Atuagagdliutit - 29.01.1981, Side 24

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
Kavdlunåt nunåne nunap iluata
pigineKarneranik OKatdlineK
oliasiordlune Nordsøenime Kivdlerissarnerit A. P. Møllerimit ingerdlåneKartuåi-
nartugssaugaluit nålagkersuissutigut OKatdlisaunerine agssortutit.
agdlagtoK: Otto Steenholdt
Folketingime ilaussortat jutdli-
mut sullngivfeKarnertik sule nå-
magslngikåt nålagkersuissut tu-
nganlngåmt partit tamarmik
Nordsøme oliap uvdlune kingug-
dlerne oKatdlisaoKissup pilersså-
rusiorneKarneranik sarKumiussi-
vigineKarput.
siugdlermik erssemigsartaria-
KarpoK sarKumiussaK inatsisåu-
ngingmat pilerssårusiauvdlunile,
s&runame pilerssårut kingorna i-
natsislngusagune uvdlumlkutut i-
ssikune avdlångortlpatdlårunå-
ngilå.
Imana nunavtine naluneKångit-
sutut nålagkersuissut februarip
22-ane 1980 umiarssuautiligssu-
armut A. P. Møllerimut 1962-mit-
dle kisimitdlune nunap iluata pi-
ssussutainik uj ardlersinautitauv-
dlunilo iluaKutigingnigsinauti-
taussumut avdlångutigssanik o-
KatdliseKarumavdlune kalerriså-
ruteKarsimavoK. avdlångutigssa-
tutdlo siunersutigineKartut Nor-
gime Tuluitdlo-nunåne ukiune
måkunane åliasiornerme periau-
siussunut åssinguput.
isumaKatigingniarnerit jåtdlip
Kåumatå 1980 tikitdlugo inger-
dlasimåput, påsinarsisimavdlu-
tigdle angussaKarfiusinåungit-
sut. oKautigineKarsinauvoK isu-
maKatigingniarnerit taimaitinar-
neKarneråne isumaKatigingissu-
tit angnertungåtsiarsimaKissut.
isumaKatigingissutit angnerssa-
risimavåt ujardlerfigineKartug-
ssat, taimåitordle ilåtigut sule ag-
torneKångitsut nålagauvfingmut
utertinenarnigssait, nauk D.U.C-
p (KivdleriniaKatigit) ilimagineru-
ssatik sivisunerussumik, tåssa u-
kioK 2012 tikitdlugo, tigumlnaru-
sugkaluarait.
nålagkersuissut isumåt najor-
Kutaralugo nunap pissussutainik
ujardlernigssamut isumaKatigi-
ssutit 1962-mérsut uniorKutine-
Kångitdlat, kisiånile uvdlune må-
kunane Kavdlunåt inuiaKatigit a-
tugagssarissåinut nalercukung-
naersimavdlutik. åmalo OKautigi-
ssariaKardlune 1976-me tamåko
OKatdlisigineKarmata uvdlumi-
kut piumårtugssat nautsorssor-
neKarsinausimanatik, tåssame
taimanernit måna tikitdlugo dliap
akia pingasoriåumik Kagfagsi-
mangmat.
Kulåne taineKartut tunuliaKU-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
taralugit isumaKarnarpoK pissa-
riaKalersoK inatsisiliusavdlune
nålagkersuissut februarime 1980-
me isumaKatigingniarnerme atu-
gåinut åssingussumik. påsinartu-
migdlo mauna emarsautigineKar-
poK taima ujardlersinaunigssa-
mut akuerssissutit åmivigineKå-
sagpata inatsimik tunuliaKutali-
savdlugit, tåssa isumaKatigissu-
tåinåungitsumik. pilerssårumut-
dlo migssiliOt partit åssigingitsut
pigssarsiarisimassåt ima issiko-
KarpoK:
1. ujardlerfigssat utertineaar-
nigssåinut tiingatitdlugo, nålag-
kersuissut aulajangiukumavåt u-
jardlerfigssap 50 %-a januarip
autdlarKautå 1982 kigdbgalugo
utertineKåsassut. tamatumunga-
lo tungassumik nalerKutåsorisav-
dlugo sivnerutup 25 %-a januarip
autdlamautåne 1983-me utertine-
Kåsagpat, tauvalo sivnerutoK å-
ma 25 %-ussok januarip autdlar-
Kautåne 1985 utertineKåsavdlu-
ne. nålagkersuissunitdle siuner-
såtigineKarpoK måko D.U.C-ip,
tåssa Dansk Undergrunds Con-
sortium, uvanga KivdleriniaKati-
gingnik taissartagkama, tigumi-
narsinaugai:
a) avgornerit ilai piaivfigalugit
niorKutigssiorfigineKalerérsima-
ssut.
b) avgornerit ilait uvdloK uter-
titsivigssaK nagdlertinago piler-
ssårusiorneKarérdlutik energimi-
nisteriamut KinutigineKardlutik
tuniuneKarérsimassut.
c) navssårfit D.U.C.-p uvdloK
utertitsivigssaK nagdlertinago
ingminut akilersinaussumik
piaivfiulersinaussutut energimi-
nisterimut nalunaerutigisima-
ssai, D.U.C.-ivdlo piaivfigiuma-
ssai. taimailiorsinaunigssardle i-
ma maligtarissagssaKartitariaKå-
saoK, navssåt iluaKutigineKåsag-
pata kingusingnerpåmik ukioK a-
tauseK Kångiutinago piainigssa-
mik pilerssårutit energiministeri-
mut tuniuneKarérsimåsavdlutik.
d) inatsisip atortugssångorti-
neKarnerata kingornagut obamik
gasimigdlo navssårnerit, taimåi-
tordle uvdlup utertitsivigssap su-
le nagdlinginerane, pivfigssamik
naliliniarnermut atugagssamik
pissariaKartitsissåsåput. nålag-
kersuissutdlo nalilinerat najorKu-
taralugo ukiut mardluk pinga-
juatdlunit agfaK nåmagtåsasori-
neKarput, åmalo tåukua tungåini-
ngånit pissariaKartineKardlune
navssåt taimåitut misigssordlu-
arneKarnigssåinut pilerssårutit e-
nergiministerimit akuererKårne-
Karsimassåsassut.
aulajangersagkat c-mut d-mut-
dlo tungassut atortdgatdlartug-
ssatut issigissariaKåsåput, tåssa
nunap pisussutai pivdlugit inatsi-
sitågssap atortulersineKarnigsså-
ta tungånut. taimailiornikutaoK
D.U.C. periarfigssineKarpoK olia-
sioKatigit avdlat åssigalugit nu-
nap pisussutainut inatsisitågssap
atåne pineKarnigssaminut.
2. nålagauvfiup pisisinautitau-
nigssånut tiingatitdlugo nålag-
kersuissut isumaKarput, kikunut
tamanut iluaKutaussugssaK er-
Karsautigalugo kigsautiginåsa-
ssok inuiaKatigingnutdlo torKig-
sisimanarnerusassoK årKigssut-
dluagkamik tungavigssaKardlune
Kavdlunåt-nunåta pisussutai ilua-
KutigineKåsagpata. tamåna tu-
ngavigalugo inatsisiliulerssårne-
KarpoK februarime 1980 isumaKa-
tigingniarnerme atorneKarsima-
ssut malikånerdlugit, tåssa tåssa-
ne erKarsautigineKarmat peKati-
gigfik nålagauvfingmit pigine-
KartoK pisinautineKåsassoK Kav-
dlunåt-nunåta oliåta niorKutigssi-
arineKartup agfå tikitdlugo pisisi-
nautineKåsassoK. taimåitordle å-
ma emarsautigineK ardlune såru-
name ake nalemutoK akiliutigine-
KartåsassoK D.U.C aningaussati-
gut amigartoruteKarKunago.
3. pCaivingnit nunamut oliap
avKutigssånik rujorerssualiornig-
ssamut tiingatitdlugo uparuarne-
KarpoK umiarssuit oliamik ag-
ssartortut maligssuartitdlugo u-
serartuerujugssuartarnerat. ta-
måna tiingavigalugo nålagkersui-
ssut tungånit siiinersutigineKar-
poK Nordsøme oliaKarfingnit
Shell-ip 6bamik akuiaivfianut
Fredericiamitumut rujorinik atå-
ssusinigssaK.
nålagkersuissut rujoribnigssa-
mut inatsisibulerssårput. tåssa
kingumut erKarsautigalugo peKa-
tigigfik nålagauvfingmit pigine-
KartoK sanassusavdlunilo atuler-
nerane nåkutigingnigtusassoK. i-
natsisip aulajangersagaisa ilagi-
savåt atåssusisinautitaunigssaK
rujorimigdlo atuisinautitaunig-
ssaK, tåssa 6ba Danmarkimut
nagsiutagssaK erKarsautigalugo.
kisalo inatsimlsagujortaoK oba-
mik tåssunarKutitsineK KanoK a-
kilerneKartåsassoK.
Kulåne taineKartut saniatigut
åma taissariaKarunarpoK pingit-
sorane inatsimik sarKiimersoKå-
sagunarmat navssåt, tåssa nunap
pisussutai emarsautigalugit, aki-
lerårusersorneKalernigssåinik, tå-
ssame sut tamarmik akitsorterne-
Kalerfé tamatuminga pissariaKa-
lersitsingmata. inatsisigssaK tåu-
na nunap pisussutainut tamanut
tiingatineKartugssåusaoK. inatsi-
sigssaK erKartorneKartoK folketi-
ngip tugdlianik katerssuterKing-
nigssåne sarKiimiiineKåsaoK, tå-
ssa taimailiornikut inatsit janua-
rip autdlamautåne 1982-me ator-
tulersinåusangmat.
GRÆNSEPLADEBILER
OG EXP0RT
Vær prisbevidst. Vi kan levere alle mærker til konkurrence-
dygtige priser.
Uforpligtende oplysninger vedr. reglerne for køb af bil på
grænseplader gives.
BILHUSET
AUTO TRADING AND EXPORT
Grønnemosevej 6
DK-5700 Svendborg
Tlf. (09) 22 11 11
ITSUARTORFIK
Nagguaatsut tuugaavi inussiallu Afri-
kamit nioqqutivissusimapput. Inussi-
at tuii atorlugit nagguaatsut tuugaar-
passui amerlassutsimikkut taassaan-
ngitsut ukiuni hunnorujukkaani arla-
linni ingerlanneqartarsimapput. Tuni-
niaasarfinni nioqqutit qaamasut qer-
nertullu sanileriisilllugit akiginiarne-
qartarsimapput (1). Inussiaarniarneq
unitsitaammat nagguaatsut tuugaavi-
nik niuerneq allisinneqarpoq. Suli Af-
rikami nagguaatsoqarmat tupinnar-
poq. Nagguaatsorniarneq ulorianar-
tuuvoq ajornakusoortuullunilu taa-
maattumik nagguaatsorniat »naggu-
Elfenben og slaver har i Afrika fra de
ældste tider været den store handelsva-
re. Ad slaveruterne er der på de fangne
slavers skuldre gennem århundreder trans-
porteret enorme mængder elfenben til de
store markeder, hvor hvidt og sort el-
fenben solgtes side om side (1). Da sla-
vehandelen ophørte, fortsatte handelen
med elfenben i øget omfang. At der
overhovedet er elefanter ti [bage i Afrika,
er forbavsende. Elefantjagt var bådefar-1
jig og besværlig, derfor levede blandt
aatsut iliveqarfiannik« nassaarnissaq
sinnattoriuarsimavaat (2). Taamaat-
tumik upperisaqarneq pinngorsimam-
mat nungutitaasimanngimmallu nas-
suiaatissaqarpoq. Ilumoorpoq nunap
ilaani nagguaatsut toqungasut saani-
korpassuinik nassaartoqartarmat. Ta-
manna paasiuminaatsuunngilaq nas-
suiaatissaqarlunilu — imeq toqunar-
tuligaasimasoq, tunillaassortumik
nappaatit piniariaatsillu amiilaarnartut
patsisaasarput. Kiisalu panernersua-
qartillugu, soorlu Kenyami Tsavo Na-
tional Park-imi uumasorpassuit qilal-
lutik toqorarsimapput. Nagguaatsut
jægere en drøm om at finde "elefanter-
nes kirkegård" (2) med dyngevis af let
tilgængelig elfenben. At mytenopstod og
holdt sig, har sin forklaring. Det er rig-
tigt, at der visse steder i stort tal er
fundet rester af elefanter. Det er ikke
noget mysterium, men har sin naturlige
forklaring - forgiftede vandhuller, epide-
miske sygdomme og grusomme jagtme-
toder. Eller som for nylig i Tsavo Na-
tional Park i Kenya, hvor et stort antal
dyr omkom på grund af tørke. At døde
toqungasut nassaariuminaammata
pissutaavoq uumasut taakku san-
ngiillisut napparsimalersimasullu im-
minnut illersorniarlutik toqqortertaria-
qartarnerat (3). Inuuneq qamikkaa-
ngat pinngortitap saliisui sulilersar-
put, iliversiuut, amarornat nattoraliu-
sallu (4), kinguninngualu saanikuin-
naq amiakkuusaraaq. Tamanna teri-
arsuit, terissat uniaaluit sullernillu al-
lat nangittaraat. Ullut ikittunnguit
qaangiukkaangata kiattup orpippas-
suisa naqqata sinnikut matoorarai
(5), sinnikullu sukkasuumik pinngorti-
tap nammineq arrorsartarpai kaavii-
aarnerminilu iluaqutigilerlugit.
elefanter sjældent observeres skyldes, at
de som de fleste dyr, der bliver syge og
svage, søger at skjule sig for fjender
(3). Når livet er udslukt, går naturens
begravelsesvæsen - hyæner, sjakaler og
gribbe - straks i aktivitet (4), og snart
er kun skelettet tilbage. Det tager rot-
ter, mus myrer og andre insekter sig
af. På få dage har urskoven dækket de
sidste rester (5), der hurtigt fuldstændig
nedbrydes og forsvinderi naturens kreds-
løb.
24