Atuagagdliutit - 29.01.1981, Síða 10

AG
GTO annertunerusumik
sunniuteqarfigalugu?
Siumup qallunaat inatsisartuini ilaasortaatitaata
GTO assuarliuteqarfigigaa Atassutillu ilaasortaatitaata EF-imi atorfillit
Det grønlandske Selskab ukiuni 75-ini atasimanini nalliuttorsiutigaa takussutis-
saasumillu nalliussiniarlugu atuagaaqqiaatini »Grønland« saqqummersippaa
immikkut angissusilerlugu nalliuttorsiuummik. Normumi tassani allaaserisat im-
mikkoortitat »Kinaassuseq«-mik taaneqarsimapput. Immikkoortitami tassani
»Grønland«-ip taassumalu siuniani »Det grønlandske Årsskrift«-ip ukiut inger-
lanerani allaaseritittarsimasaat pingaarutillit qaammarsaatigineqarput. Hans
Egedemiit ullutsinni namminersornerulernermut kalaallit »kinaassutsiminnik«
ajornartorsiutigisarsimasaat qulaarneqarput. Asseq takusinnaasat normumit ti-
gusaavoq. Kalaallit ilaqutariit 1688-imi qalipanneqarsimasut katersukkat »Den
Armanagnæanske Samling« akornaniippoq, assillu ataani allassimavoq »Piu-
massuseq malillugu suliassat naammassilluarsinnaavaat«.
Det Grønlandske Selskab har 75 års jubilæum, og begivenheden fejres bl. a.
ved udgivelsen af selskabets tidsskrift »Grønland« i et særligt stort jubilæums-
nummer. Temaet er »Identitet«, og der bringes til belysning heraf en række
væsentlige artikler, som »Grønland« og forgængeren for bladet »Det Grøn-
landske Selskabets Årsskrift« har bragt i årenes løb. Det lykkes på denne måde
at skildre grønlændernes »identitetsproblemer« lige fra årene omkring Hans
Egedes ankomst frem til dagens hjemmestyre. Ovenstående illustration er fra
jubilæumsskriftet. Det er lånt fra Den Arnamagnæanske Samling og fremstiller
en grønlandsk familie fra 1688. »Til alle frivillige beskæftigelser er de såre dueli-
ge« lyder billedteksten.
Større grønlandsk
indflydelse på GTO?
Siumut-kritik af GTO og Atassut-kritik af
EF-embedsmænd under finanslovdebat.
Kalaallit qallunaat inatsisar-
tuini ilaasortat marluullutik
1981-imi aningaasat atugas-
sat inatsisiliuussaanerannut
akuersipput. Taanna malillu-
gu qallunaat naalagaaffiat 235
milliardinik aningaasartuute-
qassaaq 214 milliardinillu iser-
titaqassalluni. Aningaasat
Kalaallit Nunaannut atugas-
sat 1,4 milliardit missaanni
amerlassuseqarput. Taakku-
nannga aningaasat Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aqutassaat 492,5 millioninik
amerlatigipput, aningaasallu
sinneri Kalaallit Nunaannut
ministeriaqarfimmit aqunne-
qassapput.
Preben Lange, Siumut, Otto
Steenholdtilu, Atassut, tamar-
mik immikkut Namminersorne-
rullutik Oqartussat nakkutigisas-
saat ikilileriffigineqarsimanngim-
mata naammagisimaarpaat. Mi-
nisteriani tamani aningaasat ta-
marmik ikilileriffigineqarsimaga-
luarput. Kalaallit Nunaannut mi-
nisteriaqarfik aamma aningaasa-
nik atugassaminik ikililerisaria-
qarsimavoq, kisiannili ikilileru-
taasut allanut naleqqiullugit an-
nertunngitsutut oqaatigisaria-
qarput.
GTO sammigaat
Preben Langep Kalaallit Nunaan-
nut ministerimut Jørgen Peder
Hansenimut isumageqquaa GTO-
p atugassaasa aningaasat misis-
suataaqqinnissaat.
— GTO kalaallinik amerlaneru-
sunik sanaartornermi suleqataa-
lersussanik neriorsuutiminik eq-
qortitsilluarsimanngilaq taman-
nalu nammineq miserratiginagu.
GTO-p aamma inissiaasartut ul-
lumikkornit sanaasunut illuatu-
ngiliussinnaasut eqqarsaatiginis-
saat pinngitsoorsimavaa. Oqan-
ngilanga GTO-mi nutaamik eq-
qarsartoqarneq ajortoq, kisianni
inernerit takussaanngillat.
— Aamma tupinnarpoq innaal-
lagissiorfinni GTO-p sinneqartoo-
rutai qutsitsigimmata, nalunngi-
larpummi Kalaallit Nunaanni in-
naallagissamut akit nunarsuarmi
annerpaanngoriartortut.
— GTO naalagaaffimmit sulif-
fiutaagaluartoq taamaattoq Ka-
laallit Nunaanni naalakkersuisut
inatsisartullu GTO-p aningaasar-
tuutissaminik pilersaarusiornera-
nut toqqaannarnerusumik peqa-
taatinneqartalernissaat eqqar-
saatigeqqugaluarpara, Preben
Lange oqarpoq.
EF-imi atorfillit
ilisimasakitsut
Otto Steenholdtip Atassutip qal-
lunaanik ataqatigiinnissamik
akaareqatiginninnissamillu kis-
saataa taakkartorpaa.
— Kalaallit Nunaanni inuit
ilaasa tamanna pasillerniutigisar-
paat, ilaatigullu taagorneqartar-
pugut qallunaanut »kalikataasu-
tut« »nersualaarisutullu«. Uanga
nammineerlunga ajuusaaruteqas-
sanngilanga. Tamanna naalakker-
suinermik suliaqartup atugassa-
raa. Kisianni inuit nalligisarpak-
ka ataqatigiissutsimik aseruiniar-
lutik inuit periaatsinik taamaat-
tunik atuisartut, ataqatigiissu-
serlu taanna kinguaariippassuit
ingerlaneranni pilersikkiartuaar-
neqarsimavoq.
EF pillugu Otto Steenholdt
ilaatigut oqarpoq:
— Kalaallit akornanni EF-imut
akerliuneq suli annertoorujussuu-
voq naak ukiuni kingullerni ilor-
raap tungaanut aallariarneqarsi-
magaluartoq. Taamaattumik
ajuusaarutigisariaqarluinnarpoq
Bruxellesimi atorfillit pissutsinik
ilisimasaqanngitsut kalaallit
aammalumi qallunaat naalakker-
suinermik ingerlatsisortaat qu-
laatiinnarlugit aalisarneq pillugu
iliuuseqaraangata.
— Sakkortuumillu inassutige-
rusuppara qallunaat naalakkersu-
isuisa taamaattoqartillugu nat-
taqqallisaanngitsumik tikkuartu-
isarnissaat aammalu Kalaallit
Nunaata Qallunaat Nunaatalu
akaareqatigiinnerup nakooqutaa
iluaqutigalugu taamatut iliortaq-
qullugit. -h.
De to grønlandske folketingsmed-
lemmer stemte begge for finans-
loven for 1981. Den medfører ud-
gifter for den danske stat på 235
milliarder kr. og indtægter på 214
milliarder kr. Grønlands andel ud-
gør ca. 1,4 milliard kr., hvoraf
bloktilskuddet, som hjemmesty-
ret administrerer, udgør 492,5
mili. kr. resten af de 1,4 milliard
kr. administreres af grønlandsmi-
nisteriet.
Preben Lange, Siumut, og Otto
Steenholdt, Atåssut, udtrykte til-
fredshed med, at bloktilskuddet
ikke er ramt af de besparelser,
som ellers er gennemført i alle mi-
nisterier. Grønlandsministeriet
har også måttet nedskære, men
besparelserne vurderes som for-
holdsvis beskedne.
Søgelys mod GTO
Preben Lange henstillede til grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen, at der kigges nærmere på
GTO’s andel af grønlandsbevillin-
gerne.
— GTO har ikke levet op til løf-
terne om flere grønlandske ansat-
te i byggesektoren og erkender
selv, at man har svigtet. GTO har
også forsømt at tænke alternativt
i billige boligtyper, bjælkehuse,
o.s.v. Jeg siger ikke, der mangler
nytænkning i GTO, men det skor-
ter på resultater.
— Det er også iøjnefaldende, at
GTOs overskud på elværkerne er
så højt budgetteret, når vi samti-
dig ved, at elpriserne i Grønland
nærmer sig en verdensrekord.
— Selvom GTO er en statsvirk-
somhed, så vil jeg tillade mig at
anbefale, at landsstyret og lands-
tinget bliver mere direkte inddra-
get i GTO’s fremtidige budget-
lægning, sagde Preben Lange.
Uvidende EF-embedsmænd
Otto Steenholdt fremhævede
Atåssuts ønske om samhørighed
og solidaritet med det danske
folk.
— Visse grupper i Grønland
søger at mistænkeliggøre dette,
og vi bliver en gang imellem be-
tegnet som danskernes »medløbe-
re« og »rygklappere«. Personligt
skal jeg ikke beklage mig. Det er
en politikers lod. Men jeg ynker
de mennesker, som benytter sig
af sådanne metoder i forsøget på
at ødelægge et fællesskab, som er
skabt gennem mange generatio-
ner.
Om EF sagde Otto Steenholdt
bl. a.:
— Modstanden mod EF er fort-
sat betydelig i den grønlandske
befolkning trods visse positive
forbedringer på det sidste. Derfor
må det stærkt beklages, når visse
uvidende embedsmænd i Bruxel-
les handler hen over hovedet på
grønlandske og for den sags skyld
også danske politikere i fiskeri-
anliggender.
— Jeg skal meget kraftigt hen-
stille, at den danske regering på-
taler sådanne situationer uden
tøven og med al den styrke, som
solidariteten mellem Grønland og
Danmark giver. -h.
To måder at
ne på!
p
PHILIPS
Philips Clockradio AS 090
og der er 4 modeller at vælge imellem
En gros for Grønland . RADIOGROS . 9270 KLARUP
Det er rystende!
Tag en tur ad lufthavnsvejen og bemærk hvor dit rat ryster.
Nu elektronisk afbalancering af alle person og varevogne.
Byens mest moderne dækservice
REPRO elektronisk
afbalanceringsapparat
MANDOLFO
Dækskiftemaskine
Maskinerne er leveret af AUTOTEST A/ S
Bestil tid i dag
Godthåb Auto Service A/S
Postbox 300.3900 Godthåb . Tlf. 2 12 63
Annoncér i Grønlandsposten
10