Atuagagdliutit - 29.01.1981, Page 13

1
IMuussuarmi aamaruutissat
GGUp qillerisarnerata takutippaa aamaruutissat
nunap iluani issussutsimikkut assigiinngitsut
nunallu iluani meterit hunnorujut arlallit ititigisumi
aamaruutissaqartoq.
Aasaq manna Nuussuarmi aa-
maruutissanik misissuinerit
manna tikillugu aamaruutissa-
qarneranik ilisimanninneq up-
pernarsarluarpaat. Aamaruu-
tissat issussutsimikkut assi-
giinnatik qaleriaatut nunap i-
luani inissititersimapput. Ikual-
lajassusiat eqqarsaatigigaanni
aamaruutissanut akunnattu-
mik ikuallassarissusilinnit ajor-
nerulaarput. Misissuinerulli i-
nerneri sukumiinerusut eqqor-
nerusullu aatsaat aappaagu
nalunaarutitigut saqqummer-
sinneqarsinnaapput. Kalaallit
IMunaannit Ujarassiuut sapaa-
tit akunnerini makkunani aa-
saq nuna misissuiffigisaq tikil-
lugu misissugaasimasut misis-
sorluaqqissaarpaat.
— Paasiniakkat pingaarneru-
sut ilagaat aamaruutissat sumer-
piaq inissisimanersut qanorlu an-
nertutigisut, ujarassiooq Niels
Frandsen GGU nalunaarpoq. —
Tamannalu assut ajornakusoor-
poq, tassami aamaruutissat assut
assigiinngisitaartumik nanis-
saapput. Aamaruutissat nunap
qaaniittut sukumiisumik uuttor-
tarsimavavut. Uuttortaanerit
taakku itisuumut qillerinernik i-
kittunnguanik ilassuteqartissi-
mavavut, taakku immikkoortut
marluk maanna ataqatigiilersin-
niarpavut. Oqaatigiinnarallarsin-
naavarput aamaruutissat nunap
qaaniittut aamma nunap iluani i-
tinerusumi nanissaammata, ki-
siannili assigiinngitsumik issus-
suseqarlutik.
Misissuiffigisaq
GGUp misissuiffigisaa Nuussuup
kujataatungaani kvadratkilome-
terinik 325it missaannik anner-
tussuseqarpoq, Saqqallu qooror-
suata ilaa aamma misissuiffigisa-
mut atavoq. Misissuiffigisap
taassuma iluani sumi tamani aa-
maruutissaqarpoq. Kisiannili mi-
sissuiffigisaq pingaj orarterutaani
aamaruutissat suunngimmata
GGUp misissuinermini peqarne-
rusoq annerusumik samminiarsi-
mavaa.
Qillerinerit sisamat
— Manna tikillugu qillerinerit si-
samat katillugit 1000 meterinik i-
titigisut naammassisimavavut.
Qillerineq ataaseq 565 meteritut
ititigisumut annguppoq, allat ta-
marmik immikkut 200 meterit
missaanni ititigisumut qillerine-
rupput, Niels Frandsen oqaluppa-
laarpoq. — Qilleriniarnitsinni as-
sotsuaq ajornakusooruteqartarsi-
mavugut, ilaatigut qillerutip qil-
lerutitaata kaajallannerani qillik-
kap seqummalalersarnera ajorna-
kusoorutaasarpoq.
— Qillikkatsinni ammut aama-
ruutissat qaleriiaat paasisarsima-
vavut. Kisianni aamaruutissat
qaleriiaat katillugit qillikkap itis-
susiata 3 procentia missiliuinnar-
paa. Qujanartumik aamaruutis-
sat ilaatigut issulaavissortarput.
Taakkua annerusumik soqutigaa-
vut. Misissorparput taakku ata-
maannartumik naleqqatigiillutik
aamma allami nanissaanersut.
Aningaasat aappaagu
nungussapput
Aamaruutissanik misissuinermi
aningaasat 17,7 miliuunit atorne-
qartussatut aningaasaliussaap-
put, taakkulu nukissiutinut mi-
nisteriaqarfiup misissueqqissaar-
nissamut aningaasalersuivianit
pipput. Aningaasat taakku
1979imi 1980imilu Nuussuarmi
misissuinerit tamatumalu kingor-
na 1981imi nalunaarusiassaq a-
kissaqartippaat.
— Ilisimatussutsikkut atorto-
rissaarusersornikkullu isummer-
neq naapertorlugu GGUmi isu-
maqarpugut misissuiffigisami an-
nerusumik misissuinissaq pisaria-
qartoq, pingaartumillu amerlane-
rusunik qillerineqartariaqartoq,
Niels Frandsen oqarpoq. — Aa-
maruutissat sumiiffii pitsaaneru-
sumik naatsorsorsinnaalissagalu-
arpavut. Kisianni suut tamaasa
eqqarsaatigalugit aningaasaliis-
sutit nutaat tunniunneqaratar-
sinnaasut 1981imut sunniunna-
vianngitsut. Qularnanngitsumik
nalunaarusiassami taasatsinni
qillerinerit nutaat pisariaqarneri-
sa kissaatiginarnerat misissuif-
finnillu allanik misissuisariaqar-
nerit ilanngullugit taajumaarpa-
vut.
Qallunaat nunaata
amigaatigai
GGUp misissuinera ingerlatillu-
gu Qallunaat nunaanni aamaruu-
tissanik pilersugaaneq ilungersu-
nartumik ajorteriarsimavoq. Ta-
matumunnga nassuiaatigineqar-
poq Sovjetunionenip nalunaaruti-
gisimammagu 198limi Qallunaat
nunaannut aamaruutissanik tuni-
nisisarneq unitsinneqassasoq, Po-
lenip aamaruutissanik Qallunaat
nunaannut tunisisarnermini a-
ngissuseq tunisartakkani affaan-
nanngortissimavaa, tamatumun-
ngalu peqatigitillugu kallerup in-
niliorfinnut aamaruutissanik
Australiamit, USAmit Canada-
millu annertuumik milleriarsima-
voq angallassinermi ajornartor-
siutit pissutigalugit.
Assut pingaartippavut
— Tamanna Qallunaat nunaata
Nuussuarmi aamaruutissanik mi-
sissuinernik soqutiginnerulerne-
ranik kinguneqarpa?
— Kalaallit Nunaanni aama-
ruutissanik misissuineq ima aal-
larniutaatigisutut isigivarput al-
laat Qallunaat nunaata aamaruu-
tissanik pilersorneqarnissaata pe-
riarfissarisaatut suli naatsorsuu-
tiginagu, Nukissiutinik ministe-
riaqarfimmi allaffimmi pisortaq
Ove W. Dietrich oqarpoq. Taa-
maattoqassappallu tamanna Aat-
sitassat pillugit Ataatsimut Isu-
masioqatigiittarfimmi suliarine-
qarlunilu aalaj angerniarneqartus-
saavoq. — Kalaallit Nunaanni aa-
maruutissanik misissuineq assut
pingaaruteqartutut isigaarput,
kisianni maannakkorpiaq aama-
ruutissatigut pilersugaanerup tu-
ngaatigut qallunaat kallerup inni-
liorfiisa ajornartorsiornerini aa-
maruutissanik misissuinermut pi-
lersaarut allaanerusumik isum-
merfigissallugu pissutissaqarfi-
ginngilarput, Dietrich ilassusii-
voq. -h.
Decemberip 29-ane K'eKertarssuarme mardlungnik uvdlorsiortoKarpoK, tåu-
kualo ilagalugit igdloKarfiup pissortaKarfiane kavfisoKatigingneKarpoK. uvdlor-
siortut tåssåuput Isak Kristiansen ukiune Kuline Kavterissartutut sulisimanermi-
nik nagdliutorsiuteKartOK. tåuna igdloKarfiup igdlersortånit borgmesterimit
Mikkel Abrahamsenimit agdlagartamik tunineKarpoK. Kristian Mølgaard ukiu-
ne 25-ne Kavterissartunut atåssuteKarsimavoK. åssime Kutdlerme takuneKarsi-
nauvoK Mikkel Abrahamsenimit niutsivingmik silvimik sanåmik tunineKartOK.
åssime atdlermTput uvdlorsiortut mardluk Isak Kristiansen Kristian Mølgaardilo.
(agdl. åssilissordlo: hda.).
Den 29. december havde Qeqertarsuaq to jubilarer, der blev hædret ved en
kaffemik på byens rådhus. Det drejer sig om Isak Kristiansen, der kunne fejre
10 års jubilæum ved brandvæsenet. Han fik af borgmester Mikkel Abrahamsen
overrakt et diplom. Kristian Mølgaard har været tilknyttet brandvæsenet i 25
år, og han fik af borgmesteren (det øverste billede) overrakt et smukt sølvfad.
På det nederste billede er det de to jubilarer Isak Kristiansen og Kristian Møl-
gaard. (Tekst og foto: hda.).
AG
rikn
vanskeligt. ^^B
USA
Børsen: — hÆ
kraftværkerne^^!
Poul Sachj^^B
Kisam og
arbejdet
får noget fra^^B
er kun havne i^B
USA. der er til ^
Igennem med bil
mængder. Endyjj
sværliggores^^fl
m a ng 1 c nd
hos^^^B
De danske
elværker
trues af
kulmangel
i-
hus man
nr frA n.mrir^^B
ni ngsh a v nr nr.
nada er Invci'^^B
miner derfor
attraktivt. Men v^B
til nogle tilbud, mW
har vi Ikke fundet ti^
kan bruge. Si er Aus
mere Interes^^^^
Forsyningssituationen er meget alvorlig
^a de danske værker ombygges til kul
^^:n danske el-produktion lavere produktion i de pol- nlngssltuatlonen
^^Ln-crfor betydelige for- ake kuldlstrlkter. En pro- alvorlig. Vi ombyi
^Hgsmcsslge proble- duktlonsnedgang pi fem se ir flere af de c
I .4« ....I_ 1.- I...I_1 _I_all
vil Sovjrtunlonj
Bnr kul til danal
• • .S.untid.k'Æ
•t ftfr*
^^^Tnnnrk hHhi:dE8|
^^^.rten kraft^^^B
’ .a Australtrn.
• ISA i rri's^^H
Tusagassiuut ullut tamaasa saqqummersartoq Børsen qallunaat aamaruutissassaaleqi-
nerat pillugu allakkami nalunaarpoq nunat kangilliit aamaruutissaatiminnik namminneq
atuinissartik pullugu tunisisinnaajunnaalersut.
Dagbladet Børsen om den danske forsyningsmangel på kul, som skyldes, at østlande-
ne selv har brug for deres egne kul, og som kan øge interessen for grønlandsk kul i
Danmark.
Kullene på
Nuussuaq spores
i dybere lag
GGUs fire boringer i sommer viser, at der findes
kul i flere hundrede meters dybde.
Sommerens undersøgelser på
IMuussuaq har i det store hele
bekræftet de hidtidige teorier
om kulforekomsterne. Kullene
ligger i spredte lag af forskellig
tykkelse, og lødigheden eller
brændværdien er lidt dårligere
end for kul af middelkvalitet.
Men mere præcise og detalje-
rede undersøgelsesresultater
kan først offentliggøres en-
gang i løbet af næste år. Grøn-
lands Geologiske Undersøgel-
ser arbejder i disse uger med
at vurdere materialet fra som-
merens feltarbejde.
— En af hovedopgaverne har
været at finde ud af kullagenes
beliggenhed og udstrækning, op-
lyser Niels Frandsen, GGU. — Og
det er yderst svært at bedømme,
for der er tale om en meget uregel-
mæssig forekomst. Vi har gen-
nemført grundige opmålinger af
det kul, som ligger i overfladen.
Disse opmålinger er suppleret
med nogle få dybe boringer, som
vi nu prøver at få til at hænge
sammen med forekomsterne i
overfladen. Foreløbig kan vi kun
sige, at kullagene i overfladen og-
så findes i de dybere lag, men i
forskellige tykkelser.
Undersøgelsesområdet
GGUs undersøgelser foregår i et
ca. 325 kvadratkilometer stort
område på sydsiden af Nuussuaq
og en stribe op i Sarqaqdalen.
Inden for dette område er der
stort set kul over det hele. Men i
en trediedel af området er fore-
komsterne så sparsomme, at
GGU har udskudt undersøgelser-
ne her til senere for at koncentre-
re sig om hovedforekomsterne.
Fire bore-huller
— Vi har indtil nu gennemført ialt
1000 meters boringer fordelt på
fire borehuller. Kun een boring
gik ned i 565 meters dybde, de
øvrige kun ned til ca. 200 meters
dybde, fortæller Niels Frandsen.
— Vi har haft en masse tekniske
vanskeligheder, bl.a. på grund af
fjeldets tilbøjelighed til at smuld-
re omkring borehovedet.
— Vi har sporet kullag hele vej-
en ned i borehullerne. Men lagene
udgør sammenlagt kun omkring 3
pct. af boringens dybde. Heldig-
vis er der ind imellem lag af væ-
sentlig tykkelse. Og det er dem, vi
interesserer os meget for. Vi un-
dersøger bl.a. om disse tykke lag
går igen i et større sammenhæn-
gende område i samme niveau.
Bevillingerne opbrugt
næste år
Bevillingerne til kulundersøgel-
serne er på 17,7 miil. kr., og de
ydes gennem energiministeriets
forskningsbevilling. De 17,7 miil.
kr. dækker udgifterne til aktivite-
terne på Nuussuaq i 1979 og 1980
samt færdiggørelsen af den ende-
lige rapport i løbet af 1981.
— Ud fra et teknisk-videnska-
beligt synspunkt mener vi i GGU,
at det nok ville være berettiget at
kunne gennemføre flere undersø-
gelser i området, især flere borin-
ger, siger Niels Frandsen. — Det
ville give os et bedre overblik over
forekomsternes beliggenhed. Men
under alle omstændigheder for-
venter vi ikke, at eventuelle nye
bevillinger til undersøgelser i om-
rådet kan få virkning for 1981.
Det er sandsynligt, at vi i den
nævnte rapport vil præcisere øn-
skeligheden af yderligere boringer
og andre feltundersøgelser. -h.
13