Atuagagdliutit - 03.04.1980, Side 16

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
Forsut fru forrige side
ligmasse kommer til at betale me-
re i leje for at personer, der bor i
den nyere boligmasse kommer til
at betale mindre, således at den
samlede lejeindtægt på årsbasis
altså bliver den samme som hid-
til, vil der nok være opnået en
større grad at retfærdighed, men
ikke nogen forbedring af den ge-
nerelle boligsituation. Man kan
imidlertid vælge at sætte en såle-
des beregnet gennemsnitlig hus-
leje op i forhold til i dag, således
at man får en større årlig husleje-
masse. Der skal i denne forbindel-
se erindres om, at lejere i det nye
boligbyggeri stadig vil få en leje-
fordel i forhold til, hvad der gæl-
der i dag. Der vil herved af det
ekstra årlige lejebeløb kunne
overføres summer til nyopførelse,
og boligbyggeriet vil dermed kun-
ne intensiveres. Hvis man foreta-
ger noget sådant, bør man også
alvorligt overveje at indeksregu-
lere huslejen, således at den følger
den almindelige prisudvikling i
samfundet for altså at sikre, at
man ikke blot på et givet tids-
punkt har et »overskud« i forhold
til i dag, men at dette beløb også
fremskrives og kan anvendes i
fremtiden til fornyelse af byggeri-
et. Dette er forholdsvis ukompli-
ceret for så vidt angår lejemålene
i udlejningsejendomme, men det
er mere indviklet, når det drejer
sig om émfamiliehuse herunder
navnlig kapitel Il-huse, fordi det
formelt er en ejer, der bebor sit
hus i henhold til bestemt aftalte
regler. Dette spørgsmål kan for-
mentlig ikke løses direkte, men
man kunne vælge fremover enten
at afskaffe kapitel Il-situationen,
således at huse, der opføres efter
boligstøtteregler altid bliver ud-
lejningsejendomme hvadenten
det er énfamiliehuse eller lejlighe-
der i etagehuse, og man kunne
gennemføre det samme, efterhån-
den som de allerede opførte
boligstøtte-huse tilbydes det of-
fentlige ved ejernes fraflytning
(han kan ikke tilbyde kapitel Il-
huse til andre end boligstøtteud-
valget).
Men kan naturligvis fastsætte
et hvilket som helst huslejenive-
au, man ønsker, man kunne såle-
des også vælge at lade alle bo gra-
tis, men måtte i så fald regulere
det hele over skatterne henhold-
svis arbejdsmarkedets overen-
skomster. Det er muligt, at en så-
dan løsning vil være let admini-
strerbar og principielt tiltalende,
men det må erkendes, at det stri-
der mod det hidtidige samfunds-
mønster i et sådant omfang, at
det næppe er praktisk gennemfør-
ligt. Man kunne også vælge at
sætte huslejerne meget højt og
hjælpe de økonomisk svagt stille-
de gennem sociale vedtægter. In-
gen af løsningerne forekommer
dog umiddelbart acceptable, og i
stedet bør man nok stræbe hen
mod, at man ved en huslejeudjæv-
ning fastsætter huslejerne som en
bestemt procentdel af gennem-
snitslønnen for ufaglærte arbej-
dere eller en tilsvarende let admi-
nistrerbar beregningsenhed, der
vil altid være en lavtlønsgruppe,
der vil have svært ved at klare sig
på disse vilkår, men de pågælden-
de må så hjælpes efter de sociale
vedtægter.
Andre muligheder for regule-
ring af huslegen er at ændre reg-
lerne for boligbørnetilskud. Dette
tilskud tilkommer i dag lejere, der
har mere end ét barn, og det tilde-
les uafhængigt af lejerens øvrige
indtægter. Hvis spørgsmålet an-
skues fra en social synsvinkel,
kan det overvejes, om denne auto-
matiske ydelse bør fortsætte Der
er dog her en nøje sammenhæng
med, om den grønlandske fremti-
dige socialpolitik tilrettelægges
således, at flest mulige ydelser
udbetales pr. automatik, eller så-
ledes at flest mulige udbetales ef-
ter individuel behovsvurdering.
Hvis det sidstnævnte synspunkt
generelt lægges til grund, vil vil
næppe være urimeligt at fjerne
boligbørnetilskuddet helt, natur-
ligvis med kompensation for bort-
faldet over for de lavestlønnede,
men kun de lavestlønnede.
Af andre måder at forøge ind-
tægterne på for herved at bidrage
til, at boligbyggeriet kan inten-
siveres, skal der peges på vedlige-
holdelseskonti, hvor det er
spørgsmålet, om ikke lejerne
fuldt ud skal betale i hvert fald
den indvendige vedligeholdelse.
Forsyningen med varme og
elektricitet er i øjeblikket indivi-
duelt bestemt. Der er formentlig
ikke store penge at tjene fra udlej-
ers side ved en ændring at dette
forhold, men det er et spørgsmål,
om ikke varmesatserne og el-
satserne bør være de samme i hele
landet på længere sigt.
IV. Den fremtidige styring af
boligbyggeriet
Styringen af boligbyggeriet kan
principielt ligge hos staten, lands-
styret eller kommunerne. På for-
hånd virker tanken om en kom-
munal styring hensigtsmæssig,
og givet er det da også, at kom-
munerne vil skulle have en meget
afgørende indflydelse på konkret
byggeri. Man kunne gå så vidt
som til at fordele de stats- og
landskassemidler, der afsættes til
boligformål, til kommunerne efter
befolkningstal, men det ville næp-
pe være rimeligt, fordi man her-
ved ville forudsætte, at den rela-
tive befolkningsfordeling mellem
kommunerne skulle være statio-
nær, noget sådant ville altså ude-
lukke en regional udvikling, der
skiftevis kunne ligge i den ene el-
ler anden ende af landet. En vis
form for overordnet styring synes
derfor at være hensigtsmæssig.
Spørgsmålet er snarere, om
styringen af boligområdet fortsat
skal ske fra statens side eller om-
rådet skal overtages af hjemme-
styret, men naturligvis i begge til-
fælde med vidtgående lokale kom-
petencer. Der er intet i vejen for,
at staten fortsat står som admini-
strator på området, idet man må
gå ud fra, at staten vil følge hjem-
mestyrets henstillinger om bevil-
lingsfordelinger m.v. Den væsent-
ligste fordel ved, at hjemmestyret
eventuelt inden for en kortere år-
række overtager boligområdet er,
at der kan skabes tættere politisk
— navnlig landspolitisk — sty-
ring, som også er af betydning,
når hjemmestyret i øvrigt skal
prioritere anlægsopgaver, herun-
der når det skal prioriteres, om
Vedrørende notat om muligheder-
ne for at forøge boligbyggeriet vil
vi fra Siumutgruppen fremkom-
me med følgende tanker og over-
vejelser med hensyn til hele
spørgsmålet. Dog vil vi. forinden
vi fremlægger vore synspunkter,
understrege, at det ikke er færdi-
ge løsninger, vi vil fremlægge. Vo-
re udtalelser er af principiel ka-
rakter, som gerne skulle være
med til at danne grundlaget for en
mere uddybende debat i den bo-
ligkonference, der skal holdes se-
nere på året.
Vi vil for det første henstille til
landsstyret om at undersøge,
hvorledes boligsektoren kan over-
tages af hjemmestyret og/eller af
kommunerne, I denne forbindelse
vil vi foreslå landsstyret at fore-
tage disse undersøgelser, således
at resultaterne af undersøgelser-
ne kan blive fremlagt under bolig-
konferencen.
Principielt mener vi, at en af
grundene til at der er så stor en
boligmangel i dag hænger sam-
men med, at boligernes standard
generelt set er for høj. Som eks-
empel vil vi sætte spørgsmåls-
tegn ved, hvorvidt der virkelig er
brug for træk og slip i lejligheder
og eenfamiliehuse. Træk og slip
betyder jo, at der i forbindelse
med byggeri afsættes store sum-
mer til anlæg af kloak, som fordy-
rer boligbyggeri væsentlig. Hvis
man kunne undlade træk og slip,
og dermed også anlæggelse af klo-
akker, vil der blive flere penge til
boligbyggeri, selvom bevillinger-
ne ikke forhøjes.
En anden billiggørende faktor
vi vil påpege er, at der f.ex. kan
opføres fælleskøkkener og fælles
badeværelser til to ungkarlelejlig-
heder.
Med hensyn til husleje- og bo-
ligbidragsfastsættelse vil vi på-
pege det uheldige i, at samtlige
borgere i dette land ikke betaler
efter samme kriterier. Vi kan
nævne, at udsendte og ældre
grønlandske tjenestemænd beta-
ler væsentlig mindre i boligydel-
ser i forhold til flertallet af lan-
dets egentlige borgere. Dette for-
hold finder vi at være forkert og
uretfærdigt. Vi vil derfor ønske
og kræve, at en ensartet husleje-
mæssig behandling af borgerne
søges indført så snart som mu-
ligt.
man ønsker et større beløb afsat
til boliger end øvrige anlægsfor-
mål, navnlig erhvervsmæssige
anlæg, fordi erhvervsområdet jo
er overgået til hjemmestyret. Der
skal i denne forbindelse peges på
den tætte sammenhæng mellem
erhvervspolitik og boligpolitik,
idet det jo er tvivlsomt, i hvilket
omfang man kan opbygge et er-
hverv i en bestemt region, hvis
man ikke kan sikre, at denne regi-
on forsynes med boliger til de per-
soner, som skal beskæftiges i er-
hvervet.
Hvis man finder tungtvejende
grunde for, at hjemmestyret over-
tager boligsektoren, rejses
spørgsmålet om fra hvilket tids-
punkt, dette bør ske. Der kan i
denne forbindelse erindres om, at
Derudover vil vi forelægge til
overvejelse at finde frem til en
huslejeordning, der er mest soci-
alt retfærdig. Dette kan ske i for-
bindelse med den varslede social-
reform.
Endvidere kan man overveje at
indføre indkomstreguleret husle-
jeordning.
Med hensyn til husleje-
forholdene vil vi. som vi også sag-
de i det foregående, ønske og
kræve, at landsstyret nøje gen-
nemgår disse løsningsmulighe-
der, således at resultaterne af un-
dersøgelser kan forelægges på bo-
ligkonferencen.
Såvel hjemmestyret, staten
som kommunerne har problemer
med at skaffe boliger til persona-
le. Derfor vil vi forelægge til over-
vejelse, at disse 3 instanser ind-
går en aftale, der sigter på at
hjælpe hinanden, således at den
ene hjælper den anden, når en af
disse hovedområder mangler bo-
lig til personale.
I den forbindelse vil vi også an-
mode landsstyret om at påbegyn-
de en forhandling med de stats-
områder, der enten er overgået el-
ler vil overgå til hjemmestyreregi.
Selvbyggermetoden er indført i
yderdistrikterne. Denne nyska-
belse er socialt set en hensigt-
mæssig ordning. Metoden bør ud-
bygges. Bevillinger på området
bør forhøjes. Endvidere bør der
skabes flere valgmuligheder med
hensyn til husets størrelse, ind-
retning, tagkonstruktion m.m.
Med hensyn til ungdommens
boligproblemer har vi hæftet os
ved følgende forhold:
Generelt set henvises de unge
til de dårligste boliger. Denne
problematik må det kommende
socialreformarbejde beskæftige
sig med.
Der er i dag et væld af uddan-
nelsestilbud til ungdommen. I
denne sammenhæng er det dog en
kendsgerning, at mange unge, der
ønsker at uddanne sig, enten må
droppe deres uddannelsesønske
eller søge til Danmark, fordi der
ikke er bolig til dem. Vi vil fore-
lægge til overvejelse, at hjemme-
styret, staten og kommunerne
sammen søger at skabe bedre mu-
ligheder for den uddannelsessø-
gende ungdom.
De store årgange fra 60’erne er
allerede med i de alenlange vente-
aftalen om bloktilskuddet fra sta-
ten til hjemmestyret løber for en
tre-årig periode indtil 31. decem-
ber 1983. Dette forhold kan imid-
lertid næppe være afgørende for,
hvornår hjemmestyret principielt
skal ønske at overtage boligområ-
det. Der skal også peges på sam-
menhængen til socialpolitik i vi-
dere forstand, hvor der muligvis
vil blive sigtet mod en socialre-
form, som næppe lader sig gen-
nemføre, uden at man samtidig
skeler meget voldsomt til bolig-
området, og hvis der skal ske en
reform af det sociale område som
sådan, taler meget for, at bolig-
området overtages af hjemmesty-
ret samtidig med at de forordnin-
ger, der følger af en sådan reform,
træder i kraft.
Sofus Joelsen.
lister for boligsøgende. For at
imødegå ungdommens boligman-
gel vil vi foreslå til overvejelse, at
flere mindre lejligheder bliver op-
ført i forhold til de store lejlighe-
der. Det er nemlig sådan i dag, at
staten hovedsageligt opfører sto-
re lejligheder. Virkelig mange un-
ge mennesker bor stadig hos de-
res forældre. I gammel tid kunne
forældre og voksne børn bo sam-
men, uden at der skabes proble-
mer. I vor tid er samfundet så ud-
viklet og kompliceret, at der ska-
bes store sociale problemer, fordi
ungdommen generelt set ikke har
mulighed for at få egen bolig.
Af andre forhold vil vi påpege
følgende:
Et af målene må være at sikre,
at husene er endnu bedre isolere-
de.
Da man i dag er tilbøjelig til at
placere alt for ens lejligheder med
hensyn til størrelse, vil vi anbefa-
le, at der sker større variation i
etageblokbyggeriet, således at fa-
milier, ungkarle og andre ikke
bliver sat i hver deres båse.
Et af de væsentlige foredyren-
de faktorer, der gør sig gældende
ved boligbyggeriet i dag er, at
man af hensyn til arbejdsløshe-
den bruger længere tid på opførel-
se af boliger. Vi vil anbefale, at
boligbyggeriets tempo bliver sat i
vejret, for på den måde at billig-
gøre byggeriet.
I nærværende notat er omtalt
svenske huse, der meget hurtigt
kan opføres. Da opførelse af disse
huse vil betyde endnu større ar-
bejdsløshed, end der allerede er,
kan vi ikke anbefale disse.
Vi vil anbefale, at man udefra
indhenter så mange oplysninger
som muligt med hensyn til, hvor-
ledes andre lande løser deres bo-
ligproblemer.
Med disse bemærkninger vil Si-
umutgruppen ønske, at den kom-
mende boligkonference virkelig
arbejder med de mange spørgs-
mål, som den store boligmangel
har skabt.
ORUNOLAOT 1041
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvse-
rut — angatdlatinut kagdlussåunavdrxutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut
agdlunaussaxutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Tlf. (01) 57 14 72
Siumut finder
boligstandarden
for høj generelt
Siumuts boligpolitiske ordfører, Sofus Joelsen,
anbefaler et enklere og billigere boligbyggeri.
16