Atuagagdliutit - 29.01.1981, Qupperneq 2

AG
Ndrdlit kitdlft aulisartue
nålagkersuissumingnit Tunu-
mut aulisariartorKussaussut
aulisarnermut ministere Hans Erti
nangminTginardlune Tunume 4.000 tonsinik
sårugdlingniarnigssamut kilisautautilingnut
sisamaviussunut akuerssisimasso«.
Kalaallit Nunaata eqqaani
noorliit killiit aalisarnerup tu-
ngaatigut kanngunartuliorne-
rat tulleq ineriartulereerpoq.
Qallunaat nunanut allanut
tunngatillugu ministeriaqar-
fiani noorliit killiit aalisartu-
minnik Tunumi 4000 tonsinik
saarullinniarsinnaanerannut
akuersissutinik tunioraasima-
nernik tusagassat sapaatip a-
kunneranik sivisutigisumi i-
sertuunneqarsimapput. Ta-
matuma tamanut saqqum-
miutinnginnerani naalakker-
suisuni atorfillit aallartitati-
gut ulapaarsimaqaat Noorliit
killiit Qallunaat nunaallu sak
kortumik aporaateqqunngik-
kaluarnermit. Kisiannili ta-
manna iluatsinngilaq tusa-
gassarlu »sapanginneqarsi-
mavoq«, taamaariarmat nu-
nanut allanut tunngatillugu
ministeri Kjeld Olesen tusa-
gassiortunii katersuutitsivoq
ulapiinnaq.
Nunat allanut tunngatillugu
ministeri AG-mut oqarpoq Nam-
minersornerullutik Oqartussat
Kalaallit Nunaannut ministeri aq-
qutigalugu ingerlaannartumik ili-
simatinneqarsimasut. Kisianni
nunanut allanut tunngatillugu
ministeriaqarfiup naalakkersui-
suttalu akornanni toqqaannartu-
mik atassuteqartoqarsimanngi-
laq.
Tunuliaqutaasoq
Taama pisoqarneranik nunat alla-
nut tunngasutigut ministeri oqa-
luttuarpoq januarip 16ani ilisima-
tinneqarsimalluni noorliit killiit
aalisarnermut ministeriata Hans
Ertlip umiarsuaatillit sisamat Tu-
numi 4000 tonsinik saarullinniar-
nissamut akuersissutinik tunisi-
magai. Qallunaat nunanut allanut
tunngasutigut ministeriaqarfiat
tamanna pillugu ilisimatinneqar-
simanngilaq.
Ullut marlussuit qaangiuttut
Kjeld Olesenip noorliit killiit nu-
nanut allanut tunngasutigut mi-
nisteriaata tullia Von Donani
Bruxellesimi ornissimavaa nalu-
naarfigisimallugulu qallunaat
naalakkersuisuisa pisimasoq as-
sut »ilungersornartutut« isigi-
gaat. Donanip nalunaarutigisima-
vaa ullut marlussunnguit qaa-
ngiuppata Bonnimi naalakkersui-
sut katersuunniartut tassanilu pi-
Den vesttyske regering
sender tyske fiskere på
tyvetogt ved Østgrønland
Fiskeriminister Hans Erti har egenmægtigt tildelt
vesttyske rederier 4.000 tons torsk ved
Østgrønland.
En ny, helt utrolig skandale
omkring det vesttyske fiskeri
ved Grønland er i udvikling.
Det danske udenrigsministeri-
um hemmeligholdt i en uges
tid informationer om, at den
vesttyske fiskeriminister har
udstedt licenser til fire tyske
rederier med ret til at fiske
4000 tons torsk ved Østgrøn-
land. Bag kulisserne er foregå-
et en energisk diplomatisk ak-
tivitet for at få problemet løst
uden den hårde konfrontation
mellem Vesttyskland og Dan-
mark i fuld offentlighed. Men i
sidste uge slap katten ud af
sækken, og udenrigsminister
Kjeld Olesen sammenkaldte i
hast til pressemøde.
Til AG siger udenrigsministe-
ren, at hjemmestyret er holdt lø-
bende orienteret om udviklingen
via grønlandsministeren. Men der
har ikke været direkte kontakt
mellem udenrigsministeriet og
landsstyret.
Baggrunden
Om affærens start fortæller uden-
rigsministeren, at han fredag den
16. januar blev gjort bekendt
med, at den vesttyske fiskerimini-
ster Hans Erti havde udstedt li-
cens til fire tyske rederier til 4000
tons torsk ved Østgrønland. Det
danske udenrigsministerium var
ikke orienteret herom.
Et par dage senere opsøgte
Kjeld Olesen den vesttyske vice-
udenrigsminister von Donani i
Bruxelles og meddelte ham, at
den danske regering så på sagen
med »megen alvor«. Donani kun-
ne fortælle, at der er par dage se-
nere skulle være regeringsmøde i
Bonn, hvor sagen ville blive drøf-
tet. Det skete ikke. Sagen blev
udsat til nyt regeringsmøde den
29. januar.
Danmark protesterer
Nu bad det danske udenrigsmini-
sterium sin ambassadør i Bonn
om straks at aflevere en note til
det vesttyske udenrigsministeri-
um. I noten erklæres, at Danmark
betragter den vesttyske beslut-
ning som værende i strid med
Romtraktatens artikel 5. Dan-
mark anmoder om, at det vestty-
ske torskefiskeri ved Østgrønland
stoppes. Noten anfører, at sagen
er af så stor betydning, at »Dan-
mark tvinges til at overveje for-
anstaltninger for at gribe ind over
for de vesttyske trawlere«.
Tyskland svarer
Den vesttyske udenrigsminister
svarer, at de tyske trawlere ved
Østgrønland »i disse dage« ikke
fisker efter torsk. Han tilføjer, at
såfremt et sådant fiskeri mod for-
ventning vil gå i gang før det
nævnte regeringsmøde i Bonn
den 29. januar, så vil han omgåen-
de sammenkalde de ansvarlige ty-
ske ministre og embedsmænd for
at drøfte situationen.
Umiddelbart herefter anmode-
de den vesttyske fiskeriminister
rederierne om at give deres traw-
lere ordre til ikke at påbegynde
torskefiskeriet ved Østgrønland
før nærmere besked.
Det er den vesttyske regerings
opfattelse, at EF-kommissionen
har givet Vesttyskland tilladelse
til at fiske de 4000 tons. Dette har
kommissionen ikke kunnet be-
kræfte over for udenrigsministe-
riet.
Inspektionen
I nspektionsskibet » Hvidbj ørnen«
og et Hercules-fly blev i sidste
uge dirigeret til området ved
Østgrønland, hvor de tyske traw-
lere befinder sig. Ordren går ud
på, at »Hvidbjørnen«s mandskab
skål borde så mange trawlere som
muligt ogtundersøge lasten, -h.
sanilerse aperisiuk
Philip TV Kalipautilik sok Kinersimanera^
akissutdlo unauvoK
tåssa pitsaunerpåK
(kalåtdlisut måna ilitsersutitaKalerpoK)
simasoq oqaluuserineqassasoq.
Tamanna pinngitsoorsimavoq.
Pisimasup oqaluuserinissaa ja-
nuarip 29anut kinguartinneqar-
poq.
Damark avoqqaarlerpoq
Taamaalimmat qallunaat nuna-
nut allanut tunngasutigut minis-
teriaqarfianut suliassanngortin-
neqarpoq noorliit killiit nunanut
allanut tunngasutigut ministeria-
qarfiat allakkamik tuneqqullugu
erniinnaartumik. allakkami tun-
niunneqartumi allassimavoq
Danmarkip pisimasoq Romami i-
sumaqatigiissutip immikkoortua-
ta tallimaanut unioqqutitsinertut
isigigaa. Danmarkip piumasaraa
Noorliit killiit Tunumi saarullin-
niarnissaat unitsinneqassasoq.
Allakkami allassimavoq pisima-
soq ima pingaaruteqartigisoq al-
laat »Danmark pinngitsaalineqar-
tutut misigisimasoq noorliit kil-
liit kilisaataanut qanoq iliuuse-
qarnissaminik«.
Noorliit akissutaat
Noorliit kiliit nunanut allanut
tunngasutigut ministeriat akissu-
teqarpoq kilisaatit »ulluni mak-
kunani« saarullinniarlutik kilisan-
ngitsut. Ilanngullugu oqaatigaa
ilimagineqartoq akimorlugu aali-
sarneq tamanna aallartinneqara-
luarpat noorliit killiit ministerii a-
torfilittaalu akisussaasut erniin-
naartumik katersortinniarlugit
pisimasorlu oqaloqatigiissutiga-
lugu.
Tamatuma kingunitsianngua
noorliit killiit aalisarnermut mi-
nisteriarata kilisaatit piumasa-
qarfigai kilisakkiarnissartik alla-
mik tusartinnatik kinguartikkal-
laqqullugu.
Noorliit killiit naalakkersuisui
isumaqarput EF-kommissionip
4000 tonsinik saarullinniarnissa-
mut akuerisimagaatik. Tamanna
Kommissionip nunanut allanut
ministeriaqarfimmut uppernar-
sarsinnaasimanngilaa.
Nakkutilliineq
Sapaatip akunnerani kingullermi
aahsartunik nakkutilliissut
»Hvidbjørnen« Tunumukartinne-
qarpoq timmisartumik
»hercules«-imik ingiallortilerlugu
kilisaatit noorlernit pigineqartut
tamaaniimmata. Peqqussut tas-
saavoq sapinngisamik »Hvidbjør-
nen«-ip inuttaasa kilisaatit sapin-
ngisamik amerlasuut ikiffigisas-
sagaat usiilu misissorlugit.
-h.
Vesttysk selskab
i Grønland
ligger stille
Et mindre vesttysk rederi har
netop ændret bestyrelsens
sammensætning i rederiets
grønlandske aktieselskab.
Dette fremgår af Statstidende
den 7. januar, hvor det oplyses, at
selskabet »Davis Strait Fishery
Ltd. A/S« nu har en bestyrelse be-
stående af Nuuk-advokaterne
Carl Ewald Toft og Ole Berg Ol-
sen samt det vesttyske rederis di-
rektør, Detlev Wisch, fra Bremer-
haven.
Der er tale om et selskab, som
oprindelig var et anpartsselskab
og som havde det intetsigende
navn »Asx aps«. Selskabets for-
mål er, »at drive fiskeri samt fore-
tage forarbejdning, handel og in-
vesteringer i forbindelse hermed«.
Selskabets vedtægter er fra
den 15. maj 1979 og den 26. au-
gust 1980, men bestyrelsesmed-
lem Ole Berg Olsen siger til AG,
at selskabet ikke foretager sig no-
get som helst i dag.
— Oprindelig var det ideen, at
selskabet skulle sælge fiskeskibe
fra Vesttyskland til Grønland, og
man ville derfor have et rederi i
Grønland. Imidlertid er planerne
aldrig blevet til noget.
AG: — Hvad skal det så bruges
til?
— Ikke noget. Det er der bare,
slutter Ole Berg Olsen.
-h + -Up.
Umiarsuaatileqatigiit
uninngaanartut
Noorliit killiit umiarsuaatileqatigiit nunatsinni
siulersuisullit manna tikillugu qanoq
iliuuseqarsimanngitsut
Noorliit killiit umiarsuaatileqa-
tigiit annertunngitsunik pigi-
sallit siulersuisutik Kalaallit
Nunaanniittut allanngorteq-
qammerpaat.
Tamanna Statstidende-mi ja-
nuarip 7ani saqqummersumi atu-
arneqarsinnaavoq. Allakkami o-
qaatigineqarpoq piginneqatigiit i-
luanaarniartut »Davis Strait Fi-
shery Ltd. A/S« maanna siulersui-
soqalersut Nuummi inatsisileri-
tuunik Carl Ewald Toftimit Ole
Berg Olsenimillu ilaasortaqartu-
mik, taakkualu saniatigut quller-
sarigaat noorleq killermioq Det-
lev Wisch, B remer havenimeer-
soq.
Aallaqqaammut tassaagaluar-
poq aveqatigiissutigalugu pigin-
neqatigiiffik ateqartinneqaraluar-
toq »Asx aps.«. Piginneqatigiif-
fiup siunertaraa »aalisarnissaq
kiisalu aalisakkanik suliarinnit-
tarnissaq, niuernissaq tamatu-
munngalu tunngasunik aningaa-
salersuisarnissaq«.
Piginneqatigiiffiup ileqqoreq-
qusai 1979imi majip 15aneer-
suupput 1980mi augustip 26ani
allannguuteqarsimasut. ‘ Siuler-
suisunulli ilaasortaq Ole Berg Ol-
sen oqarpoq piginneqatigiit ullu-
mikkut sunnguamilluunniit iliuu-
seqarsimanngitsut.
— Aallaqqaammut isumaaga-
luarpoq aalisariutit Noorliit killiit
sanaavisa Kalaallit Nunaannut
tunineqartarnissaat, taamaattu-
millu Kalaallit Nunaanni umiar-
suaatiliuteqarnissaq anguniarne-
qarsimavoq. Taamaakkaluartorli
pilersaarutit piviusunngorsiman-
ngivipput.
AG: — Sumut atorneqassava?
— Atorneqassanngilaq. Piuin-
narpoq, Ole Berg Olsen naggasii-
voq. -h + -Up
2