Atuagagdliutit - 03.04.1980, Qupperneq 3

AG
AJTJAGAGDUITIT ®
grønlandsposten
arKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdluno årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
avisit ingmingnut
agtutsai lisångitd lat
F. radioavise nunavtine tusagag-
ssiortutut avdlane åsseKarunångi-
Isk. tåuna avTsinit uvdlut tamåkiav-
djugit sarKumersartunit kisiartauvoK
S|larssuarme KeKertat angnerssåne.
fadioaviseKångitsugpat KanoK pfsa-
9aluarpugut. avåmut issikivigput-
dlus&K tåp uligåsagaluarpå. silarssu-
armut avativtinTtumut atåssut ånåi-
sagaluarparput.
tusagagssanik nagsiussuissutut
fadioavisip akissugssauvfia ersser-
KarigdluinarpoK. taimaingmat tupi-
gusutigfngitsugagssåungilaK radio-
avisip autdlakåtitsinermine minutit
25 sivisutigissartune 17-init atorma-
ingminut igdlersorniardllune,
'ssornartorsiuineK fmaKa ilumoralu-
artOK pivdlugo. tamatumunåkut ra-
dioavise ingminut avdlanut agtutsai-
liV0K.
soruname Lars Chemnitz kuku-
ssumik iliorpoK radioavisimik issor-
nartorsiuigame landstingip OKalug-
tarfianit. periarfigssat avdlat atorsi-
massariaKaraluarpai, issornartorsior-
neKartup åkiseKarfigisinaussai.
radioavisile 3ma taimatut kukuti-
gaoK ingminut pingårtipatdlåKiga-
me. avisit naKisimaneKångitsumik
pisinautitaunerat ima påsissariaxå-
ngilaK, tåssa tusagagssiorfit issor-
nartorsiugagssåung i vig-
sut. avisiliortussugut pingitsorsi-
naussångilarput suliavut pivdlugit
inuit KanoK isumaKarnerat. ardlaKar-
nerujugssussariaKaraluarput nunav-
tine tusagagssiorfit suliait pivdlugit
isumamingnik sarKumissut. tamåna
AG-me maKaississåinarparput. avi-
siliarput inuit KanoK isumaKarfiginer-
påt? sunukua atuartuvta kigsautigi-
gait? tamåko tusarusoKåvut.
ingminut angisutingineK ilerKorig-
sårnertut uvagut kalåtdlit isumaKar-
titarparput. tamåna ama avisinut tu-
ngassariaKarpoK.
Medierne er slet
ikke en hellig ko
J- F. Radioavisen i Grønland er som
nyhedsformidler nok uden fortilfæl-
de. Det er den eneste daglige avis på
verdens største ø. Uden radioavisen
vi meget ilde stedt. Vor horisont
vil ntørknes. Vi vil miste forbindelsen
med den øvrige verden.
Radioavisens ansvar som nyheds-
formidler er ganske indlysende. Der-
for undrer man sig over, at radioavi-
®en kan bruge 17 af den 25 minutter
lange udsendelsestid til at retfærdig-
ere sig selv på en kritik, som måske
er berettiget. Det er at gøre sig selv
fil en hellig ko.
Selvfølgelig er det forkert af Lars
phemnitz at kritisere pressen fra
iandstingets talerstol. Han burde ha-
Ve brugt andre kanaler, hvor den kri-
f'serede part kan komme til genmæ-
le.
Men det er lige så forkert af radio-
avisen at tage sig selv så højtideligt.
Pressefriheden betyder ikke, at man
skal være helt afskåret fra at kritisere
medierne.
Kritik er også udtryk for interesse
og ønske om, at tingene skal gøres
bedre.
Som pressefolk har vi brug for
folks mening om det produkt, vi la-
ver. Der burde være mange flere,
der lufter deres tanker om medierne
i Grønland. Det savner vi tit her på
AG. Hvilke mangler har vort pro-
dukt? Hvad er det, læserne ønsker?
Det vil vi meget gerne høre nærmere
om.
Det er en grønlandsk dyd ikke at
tage sig selv for højtideligt. Det bur-
de også gælde for pressens ved-
kommende.
® niotorcyklit aso. — måna ir
fpi'KutaulisaoK motorcyklinik ]
jatdlit-nunanut emussinigss
J-åssanilunit tamåkuliornigss
paimatut Jørgen Peder Han:
lr*atsisigssamut sujunerstiteK
P°K. tamatuma samumiunigs
fut nålagkersuissunit isumaKi
SjneKarsimavoK. igpagssaK
Uisterit atautsimlneråne Jørj
Heder Hansen OKarpon motorc
agsut ajornartorsiutaus:
kalåtdlit-nunåne igdloKarfinj
mikinerussune 40 kilometeri
pukassusenartarnigsap union
menartarneranut tungatitdluj
Kujåssut
^[•kaelémap tOKUnerane misi-
SmgneKataussorpagssuarnut ku-
jangårdlunga atugkavne alianar-
ume emaimangnerse OKilisau-
ativoK. tamavse inuvdluaritse
Juliane, idtornai atåtåkutdlo.
■ nakutigingningnerulernen —
aulisartut piniartutdlo kåtuvfiat
KNAPP kalåtdlit nålagkersui-
ssuinut angmassunik agdlaga-
Karnermikut piumassarisimavåt
rigsombudsmandeKarfiup auli-
sarnermigdlo nåkutigdlinermut
pissortaKarfiup Kalåtdlit-nunåta
erKåne nunat avdlamiut aulisar-
nerat angnerussumik nåkutigili-
sagåt. — taimailiornigssaK ilåti-
gut ima pisinauvoK, KNAPP su-
junersuteKarpoK, nunat avdlat
aulisariutait tamarmik Kalåtdlit-
nunåne umiarssualivingmukartå-
sassut Kalåtdlit-nunåta imartai
Kimånginerine sunik useKarner-
tik misigssorneKartikiartordlugo.
KNAPP-ip nålagkersuissunut
sågfigingningneranut tunulianu-
taussoK issigineKåsaoK uvdlune
kingugdlerpåne Kalåtdlit-nunåta
erKåne uniomutitsivdlune auli-
sarnernut påsissornenartunut tu-
ngatitdlugo.
atorf ik nutåK
Atuagagdliutine
avTsiliortutut ilmiarsimångikaluamik kalåtdlimik su-
leKatigssarsiorpugut avTsiliortutut akigssarsiaKar-
tugssamik.
kalåtdlit aviliortut uvdluvtine
amigautigineKaKaut, tamånalo
pingårtumik malungnarpoK naKi-
tigagssanik tusagagssiorfingne.
nunavta avisitonarssua Atuagag-
dliutit ukiut 100 patdligdlugit ka-
lållnarnit ingerdlåneKarsimavoK,
uvdlumikutdle kalåtdlimik avisi-
liortutut inersimassumik atautsi-
narmik sulissonardlutik. iliniarto-
narpugutdle kalåtdlinik mar-
dlungnik sivnissoKardlutalo a-
tautsimik. tåuna Kanigtukut
taorserneKåsaoK kalåtdlimik avi-
siliortutut inerdlåmik pikorigsu-
mik.
Atuagagdliutine sulissut ag-
dlagtuvdluartutdlo Kavdlunåt
måna pingasflput.
Kavdlunårtavta agdlagait soru-
name kalåtdlisungortitariaKar-
put. tamånalo imåinåungilaK, pi-
sinaussut avdlanik sulianarérma-
ta avdlanitdlo suliagkersorneKa-
Kalutik.
naniterivingmut tuniussivig-
ssat kigdlilerneKarsimanerat pi-
ssutigalugo ajornartortåinarpu-
gut. atuartuvtalo malugisimåsa-
våt Atuagagdliutit ilånériardlu-
tik Kavdlunåtorpagssuarnik ima-
nardlutik sarKumersarmata, tåu-
kulo kalåtdlisårtait normorume
tugdlerne aitsåt malingnaussar-
dlutik. tamåna måne sulissuvti-
nut atuartuvtinutdlo nåmaginå-
ngitdluinarpoK. kalåtdlit pingit-
■ kingugpangniarneK mardlo-
riautingortoK — Kalåtdlit-nunå-
ne kingugpangniarneK januarime
februarimilo malungnartumik ag-
dleriarpoK tunissat KanoK amer-
dlatTginerisigut. KGH-p aulisar-
nermik nalunaerssusiai kingug-
dlerpåt nåpertordlugit ukiup Kåu-
mataine sujugdlerne mardlungne
kingugpangniarneK mardloriåu-
mit anginerussumik angnerulersi-
mavoK, sujorna taimailineranut
nalemiutdlugo.
■ KununguaK angalalerKigpoK.
— sinerssordlune ilaussartaut
»KununguaK« nautsorssåtigine-
KarpoK ilaussunik angatdlåsser-
KigtalisassoK sapåtiugpat mart-
sip 30-åne Narssamit autdlardlu-
ne K’aKortumut Nanortalingmut-
dlo tåssångånitdlo avangnamut
Sisimiunut, umiarssuaK tåssane
porskisiusavdlune. KGH-p ag-
dlagfé bilitérniartarfit »Kunungu-
aK«p angalassarnigssainik ersser-
Kingnerussumik påsissutigssar-
sivfiussåsåput.
■ sulivfigssailenineK agdliartor-
poK. — Kalåtdlit-nunåne suliag-
ssaileKineK agdliartorpoK, iking-
nerussutdle pivfigssane sivisune-
russune emortardlugit.
tamåna sarKumerpoK Kalåt-
dlit-nunåne nålagkersuissut inu-
ssutigssarsiornermut tungassut
pivdlugit KutdlersaKarfiata 1979-
me sulivfigssaerusimassut tamai-
sa pivdlugit nautsorssuinerane.
ukioK kingugdleK Kalåtdlit-nu-
nåne uvdlut sulivfigssaKarfiu-
ngitsut tamaisa katitdlugit
91.642-uput, nalunaeKiitap aku-
nerinut sulivfingnut 733.136-nut
nagdlersutut, tåssalo ukiumut su-
julianut nalemiussivdlune Kagfa-
riaut 5,6 procentiuvdlune.
soratik sagdliutineKartugssåuput
Atuagagdliutine, atuagagssaKar-
tariaKarputdlo nugtigåunåungit-
sunik, emarsartausertigdle på-
singnigtarnertigdlo maligdlugo
agdlagaussunik.
kalåtdlinik avisiliortunik pig-
ssaileKineK pissutigalugo måna
suleKatigssarsiorpugut avisilior-
tutut ilmiarsimångikaluamik, u-
kiorpagssuarnile kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo OKausé uvdluinarne ag-
dlangnerme atordlugit sulinermi-
gut OKautsinik tåukunlnga mar-
dlungnik pigiliussivdluinarsima-
ssumik. tåussuma sujugdlermik
suliagssarisavå Kavdlunåt sule-
Kativta agdlagait kalåtdlisungor-
tisavdlugit, kalåtdlimit agdlagau-
ssututdlusoK påsivigdlugit kalå-
leKativta atuarsinaussånik.
suleKataussugssap tåussuma
akissugssauvfia angisoK tåssa
OKautsivta nalinginatorfigineKå-
nginigssåt inimigalugitdle kussa-
nartumik ineriartortineKarnig-
ssåt, kalåtdlit agdlagkatigut sar-
KumissalerKåramik avKutigisi-
massåine Atuagagdliutine.
isumagisavåtaoK Atuagagdliu-
tit imarissaisa kalåtdlisut agdlau-
sitorKamut agdlausitåmutdlo na-
Kitugssat kukunersiornigssåt,
atuartuvut kukunerpagssuarnik
måtdlateKartariaerutdlugit.
suleKataussugssap tåussuma
akissugssauvfia agisdK tåssa
OKautsivta nalinginatorfigineKå-
nginigssåt Onimigalugitdle kussa-
nartumik ineriartortineKarnig-
ssåt, kalåtdlit agdlagkatigut sar-
KumissalerKåramik avKutigsima-
. ssåine Atuagagdliutine.
isumagisavåtaoK Atuagagdliu-
tit imarissaisa kalåtdlisut agdlau-
sitowamut agdlausitåmutdlo na-
Kitugssat kukunersiornigssåt,
atuartuvut kukunerpagssuarnik
måtdlateKartariaerutdlugit.
ajoraluartumik inigssaKartitsi-
ngilagut. Atuagagdliutit unigtor-
sinaunerat tåikarssordlugo inig-
ssaKartitsiniarfingmut sågfiging-
nigsimavugut akineKarsimanata-
le agdlåt. taimåikune Nungme
inigssaileKineK såkortusima-
KaOK.
Kulåne emartorneKartutut su-
leKateKalernigssaK pissariaKar-
dluinarmat Atuagagdliutit suju-
lerssuissue akuerssisimåput akig-
ssarsiagssanik isumaKatigingniu-
teKarnigssame 120.000 kr. aut-
dlåvigineKåsassut.
taimatut atorfingmik Kinute-
Karumassut nalunaerKuneKarput
kingusingnerpåmik aprilip 15-
iåne, Atuagagdliutit sujulerssui-
ssuinut box 39, 3900 Nuuk
årKigssuissoK
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension

ri)
Oi
0)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, ellerer De over50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giveren meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
For at Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
@ Bikuben
3