Atuagagdliutit - 29.01.1981, Síða 6

AG
Skolens første år
under hjemmestyret
— 1980 var et travlt år for skolens vedkommende.
Men vi har indhøstet mange vigtige erfaringer,
siger viceskoledirektør Aqigssiaq Møller.
— 1980 atuarfiup iluane sulinermik ulapårfiussumik nagsataKarsimavoK, AG-me suli-
ssumit Jørgen Fleischerimit OKaloKatigineKardlune AKigssiaK Møller OKarpoK.
— 1980 har været et travlt skoleår, siger AKigssiaK Møller i sin samtale med AGs Jør-
gen Fleischer.
— Der er gået ét år siden
hjemmestyret overtog skole-
området. I starten var vi meg-
et spændt på, hvordan de en-
kelte kommuner og de leden-
de skoleinspektører ville tage
nyordningen. Men vi er ikke
skuffede. Det er vort indtryk,
at undervisningsudvalgene så
vel som de ledende skolein-
spektører udfører deres op-
gaver ansvarsbevidst og sam-
vittighedsfuldt, siger vicedi-
rektør Aqigssiaq Møller,
Kultur- og Undervisningssek-
toren, Nuuk.
Og han fortsætter: 1980 var et
travlt år for skolens administrati-
on. Men vi har indhøstet mange
vigtige erfaringer med hensyn til
skolens administration under
hjemmestyret.
Længere skolepligt
Men en række tvivlsspørgsmål
har rejst sig ved indførelsen af
den nye skolelov. Aqigssiaq Møl-
ler siger, at adskillige forældre
har svært ved at fatte, at skole-
pligten fortsætter også efter kon-
firmationen. Men skoledirektio-
nen vil nu gennem annoncer i bla-
dene gøre opmærksom på, at sko-
lepligten fortsætter til og med 9.
skoleår.
Fem dages skoleugen er nu gen-
nemført ved de fleste skoler i by-
erne. I begyndelsen har der været
en del klager over nyordningen.
Mange forældre har haft den op-
fattelse, at der var tale om øgede
krav fra skolens side. Men det var
ikke tilfældet og nu vænner man
sig så småt til 5 dages ugen.
Grønlandsk for danske børn
Samtidig med skolens overgang
til hjemmestyret indførtes grøn-
landsk for dansksprogede børn
som nyt fag. Man har haft en hel
del problemer med det på grund
af mangel på lærebøger. Dertil
kommer, at børnenes baggrund
og forudsætninger har været
meget forskellige. Nogle elever
kan en hel del grønlandsk, andre
har slet intet kendskab til spro-
get. Og så er der elever, som ikke
har brug for grønlandsk.
Men forbedringer med hensyn
til lærebøger er på vej. Til foråret
udgives en lærebog på grøn-
landsk for dansksprogede børn.
Kostskoleophold reduceres
Den nye skolelov siger, at børne-
ne skal modtage undervisning i
deres egen by så længe som mu-
ligt. Nu er man i gang med at føre
det ud i praksis. Kostskoleophold
såvel i Grønland som i Danmark
vil blive reduceret. Som følge her-
af lukker Skibsby ved Hjørring
som kostskole for grønlandske
elever. Det sker ved udgangen af
dette skoleår.
Hjemmestyret har arrangeret
et kursus i matematik for grøn-
landske lærere og det har resulte-
ret i udarbejdelsen af en lærebog
om matematik på grønlandsk.
Der kommer også en lærebog om
grønlandsk sprogpleje.
Men mangel på grønlandske
lærere er stadig et problem. Af
den årsag er man ikke i stand til
at udnytte skolelovens mulighe-
der fuldt ud. Men der er en lys-
ning forude.
Til foråret dimmitteres 28 nye
lærere. I 1982 regner man med 40-
50 nye grønlandske lærere. Til-
gangen bliver på 20-30 nye lærere
i de nærmeste år. Og i 90-erne reg-
ner man med, at Grønland kan
blive selvforsynende med lærere.
Børnetallet daler
Kultur- og undervisningsområdet
har et budget på ca. 340 mili. kr. i
1981. De 220 mili. kr. går til lan-
dets 97 børneskoler. Der er 23 by-
skoler og 74 bygdeskoler med i alt
12.000 elever. Der er 750 lærere
og 340 timelærere.
Fra 1. januar 1981 overtog
Kultur- og undervisningssektoren
museer, højskoler og Socialpæda-
gogisk Seminarium.
Skolebyggeriet fortsætter efter
planen. Der er kun een skole på
anlægsprogrammet frem til 1984.
Og det er skolen i Nuuks satellit-
by Nugssuan. Opførelsen af den
er udsat med et år. Derudover
omfatter byggeprogrammet udvi-
delser af en række bygdeskoler
langs kysten.
Men der er ingen fare for, at der
opstår mangel på skolelokaler. Vi-
cedirektør Aqigssiaq Møller si-
ger, at færre fødsler vil betyde, at
nogle af skolerne vil være for sto-
re om ti år. Julut
naitsumemit
■ Kalaallit Nunaat ikiorneqas-
sava?— Berlingske Tidende qule-
quttamik toqqammaveqarluni al-
laatigisami siornatigut Det Kon-
gelige Teaterimi qullersaasima-
soq Henning Rohde allagaqarsi-
mavoq qallunaat naalagaaffiata
nunanut piitsunut ikiuutini ani-
ngaasat atorlugit nunatsinni ilin-
niagaqarneq pitsanngorsartaria-
qaraluaraa. Pingaartumik oqaat-
sinik ilinniartitsineq Rohdep su-
kataaruteqquaa, siunnersuutaalu
imaappoq:
Kalaallit meeraanerinit mar-
lunnik oqaaseqartunngortinne-
qartariaqarput allamik periarfis-
saqanngimmat, taamaalillutimmi
kalaallisut qallunaatullu oqalus-
sinnaalerlutillu isumaliorsinnaa-
lissapput.
■ Aavisik ’81 — Aasivik-komite
Qaqortumiittoq, aasamut aasive-
qarnissamut piareersaasoq Aasi-
vik ’81-imut pingaarnerutitatut
oqaasiliorsimavoq: Kalaallit Nu-
naminnut piginnittussaatitaaner-
minnik atuisinnaatitaanerminnil-
lu akuerineqarnissaminnut sor-
sunnerata ingerlateqqinnissaa.
Aasivik ’81 julip aallaqqaataaniit
14-iata tungaanut Kujataani nu-
naqarfiusimasumi Illorpanni
ingerlanneqassaaq.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 14.300,
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05)92 1818
Længde:
Bredde:
Dybde:
Dep.ment:
Fart ca.
»KONSUM 36..
Gennemført dansk kvalitet til vores grønlandske fiskere
11,00 m
3,40 m
1,75 m
9 BRT.
9 knob
80 HK Sabb F.
Isoleret specielt til Grønlandsfiskeri
Vejlende pris lev. Grønland................. FRA KR. 498.000
For »Juelsminde Bådebyggeri« forhandles også den populære »Juelsminde jolle«
FAROEGREEN ApS
Box 210 . Telf. 2 22 44.3900 Godthåb
6