chef-
instruktør Jonas Nielsen, atautsi-
mitartoKatigit tåuko suliagssaisa
ilagait ajornartorsiutit kalåtdlit
atorfeaartut nåmagtorsinaussait
isumerfigisavdlugit, isumaKatigi-
ssuteKarniarnigssaK sujunertara-
lugo, taimailiornikut aulajangini-
ardlune pinenartup tåussuma su-
liane ingerdlatlnåsanerå imalunit
imaKa sulingivfeKartitaugatdlå-
sassoK feriardlunilunit, ajornar-
torsiutit inoKutigiussutsimut tu-
ngassut pissarianartitsilerpata.
— sordlo sulingivfenaratdlar-
nigssamik isumaKatigissutiging-
ningneKarpat tauva sulingivfiup
nånigsså sapåtip akunialuinik su-
jomutdlugo pinenartOK tåuna
atåssutenarfigissarpara Mårmo-
rilingmut uterainginigssånik av-
dlanigdlo pissariaKartinartunik
isumaKatigissuteKarfiginiardlu-
go, Ulla Hansen OKalugtuarpoK.
atåssuteKarneK
pitsaunerussoK
kalåtdlit atautsimltartoKatigit
tåuko pivdlugit OKarpoK Kåuma-
timininguane atasimanermingne
ingerdlavdluarsimassut. — ataut-
simltartoKatigit sulineratigut
uvangalo nangminea sulissartut
pivdlugit sulissussinivkut sujor-
natigornit angnerujugssuarmik
periarfigssaKalerpoK sulisitsivfi-
up kalåtdlitdlo suleaataussut
akornåne pitsaunerussumik atå-
ssuteKarnigssamut. åma kalåt-
dlit sujusingnerussukut Mårmo-
rilingme sulisimassut atåssute-
KarfigineKartuarnigssanut peri-
arfigssanarpugut utemerKuvdlu-
gitdlo neKerorfigalutigik tamåna
kigsautigigpåssuk. piumaneru-
varput sujusingnerussukut suliv-
feKarérsimassut atorfinigteming-
neKarnigssåt nutånik pissutsinik
sianigissanångitdluinartunik
atorfinigtitsinigssavtinit, Ulla
Hansen onarpoK.
OKautsitigut ajornartorsiutit
onautsitigut ajornartorsiutit Ulla
Hansenip tikuarpai kalåtdlit suli-
ssartut Mårmorilingme Kasussor-
sinaunerånut pissutaussut ilatut.
sdrdlo onautsitigut ajornartor-
siuteKarsinauvoK Kårusungme
sulivfingme nangminerme imalu-
nit augtitagssarsiordlune igdlo-
Karfingme, sulisitsissup sulissut-
dlo akornåne påsinerdluinernik
pilersitsisinaussunik. tamatumi-
nga pissuteKartumik Greenexip
kalåtdlit sulinerme pissortaussut
amerdlanerussut iliniartiniarpai.
— isumaaarpit kalåtdlit Kav-
dlunåtut oKalugsinaussuinait
atorfinigtineKartariaKartut?
— nåmerdluinaK. isumaKarpu-
nga tamåkuninga emarsauteKar-
nane kalåtdlit sapingisamik
amerdlasut Mårmorilingme ator-
finigtineKartariaKartut. taimaili-
ornerup ingminermine sulivfiup
kalåtdlinut sungiuniarnigså oki-
nerussungortisagaluarpå. pingår-
tuvordlo taimailiornerup kalåtdli-
nik sulinerme pissortaussugssa-
nik iliniartitsinermik ingerdlati-
nigsså, Ulla Hansen ilåssutitut o-
KarpoK.
— inoKUtigigtut inunigssamut
ajornarpoK, sungivfingme periar-
figssat KanoK-ipat?
— tåukuninga atuiumassunut
pitsaussuput. radioKarpoK, fjern-
syneKarpoK, filmertOKartarpoK,
igdlorssuaKardlune åssigingitsu-
nik alikusersorfiusinaussumik,
nunamut pisugtitsineKartarpoK,
umiartortitsineKartarpoK avdla-
nigdlo. Kanigtunguåkut nuånari-
nardlugo aulisarnermik unangmi-
sitsivugut, kalåtdlitdlo akigssar-
siagssat 1-at 2-atdlo pigssarsia-
rait. åma Kimugsimik sukaniutit-
sineKartarpoK, kisiåne periarfig-
ssat tamåko inuit nangmingneK
atoru tauva MårmorilingmlneK
agsut nikatdlungaussårnerusi-
nauvoK, soruname.
— ivdlit KanoK igaiuk?
— pitsaoKaoK. issertutingilara-
le isumaKarama suliagssat uvav-
nut angivatdlårtut. ilåmkut misi-
gissarpunga atorfeKartut ilåta
ajornartorsiu minik sarKumiussi-
nerane emortumik ikiuinigssaK
ilitsersussinigssardlo sapertar-
dlugit. ajornartorsiutit angisoru-
jugssusinåuput — inungmut
nangminermut inoKutigiussuser-
mutdlo tungassut. imaKa kuku-
ssunik akissuteKartarsimavunga.
åma imaKa ilåne issornartor-
siuissarpunga, tusarnåginarfig-
ssaraluavne. imåisinauvoK tamå-
na sivisunårtitdlugo sapisagiga,
ilitsersusiniardlune sujunersui-
niardlunilo sulinigssaK. 21-nik
ukioKarpunga imaKalo inusug-
patdlårdlunga. suliarale sapingi-
samik pitsaunerpåmik ingerdlåni-
arpara. månamutdlo sulivfiga ag-
sut nuånaråra, Ulla Hansen nag-
gatåtigut OKarpoK. -h.
Ulla Hansen Mårmorilingme agdlagfit sutdlissiviussut ilåne IBM-ip tunuane.
25 moskus dræbt
i Kangerlussuaq
Moskusokserne i Kangerlussuaq
er totalfredede. Alligevel blev der
skudt 25 dyr sidste år af en be-
stand på ca. 200. Selvom dyrenes
livsbetingelser er gode i området,
så kan den hensynsløse beskyd-
ning få katastrofale følger for den
begyndende bestand.
Krybskytteri er særlig bemær-
kelsesværdigt på baggrund af
landstingets behandling af et for-
slag om at flytte 20 moskusokser
fra Nordgrønland til Nuussuaq,
nord for Diskobugten.
Fungerende stationsleder Kri-
stoffer Lyberth, politiet i Maniit-
soq, fortæller til AG, at han selv i
Kangerlussuaq har fundet de af-
skårede hoveder af seks nedskud-
te dyr. Han rejste til området ef-
ter en anonym anmeldelse. Politi-
et har konkret kendskab til yder-
ligere fire nedskydninger og ved
fra almindelig samtale i byen at
der er tale om flere. Tallet 25 er
skønsmæssigt anslået, men anses
for meget realistisk.
AG: — Hvad gøres der ved kryb-
skytterne?
— De får en bøde på 500 kr.,
men vi ved udmærket godt, at det
er for lidt. En moskusokse kan vel
indbringe 5.000 kr., og vi har in-
gen mulighed for at beslaglægge
de nedskudte dyr.
— Hvilken forklaring giver
krybskytterne?
— Det er noget forskelligt. Det
almindeligste er, at gernings-
mændene påstår, at de mangler
kød på rensdyrjagten — at de alt-
så sulter. Der er også nogle, der
føler sig truet af dyrene. En af
krybskytterne har f.eks. forkla-
ret, at han blev urolig, fordi en lil-
le flok moskusokser kom for tæt
på lejren. Derfor skød han en af
dem, og da de andre dyr blot blev
stående, og nogle endda rykkede
et skridt frem, så skød han resten.
— Sælger krybskytterne kødet?
— Det tror jeg egentlig ikke, si-
ger Kristoffer Lyberth. — Mos-
kusokser er ikke et fangstobjekt
ligesom f.eks. rensdyr. Men det
siges, at hoved og skind repræ-
senterer en ret stor værdi på ba-
sen i Kangerlussuaq. Og det si-
ges, at skind og hoveder byttes
væk for spiritus netop på basen.
Bøden på 500 kr. udgør kun en
lille risiko for krybskytterne i
Kangerlussuaq. Skulle de blive
opdaget, så er indtægterne ved
nedskydningen af en moskusokse
betydeligt større end den sølle bø-
de, de får.
AG har spurgt politimesterem-
bedet i Nuuk, hvorfor bøden ikke
er større, og politifuldmægtig
Leif Senholt forklarer, at bødens
størrelse er fastsat af kredsretten
i Maniitsoq, og at bødeforlægge-
ne herefter følger denne fastsæt-
telse. — 500 kr. er ganske vist ik-
ke mange penge, men retten har
naturligvis vurderet forseelsen i
forhold til lovovertrædelser af
samme karakter, og de menne-
sker, dette her drejer sig om, kan
formentlig ikke betale mere.
Moskusokserne i Kangerlussuaq
blev sat ud i området i 1962 og
1965 — 27 i alt. Det blev indfan-
get i Mestersvig og via en over-
vintring i Zoologisk Have i Kø-
benhavn ankom de sommeren ef-
ter til Kangerlussuaq, hvor deres
udviklingsbetingelser har været
de bedst tænkelige.
Kangerlussuaq er f.eks. det
eneste sted, hvor køerne får kalv
hvert år. Andre steder sker det
kun hvert andet år. Bestanden,
der nu skønnes at være på ca. 200
dyr, er begyndt at brede sig. Der
er set dyr helt op til Nordre Isor-
toq elvdal. Forsøget i 1962/1965
blev altså en succes, og manden,
der forestod det, dr. phil. Chr. Vi-
be, mener det er på tide at følge
det op og udsætte dyr i andre om-
råder i Vestgrønland.
Landstinget har derfor så småt
besluttet at udsætte en stambe-
stand på Nuussuaq-halvøen, og
man overvejer i øjeblikket, hvor-
dan det bedst kan gøres.
Obs!
Fra alle kendte beretninger om
moskusokser og fra alle de under-
søgelser og iagttagelser, der er
gjort fra videnskabelig side, ved
man, at dyrene er overordentlig
sårbare. De har ingen naturlig
frygt for mennesker og flygter
altså ikke, når f.eks. en krybskyt-
te nærmer sig. Der er derfor
grund til at være særlig opmærk-
som på fredningen af de dyr, der
nu skal udsættes. Der er tale om
20 dyr, så hvis krybskytterne er
ligeså grådige og hensynsløse på
Nuussuaq som i Kangerlussuaq,
så får det eksperiment hurtigt en-
de ... -den.
Umingmait...
500 kronit Kangerlussuarmi uni-
oqqutitsillutik umimmattartunut
siooranarpianngilaq. Paasineqas-
sagaluarunik umimmannerminni
aningaasat isertitassaat angine-
rujussuupput akiligassanut taa-
ma ikitsigisunut naleqqiullugu.
AG-p Nuummi politiit qullersa-
qarfiat aperisimavaa sooq akili-
gassat taama ikitsiginersut, poli-
tifuldmægtig, Leif Senholtilu nas-
suiaavoq akiligassat amerlassu-
sissaat Maniitsumi kredsretip aa-
lajangertaraai, tamannalu malin-
neqartattoq. — 500 kronit ikikka-
luarput, kisiannili eqqartuussivi-
up taama pinerluuteqarneq alla-
nut assigisaannut naleqqiunniar-
simavaat, tamatumanilu pineqar-
tut annerusumik akiliisinnaagu-
nanngillat.
Uminmaat Kangerlussuarmut
nuunneqarput 1962-imi 1965-
imilu katillutik 27. Mestersvigimi
pisarineqarput Københavnimilu
uumasuusivissuarmi ukeeriarlu-
tik aasami Kangerlussuarmuka-
anneqarput, tassani amerliartor-
nissaminnut periarfissaqarlutik.
Kangerlussuaq tassatuaavoq
umimmaat ukiut tamaasa piaqqi-
sarfiat. Umimmaqarfinni allani
umimmaat ukioq allortarlugu ta-
amaallaat piaqqisarput. Umim-
maat maannakkut 200 missaanni-
issangatinneqartut siaruariartu-
lersimapput. Umimmaat takune-
Klip. sujulianit natig.
qartarsimapput Sisimiunt avan-
naani Isortup avannarliup koo-
qarfiani. 1962/1965-imi misiliineq
tassa iluatsilluarsimavoq, tama-
tuminngalu paasinnissimasoq uu-
masuleritooq dr. phil. Chr. Vibe
isumaqarpoq nangeqqinneqarta;
riaqartoq nunattalu Kitaam
umimmannik amerlanerusunik
nuussisoqartariaqartoq. Taman-
na tunngavigalugu inatsisartut
aalajangimisaarsimapput Nuus-
suarmut umimmannik nuussini'
arlutik maannakkullu eqqarsaati-
gineqarpoq tamanna qanoq ism
mannaannerpaamik iliuuseqarfi'
gineqassanersoq.
Malugiuk!
Umimmaat pillugit oqaluttuari"
neqartartut aammalu ilisimatuut
misissuineri tunngavigalugit ili®1'
maneqarpoq umimmaat assut
qajannartut. Inunnik ersigis0'
qanngillat taamaattumillu aallaa-
niamik qanillineqarlutik qimaa-
neq ajorput. Taamaattumik
umimmaat nuunneqartussat eq'
qissisimatitaanissaat eqqumafh'
gineqartariaqarpoq. Umimmaat
20 pineqarput Nuussuarmilu un>*
oqqutitsillutik umimmanniartus
sat Kangerlussuarmiitutulli soq
qusaatsigalutillu piumatutigipP0
ta misiliineq erngerluni maanga
annassaaq...
-den.
2